Salmehistorisk Netværk

I september 2019 blev der i Syng Nyt-regi stiftet et ‘Salmehistorisk Netværk’.

Netværket skal søge at løfte arven fra Salmehistorisk Selskab og Hymnologisk Selskab, der i marts 2019 nedlagde sig selv.

Salmehistorisk Netværk er en del af Syng Nyt men vil arbejde selvstændigt på at fremme det salmehistoriske arbejde. Dette vil ske ved samtale, møder og udgivelser, både digitalt og i papirform. Der vil inden længe findes en selvstændig hjemmeside til netværket og tilsvarende en facebookside.

I centrum for arbejdet vil være et tilbagevendende Hymnologisk sommermøde, hvoraf det første allerede er fastsat til lørdag d. 20. juni 2020 et sted i Aarhus.

Der er nedsat en lille styregruppe, bestående af Mads Djernes (formand) samt Peter Aalbek Noer og Morten Skovsted, som skal søge at samle enderne for de mange ‘medlemmer’.

‘Medlem’ er man – som det gælder for Syng Nyt – når man står på vores mailingliste, så man kan få besked om arrangementer og udgivelser og i øvrigt ad den vej kan få besked om og bidrage til samtalen og arbejdet i det hele taget. Det koster således intet at være medlem.

Billedet er fra mødet i spetember og viser de fremmødte på det stiftende møde (fra venstre: Niels Thomsen. Thomas Olesen, Ea Dal, Jens Lyster, Mads Djernes, Jørgen Kjægaard, Ove Paulsen og med ryggen til Peter Albek Noer. Bag kameraet stod Morten Skovsted.

Vi ser frem til arbejdet med salmehistorien i bredeste forstand og på adskillige platforme.

Enhver, der er interesseret i at stå på vores mailingliste, er velkommen til at sende en mail til formanden, Mads Djernes på madj@km.dk.

Forum for børnesalmer

De fleste præster og organister, vil have oplevet at det er en udfordring med salmer til de børnegudstjenester, hvor der er mange børn i førskolealderen.
Menighedens salmesang er en bærende del af en luthersk gudstjeneste, og det skal også gerne komme til udtryk i en børnegudstjeneste. Men det er ikke så enkelt. Det er svært at finde gode salmer til en børnegudstjeneste.

Vi har den beskedne ambition med denne side, at bidrage til at kvalificere de salmer vi synger med børn. Vi har forsøgt at være grundige i vores researche af hvad der findes. Når vi har bedømt om en salme skulle med, har vi set på bl.a. teologi, sprog og melodi. Vi har set på, om der er nogle billeder eller en poesi i salmerne, som taler ind i et barnehjerte, som overrasker, giver noget, udfolder tro og liv, tager afsæt i barnets erfaringer og horisont. Teologien skal være enkel, men det skal også gerne være sådan, at den kristendom vi synger med børn kan holde til et helt liv.

Der er foreløbigt lagt i alt ca. 150 salmer ud. Det vil være kendt stof for nogle, men nyt for andre. I løbet af foråret vil de blive suppleret af en bunke helt nyskrevne salmer! Vi hører gerne fra jer, også hvis I har ideer til salmer, I synes der mangler – eller gerne vil bidrage med!

Vi har fået produceret en video, der fortæller lidt om vores overvejelser i forhold til børnesalmer, og med en guide til hvordan du bedst søger dig frem til den salme du skal bruge. Desuden en vejledning til de forskellige redskaber til arbejdet med børn og salmer, der er på siden. Du kan se den her: “Introduktionsvideo til Forum for Børnesalmer”

Bedste hilsner
Forum for Børnesalmer v/ Hans Boas, Ingrid Bartholin, Lena Kjems, Berit Hougaard Pedersen, Hanne Jul Jakobsen og Martin L. Hornstrup (fmd.)

Har du spørgsmål angående børnesalme-delen, kan de sendes direkte til formanden for arbejdsgruppen på boernesalmer@salmedatabasen.dk

Støttende sogne

På et afgørende tidspunkt, da vi havde fået en del støtte men alligevel havde et stykke i mål, sende vi en forespørgsel til landets menighedsråd om støtte til projektet.

Vi var overvældede over opbakningen og takker mange gange for de mange mindre bidrag, der til sammen har gjort dette projekt muligt.

Følgende 177 sogne har støttet Salmedatabasen

Abildgård, Frederikshavn

Alderslyst, Silkeborg

Alrø, Odder

Ansgarkirken, København

Asaa-Melholt, Brønderslev

Auning, Norddjurs

Bangsbostrand, Frederikshavn

Barrit, Hedensted

Beder, Aarhus

Bistrup, Hjørring

Bistrup, Rudersdal

Borup, Randers

Brabrand, Aarhus

Bramming, Esbjerg

Bredstrup, Fredericia

Brenderup, Middelfart

Bryrup, Silkeborg

Brønderslev

Christians, Aarhus

De Fem Sogne, Randers

Domkirkens, Roskilde

Døstrup, Tønder

Ebeltoft-Dråby-Handrup

Egtved, Vejle

Egå, Aarhus

Ejsing, Holstebro

Elev, Aarhus

Ellebæk, Viborg

Enghøj, Randers

Estvad-Rønbjerg, Skive

Fløng, Høje Taastrup

Frederiks, Viborg

Gadbjerg, Vejle

Galten, Skanderborg

Gammel Haderslev, Haderslev

Gellerup, Aarhus

Gimlinge, Slagelse

Giver, Vesthimmerland

Gjellerup, Herning

Glostrup

Granslev, Favrskov

Grevinge, Odsherred

Grindsted, Billund

Grøndals, København

Guldager, Esbjerg

Gunderup, Aalborg

Gødvad, Silkeborg

Gørløse, , Hillerød

Gøttrup, Jammersbugt

Gårslev, Vejle

Hadsund, Mariagerfjord

Hans Egedes, København

Harboøre, Lemvig

Hasle, Aarhus

Haslev, Faxe

Hasseris, Aalborg

Hedehusene, Høje-Taastrup

Hedensted

Heldum, Lemvig

Herlufsholm, Næstved

Herslev, Fredericia

Hirtshals, Hjørring

Hjallelse, Odense

Hjortshøj, Aarhus

Ho, Varde

Horne, Varde

Humlebæk

Hvidbjerg, Struer

Hyllested, Slagelse

Hylletoft, Faxe

Hyltebjerg, København

Højby, Odense

Højelse, Køge

Højst, Tønder

Hørning, Skanderborg

Isenvad, Ikast-Brande

Islev, Rødovre

Jelling, Vejle

Jersie, Solrød

Jetsmark, Pandrup

Karlslunde, Greve

Karup, Viborg

Kgs. Lyngby, Lyngby-Taarbæk

Kousted, Randers

Kristkirkens, Kolding

Kvong, Varde

Langenæs, Aarhus

Lem, Randers

Lindevang, Frederiksberg

Lyndby, Lejre

Lystup, Aarhus

Margrethe, København

Nibe, Aalborg

Nykøbing Mors

Nylarsker, Bornholm

Næsbyhovedbroby, Odense

Nødebo, Hillerød

Nørre Nebel, Varde

Nørre Tranders, Aalborg

Nørremarks, Vejle

Oksenvad, Haderslev

Pedersborg, Sorø

Præstø, Vordingborg

Rindum, Ringkøbing-Skjern

Risbjerg, Hvidovre

Rise, Aabenraa

Rungsted, Rungsted Kyst

Ry, Skanderborg

Ryde, Holstebro

Ryde, Lolland

Rær, Thisted

Rø, Bornholm

Rørvig, Nykøbing Sj.

Råsted, Randers

Sahl, Holstebro

Sall, Favrskov

Seest, Kolding

Simeon-Skt. Johannes, København.

