Skolestartsgudstjeneste

Spaghettigudstjeneste umiddelbart efter skolestart.

Gudstjenesten bygges tematisk op omkring salmen: Humlebien brumler ud til blomsterbal (månedens salme)

Et barn fortæller: Normalt er jeg stresset i sommerferien, fordi jeg skal på ferie i udlandet, men på grund af corona har vi bare været i sommerhus i år herhjemme og lavet ingenting. Det har været skønt!

Det er skønt at lave ingenting og at være sammen med sin familie, måske har man sovet længe, måske har man gået ture ved skov og strand og opdaget dyr, man ellers aldrig har skænket en tanke: Rovfugle, storke – og humlebier (på gammelt engelsk dumbledore, hvis man har lyst til at forfølge et Harry Potter spor).

Om humlebien lyder det som bekendt, at den flyver, selvom den ikke kan. Som videnskabelig teori holder det ikke, men tanken er god og opbyggelig: Måske skal man kaste sig ud i (skole) livet og så se, hvor det bærer hen. Man kan jo nemlig godt være lidt ængstelig for, op til skolestart, om man nu også kan finde ud af det. Måske er der et fag, man bare ikke synes man kan finde ud af, måske er der nye fag, der venter forude. Man kan nemt blive grebet af præstationsangst.

Bibelteksten kunne være Matt 15, 24-34 om at se til himlens fugle, som ikke bekymrer sig. Her som i salmen (”du der holder verden i din højre hånd”) er det klart skabelsesteologi og 1. trosartikel, der fokuseres på. Det kan godt blive lidt idealiseret, på samme måde som sommerferien kan males mere lyserød efterfølgende, der findes jo også børn, der ikke kommer på ferie, søskende der har konflikter fra morgenstunden og der findes flåter, selv i Guds ufattelig og rige skaberværk. Men hvis man tematiserer ængsteligheden ved skolestart (og ikke forventningens glæde) giver det mening og kan forsvares at blive i skabelsens vidunderlighed og det at Gud elsker os, ikke for hvad vi kan, men for hvad vi er. Og så kan man jo altid justere harmonien med lidt humor, som den dreng der sagde: Mor, alle har noget de er gode til, du er god til at skælde ud!

Salmen er ikke i den forstand en børnesalme, for så vidt der næppe er børn, der af sig selv bryder ud i sang  med et: Gud, hvor er din verden ufattelig og rig, ja, den er vidunderlig! Men i salmen bedes der også om et skabelsens klarsyn vel både for store og små: ”rør ved vore øjne, så vi får at se, at undere kan ske”.

Forslag til liturgi:

Præludium

Indgangsbøn

Humlebien v. 1 og 2

Genfortælling af Matt. 15 med den vinkel, at man ikke skal bekymre sig, for Gud har verden i sin hånd.

Humlebien v. 3

Fadervor og velsignelse

Humlebien v. 4

Udgangsbøn

Humlebien v. 5

Postludium

Lena Kjems
sognepræst i Vejlby, Aarhus
Lektor i liturgik, Pastoralseminariet København

Krig og Corona -Børnegudstjeneste om fællesskab eller udholdenhed

I år er det 75-året for Anden verdenskrigs afslutning. Det markerer vi – eller det skulle vi have markeret – rundt om i landet med alsang, foredrag og særlige arrangementer for børnene i skolerne. Men midt i det hele har corona-virussen ramt os, som for en stund har lukket alt ned. På den ene side er vi adskilte og fællesskabet er aflyst. På den anden side har fællesskabet og omsorgen for hinanden aldrig været tydeligere end nu, hvor vi for fællesskabets skyld holder os inden døre for at passe på hinanden.

Børnene mærker ligesom de voksne, at der er noget meget anderledes på færde for tiden, som på sin vis kan virke truende og utrygt. De er afskåret fra venner, skole og fritidsaktiviteter, og de kan derfor – på samme måde som voksne – have brug for at reflektere over situationen.

Når vi kommer på den anden side, skal vi derfor sætte ord på det hele; mørket, utrygheden, uvisheden, men også holde håbet op og fejre friheden og fællesskabet. Både det fællesskab vi for 75 år siden genvandt ved krigens afslutning, og de sorte mørklægningsgardiner blev revet ned og vi igen kunne færdes frit på gaderne, og det fysiske fællesskab vi i år over en periode har været afskåret fra på næsten samme måde.

