Krig og Corona -Børnegudstjeneste om fællesskab eller udholdenhed

I år er det 75-året for Anden verdenskrigs afslutning. Det markerer vi – eller det skulle vi have markeret – rundt om i landet med alsang, foredrag og særlige arrangementer for børnene i skolerne. Men midt i det hele har corona-virussen ramt os, som for en stund har lukket alt ned. På den ene side er vi adskilte og fællesskabet er aflyst. På den anden side har fællesskabet og omsorgen for hinanden aldrig været tydeligere end nu, hvor vi for fællesskabets skyld holder os inden døre for at passe på hinanden.

Børnene mærker ligesom de voksne, at der er noget meget anderledes på færde for tiden, som på sin vis kan virke truende og utrygt. De er afskåret fra venner, skole og fritidsaktiviteter, og de kan derfor – på samme måde som voksne – have brug for at reflektere over situationen.

Når vi kommer på den anden side, skal vi derfor sætte ord på det hele; mørket, utrygheden, uvisheden, men også holde håbet op og fejre friheden og fællesskabet. Både det fællesskab vi for 75 år siden genvandt ved krigens afslutning, og de sorte mørklægningsgardiner blev revet ned og vi igen kunne færdes frit på gaderne, og det fysiske fællesskab vi i år over en periode har været afskåret fra på næsten samme måde.

Forslag I
Børnegudstjenesten kunne tage udgangspunkt i legeme-lemmer-tanken fra 1. Kor. 12,12-27, eller Johannesevangeliet 15 om vintræet og grenene. Vi er alle lemmer på det samme legeme. På godt og ondt. Ingen lemmer kan undværes, hverken når vi skal holde afstand eller når vi skal sørge for at holde os tæt. Der er brug for alle med-lemmer, hvis legemet skal være intakt og fungere ordentligt. Og samtidig er det samlende legeme også vores håb og vores tro, der hvor vi ellers måtte føle, at alt smuldrer fra hinanden. Vi må holde fast ved at Gud er den der samler os alle, og er med os alle, som han lovede os ved døbefonten.

Indledende kunne man synge Flammerne er mange (DDS 335) om at være mange forskellige grene, flammer og lemmer, samlet på én og samme krop: Kristus! Salmen slår fællesskabstanken an.

Hvis man vil synge utrygheden og uvisheden, kunne man synge Krogsdals Helt inde i mit stille bryst (salme om at være bange). Salmen er særligt stærk, hvis forældrene tør synge med, fordi den italesætter det lille barn inde i enhver af os – barn som voksen – som har brug for håb og fred, i en mærkelig verden. Og vi kan alle have det som om verden ender.

Hænderne kan vise os, at vi holder sammen og er forbundet, ved at holde i hånd. Jeg holder din hånd i min håndkunne være en åben trossalme og troshandling – at holde i hånden – næsten som en provokation, lige op i krigens og coronasmittens ansigt: du skal ikke forhindre os i at holde hinanden i hænderne (i overført og konkret forstand).

Og til slut kunne man trumfe glæden og (forældrene) kunne synge Syng hvert barn på vej og gade”. Syng, dans, gro og flyv på trods!

Forslag II
Man kunne også gå i en anden retning og tale om udholdenhed i en trængselstid. Her ville det være oplagt at tage fat i fortællingen om Moses og israelitterne, der vandrer igennem havet. De er trængte, da de står med foran det lukkede hav med den egyptiske hær lige i hælene. Den følelse kender vi alle: at vi hverken kan komme frem eller tilbage. Men som fortællingen skrider frem oplever Moses og israelitterne, at Gud skaber en vej gennem det utrygge og mørke hav. Hverken over, under eller ved siden af mørket: men igennem mørket.

Kan glæden udeblive? Børn vil måske spørge mere jordnært: bliver det nogen sinde godt igen, når der er krig og coronavirus? Udholdenhed er et tema i trængselstider. Vi er ikke gode til at holde smerte ud, og undervejs kan vi have brug for at blive styrket i troen på, at Gud følger med os i det hele – som en lyssøjle eller som en hånd, vi kan holde fast i.