Sions, København

Skarrild, Herning

Skelager, Aarhus

Skibet, Vejle

Skive

Skjoldhøj, Aarhus

Skt. Johannes, Aarhus

Skt. Mariæ, Helsingør

Skt. Thomas, Frederiksberg

Skælskør, Slagelse

Skåde, Aarhus

Sneum, Esbjerg

Snostrup, Frederikssund

Sognekode 9187

Solrød

Sommersted, Haderslev

Sorø

Sparkær, Viborg

Spentrup, Randers

Stengård, Gladsaxe

Stilling, Skanderborg

Store Brøndum, Rebild

Strø, Hillerød

Svogerslev, Roskilde

Sønder Bjert, Kolding

Sønderbro, Horsens

Thisted

Thorstrup, Varde

Tornbjerg, Odense

Tånum, Randers

Tårbæk, Lyngby-Taarbæk

Ulfborg

Uvelse, Hillerød

Vadum, Aalborg

Vanløse, København

Vedsted, Jammerbugt

Vejen

Vejgaard, Aalborg

Vejlby, Fredericia

Veksø, Egedal

Vester Nebel, Kolding

Vig, Odsherred

Vigerslev, København

Vipperød, Holbæk

Vokslev, Aalborg

Vor Frelsers, Esbjerg

Vor Frelsers, København

Vor Frue, Roskilde

Vordingborg

Ølby, Struer

Ølgod, Varde

Ørting, Odder

Ørum, Norddjurs

Østbirk, Horsens

Øster Skerninge, Svendborg

Aabenraa

Åby, Aarhus

Aars, Vesthimmerland

Åsted, Frederikshavn

Status og fremtiden

Egentlige nyheder bliver løbende lagt på forsiden under rubrikken ‘Nyheder’, mens du her kan læse både en aktuel status og om de lidt længere linjer.

Nederst på siden kan man læse en ældre status fra januar 2017, idet denne kun i stikord er opdateret i det følgende. Det er som nævnt muligt at følge udviklingen af siden ved at læse nyheder på forsiden, i arkivet eller ved at modtage vores nyhedsbrev.

Status – oktober 2017

Vi er i løbet af sommeren blevet færdige med salmevalgs-siden, som meget hurtigt er blevet en af de mest besøgte sider på hjemmesiden. Det tegner til at kunne blive den primære indgang til salmerne, hvilket stemmer ganske godt med den oprindelige arbejdstitel på hele salmedatabase-projektet: salmevalg.dk.

Vi arbejder for tiden for at blive færdige med børnesalme-delen, som kommer til at adskille sig fra voksensalme-delen på flere områder. Forum for børnesalmer, som er en arbejdsgruppe under Syng Nyt, har brugt over et år på at udvælge de 142 salmer, som skal danne udgangspunkt for denne del af salmedatabasen. De vil blive lagt ind, så man kan søge efter alder, tema m.m. Der vil være tekst, node og lyd til alle samt video med fagter, hvor det er relevant.

Vi er også i gang med at færdiggøre betalingsmodulet, så det er klar, når vi pr. 1. januar 2018 indfører abonnement på Salmedatabasen. Man vil fortsat have adgang til artikler, salmevalg og søgninger, men for at se tekster og få adgang til melodistoffet, skal man være abonnent.

Vi har i øvrigt for nylig rundet de 800 salmer, så vi har nu Danmarks største salmesamling! Og vi er først lige kommet i gang…

Status – januar 2017

Det kan synes lidt magert, at der på forsiden (d.d.) annonceres med ‘104 salmer og 147 melodier’, med der foregår en hel masse bag kulisserne: De store rammer er gjort klar, således hjemmeside, database, struktur og arbejdsflow.

Salmerne bliver løbende lagt ind i databasen som ‘kladder’. Salmedigtere og komponister selv bidrager ofte til denne proces, idet de dermed har mulighed for selv at sørge for de rette versioner samt udfærdigelse af kommentarer til deres værker.

Når en salmetekst er lagt op, sørger en af de tre hovedredaktører for at gøre salmen klar til bedømmelse. Teksten gås igennem, og der knyttes stikord, skriftsteder samt en eller flere melodier til teksten. Når salmen er klar til bedømmelse med tekst, node og kommentarer, markeres den ‘klar til bedømmelse’, og den bliver dermed synlig på listen, som de mange medlemmer af redaktionsgrupperne ser, når de logger på. Dernæst kan bedømmelses- og kommenteringsfasen begynde.

I skrivende stund (d. 16. januar 2017) ligger yderligere 98 salmetekster samt 121 melodier til bedømmelse. Der er afleveret 3912 bedømmelser og rigtigt mange kommentarer til salmerne.

Når en salme således har modtaget et tilstrækkeligt antal bedømmelser (mindst 15), vil en hovedredaktør for anden gang se salmen igennem, dels for at sikre at alt er i orden, herunder også rettighedsspørgsmål, og dels ved at sammenskrive de mange kommentarer fra redaktionsgrupperne. Når alt dette er på plads, og forudsat at salmen er bedømt tilstrækkeligt god til at blive medtaget, vil salmen blive publiceret og derefter tilgængelig på hjemmesiden.

Fremtiden

Nu er Salmedatabasen flyvefærdig, og det er tanken, at 2017 og 2018 vil blive brugt til at uploade, bedømme og offentliggøre mange hundreder salmer.
Vi agter at tage det meste af Salmebogen med foruden salmer af f.eks. Johannes Johansen, Ole Sarvig og K.L. Aastrup, som ikke blev optaget i DDS.

Dertil kommer de bedste af de nyere salmer. Det gælder de efterhånden ikke helt unge ‘nyere salmedigtere’ som Holger Lissner, Lisbeth Smedegaard Andersen, Lars Busk Sørensen og Hans Anker Jørgensen, men også endnu nyere salmedigtere som Simon Grotrian, Iben Krogsdal, Arne Andreasen, Bendikte Præstholm m.fl.

Det vil i en periode, frem til januar 2018 være gratis at bruge Salmedatabasen, og vi vil til den tid sætte pris på enhver tilbagemelding, der kan forbedre oplevelsen.

Når fondsmidlerne ikke længere slår til, vil der blive pålagt en brugerbetaling. Dels fordi udgifterne er betragtelige, både til hosting, til afregning af KODA og andre rettigheder, men også for at sikre midler til videre udvikling af Salmedatabasen og ikke mindst, fordi det er vores håb, at der med tiden også kan blive et overskud til kunstnerne.

I 2017 vil Salmedatabasen byde på:

  • Hundredvis af salmer med tekst, node og for manges vedkommende også lydfil.
  • Mangfoldige måder at søge på i de mange salmer.
  • Kommentarer, både fra salmedigtere, komponister og de mange redaktionsgruppemedlemmer.
  • Artikler om salmer, salmedigtere, salmetemaer, teologi i salmerne, salmebrug og meget andet.
  • Forslag til salmevalg for hver søn- og helligdag.
  • Mulighed for at den enkelte bruger kan gemme favoritsalmer, og også kan ‘like’ de enkelte salmer og melodier.

På længere sigt har vi en række planer og ønsker:

  • Mulighed for at den enkelte bruger kan knytte kommentarer til salmer, både til egen brug men også gerne til gavn for de øvrige brugere.
  • Mulighed for at salmedigtere og komponister kan finde hinanden og knytte tekster og melodier sammen; en slags “salmedatingcentral”.
  • En særlig kategori til børnesalmer
  • mange spændende nyudgivelser af salmer og melodier.
  • Mulighed for at fremstille sangark direkte fra hjemmesiden

Og meget mere.

Følg med her på siden.

Historien bag

Nederst på denne side kan man læse den oprindelige projektbeskrivelse, der blev fremsendt til fonde og menighedsråd i løbet af 2014.

På undersiden ‘Status og fremtiden’ her til venstre kan du følge med i den aktuelle status, og de planer der er for fremtiden.

Til den oprindelige projektbeskrivelse skal her blot knyttes et par kommentarer, der redegør for historien frem til arbejdet kunne påbegyndes for alvor i foråret 2015. Dertil en række bemærkninger om de afvigelser og tilføjelser, der har fundet sted fra den oprindelige projektformulering indtil ibrugtagningen af den betaudgave, der fra foråret 2016 tillod kunstnere at uploade salmer og melodier, samt de store redaktionsgrupper at bedømme begge dele.

I foråret 2015 fik vi tilsagn om økonomisk støtte fra de fonde og menighedsråd, der er nævnt under punket ‘Økonomi’ og ‘Støttende sogne’. Fra da og og og i resten af 2015 udarbejde Morten Skovsted sammen med programmøren den grundliggende informationsarkitektur og databasestruktur med inddragelse af en række aktører, der blev indkaldt til brainstorm-møder, både i Hjortshøj og i København.