Forslag I
Børnegudstjenesten kunne tage udgangspunkt i legeme-lemmer-tanken fra 1. Kor. 12,12-27, eller Johannesevangeliet 15 om vintræet og grenene. Vi er alle lemmer på det samme legeme. På godt og ondt. Ingen lemmer kan undværes, hverken når vi skal holde afstand eller når vi skal sørge for at holde os tæt. Der er brug for alle med-lemmer, hvis legemet skal være intakt og fungere ordentligt. Og samtidig er det samlende legeme også vores håb og vores tro, der hvor vi ellers måtte føle, at alt smuldrer fra hinanden. Vi må holde fast ved at Gud er den der samler os alle, og er med os alle, som han lovede os ved døbefonten.

Indledende kunne man synge Flammerne er mange (DDS 335) om at være mange forskellige grene, flammer og lemmer, samlet på én og samme krop: Kristus! Salmen slår fællesskabstanken an.

Hvis man vil synge utrygheden og uvisheden, kunne man synge Krogsdals Helt inde i mit stille bryst (salme om at være bange). Salmen er særligt stærk, hvis forældrene tør synge med, fordi den italesætter det lille barn inde i enhver af os – barn som voksen – som har brug for håb og fred, i en mærkelig verden. Og vi kan alle have det som om verden ender.

Hænderne kan vise os, at vi holder sammen og er forbundet, ved at holde i hånd. Jeg holder din hånd i min håndkunne være en åben trossalme og troshandling – at holde i hånden – næsten som en provokation, lige op i krigens og coronasmittens ansigt: du skal ikke forhindre os i at holde hinanden i hænderne (i overført og konkret forstand).

Og til slut kunne man trumfe glæden og (forældrene) kunne synge Syng hvert barn på vej og gade”. Syng, dans, gro og flyv på trods!

Forslag II
Man kunne også gå i en anden retning og tale om udholdenhed i en trængselstid. Her ville det være oplagt at tage fat i fortællingen om Moses og israelitterne, der vandrer igennem havet. De er trængte, da de står med foran det lukkede hav med den egyptiske hær lige i hælene. Den følelse kender vi alle: at vi hverken kan komme frem eller tilbage. Men som fortællingen skrider frem oplever Moses og israelitterne, at Gud skaber en vej gennem det utrygge og mørke hav. Hverken over, under eller ved siden af mørket: men igennem mørket.

Kan glæden udeblive? Børn vil måske spørge mere jordnært: bliver det nogen sinde godt igen, når der er krig og coronavirus? Udholdenhed er et tema i trængselstider. Vi er ikke gode til at holde smerte ud, og undervejs kan vi have brug for at blive styrket i troen på, at Gud følger med os i det hele – som en lyssøjle eller som en hånd, vi kan holde fast i.

Man kunne synge (foruden de ovennævnte)At holde en sten i hånden”. For når vejen er lang og øde, og vi ikke ved af dagen i morgen, er det godt at vide, at Gud følger med os. Ikke reder os, men er der sammen med os!

Man kunne også synge et enkelt vers af Altid frejdig (DDS 784) “Aldrig rad for mørkets magtsom både har historik ift. anden verdenskrig, men også italesætter troen og bønnen (fadervor), som Jesus har givet os, og som vi må holde fast ved, selvom mørket står omkring os som høje mure.

Må din vej gå dig i møde” måske særligt vers 1 og 4 i forhold til den lange vandring og udholdenheden.

Simon Emil Koefoed

Påskegudstjeneste

Målgruppen er minikonfirmander.

Kirkerummet skal fra begyndelsen ikke være mere oplyst end højst nødvendigt.