Man kunne synge (foruden de ovennævnte)At holde en sten i hånden”. For når vejen er lang og øde, og vi ikke ved af dagen i morgen, er det godt at vide, at Gud følger med os. Ikke reder os, men er der sammen med os!

Man kunne også synge et enkelt vers af Altid frejdig (DDS 784) “Aldrig rad for mørkets magtsom både har historik ift. anden verdenskrig, men også italesætter troen og bønnen (fadervor), som Jesus har givet os, og som vi må holde fast ved, selvom mørket står omkring os som høje mure.

Må din vej gå dig i møde” måske særligt vers 1 og 4 i forhold til den lange vandring og udholdenheden.

Simon Emil Koefoed

Ti gode dåbssalmer

På Salmedatabasen har vi sat os for at pege på ti af de bedste dåbssalmer til jeres store dag. Der findes rigtigt mange andre, gode salmer, f.eks. årstidssalmer, morgensalmer, bedstemors yndlingssalme eller salmer, I selv husker fra konfirmationstiden. Men disse salmer er specifikke dåbssalmer, der kan supplere gudstjenestens øvrige salmer.
Salmerne vises i alfabetisk rækkefølge.



Fyldt af glæde over livets under
Denne salmer er en af de allermest brugte i Folkekirken, og den beskriver i et enkelt og billedrigt sprog, hvad dåben handler om: At vi kommer til dåben for at sige tak (vers 1), men også fordi vi kender til usikkerhed og frygt, når der er lagt et barn i vores hænder (vers 2).
Den smukke sætning ” dåbens lys er tændt, når livet slukkes” i vers 5 understreger, at dåben rækker ind i evigheden.

Læs mere om salmen i kommentarerne på Salmedatabasen, hvor du også finder salmen (her).


Vor Herre tar de små i favn

Sov sødt barnlille (DDS 674)

Nu titte til hinanden (DDS 750)

Sov, du lille, sov nu godt (100 salmer 839)

Velsign mit barn, du kære Gud

Med favnen fuld af kærlighed (100 salmer 844)

Bibelord med melodi

Ofte har vi, der arbejder med børnegudstjenester, oplevelsen af, at bibelens ord og formuleringer ligger så langt fra børns sprog og nære erfaringsverden, at vi skal bruge rigtig meget energi på at forklare og oversætte dem. Men nogle gange sker et modsatte – at et bibelord faktisk er så enkelt og skarpt skåret, at vi ikke kan sige det enklere med vores egne ord. Manna-korn og konfirmationsord er eksempler på, hvordan vi af og til bruger enkeltstående bibelord, ligesom der bagest i salmebogen findes en række ‘Bibelord til opmuntring og trøst’.

I den klassiske musik har man i århundreder sat bibelord i musik. Også i nyere tid, har man forsøgt sig med genren, måske med svingende held. Det er en stadig udfordring at lave melodier, som er stærke nok, og som matcher teksterne, og flere af os kender måske til 70’ernes bibelfundamentalisters mere eller mindre vellykkede forsøg.

I det følgende vil jeg forsøge at pege på nogle af de bibelord med melodi, som vi har medtaget i børnesalmedatabasen og komme med forslag til, hvordan de vil kunne bruges i børnegudstjenestesammenhæng.

Lad de små børn komme til mig” Dette meget enkle vers, med ord fra Mark. 10,14, vil kunne bruges som et fast led i gudstjenester med helt små børn – f.eks. som første salme. Den vil også kunne bruges ved en dåbsgudstjeneste, hvis man gerne vil synge en lille sang med dåbsgæsternes børn umiddelbart inden dåben. Hvis man har børnetræf/børnekirke/børnepasning under sine søndagshøjmesser, vil denne lille salme også kunne bruges i forbindelse med at man sender børnene afsted – som en opmuntring til børnene og som en påmindelse til os voksne om, at børn har en særlig plads i Guds rige.