I slutningen af 2015 og begyndelsen af 2016 blev kredsen udviddet betydeligt med nedsættelse af styregruppen i Syng Nyt og de to store redaktionsgrupper, samt en række andre fagfolk, der skal hjælpe med at udvikle Salmedatabasen.

Overordet set er vi ret stolte af i skrivende stund (juni 2016) at kunne se tilbage på en projektbeskrivelse, der ikke bare er blevet opfyldt men udviddet betragteligt. Således er det en rigdom uden lige, at der nu sidder knap 60 personer, der nu og i årene fremover skal arbejde aktivt og engageret, både på egen hånd og sammen, med den danske salmeskat. Allerede nu har vi haft spændende og givende diskussioner, og de vil fortsætte fremover. Det vil afspejle sig i de righoldige kommentarer, der vil blive publiceret sammen med tekster og melodier samt i artikler og biografier, der også vil kunne findes på Salmedatabasen.

Har man spørgsmål til Salmedatabasen, eller er der emner, der ikke er tilstrækkeligt belyst her, så lad os det vide.
Vil du læse mere, så kig på undersiden ‘Status og fremtiden’.

Morten Skovsted, juni 2016

 

Den oprindelige projektbeskrivelse

Udarbejdelsen af en database over danske salmer

Dette projekt vil føre den danske salmeskat ind i fremtiden. Ikke ved at erstatte salmebogen, men ved allerede nu at arbejde på at gøre både gamle og nye salmer tilgængelige elektronisk. Musik, film og TV-serier er blevet nemt tilgængelige via forskellige kommercielle streamingtjenester. Vi mener, at tiden er inde til at udnytte de teknologiske muligheder også i forhold til salmerne.

Baggrund

Den danske salmeskat er helt unik. Både i kraft af dens poetiske og teologiske kvaliteter, og fordi salmerne er blevet en del af den danske kulturarv og derfor har værdi både i og uden for kirken.

I Folkekirken spiller salmerne både historisk og aktuelt en særdeles vigtig rolle. Ifølge Martin Luther var menighedens salmesang på nationalsproget et af reformationens vigtigste kendetegn og landvindinger. Siden har de store, danske salmedigtere arbejdet videre med salmearven, og der skrives stadig nye salmer.
Arbejdet med salmerne, herunder salmevalget til de løbende søn- og helligdage er en vigtig del af præstens arbejde. De salmer, der synges ved højmesser, andre gudstjenester og de kirkelige handlinger som vielser og begravelser, er således stadig en absolut bærende del af kirkens liv og udtryk.

Dette projekt vil gøre den danske salmeskat yderligere tilgængelig – både de gamle kernesalmer og de nye salmer.

De fleste præster vælger søndag efter søndag salmer fra den Danske Salmebog (DDS), og blandt disse mange salmer vælges et mindre antal salmer igen og igen. Både fordi det er dem, præster og menighed kender og holder af, men også fordi der udenfor DDS er rigtig mange især nye salmer, som brugerne ganske enkelt ikke kender til.

Salmedatabasen

Vi ønsker at fremstille en database, som gøres tilgængelig på www.salmevalg.dk eller en lignende adresse. På en enkel hjemmeside får man i ganske få søgefelter opstillet forskellige søgekriterier, hvorefter man får vist den eller de salmer, der passer til disse kriterier.

Man kan søge efter salmer til de enkelte søn- og helligdage, årstider, begivenheder eller efter bestemte salmedigtere. Man kan søge efter på forhånd definerede stikord (f.eks. tilgivelse, skabelse, næstekærlighed, tro) eller direkte i de mange tekster.

En grundlæggende antagelse bag dette projekt er, at det kræver en uforholdsmæssigt stor indsats at finde, erhverve og distribuere nye salmer. For at bruge en ny salme skal man kende til dens eksistens, man skal kunne finde den i en given udgivelse, og man skal kunne distribuere den (til både organist, kirkesanger og menighed). Alt dette er i dag særdeles tidskrævende og vanskeligt.

På danske præsters salmevalg kan man se, at der er stor velvilje overfor nye salmer, men at de stort set udelukkende vælges blandt de salmer, der er at finde i DDS.

Dette projekt vil gøre det nemt at finde og hente nye salmer, og det vil desuden gøre det lettere at orientere sig blandt salmerne i DDS.

I forhold til de ældre salmer vil databasen øge overblikket over de temaer, der dækkes af salmerne i Salmebogen.

Tekst og node med ét klik

I salmedatabasen kan man ikke alene søge og finde salmer, men man kan også hente tekst og node, hvis man ønsker det.

  • I de tilfælde, hvor salmedigter og/eller komponist har givet tilladelse dertil, kan man få vist såvel tekst som node. Dette vil gøre sig gældende for flertallet af de nyere salmer og for stort set alle de gamle, da rettighederne efter en vis årrække gives fri.
  • Hvis vi ikke har mulighed for at offentliggøre salmen og/eller noden, vil brugeren blive henvist til salmen med titel, forfatter, komponist og stikord, samt eventuelt det første vers, i det omfang det kan lade sig gøre ophavsmæssigt. Dernæst vil man få en henvisning til, hvor salmen kan findes og erhverves.

Det er en bærende tanke i projektet, at besøgende på siden opretter sig som brugere. I første omgang er det gratis at bruge databasen, men når den er fuldt udbygget vil der være tale om et mindre abonnement, beregnet efter sognets størrelse, så man på den måde kan hente et ubegrænset antal salmer.

Er man blot almindelig besøgende på hjemmesiden kan man stadig søge i databasen, blot uden at få vist hele teksten og noden.

Dette sker, dels for at imødekomme ophavsretslige begrænsninger af juridisk karakter, men også for at kunne sikre kunsterne et honorar for deres værker. Der er desværre tradition for, at salmedigtere og salmekomponister ikke får honorar for deres salmer, heller ikke når disse anvendes i kirkerne.

Det finder vi i Syng Nyt beklageligt, og vi ønsker at dele indtægterne ligeligt med kunstnerne, så den ene halvdel af overskuddet går til vedligeholdelse og udbygning af databasen, mens den anden halvdel går direkte til kunsterne.

Lyd

Det vil øge databasens anvendelighed betragteligt, at melodierne også er gjort tilgængelige i enkle klaverindspilninger på nettet. På www.salmebogen.dk har man sådanne lydfiler til salmerne fra Den Danske Salmebog, og det er et meget fint værktøj, som vi også ønsker at tilbyde for de nye salmers vedkommende.

På den måde er brugeren i stand til at tilegne sig salmen fuldstændigt med tekst, node og indspilning. Der vil være tale om et historisk ambitiøst projekt, der vil øge salmeskattens tilgængelighed og anvendelse betragteligt.

Mange andre muligheder

Ud over de nævnte funktioner vil der være mulighed for at udbygge hjemmesiden med adskillige andre tilbud og funktioner:

  • Man kan lave ’Ugens salmeforslag’
  • Man kan vise, hvilke salmer der er downloadet mest i den aktuelle uge og/eller generelt.
  • Man kan lave en skabelon til sangark, som man kan sætte op til den enkelte kirke, så man fra databasen kan vælge én eller flere salmer og sætte dem direkte ind i et sangark, som man kan printe ud til den kommende gudstjeneste. Andre steder vil det være mere fordelagtigt at anvende salmerne i PowerPoint.
  • Man kan knytte kommentarer fra brugerne til de enkelte salmer med forslag til brug eller andet.

Projektets realisering

På baggrund af denne projektbeskrivelse vil der fra oktober 2014 og frem blive søgt en række fonde i forsøget på at rejse den nødvendige finansiering.

Projektet har derefter forskellige elementer, der skal realiseres, før det er funktionsdygtigt, og dertil den løbende vedligeholdelse og ajourføring.

  • Opbygning af en enkel hjemmeside på salmevalg.dk
  • Opbygning af en underliggende database, udført i My SQL
  • Indeksering, bearbejdning og upload af de flere tusinde salmer
  • Ibrugtagning og PR
  • Vedligeholdelse og udbygning

Det er målet, at projektet vil være færdigudviklet og klar til brug i januar 2017, ikke helt upassende ved indgangen til reformationsjubilæet.

Hjemmeside og database vil være opbygget og klar til indtastning i løbet af efteråret 2015. Indtastning af data og test af hjemmeside og database vil finde sted i 2016 med inddragelse af mange forskellige brugere, fokusgrupper og så videre.