Denne passionsgudstjeneste eller passionspil i miniformat er bygget op omkring Thomas Lennerts salme: “Vi fejrer påske i kirken

Man begynder i våbenhuset, hvor præsten fortæller om Indtoget i Jerusalem palmesøndag med en fremhævelse af, hvor meget folk har glædet sig til at se Jesus. De har hørt så meget om ham og alt det gode han gør for mennesker (trøster de sørgende, helbreder de syge, spiser sammen med de udstødte osv.)

v1 synges

Døren fra våbenhuset ind i kirken er dækket til med religiøs merchandise. Det er umuligt at komme ind. Tempelrensningen genfortælles, mens præsten smider det væk, der ligger i vejen, f.eks. stearinlys og gaveæsker og røgelsespinde.

v2 synges

Så går man sammen op til alteret og her genfortæller præsten Skærtorsdagsmåltidet som det kærlighedsmåltid det er. Man kan overveje at lave en rigtig altergang, hvor man i en til lejligheden lavet nadverindledning får understreget, at Jesus ved, at disciplene vil svigte ham, og alligevel spiser han med dem.

v3 synges

Præsten går op på prædikestolen og fortæller dramatisk om folket, der får valget mellem Jesus eller Barabbas. Lad børnene råbe Barabbas, så højt de kan.

v4 synges

Så går man i flok den tunge langfredagsgang ned gennem kirken ud på kirkegården eller hvad der nu ligger udenfor. Evt. kan man lave et stort trækors, eller bare en tung bjælke, som børnene bærer på skulderen. Dette kors stikkes ned i jorden udenfor. Har man ikke kirkegård, så i et bed.

v.5 synges udenfor

Mens børnene er på kirkegården, skal der tændes lys og sættes påskeliljer frem i kirken, sådan at når de kommer ind i våbenhuset igen, står døren på vid gab og lyset kommer dem i møde. Præsten kan så fortælle om den tomme grav og prædike, men man kan også vælge at lade være og så lade det lyse blomsterfyldte rum med de åbne døre være et opstandelsestegn i sig selv.

  1. 6 synges

Der sluttes med fadervor og velsignelse.

/Lena Kjems

Helligtrekonger gudstjeneste for børn

En god helligtrekonger gudstjeneste for børn kunne passende starte med ”I østen stiger solen op”, så er vi da kommet godt i gang med en rigtig morgensalme, der jo i høj grad er en helligtrekonger salme, fordi Ingemann i sin morgensalme til onsdag har østens stjerne som det gennemgående tema. Det var dér, Gud grundlagde Paradiset. Solen står op i øst. Betlehemsstjernen udgik fra øst, og vismændene fra Østerland fulgte Østens stjerne. Både Paradiset, solopgangen og Betlehemsstjernen forbindes med Jesus.

Der er flere muligheder for på en enkel måde at dramatisere Helligtrekonger fortællingen samtidig med at man inddrager nogle af børnesalmerne. Det mest oplagte ville måske være at bruge Grundtvig, som i 1810 skrev en meget lang genfortælling på vers om De vise mænd fra Østerland. Den er kendt i sin forkortede form som ”Dejlig er den himmel blå” (DDS 136), men den findes med et andet udvalg af syv vers i ”Min første salmebog” (Det kongelige Vajsenhus 2004) med titlen ”Langt herfra i Østerland”, som ville egne sig rigtig fint til et Helligtrekonger spil.

Den mest omfattende genfortællende børnesalme på Salmedatabasen er Bruno Rasmussens ”Der står en mand i Østerland”, som bruger Thorbjørn Egners melodi ”Vi lister os af sted på tå” fra ”Folk og røvere i Kardemommeby”, som de fleste voksne umiddelbart vil kunne synge med på. Om børnene kan være med, er et andet spørgsmål, for der er rigtig mange ord. Men hvis børnene kan lære navnene, som de tre konger har ifølge traditionen – nemlig Kaspar, Melchior og Balthasar – så kan de da i hvert fald være med på den sidste linje i hvert vers. Men man kunne jo også genfortælle historien, bruge nogle billeder og så synge Bruno Rasmussens sjove bibelhistoriske vise et vers ad gangen undervejs i fortællingen. Der er ikke meget forkyndelse af Jesus som Guds åbenbarede kærlighed og Himlens lys i sangen, blot får vi at vide at ”alt og alle ånder fred / og har et skær af evighed” i det sidste vers.