Jeg la’r dig ikke i stikken” Dette enkle vers fra Hebr. 13,5-6 vil kunne bruges i forbindelse med rigtig mange forskellige bibelfortællinger, som ofte bruges til børnegudstjenester, f.eks. historien om Noa, Daniel i løvekulen, det forsvundne får etc. Ordene er, trods deres mange år på bagen, forbavsende nutidige og omkvædet er sjovt at synge og enkelt at lære.

Alt hvad I vil” også kaldet ‘den gyldne regel’ fra bjergprædikenen, kan være et fint afsæt for en børnegudstjeneste. Samtidig vil den kunne fungere fint ind i en gudstjeneste om den barmhjertige samaritaner eller den gældbundne tjener.

Hvis man nu er god til noget” er ikke et direkte bibelcitat, men en parafrase over passagen fra bjergprædikenen om ‘ikke at sætte sit lys under en skæppe’. Sangen er en opfordring til børnene om at være med til at sprede det gode i verden med smil, sange og lys – og det er ingen for små til. Sangen kan bruges som sendelsessalme i slutningen af en børnegudstjeneste. Den er sjov og livsglad at synge.

Hvis du bare havde tro” er en børnesalme, som synges i hele verden, og handler om, at tro kan flytte bjerge. Den vil kunne bruges i forbindelse med gudstjenester om Abraham, David og Goliat, Peters fiskefangst, vandringen på søen, opvækkelsen af Lazarus eller de forskellige beretninger om forældre, der kommer til Jesus i forbøn for deres syge børn (høvedsmanden, drengen med den urene ånd etc.). Sangen har fagter og ‘kædedans’ og bliver det gjort ordentligt, kan det blive rigtig sjovt for både børn og voksne at være med i.

For således elskede Gud verden” Dette lille prægnante vers fra Joh. 3,16 bliver af nogle kaldt ‘den lille bibel’. Som sådan kan man sige, at har børnene lært dette vers, har de et glimrende afsæt for at fange noget centralt i kristendommen. Verset ville kunne bruges nærmest når som helst. Selvfølgelig hvis man bruger Nikodemus som bibelfortælling, men også til en påskegudstjeneste for børn.

 

Juleafslutning med børnehaver

I nat blev Jesus barnet født‘ er et godt bud på en bibelhistorisk salme til fx julegudstjeneste med børnehaverne. Juleevangeliet fortælles over syv vers, og den kan bruges som en call-response salme. Dvs. at præsten eller en anden forsanger synger versene og slutter alle vers med at synge: “Hvad sang de da?” og børnene svarer: “Halleluja! Ære være Gud i det høje!”

Man kunne lade salmen være omdrejningspunktet for hele gudstjenesten, sådan at man tager et vers af gangen og bruger det som afsæt eller opsummering for fortællingen.

Børnenes svar er englenes sang, så man kunne også lade børnene agere engle og udstyre dem med vinger og glorie.