I forhold til opbygning og videre udvikling af projektet er vi allerede i færd med at sammensætte et redaktionsudvalg, der skal anbefale salmer til de enkelt søn- og helligdage, og som i det videre forløb skal forholde sig til nyudgivne salmer og evt. uudgivne ditto, således at der løbende sikres en høj litterær og teologisk kvalitet af salmerne i databasen.

Redaktionsgruppen

Til redaktionsgruppen har vi foreløbigt tilsagn fra følgende:

  • Marianne Christiansen, biskop over Haderslev stift
  • Kirsten Nielsen, dr. theol, tidl. professor på teologisk fakultet, Aarhus. Har skrevet bogen Der flammer en ild om gudsbilleder i nye salmer
  • Holger Lissner, sognepræst emeritus og salmedigter
  • Søren Kinch Hansen, organist og korleder, bl.a. for Vokalensemblet Gaia, tidligere DRs vokalensemble, Jyske Operas korfl.
  • Jørgen Kjærgaard, lektor, stiftskonsulent og adjungeret professor i hymnologi
  • Martin Hornstrup, organist i Gellerupkirken, Aarhus
  • Mads Djernes, organist og underviser på pastoralseminariet i hymnologi og kirkemusik
  • Morten Skovsted, sognepræst i Hjortshøj-Egå og ansvarlig for Syng Nyt-netværket

Gruppen vil blive udvidet betragteligt, da det er tanken, at den store redaktionsgruppe nemt og via hjemmesiden skal kunne bedømme salmerne, både hvad angår tekst og musik.

Ansvarlige for projektet i øvrigt

Bag projektet står Syng Nyt, et landsdækkende netværk, der siden 2011 har arbejdet for udbredelse af nye salmer. Netværket har over 450 medlemmer bestående af organister, præster, professionelle musikfolk, salmedigtere, komponister m.v.

Man kan se mere på www.syngnyt.dk og på Syng Nyts facebookside.

Syng Nyt har som et af sine erklærede formål at udarbejde redskaber, der kan lette udbredelsen af nye salmer. Nærværende projekt er et forsøg på at opfylde dette formål.

I spidsen for Syng Nyt står sognepræst Morten Skovsted, der vil fungere som projektleder på arbejdet med salmedatabasen. Morten har været optaget af nye salmer i en lang årrække, dels i sit virke som sognepræst siden 1996, men også som redaktør på en række salmeudgivelser. Morten har stor erfaring fra flere kirkelige forlag, idet han har siddet i redaktionsgruppen på adskillige, teologiske forlag, således både Anis, Aros og Alfa i forskellige perioder 1992-2015. Morten er desuden fast salmeskribent og anmelder af salmer, sange og ny kirkemusik i Kristeligt Dagblad.

Morten har stor erfaring med udarbejdelse af såvel kirkelige som kommercielle og officielle hjemmesider og databaser. Morten stod bag webfirmaet Net Construct, der fra 1996-2001 lavede websites for bl.a. Aarhus Stift, adskillige sogne, Pilgrim smykker, Egmonts selskaber i Asien, TargIT, Aarhus Symfoniorkester, diverse EU-projekter m.m.

Med den baggrund og det netværk, Morten Skovsted har, både i det kirkelige bagland, blandt salmedigtere og – komponister samt blandt it-kyndige, kan projektet realiseres til en særdeles attraktiv pris sammenlignet med kommercielle web-bureauers prisniveau.

Syng Nyt v/ Morten Skovsted, juli 2014

Folkene bag siden

En lang række kompetente mennesker står bag Salmedatabasen. Det gælder programmering, opbygning af siden, upload og indeksering af salmer, nodeskrivning, indspilning, bedømmelse og kommentering af salmerne og meget mere.
I menuen til venstre kan du se, hvem der sidder i redaktionsgrupperne, i baggrundsgruppen og i ‘Forum for børnesalmer’.


Herunder nævnes desuden en række af de personer, der har bidraget og fortsat bidrager væsentligt til udvikling og drift af Salmedatabasen.

De mange kunstnere, salmedigtere så vel som komponister
‘Sine qua non’ – Salmedatabasen har fra begyndelsen og til stadighed alene mødt velvilje og tillid fra de mange kunstnere, der har stillet deres værker til rådighed.
Uden dem havde der ikke været salmer at lægge i Salmedatabasen.

Mads Djernes, sognepræst og organist
Bedømmer af såvel tekster som melodier, medlem af baggrundsgruppen og ikke mindst en af de to ansvarlige for redaktion/sammenfatning af de mange kommentarer fra medlemmerne af redaktionsgrupperne. Mads er desuden formand for ‘Salmehistorisk Netværk’.

Kirsten Nielsen, prof. em
Medlem af baggrundsgruppen, redaktør af artikel-siden og desuden fra 2019 redaktør af klummen ‘Månedens salmer’ på forsiden.

Jesper Gottlieb, komponist og producer
Vores primære nodetegner og således manden bag langt de fleste node på Salmedatabasen.

Holger Lissner, salmedigter
Har været med i udviklingen af siden fra den spæde begyndelse og har fra 2017-2019 udarbejdet komplet salmevalg til begge tekstrækker. Forventes færdigt i august 2019.

Charlotte Schiøtz, organist
Primær ansvarlig for indspilning af de ledsagende lydfiler til salmerne i Salmedatabasen.

Hanne Jul Jakobsen, sognepræst
Medlem af baggrundsgruppen og fra den spæde begyndelse formand for ‘Forum for børnesalmer’, som er ansvarlig for opbygning og udbygning af siden med børnesalmer på Salmedatabasen.

Martin Hornstrup, organist og komponist
Medlem af baggrundsgruppen og ‘Forum for børnesalmer’. I forbindelse med sidstnævnte har Martin stået for samtlige noder og indspilninger til børnesalmerne på Salmedatabasen. Har desuden indspillet et antal melodier til voksensalmerne fra 2018.

Jakob Christian Aarslev, Cand. mag
Medvirkende til færdiggørelse af salmer fra DDS samt andet redaktionelt arbejde.

Werner Knudsen, datalog, komponist og forfatter
Medvirkende til nodesætning og indspilning af melodier fra 2018.

Thomas Reil, komponist, musiker og producer
Medvirkende til nodesætning og indspilning af melodier fra 2018.

Fonde, stiftsråde og menighedsråd
Det er nævnt andetsteds, men tåler gentagelse: Tak til de fonde, stiftsråd og menighedsråd, der gjorde det hele muligt. Se hvem det drejer sig om her og her.

Morten Skovsted, sognepræst
Idémanden bag det hele og stadig den, der forsøger at holde styr på alle trådene.


Herunder kan du se, hvem der gemmer sig bag de initialer, der findes i salmekommentarerne.

[AB] Anna Christiane Bojsen-Møller
[AG] Anders Gaden
[AHK] – Anna Helleberg Kluge
[AK] Anders Kobbersmed
[ATB] – Anders Tranholm-Bjerg
[BA] Bent Andreasen
[BF] – Betina Friis
[BNR] – Betina Noer Rasmussen
[CA] Carsten Andreassen
[CUMA] – Carl Ulrik Munk-Andersen
[CS] – Charlotte Schiøtz
[DC] Diana Clausen
[DD] Dorte Dideriksen
[EA] – Edith Aller
[EHL] – Eva Holmegaard Larsen
[EM] – Eva Meile
[HB] Hans Boas
[HD] – Hans Dal
[HJJ] – Hanne Jul Jakobsen
[HMH] – Hanne Marie Houkjær
[IA] – Ingrid Ank
[IMKH] – Inge Marie Kirketerp Hansen
[JD] – Julie Damlund
[KS] Karen Johanne Stubkjær
[KN] – Kirsten Nielsen
[LGD] – Laura Gylden-Damgaard
[LK] – Lena Kjems
[LV] – Lone Vesterdal
[LTA] – Lotte Thyrring Andersen
[MD] – Mads Djernes
[MH] Marie Munk Hyldgaard
[MLH] – Martin Lysholm Hornstrup
[MB] Merete Møllmann Bøye
[MBR] – Martin Bendixen Rønkilde
[MS] – Morten Skovsted
[MT] Mette Marie Trankjær
[OBT] – Ole Bjerglund Thomsen
[OP] – Ove Paulsen
[PAN] Peter Albek Noer
[PD] Peter Danielsen
[PN] – Peter Nejsum
[PT] – Peter Thyssen
[PW] – Peter Weincke
[TF] – Thomas Felter
[TMR] – Tenna Mose Rhiger
[TÅI] – Tine Årup Illum
[VH] – Vibeke Houmøller

 

Økonomien

En række fonde og menighedsråd støttede i 2015-17 etableringen af Salmedatabasen og sidenhen også arbejdet med børnesalmerne og oprettelsen af den særlige underside med børnesalmer.