En anden mere oplagt mulighed for at opføre et lille Helligtrekonger spil med tilhørende fællessang er Lisbeth Smedegaard Andersens ”Hjertelyd i mørket”, der har fået melodi af Birgitte Buur. Det lille spil deles op i fire: Fødslen i stalden (vers 1), Hyrderne på marken (vers 2), Kongerne fra Østen (vers 3) og alle os, som vandrer gennem stjernenatten sammen med de hellige tre konger og finder døren til Guds rige åben (vers 4). Herefter kunne man tænde et Helligtrekonger lys, som kunne stå og brænde under resten af gudstjenesten.

Der findes længere gendigtninger af julefortællingen, hvor man kunne overveje at bruge de sidste vers og have fokus på Helligtrekonger: ”I nat blev Jesusbarnet født” har en pædagogisk funktion, fordi den (ligesom i ”Et barn er født i Betlehem”) har et gennemgående ”Halleluja”. Dertil lyder omkvædet i sidste linje ”Ære være Gud i det høje!” Så får børnene lært de lidt svære, men vigtige ord. Det er den himmelske lovsang, som bliver flyttet ind i vores virkelighed, når alle folkeslag i sidste vers kan synge med på englesangen, ligesom Grundtvig digter: ”Guds engle dér os lære brat / at synge som de sang i nat: / Halleluja, halleluja!” De sidste tre vers af ”I nat blev Jesusbarnet født” kunne godt danne ramme om et mini Helligtrekonger spil, eller man kan vælge at bruge alle syv vers.

Men Sigurd Barretts sjove julesang ”Sikke dog et glædeligt budskab” LINK kunne også fint bruges til et Helligtrekonger spil. Salmens titel bliver et herligt omkvæd både i 2. og 4. linje. Det kan børnene hurtigt lære at synge med på. Og så sluttes der af med ”Halleluja!” De sidste tre vers kunne fint udgøre rammen om et helligtrekonger spil.

Jeg ville slutte gudstjenesten af med at bruge det næstsidste vers af Grundtvigs ”Dejlig er den himmel blå” (DDS 136) nemlig ”Stjernen ledte vise mænd / til vor Herre Kristus hen”. Dette vers sammenkæder Betlehemsstjernen og barnet og Guds ord. Vores ledestjerne er Guds ord, som fører os til frelseren. Man kunne passende bruge den stjerne, man har sat på en pind til sit Helligtrekonger spil – eller evt. pege på stjernen i toppen af juletræet (hvis det står der endnu) og fortælle børnene, at ligesom stjernen strålede for de vise mænd, stråler ordet om Guds kærlighed for alle mennesker. Grundtvigs vers kan fint synge to eller tre gange.
/Hans Boas

Halleluja!

 

I adventstiden kunne man f.eks. synge Nu tænder vi lyset” (Geir Hegerstrøm 1987) eller “Vi hænger op en adventskrans” (Holger Lissner 1974). Begge salmer tematiserer adventstiden og lyset som det helt særlige. Hegerstrøms salme har lange vers, i en lettere swingende melodi. Salmen bliver ved med at spørge til, hvad lyset er og hvem vi venter på, og giver kun få svar. Det er ventetiden, som er i fokus, og børnene hjælpes på vej i salmen med omkvædet ”Vi venter, vi venter…”. Lissners adventssalme benytter sig også af gentagelser, og går pædagogisk igennem alle lysene i kransen. Versene er korte, melodien enkel, og gentagelserne mange. Børnene fanger hurtigt, hvad der er på spil.

Vil man hjælpe evangeliefortællingen på vej med en salme, kan man f.eks. synge I en kostald under en stjerne” (Poul Chr. Balslev, 2006) eller “I nat blev Jesusbarnet født” (R. Hoff, 1967). I en kostald kunne man synge efter en lille prædiken, hvor man måske har knyttet an ved stjernen, stalden, verden oplyses eller Messias. Og sjovest bliver det, hvis man synger salmen i kanon, som noden også foreslår. I nat blev Jesusbarnet født er enkel i sin form med mange gentagelser. Hvis man har en god præstesangstemme eller et børnekor, kan man synge første del selv, og lade børnene svare: ”Halleluja! Ære være Gud i det høje!”. Man kunne også bygge prædiken op omkring salmen ved at stoppe op ved hvert vers og uddybe de enkelte temaer.