Hanne Jul Jakobsen

Månedens salme – februar 2017

Denne måneds salme – Guds nåde er en vintergæk – er sandsynligvis en af de mest sungne af Simon Grotrians salmer. Efter den blev udgivet i ‘Jordens salt og verdens lys’ i 2006, fik den allerede året efter en melodi af Jesper Gottlieb og blev udgivet i samlingen ‘Salmeregn’, hvor en række af Grotrians tekster er sat i musik, alle af Jesper Gottlieb.
Med sin tematik knytter salmen til ved den sene vinter og det tidlige forår (februar-marts), som på vore breddegrader er sammenfaldende med fastetiden. I første vers nævnes både vintergækken og fastetiden, og med sin karakter af både naturårstids- og kirkeårstidssalme finder den sin plads umiddelbart efter den tid, hvor man synger ‘Her vil ties, her vil bies’.
Salmen indeholder en række paradokser – eksempelvis “i angst og overflod besejres du af mod” og “ene er vi flere”. Paradokser, som antyder en omvending af det kendte – og som lader det blive klart for den syngende, at teksten ikke umiddelbart lader sig ‘forstå’. De mange billeder – eksempelvis, at “Guds rige er en ammesø” (en ny orddannelse) – er som billeder, der kan betragtes i lang tid: man finder pludselig noget i dem, når de spejles i kirkeårets tekster.
Grotrian er tilmed dobbelttydig og humoristisk, når han skriver, af “Guds rige er en englekø om denne skøre kugle”. Han kender sin salmetradition, og gad vide om der ikke er hints til Brorsons ‘kongekø’: “Gik alle konger frem på rad i deres magt og vælde” og Kingos billede af Fru Fortuna, der balancerer på en kugle, der – hvis den pludselig drejer – kan få heldet til at svinde bort; det ligger til grund for “Jeg vil dog ej på verden bygge, om lykken end vil med mig står, men alt som dagen sig mon rykke, vil jeg min sjæl alt minde på, at glasset rinder, tiden går, og evigheden forestår”. Men når denne association til salmetraditionen er nævnt – og dem gemmer der sig mange af i Grotrians tekster – så er billedet af den englebetjente billardkø, der støder til den skrøbelige jordklode, der bebos af mennesker, også en tanke værd.
Det er forunderligt, hvordan Grotrian lader ord og begreber fra den historiske salmedigtning – eksempelvis ‘hytte’ og ‘borg’ (“det findes under hyttetag som under højelofte” fra Grundtvigs gudsrigessalme ‘Jeg ved et lille Himmerig’) – side om side med en antropomorfisering af håbet: “lad håbene massere”, som tilmed lader wellness-kulturen for et øjeblik tage bolig i salmens univers.
Gå selv på opdagelse i salmen – der i fire vers udfolder Guds nåde, Guds rige, Guds øje og Guds kærlighed – og sæt den på tavlen ved fastetidens gudstjenester. Og lad den ‘gribe ind’ i fastesøndagenes motivverden.
Salmens melodi er delt i to og gennemsyret af en motivik, der ‘vendes om’ midtvejs. Hvor melodien fra begyndelsen springer op i en melodifremmed tone og umiddelbart derefter opløses trinvist opad, introducerer anden halvdel (fra “med fastetidens bøn…” i vers 1) den traditionelle ‘sukkefigur’, som er en nedadgående, trinvis bevægelse (som i øvrigt kendes fra førnævnte ‘Her vil ties, her vil bies’). Således bygges melodien op af enkle byggesten, der ‘samler’ det musikalske udtryk og gør melodien relativt let at lære, samtidig med at den forenes med en slidstyrke.

De første kernesalmer

Her i begyndelsen af 2017 er vi for alvor kommet i gang med at offentliggøre de første salmer, og vi er således godt i gang med salmerne fra Salmebogen.
Vi er begyndt fra en ende af, og derfor kan du nu finde gode, gamle kernesalmer som Lovsynger Herren, min mund og mit indre, Alt, hvad som fuglevinger fik og Op, alt den ting, som Gud har gjort på Salmedatabasen. Disse hører til de absolut mest populære salmer i Salmebogen, og også blandt medlemmerne af vores redaktionsgrupper kan vi se, at de bliver bedømt særdeles positivt.

Der er også nyere salmer fra DDS blandt de nu offentliggjorte. Det gælder bl.a. Hans Anker Jørgensens Du satte dig selv i de nederstes sted samt Johannes Johansens Du som har tændt millioner af stjerner.

Som det vil gælde for alle DDS-salmerne, kan du finde tekst og en redaktionel kommentar til hver salme, mens du må til Salmebogen Online for at høre melodien (vi linker direkte) og til Koralbogen for at finde noderne.

Af helt nye salmer, der ikke findes i Salmebogen kan du allerede nu finde salmer af Sten Kaalø, Holger Lissner, Lisbeth Smedegaard Andersen, Hans Anker Jørgensen og Iben Krogsdal. Sidstnævne har f.eks. bidraget med en begravelsessalme fra 2013, Når den jeg har elsket er borte, som på få år har vundet stor udbredelse. Det samme har Hans Anker Jørgensens vielsessalme Hvad er det, du min kære, som på elegant vis omskriver Grundtvigs ‘Hvad er det, min Marie’ fra sang til salme.

Følg med i den næste tid, hvor der på denne plads vil blive belyst forskellige temaer, idet der peges på salmer, der findes i Salmedatabasen.