Vi skylder således stor tak til følgende:

  • Sallingfonden
  • Aalborg, Aarhus, Haderslev, Helsingør, Roskilde og Viborg stiftsråd
  • De 177 menighedsråd, der har støttet projektet med mindre beløb. Se de støttende sogne på listen her.

Indtægterne var således:

177 sogne har støttet med beløb fra 250 – 3000 kr., i alt                              228.000
Sallingfonden                                                                                                        200.000
Støtte fra de seks stiftsråd                                                                                   150.000
I alt                                                                                                                           578.000


Udgifter 2014 – 2018

Tilrettelæggelse, kodning og implementering af MySQL database            246.000
Projektledelse: Idéudvikling og opbygning                                                       60.000
Layout og grafik, herunder artikler                                                                    24.000
Etablering og drift af server                                                                                 72.000
Nodetegning                                                                                                             26.000
Indspilning af lydfiler                                                                                            28.000
Honorar til upload af salmer                                                                                15.000
Honorar til upload af melodier                                                                            10.000
Gennemlæsning og indeksering ved hovedredaktører af salmer
fra DDS med stikord, genrer, placering i kirkeåret m.m.                                20.000
Gennemlæsning og indeksering ved redaktører af nye salmer
med stikord, genrer, placering i kirkeåret m.m.. Op til 1000 salmer            40.000
Honorar til udarbejdelse og vedligehold af undersider                                  18.000
Rettigheder, erhvervelse og administration                                                      24.000
Royalty til KODA                                                                                                      15.000
Regnskab og revision, herunder udbetaling af royalty                                   24.000
Møder, herunder transport                                                                                   24.000
Bespisning ved møder                                                                                              4.000
PR                                                                                                                                42.000
Diverse                                                                                                                       15.000

I alt                                                                                                                             707.000 

Fra Sommeren 2018 vil der være tale om løbende udgifter af mindre omfang end tidligere samtidig med, at der vil være løbende indtægter for abonnementer.
Det er da vores overbevisning, at Salmedatabasen fremover kan vedligeholdes og udbygges for den indkomne brugerbetaling, og at der desuden kan udbetales royalty til kunstnerne.

Redaktionsgrupperne

To redaktionsgrupper bedømmer tekster og melodier i salmedatabasen.
Begge grupper bliver bedt om også at forholde sig til samspillet mellem tekst og melodi, og et antal personer sidder i begge grupper med denne opgave særligt for øje.

Grupperne blev etableret sidst på året 2015, og listen herunder afspejler gruppens sammensætning pr. januar 2019.
Nederst på listen kan man se de medlemmer, der efter en aktiv periode er udtrådt af redaktionsgruppen.