Med børn skal man heller ikke undervurdere det taktile – at de kan se, hvad der synges om, eller holder noget helt konkret i hænderne, som de synger om. “Vi hænger en kugle på træet” (Iben Krogsdal 2017) har længere vers. Men en oplagt idé kunne være at pynte det store juletræ i kirken, imens man sang. Hænge kugler, klokker, hjerter, lys og stjerne på træet som en vej til at lære og forstå, hvad julen handler om.

For de øvede – måske et børnekor eller de store konfirmander – kunne man synge “Josef og Maria står bøjet over krybben” (Præstholm 2011) eller “Hold håbet op” (Dy Plambeck 2015). Ordene i begge salmer er anderledes – nærmer sig ”voksensalmer” – men gør f.eks. brug af stærke omkvæd og melodier, som hjælper os på vej til at kende salmen.

De nyere salmer skal ikke tage glæden ved Den danske salmebogs salmer fra os. De nyere salmer skal supplere de gamle og gøre glæden ved at synge lige for alle – de mindste til de største. På salmedatabasen finder man også ideer til danse og fagter til både de nye salmer og ældre DDS salmer.
/Simon Emil Kofoed

Mindegudstjeneste med børn

Min egen søn er bange for døden. Nogle gange er han bange for at lukke øjnene når han skal sove om aftenen, fordi han har hørt at man kan sove ind. Han er bange for døden, bl.a. fordi han er gammel nok til at forstå at den er noget uigenkaldeligt, men ikke gammel nok til at rumme abstraktheden i det evige liv. ”Hvad sker der med os når vi dør?”, spørger han –  ”Er det bare mørkt?” og jeg forsøger at give ham billedet af lys i stedet. Evigheden som lys og varme. Jeg siger: ”Jeg tror at de døde er hos Gud, og at der er lys hos Gud. Jeg siger: ”Det er synd for os som mister én af dem vi holder af, men det er ikke synd for den som er død. Hos Gud er der ingen der er kede af det, ingen der er syge og ingen der har ondt.”, ”Okay”, siger han. ”Det tror jeg også, men hvad nu hvis det ikke er rigtigt?” Og så begynder samtalen forfra. Er der mørkt? Hvor er man henne? Hvad sker der? Samtalen går tit i ring, føler jeg. Jeg famler mig frem, forsøger at give forskellige billeder på evigheden. Taler med ham om at døden er en del af livet, som vi er nødt til at lære at leve med.

Det er vigtigt at vi giver børn rum for at stille spørgsmål om døden, og til at være kede af det og til at tale om dem som de savner. En allehelgensgudstjeneste eller mindegudstjeneste for børn, kan være sådan et rum. Hvor der er plads til at sætte ord på sin sorg og sit savn, og hvor vi møder dem med troen på opstandelsen og det evige liv i børnehøjde (ved ikke om der findes andre højder).

En liturgi kunne se sådan her ud:

Bedeslag

Kort introduktion
Om Allehelgenstraditionen og om denne gudstjeneste

Bøn
Kære Gud
Vi beder dig
Vær hos os, når vi er kede af det,
fordi vi savner dem vi har mistet.
Hjælp os til at leve med dem
i vores hjerter,
så vi kan blive ved med
at elske dem.
Tak fordi vi må tro,
at de er hos dig
i din hånd og i dit lys.
Amen

Salme
“Jeg så en due lande

Om at miste
Tal om at vi der sidder her, alle sammen har mistet (eller alle sammen skal miste en dag). At vi sidder her med hver vores savn og minder og synes det er svært. Måske er vi bange for at glemme den vi savner. Måske er vi vrede på Gud, over at den vi savner skulle dø. Måske føler vi os lidt anderledes eller ensomme, fordi vi ikke synes der nogen der forstår hvordan vi har det. Måske er vi bange for at komme til at græde.
Nogle gange er det bare ret hårdt at være menneske. Vi har ikke fået lovning på at vi ikke kommer til at opleve noget, som gør os kede af det. Vi har ikke fået lovning på et liv uden tab, men vi har fået lovning på at vi ikke er alene. At Gud er med os. Alle dage indtil verdens ende.