Klik her for at gå til redaktionsgruppens melodibedømmere

Redaktionsgruppen – TEKST

andersk Anders Kobbersmed
(f. 1982), cand. teol., sognepræst i Christianskirken i Aarhus.
“For mig at se balancerer enhver salme i krydsfeltet mellem tolkning og videregivelse af evangeliet på den ene side, og formidling og tilegnelse på den anden side. En god salme skal altså både have et godt og evangelisk forankret budskab og være poetisk velformuleret og tilgængelig. Vi har i Danmark en rig salmetradition, hvor vi synger salmer fra stort set alle tider i kirkens historie, og den tradition vil jeg meget gerne bygge videre på”.
 Risskov Kirke, Anna B. Møller Anna Bøjsen-Møller
(f. 1950), cand.teol., cand.mag. i historie, sognepræst em.
“Salmernes forkyndelse betyder mere end man tror. Det at menigheden får ordene i deres egen mund betyder meget. Jeg har altid sunget salmer og har altid valgt et bredt udsnit af salmer i salmebogen. Jeg har meldt mig til salmedatabasen fordi det er væsentligt, at der også kommer en hospitalspræsts øjne på salmerne og salmeudvalget”.
Anna Helleberg Kluge
(f. 1975), cand.teol., sognepræst i Sankt Povls Kirke, Korsør.
“Jeg oplever ofte, både i gudstjenester og kirkelige handlinger, at salmerne kan formidle det, som er svært at sige. Når musik og ord kombineres løfter det vores daglige og private erfaringer op på et fællesmenneskeligt plan, hvor Gud blander sig og gør hver vores historie større. De gamle salmer trøster og styrker mig, fordi mennesker har  oplevet og tænkt så meget før mig, som jeg kan genkende, og nye salmer kan formidle gamle sandheder direkte ind
i mit liv, som jeg lever det her i 2018.”
Foto: Johnny Wichmann / BILLEDBYROET
Bent Andreasen
(f. 1951), sognepræst i Trinitatis kirke, Fredericia, tidligere højskoleforstander i Løgumkloster.
 (f. 1982), cand.theol., sognepræst i Kerteminde-Drigstrup Sogn. Betina Noer Rasmussen
(f. 1982), cand.teol., sognepræst i Kerteminde-Drigstrup Sogn.
“Jeg har sagt ja til projektet, da jeg finder salmesangen meget vigtig for forkyndelsen. Mange af de nye salmedigtere formår at beskrive troen og livet på en meget nærværende og genkendelig måde og for mig fungerer de virkelig godt som et supplement til de traditionelle skønne salmer. Salmedatabasen er vigtig for mig primært for at finde inspiration. Men det er også en fin måde at samle nyt og gammelt på”.
  Carsten Andreassen
(f. 1965), sognepræst i Højby.
  Dorte Dideriksen
(f. 1973), sognepræst v/ Oppe Sundby og Snostrup kirker.
“Salmerne som biografisk knudepunkt stiller krav til den nye salmedigtning. En holdbar salme evner at skabe et her og nu, hvor jeg og vi kan være til stede, samtidig med at den rummer tradition og er rituel.
Salmerne har sunget i mig, før jeg kan huske og deres medinddragende karakter får praktisk teologisk den betydning, at Gud er lyd. Vi synges ind i livet og vi synges ud.
Jeg er korsanger i et gregoriansk kor og optaget af det sungne liturgi, salmernes udspring fra den jødiske synagoge og Davids salmerne.
Særligt interesserer jeg mig for, hvordan teologien gennem poetisk og musisk æstetik kan blive til sjælesorg, der følger og løfter den enkelte.”
aller Edith Aller
(f. 1934), fhv. seminarielektor, cand. pæd. i dansk, ph.d. i dansk sprogbrug med det bibelhistoriske sprog som forskningsområde.
“Jeg er vokset op i Sønderjylland med masser af sang i hjem, skole og kirke. Var initiativtager til og formand for redaktionsudvalget på Salmer og kirkeviser til brug ved børne- og familiegudstjenester (1984) og Gud ske tak og lov. Den danske salmebog for børn og unge (1993). Det var dengang, vi fik masser af skældud for at tro, at noget kunne komme efter Grundtvig. Det har jo siden vist sig, at det kunne der!”.
Else Kragelund Holt
(f. 1953) Lektor ved institut for Gammel og Ny Testamente, Aarhus Universitet.
“Jeg har sunget salmer og sange fra Højskolesangbogen fra før jeg kan huske, og jeg er en glad syngende kirkegænger med et – måske for skarpt – blik for, om de salmer, vi synger, er relevante for nutidens kirkegængere. Kingo, Brorson og Grundtvig er jo en slags rygrad i vores gudstjeneste, men Kingos ortodoksi er sjældent i sync med nutidens tro, Brorson kan blive for indadvendt, og Grundtvig for kompliceret. Det er afgørende, at vi har salmer, som kirkegængeren kan spejle sig i og tænke videre fra.”
 Hanne Jul Jakobsen (f. 1975), cand.theol., sognepræst i Møllevangskirken, Aarhus  Hanne Jul Jakobsen
(f. 1975), cand.teol., sognepræst i Møllevangskirken, Aarhus.
“Gode salmer er for mig rygraden i en gudstjeneste, og det er afgørende med et godt varieret salmevalg. Jeg er optaget af at styrke tilgængeligheden og kendskabet til de mange nye gode salmer der bliver udgivet i de her år. Salmedatabasen kan blive et rigtig godt arbejdsredskab, og en fælles platform for organist og præst når der skal vælges salmer.”
  Hans Henrik Midtgaard Boas
(f. 1961) cand. theol. og sognepræst i Lystrup-Elev pastorat.
“Min tilgang til gudstjeneste og forkyndelse går ofte gennem salmernes tekster og melodier. Det poetiske billedsprog åbner for mange tolkningsmuligheder og skaber forskellige eksistentielle tilknytningspunkter. Det gode salme skal hjælpe os til at få udvidet perspektivet på det menneskeliv, som vi er fælles om. Jeg har sunget i kor fra jeg var barn og gør det stadig med stor glæde. Tekst og melodi udgør tilsammen et tredje kunstværk, som kan bevæge både sjæl og krop. Den pædagogiske vinkel på salmerne interesserer mig; derfor er jeg også glad for at kunne gøre en indsats sammen med nogle folk i Forum for Børnesalmer, der har sit eget område i salmedatabasen.”
  Hans Raun Iversen
(f. 1948) dr. theol. h.c., tidligere lektor i Praktisk Teologi og leder af Center for Kirkeforskning ved Københavns Universitet.
“Redaktionsarbejdet med ”Salmesang. Grundbog i hymnologi” (2014) og i dag ikke mindst Salmedatabasen viser, at der i hovedtræk er enighed om kravene til salmers sprog, teologi, engagement, sangbarhed etc. Jeg er derfor særligt på udkig efter salmer, der matcher vor tids eksistentielle spørgsmål, samt salmer, der introducerer stærke sang- og teologitraditioner fra andre kristenheder end den danske.”
 (f. 1984), cand.theol., sogne- og studenterpræst i Gjellerup Kirke v. Herning Inge Marie Kirketerp Hansen
(f. 1984), cand.teol., sogne- og studenterpræst i Gjellerup Kirke v. Herning.
“Jeg har sagt ja til at være med i redaktionsgruppen fordi salmesang er så vigtig en del af kirkens fællesskab. Luther sagde, at det er salmesangen, der gør menigheden til medforkyndere på gudstjenesten. Det, mener jeg, betyder, at der konstant er brug for at tænke i salmernes sprog, stil, teologi og billedunivers, så salmerne bedst muligt gør det eneste nye, vi har – evangeliet – til vedkommende ord talt til os.”
 IngridAnk  Ingrid Ank
(f. 1979), cand.teol., akademileder for Grundtvigakademiet og red. af Dansk Kirketidende
“Det religiøse sprog er et poetisk sprog – derfor en interesse for salmen som tekst. Men også som musik og  som menighedssang. Med Salmedatabasen træder man midt ind i spørgsmålet om tradition og fornyelse. ’Tradition’ er i sig selv en dimension ved menneskelivet, og den viser sig fx gennem de salmer og sange, vi bærer rundt på, nogle gange uden at forstå alle ordene. Men en levende tradition er en tradition, man tør diskutere med – fx ved at komme med bud på nye sange og salmer, nye ord vi kan tumle med, og som nogle gange erstatter de gamle, andre gange udvider dem.”
 juled Julie Damlund (sidder i begge grupper)
(f. 1973), cand.teol., sognepræst i Aldersro-Lundehus pastorat, Kbh Ø og uddannet organist.
“Salmesangen ligger mig på sinde, fordi højmessen ligger mig på sinde. Jeg er musikmenneske og har en stor kærlighed til højmessen, som jeg har været fast deltager i hele mit liv. Jeg har med stor glæde og entusiasme takket ja til at deltage i redaktionsgrupperne vedr. tekst og musik, fordi det er så vigtigt at det, vi byder menighederne, er af høj kvalitet, både litterært, musikalsk og teologisk.”
 Karen Johanne Stubkjær
Sognepræst i Vestervang Pastorat, Viborg.
(født 1958).
“Jeg har sagt ja til at være med i bedømmergruppen, fordi salmesang betyder rigtig meget for mig. Det ligger mig meget på sinde at vælge de rigtige salmer til en gudstjeneste. Mange af de gamle kan simpelthen ikke bruges i dag. Sprog og billedverden er forældet, og jeg mangler ofte salmer, der sætter evangeliet i spil med nutidigt hverdagsliv/erfaringer. Samtidig er der brug for en vis træghed, så vore kirkegængere altid møder noget gammel kendt også. Så det er en udfordring – både at få sorteret i det gamle salmegods, og få prøvet nyt af.”
Kirsten Nielsen
(f. 1943), professor em., dr.teol. Forfatter til ‘Der flammer en ild. Gudsbilleder i nyere danske salmer’.
“Min interesse for metaforik i Bibelen førte naturligt til, at jeg også fik lyst til at arbejde med metaforik i salmebogen og her specielt i de nyere salmer. Jeg er vokset op med salmer som en vigtig del af måden at tænke kristendom på. Ved at arbejde med de nye salmer har jeg kunnet se, hvor vigtigt det er at oversætte kristendommen fra generation til generation.”
 Laura gylden damgaard  Laura Gylden-Damgaard
(f. 1977), cand. teol, sognepræst i Egå. Suppleringsfag i litteratur.
”Arbejdet med salmebogen og de nye salmer er som at rode rundt i min egen DNA. Jeg har en livslang kærlighed til salmebogen, men de seneste år er der indtrådt en mindre parforholdskrise. Jeg har siddet ved alteret og kigget på folk fra dåbsfølget med stumme læber og vandrende øjne under nogle af salmerne og tænkt: Mon ikke de salmer der for mange præster virker hjemlige, bjergtagende og meningsfulde for andre mennesker kan være fremmede, ligegyldige og uforståelige? Vi skal blive ved med at synge Grundtvigs og de andre kæmpers uforlignelige salmer. Men vi er nødt til at tage stumme læber og flakkende øjne alvorligt og ind i mellem lade ”skok”, ”eder”, ”dåre”, ”pukke” hvile og give plads de til nye dygtige salmedigtere, der leger med ord og poesi.”
   Lone Vesterdal
(f. 1967), cand. mag i dansk og fransk, cand.teol, MA i teologisk sjælesorg KUA 2015, sognepræst i Bramdrup kirke v/ Kolding.
”Jeg er optaget af, hvordan salmer på én gang er solidarisk følgeskab og formidler af et langt større håbs-perspektiv, end vi kan sige os selv. Salmer tolker teologi og bibelsk fortælling, så vi opdager, at begge dele har noget væsentligt at sige ind i vores almindelige hverdag.”
 (f. 1962), Mag.art. i litteraturhistorie og ph.d. i nordisk sprog og litteratur. Seniorforsker i litteraturvidenskab ved Statsbiblioteket i Aarhus.  Lotte Thyrring Andersen
(f. 1962), mag.art. i litteraturhistorie og ph.d. i nordisk sprog og litteratur. Seniorforsker i litteraturvidenskab ved Det Kgl. Bibliotek – Aarhus.
“Jeg har sagt ja tak til at være med i redaktionsgruppen  fordi salmen er en væsentlig genre i dansk litteratur og i formidlingen af kristendommen. Desuden har jeg skrevet ph.d. om Jørgen Gustava Brandt, arbejdet med hans salmetekster og fået indblik i de mange overvejelser, der er forbundet med moderne salmedigtning. Salmedatabasen er et vigtigt projekt, fordi det på én gang formidler de danske salmer som litteratur og kristendom, kaster lys på forholdet mellem tradition og modernitet og tilbyder et brugervenligt redskab i forbindelse med valget og anvendelsen af salmer.”
 (f. 1976), cand.theol., cand.musicae., timelærer i hymnologi på pastoralseminariet i Aarhus, sognepræst i Egå Kirke, medlem af redaktionsudvalget for '100 salmer'.  Mads Djernes (sidder i begge grupper)
(f. 1976), cand.teol., cand.musicae., forhenværende organist, timelærer i hymnologi og kirkemusik på pastoralseminariet i Aarhus, sognepræst i Vejle.
“Salmerne har fulgt mig halvdelen af mit liv – jeg har spillet utrolig mange vers og sunget næsten lige så mange. Gennem de senere år har den danske salmehistorie optaget mig, men jeg er med i dette forum, fordi alle de gode, nye salmer skal udbredes – også så kritikerne ikke  kun har DDS’ meget få og meget sungne at forholde sig til.”