Tekstlæsning/genfortælling
Løftet om at Gud er med os alle dage, fik vi da vi blev døbt. Fortæl evt. om dåben
Matt. 28,1-20

Lystænding
Jesus siger om sig selv, at han er verdens lys, og i troen på at vores døde er hos Gud, vil vi mindes vore døde ved at tænde lys for dem, og takke for det de har været og er for os.
Lystænding i lysglobe eller på døbefont
Salme: Imens kan synges/gentages  ”Fyldt af glæde” (v. 5) eller ”Her må alle blomster dø” (v. 6).

Billedprædiken
Jeg ville bruge et af Arne Hauge Sørensens opstandelsesmalerier, hvor man ser den døde i Guds store lysende hånd, og fortælle børnene om at han malede det, efter at have mistet sin datter.

Salme
Når vi varmes af solen” v. 1-3

Nadverindledning
Fortæl om at nadverskranken er formet som en halvbue, med den tanke, at de sidste halvdel af buen går ind i Guds evighed – og at vi kan forstille os, at når vi fejrer nadver, at vi så også er en del af et fællesskab med dem der er gået forud for os.

Nadver
Som nadversalme kan synges ”Når vi varmes af solen” v. 4-5

Fadervor
Indstiftelse
Uddeling
Bortsendelse

Bøn
Børnene kan komme med emner til noget der skal bedes for, eller du kan bede en fri bøn med udgangspunkt i gudstjenestens samtaler og/eller temaer.

Velsignelse

Salme
Må Gud velsigne dig

/Hanne Jul Jakobsen

Høstgudstjeneste og børnesalmer i september

Så er det blevet september – og nu er begynder efteråret! September er en herlig måned at gå tur i. Forhåbentlig er det noget, som børnene også har erfaringer med. Det er en måned, der er karakteriseret ved skønhed i farver, lys og mildhed – og så er det en måned med rige gaver.

September er også måneden, hvor mange vælger at holde høstgudstjeneste for børnefamilierne. Det er oplagt, selv om byboernes børn måske nok oplever, at de er på afstand af det arbejde, der skal gøres, for at høsten af grøntsager, frugter og korn kan komme godt i hus.

To høstsalmer:

Det skabte foldes ud i al sin glans i efterårets gyldne blomsterkrans. Sådan skriver Ester Bock i sin efterårssalme ”Septemberluften er så klar og stille” . Denne salme, som findes i databasen med børnesalmer, står også i FRIK’s første sangbog, ”Salmer og sange i skole og kirke” fra 2000.

Ester Bocks formuleringer i vers 3 lægger op til, at der også holdes nadver, fordi det daglige brød minder os om den Gud, der giver os alle gode gaver: Vi høster nu agurker og tomater og skærer dem i skiver som oblater, vi lægger dem på brødets grove kerner, så de til vinter os mod sygdom værner. Man kunne måske godt have ønsket en ligefrem ordstilling her.

Udtrykket ”Du Store Gartner som har vandet kloden” (vers 4), er et fint billede, som børnene med deres konkret operationelle tænkning vil kunne knytte til ved: Gud er som en gartner, der sørger for, at der er mad nok til os alle. Han må have en kæmpe vandkande, når han kan vande hele jorden fra sin høje himmel. Så er det op til os, at sørge for, at jordens ressourcer bliver fordelt, sådan at der nok til alle. Her bruger Ester Bock Jesu ord om ”et godt, presset, rystet, topfuldt mål, som gives os i favnen” (Luk. 6,38). Og den, der har fået meget givet, kan man med god grund også forvente – eller kræve – så meget desto mere af.

Johs. Johansen har også skrevet en høstsalme til børn, ”Nu går vi glad, hvor kirkegang” (1974 og 1994), en salme som er ret udbredt, og som også findes i Johannes Johansens ”Min egen salmebog” (nr. 261). Den synges på melodien til ”I østen stiger solen op”. ”Nu går vi glad” har i mange år været meget anvendt ved høstgudstjenester for børn, men det er ligesom om, man bliver lidt træt, efter at have sunget hans lange opremsning af frugter og grøntsager (som man så håber på, at børnene har taget med hjemmefra til brug for den efterfølgende høstauktion). Men Johannes Johansen en fin teologisk pointe i sin salme, hvor han knytter sædekornslignelsen sammen med høst og nadvermotiv i de centrale vers 4 og 5: Vi lægger kun et lille frø i jordens store skød, så blir det væk, så må det dø, før det blir dagligt brød. Og sådan blev vor Herres død til liv, da han opstod. Hans legeme er livets brød, og vinen er hans blod. Salmen er ret lang (13 vers) og kan med fordel forkortes. Man kunne f.eks. udelade vers 3-4 og vers 8-10.