  Marie Munk Hyldgaard
(f.1989) cand.theol og præstevikar i Viborg Stift.
“Fra jeg var lille har der altid været en højskolesangbog og en salmebog i bilen, og sang er en af de udtryksformer, som kan udtrykke det, som ellers er svært at sætte ord på. Jeg vægter salmesangen højt i gudstjenesten, og synes det er vigtigt, at der er blik for, at salmer godt kan tale til og røre ved hjertet, selvom de ikke altid er til at gribe med forstanden og sproget måske kan virke en smule fremmed. Jeg mener derfor, at det er vigtigt at vurdere en salme ud fra både melodi og sprog, men også ud fra om den rører ved mere i os, end det er muligt helt at måle og veje.”
 sognepræst, Sct Nikolaj, Kolding   Martin Bendixen Rønkilde
(f. 1979), cand. teol, sognepræst i Sankt Nicolai Kirke
i Kolding.
”Salmer er menighedens bedste mulighed for at komme til orde i kirkens gudstjenesteliv. Derfor skal der også være ord af mange slags og med mange slags  musikalske ord, så alle kan finde noget at føle sig hjemme i. Jeg har arbejdet med forholdet mellem teologi og musik de sidste 12 år, både akademisk og praktisk. Gennem almindelig nørdet interesse har jeg også beskæftiget mig med salmernes melodier og her fundet god inspiration i, hvordan salmekomponister går til opgaven andre steder i  verden.”
   Mette Marie Trankjær
(f. 1962) Sognepræst på landet siden 1998.
Er grundlæggende interesseret i salmer, både gamle og nye. Lægger vægt på samvirke mellem tekst og melodi.
Mener at nye salmer skal have nye melodier.
Ser det som en rigdom, at der skrives et væld af salmer i disse år.
 cand.theol., sognepræst i Haslev Kirke  Ole Bjerglund Thomsen
(f. 1975), cand.teol., sognepræst i Haslev Kirke.
“Min interesse for Salmedatabasen skyldes primært nye salmer. Vi har behov for salmer i et nyt sprog, der afspejler liv og tanke i vores tid. Men desværre når alt for få salmer ud i menighederne.
Så vi har behov for lettere tilgængelighed, og vi har behov for, at nogen peger på, hvilke salmer, der er oplagte til forskellige anledninger og temaer. Salmedatabasen kan blive svaret på de behov.”
 ovep  Ove Paulsen
(f. 1943), cand. teol., emeritus. Redaktør af Hymnologi – Nordisk Tidsskrift fra 2006.
“Min videnskabelige interesse er salmer set fra en liturgihistorisk vinkel. Salmesangens betydning i den periode var betydelig. Salmedatabasen er vigtig for at holde liv i salmesangen i en tid med dominerende prosaliturgi”.
 (f. 1965), cand.theol., sognepræst i Brønshøj Kirke  Peter Nejsum
(f. 1965), cand.teol., sognepræst i Brønshøj Kirke
“Nyt er ikke godt bare fordi det er nyt – heller ikke når det gælder salmer. Men nye salmer er gode, når de sætter ord på moderne menneskers erfaringer, og formulerer det kristne budskab på tidssvarende måde. Derfor er salmedatabasen et vigtigt projekt.”
  Peter Albek Noer
(f. 1966)
Sognepræst på Mors og salmeinteresseret med særligt henblik på Brorson og ældre salmerbøger men også med blik for den nødvendige fornyelse.
???????????????????????????????????? Peter Thyssen
Lic. teol., sognepræst i Holmens kirke, underviser i Hymnologi på past. sem. i Kbh.
”Som foreningen af teologi, poesi og melodi rummer salmerne en enestående mulighed for at gengive kristendommens indhold i en form, der både taler til folk og giver dem lyst til at tage ordene i deres egen mund. Derfor er det vigtigt, at folkekirkens salmerepertoire hele tiden undergår en kritisk vurdering – både hvad angår de versioner, de ældre salmer foreligger i, og de forsøg, der gøres på at skabe nye salmer.”
 Thomas Felter Thomas Felter
(f. 1958), cand. teol.,  Sognepræst i Vesterbølle (50%) og stiftspræst for gudstjeneste og forkyndelse i Viborg stift (50%). Master i Gudstjeneste og liturgi.
“For mig har salmerne stor betydning for gudstjenesterne, fordi melodierne er med til at sætte en bestemt stemning og teksterne kan modsige, supplere eller understrege de talte ord. Salmerne bliver dermed ofte afgørende for helhedsindtrykket af gudstjenesten og hvad man ”får med sig”. Salmedatabasen er er fint redskab til at kunne finde lige netop den salmetekst og melodi, der kan gøre god fyldest i den bestemte sammenhæng man søger.”
TineIllum Tine Årup Illum
(f. 1962), cand. teol., sognepræst i Sdr. Bjert Kirke.
“Min baggrund for at være med i arbejdet er min liturgiske interesse og erfaring (fra arbejdet studiet af og arbejdet med skærpelsen af den liturgiske bevidsthed). Mit særlige ønske er at den danske salmesang må suppleres med gedigne enkle poetiske salmer, korte salmer, salmer fra andre lande og traditioner, og salmer med et fornyende taktilt sprog.”
(f. 1965), cand.theol, sognepræst i Skt. Lukas Kirke, Aarhus Vibeke Houmøller (sidder i begge grupper)
(f. 1965), cand. teol., sognepræst i Skt. Lukas Kirke, Aarhus.
“For mig betyder salmerne utrolig meget – det måske vigtigste overhovedet ved en gudstjeneste – og en fantastisk fællesskabsdanner. Jeg bruger lang tid på at vælge salmer til gudstjenester og elsker at gøre det. Melodi og ord i samklang er det jeg går efter. Vi har mange fantastiske gamle salmer men det er også vigtigt med nye salmer i nyt sprog – både tone og ord.”

Redaktionsgruppen – MELODI

  Anders Gaden
(f. 1969), organist ved Helligåndskirken i Århus (1995). Uddannet på DJM og har siden undervist talrige organister og korledere på Vestervig Kirkemusikskole. Dirigent for ’Det Ny Kammerkor’.
“At løfte og vitalisere salmesangen ved gudstjenesten har altid været min store drivkraft. Senest nyder jeg alle de nye salmer der kommer til og arbejdet med at gøre dem til en del af vores levende sangskat.”
(f. 1975), Uddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og PO-uddannet, organist i Skibby Kirke. Betina Friis
(f. 1975), organist i Skibby Kirke. Uddannet ved DKDM og PO-uddannet.
“I mit job spiller jeg alt muligt musik, og vi bruger en del nye salmer i kirken. Menigheden tager godt imod de nye salmer, og her har jeg en unik mulighed for kombinere Salmedatabasen med den virkelige verden. Der er masser af nye salmer, men det er langt fra dem alle der fungerer lige godt. For mig er det vigtigt, at de virker ude i den virkelige verden – der hvor menigheden er.”
(f. 1951), PO-uddannet organist og Kirkemusikalsk Diplomeksamen, flere klaverudgivelser og kompositioner for kor, klaver og musikdramatik bag sig, organist i Skæring kirke Charlotte Schiøtz
(f. 1951), PO-uddannet organist og Kirkemusikalsk Diplomeksamen, organist i Skæring kirke.
“Min primære indgang til arbejdet i redaktionsgruppen er erkendelsen af at tekst-og melodifornyelse er en nødvendighed, hvis kirken ønsker at nå samtids- og fremtidige generationer. Jeg har sagt ja til at være med i redaktionsgruppen for at være én blandt flere ’stemmer’ i håb om, at kombinationen af vores sikkert meget forskellige indgange til opgaven vil bringe de bedst egnede melodier til nye fællessalmer frem i lyset.”
organist i Hørsholm kirke, underviser på pastoral.sem. i Kbh Erik Hildebrandt-Nielsen
(f. 1963), organist i Hørsholm kirke, underviser på pastoral.sem. i Kbh. Kirkemusikalsk Diplomeksamen.
“Salmer er det daglige brød i et kirkemusikalsk virke og en af grundpillerne i den evangelisk-lutherske gudstjeneste. Menighedens sang er bærende både for gudstjenesten og ofte også for kristenforståelsen i menigheden. Desuden et vigtigt ben i forkyndelsen (salmebogen er mere kendt og folkekær end Bibelen) – derfor er dette arbejde til stadighed vigtigt”.
(f. 1945), musiker og komponist, uddannet i klassisk guitar ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, tidl. formand for KODA’s råd Hans Dal
(f. 1945), musiker og komponist, uddannet i klassisk guitar ved DKDM, tidl. formand for KODA’s råd
“Da jeg har arbejdet som komponist i mange år, er jeg interesseret i salmer som kulturelt fænomen. Salmedatabasen er vigtig, fordi den kommer til at give muligheder for mange mennesker – muligheder for at finde nye veje, nye stilarter, nye fællesskaber, nye traditioner, både kirkeligt og på andre måder i socialt samvær.”
esbjerg Hans Esbjerg Christensen
(f. 1967), organist ved Christianskirken i Fredericia og udgør som pianist den ene halvdel af Den Danske Salmeduo, der siden 1996 har spillet et utal af koncerter rundt om i de danske kirker.
“Salmedatabasen er vigtig, fordi den vil være et godt arbejdsredskab for præster, organister og andre som har brug for et overblik over alle de nye salmer, som i disse år baner sig vej ud i kirkerne”.
juled Julie Damlund (sidder i begge grupper)
(f. 1973), cand.teol., sognepræst i Aldersro-Lundehus pastorat, Kbh Ø og uddannet organist.
“Salmesangen ligger mig på sinde, fordi højmessen ligger mig på sinde. Jeg er musikmenneske og har en stor kærlighed til højmessen, som jeg har været fast deltager i hele mit liv. Jeg har med stor glæde og entusiasme takket ja til at deltage i redaktionsgrupperne vedr. tekst og musik, fordi det er så vigtigt at det, vi byder menighederne, er af høj kvalitet, både litterært, musikalsk og teologisk.”
 (f. 1976), cand.theol., cand.musicae., timelærer i hymnologi på pastoralseminariet i Aarhus, sognepræst i Egå Kirke, medlem af redaktionsudvalget for '100 salmer'.  Mads Djernes (sidder i begge grupper)
(f. 1976), cand.teol., cand.musicae, timelærer i hymnologi på pastoralseminariet i Aarhus, sognepræst i Egå Kirke.
“Salmerne har fulgt mig halvdelen af mit liv – jeg har spillet utrolig mange vers og sunget næsten lige så mange. Gennem de senere år har den danske salmehistorie optaget mig, men jeg er med i dette forum, fordi alle de gode, nye salmer skal udbredes – også så kritikerne ikke  kun har DDS’ meget få og meget sungne at forholde sig til.”
(f. 1979), uddannet kirkemusiker fra Det Jyske Musikkonservatorium, organist i Gellerup v/ Aarhus Martin Hornstrup (f. 1979), uddannet kirkemusiker fra DJM, organist i Gellerup v/ Aarhus.
“Jeg er optaget af at holde troen og vores rige salmetradition i live og sikre, at kirken stadig er relevant for nutidsmennesker. Jeg drømmer om en rig salmedatabase, hvor forskellige tekster og melodier med poetisk, teologisk, musikalsk og følelsesmæssig dybde kan stå side om side og befrugte og udfordre hinanden, så vores menigheder får en bred vifte af ord og toner at synge på. Jeg glæder mig over at ånden stadig inspirerer salmedigtere og håber aldrig, at vi stivner i fastlåst sprog (eller tonesprog) i vores fælles gudstjenestefejring”.
Mag.Art. & Dr., organist i Vedbæk kirke og lektor Pojken Flensborg, organist i Skibet kirke Peter Weincke
(f. 1951), uddannet mag.art. i musikvidenskab fra KU. Organisteksamen fra DKDM. Organist i folkekirken 1975-2015. Doktordisputats i 2003 om pastoralpædagogisk litteratur i kirkemusikken.
“Salmedatabasen er et nyttigt værktøj for alle, der ønsker at følge med i, hvordan evangeliet kan formidles som nutidig “salmetone” uden at det skal ske på bekostning af traditionen.”
 organist i Hjortshøj-Egå kirker og docent på Musikkons. i Aarhus
Søren Kinch Hansen
(f. 1955), docent ved DJM, tidl. dirigent for Den Jyske Opera og Radiokoret, og nuværende dirigent og korleder for Vokalensemblet GAIA, Århus Sinfonietta og Aarhus Universitetskor. Desuden organist i Hjortshøj-Egå kirker.
Vibeke Houmøller (sidder i begge grupper)
(f. 1965), cand. teol., sognepræst i Skt. Lukas Kirke, Aarhus.
“For mig betyder salmerne utrolig meget – det måske vigtigste overhovedet ved en gudstjeneste – og en fantastisk fællesskabsdanner. Jeg bruger lang tid på at vælge salmer til gudstjenester og elsker at gøre det. Melodi og ord i samklang er det jeg går efter. Vi har mange fantastiske gamle salmer men det er også vigtigt med nye salmer i nyt sprog – både tone og ord.”
Tidligere bedømmere

Anders Tranholm-Bjerg var tilknyttet begge grupper i 2016 og 2017.

Elof Westergaard var tilknyttet tekst-redaktionsgruppen i 2016.

Erik Skyum-Nielsen var tilknyttet tekst-redaktionsgruppen fra 2015 til 2017.

Eva Holmegaard Larsen var tilknyttet tekst-redaktionsgruppen i 2018

Eva Meile sad i begge redaktionsgrupper fra 2015 – 2018

Jørgen Kjærgaard var tilknyttet tekst-redaktionsgruppen i 2015 og 2016

Lena Kjems var tilknyttet tekst-redaktionsgruppen i 2016 og 2017.

Martin Bendixen Rønkilde sad i begge redaktionsgrupper fra 2015 – 2017

Morten Miland Samuelsen var tilknyttet tekst-redaktionsgruppen fra 2015 til 2017

Baggrundsgruppen

En baggrundsgruppe bestående af nedenstående 6 personer har siden begyndelsen af 2016 været medvirkende til udviklingen af hjemmesiden, databasen og dele af Syng Nyts øvrige arbejde.

2014.01.14 Morten Skovsted, sognepræst skal være salmeanmelder for KD. Tekst Mette Skov Hansen. © foto.Lars Aarø. Fokus Morten Skovsted (formand)
(f. 1967), cand.theol, sognepræst i Hjortshøj, hovedansvarlig for Syng Nyt og idemand bag Salmedatabasen.
Formand for redaktionsudvalget bag ‘100 salmer’.
(f. 1976), cand.theol., cand.musicae., timelærer i hymnologi på pastoralseminariet i Aarhus, sognepræst i Egå Kirke, medlem af redaktionsudvalget for '100 salmer'. Mads Djernes
(f. 1976), cand.theol., cand.musicae., timelærer i hymnologi på pastoralseminariet i Aarhus, sognepræst i Nørremarkskirken i Vejle, medlem af redaktionsudvalget for ‘100 salmer’.
Hanne Jul Jakobsen (f. 1975), cand.theol., sognepræst i Møllevangskirken, Aarhus Hanne Jul Jakobsen 
(f. 1975), cand.theol., sognepræst i Møllevangskirken, Aarhus. Formand for Forum for børnesalmer, en arbejdsgruppe under Syng Nyt.
(f. 1951), PO-uddannet organist og Kirkemusikalsk Diplomeksamen, flere klaverudgivelser og kompositioner for kor, klaver og musikdramatik bag sig, organist i Skæring kirke Charlotte Schiøtz (udtrådt i januar 2018)
(f. 1951), PO-uddannet organist og Kirkemusikalsk Diplomeksamen, flere klaverudgivelser og kompositioner for kor, klaver og musikdramatik bag sig, organist i Skæring kirke
(f. 1979), uddannet kirkemusiker fra Det Jyske Musikkonservatorium, organist i Gellerup v/ Aarhus Martin Hornstrup
(f. 1979), uddannet kirkemusiker fra Det Jyske Musikkonservatorium, organist i Gellerup v/ Aarhus
Kirsten Nielsen (f. 1943), professor em., dr.theol Kirsten Nielsen
(f. 1943), professor em., dr.theol, ansvarlig for artikelsiden på Salmedatabasen.