To fortællinger:

En oplagt historie til genfortælling ved høstgudstjenester for børn er Ingrid Schrøder Hansens ”Gratis!”, (Bibelhistorier til hverdagsbrug, Aros 1986 og i flere undervisningsmaterialer til minikonfirmander). ”Gratis!” knytter til ved høsttiden og skaberværket og slutter af med en tak til den store Hr. Grati, hvem alt tilhører, og som derfor giver os alt af nåde. Det er en enkel fortælling, som nemt kan læres udenad – og en levende genfortælling gør budskabet mere vedkommende for børnene.

En anden dejlig fortælling til høstgudstjenesten er Johannes Jørgensens lignelse om ”Hvedekornet”, hvor Jesu lignelse om hvedekornet (Joh. 12,24) fortælles set fra hvedekornets perspektiv: ”Ak, hvorfor”, klagede hvedekornet. ”Hvorfor blev jeg til når det hele skal ende så skrækkeligt? Det var bedre, om jeg aldrig havde kendt solens lys og var blevet skånet for denne elendighed. Da talte en stemme til det stakkels forladte væsen, og stemmen syntes at komme ud af jordens indre. ”Frygt ikke”, sagde den, ”du skal ikke gå til grunde. Giv trygt og villigt slip på dig selv – og jeg lover dig et bedre liv. Dø, fordi det er min vilje, og du skal leve.” Historien slutter naturligvis med, at hvedekornet opstår en dejlig forårsmorgen som en grøn spire, der løfter sit hoved over den våde jord på marken. /Hans Boas

Velkommen i kirken!

Her i begyndelsen af en ny sæson af børnegudstjenester, kunne det være oplagt introducere kirkerummet. Måske kunne man gå på opdagelse i rummet, og lade kirken fortælle sine historier. Hvad har murstenene været vidne til op igennem historien? Hvad har døbefonten på hjertet? Alterlysene? Kirkeskibet? Etc. Der er stof nok til mange gudstjenester!
Der findes en række salmer, som egner sig i den forbindelse – og som også ville kunne bruges som fast indledningssalme for hele sæsonen. Her vil jeg pege på tre forskellige:
”Hør kirkeklokken ringer” er blevet lidt af et hit mange steder. Det er Holger Lissner der har skrevet den og med et enkelt greb, bruger han kirkeklokken som indgangsvinkel til gudstjenesten. Melodien er fængende og ret nem at lære. Salmen egner sig godt som ekkosalme, og første vers kan fint stå alene, hvis man har med meget små børn at gøre.
En anden mulighed er ”I Guds hus er der plads til at være”. Den har den indholdsmæssige styrke, at den siger noget meget enkelt og centralt, om kirken som det sted der udtrykker Guds altfavnende kærlighed. Desuden er der gode fagter til, som gør den nem at være med på, også for de mindste.
”Børnekirkesangen” er også en mulighed. Enkel og ligetil – og god til at få børnene med og til at føle sig set og velkomne lige fra begyndelsen af gudstjenesten.
For større børn kan man bygge gudstjenesten op over Sigurd Barrets ”Kirken er et hus for os alle”. Her udlægger hver enkelt vers, de enkelte led i gudstjenesten.

Solopgangsgudstjeneste

Når man som præst planlægger en børnegudstjeneste, vil man gerne have en god rekvisit med, som belyser og underbygger det glædelige budskab. Med temaet sol er ”rekvisitten” givet, man skal bare stå tidligt nok op. Sådan ca. kl. 4.00 i juni måned.
Vi mødes i kirken 10 min før og samler os på et sted med god udsigt, i kirketårnet hvis der er plads der, hvis ikke så måske på kirkegården. Musikledsagelse kan være guitar.
Lige inden solopgangen synger vi “Velkommen nye morgen”. Denne salme er nem at lære og læner sig i sit billedsprog tæt op ad Frans af Assisis solsang (DDS 17). Det er en lovprisning af hele skaberværket, en velkomst til de tilstedeværende ”børn, far og mor”, men samtidig en reminder om, at solen hver dag skinner i andre lande og dermed også for andre mennesker.
Betragt så i stilhed solopgangen sammen.
Lav derefter en kort frelseshistorisk tour de force med et stramt trinitarisk greb: Begynd med skabelsen, ”uden lys intet liv”, men det er ikke et hvilket som helst liv der er tale om, så gå videre til Jesus (”Du soles sol fra Bethlehem”, jf. DDS 674, Luk 1 78-79: Om solopgangen fra det høje som kommer for at lyse for dem der sidder i mørke og dødens skygge). Inddrag pinsen med Helligåndens komme som får mennesker til at ”se lyset” på ny, også der hvor solen på himlen ikke er i sigte (jf. DDS 136, Jesus som ledestjernen og hans guddomsord som det, der lyser for vor fod, jvf v. 7). Man kan evt. fortælle fra Jesu liv, om et af de mennesker på skyggesiden, han møder på sin vej og hjælper, f.eks. den blinde Bartimæus Luk 18, 35-43).
Vi kan så synge et par vers af DDS 674 I østen stiger solen op.
Så beder vi fadervor sammen og efter at velsignelsen er lyst, kan man slutte med at synge månedens salme i juni: “Må din dag få glæde”. Der er tale om en fagtesalme, så her kan de ikke-læsende små i menigheden også være aktivt med. I det lille vers rettes blikket mod den verden og den stadig spritfriske nye dag vi skal ud i efter at have været tidligt oppe. Vi sendes ikke bare hjem men sendes ud som lys for verden (jf. Matt 5,14).
/Lena Kjems

To nye pinsesalmer for børn

Jeg har tidligere på dette sted skrevet om pinsesalmer for børn (Se ”Pinse, fest og forår” fra maj 2018).
Her nævner jeg Kirsten Johanne Vases ”Tag en bøgegren i hånden” der er oplagt til de små og som kan bruges som en lille processions sang samt Randi Korsgaard ”Med sprog i mange farver”, der går på den sjove melodi til ”Tangokat”. Desuden er der henvisninger til nogle af de treenighedssalmer, som også fint kan bruges i pinsetiden.

Men nu er der kommet et par nye pinsesalmer med blandt børnesalmerne på Salmedatabasen.
Den første, som jeg vil nævne, er den smukke ”Hør morgenens sang” af Lisbeth Smedegaard Andersen og Erling Lindgren. Den starter som en rigtig forårs- eller forsommersang med fuglesang i skoven. Og fuglesangen glider over i menneskers sang, der trodser mørkets magt: ”Se lyset skinner i mørket / i Kristus, Guds levende Ord”. Med ordene om at Kristus-lyset er en flamme af kærlighed, der hjælper mennesker til at finde vej (vers 2) og som forsikrer os om, at ingen bliver glemt af Gud (vers 3) får pinsebudskabet om ildtungerne betydning af Guds nærvær. Med sin Ånd og sin flamme af kærlighed er Kristus os nær i Ordet.

Den anden nye pinsesalme, som skal nævnes, er Martin Hornstrups ”Tænd en flamme på mit hoved” . Salmen er bygget op på samme måde som den engelske ”On the First Day of Christmas” eller den gamle børnesang ”Langt ud i skoven lå et lille bjerg”. Gennem de otte vers gentages det, man har sunget om i de foregående vers. Salmen knytter til ved det ”dydskatalog”, som Paulus sætter op i Galaterbrevet 5,22-23. Alle de gode fænomener som kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed og mildhed er i virkeligheden udtryk for at Guds riget sætter sig igennem, og Ånden bærer frugt i menneskers liv med hinanden. Og det, som Ånden skaber i os sker i kraft af den ild, som Gud vil tænde i os – eller over os ligesom ildtungerne over apostlenes hoveder Pinsedag. Derfor er salmen formet som en bøn om, at Gud vil gøre os til himmellys i verden.

Hans Boas