Skolestartsgudstjeneste

Spaghettigudstjeneste umiddelbart efter skolestart.

Gudstjenesten bygges tematisk op omkring salmen: Humlebien brumler ud til blomsterbal (månedens salme)

Et barn fortæller: Normalt er jeg stresset i sommerferien, fordi jeg skal på ferie i udlandet, men på grund af corona har vi bare været i sommerhus i år herhjemme og lavet ingenting. Det har været skønt!

Det er skønt at lave ingenting og at være sammen med sin familie, måske har man sovet længe, måske har man gået ture ved skov og strand og opdaget dyr, man ellers aldrig har skænket en tanke: Rovfugle, storke – og humlebier (på gammelt engelsk dumbledore, hvis man har lyst til at forfølge et Harry Potter spor).

Om humlebien lyder det som bekendt, at den flyver, selvom den ikke kan. Som videnskabelig teori holder det ikke, men tanken er god og opbyggelig: Måske skal man kaste sig ud i (skole) livet og så se, hvor det bærer hen. Man kan jo nemlig godt være lidt ængstelig for, op til skolestart, om man nu også kan finde ud af det. Måske er der et fag, man bare ikke synes man kan finde ud af, måske er der nye fag, der venter forude. Man kan nemt blive grebet af præstationsangst.

Bibelteksten kunne være Matt 15, 24-34 om at se til himlens fugle, som ikke bekymrer sig. Her som i salmen (”du der holder verden i din højre hånd”) er det klart skabelsesteologi og 1. trosartikel, der fokuseres på. Det kan godt blive lidt idealiseret, på samme måde som sommerferien kan males mere lyserød efterfølgende, der findes jo også børn, der ikke kommer på ferie, søskende der har konflikter fra morgenstunden og der findes flåter, selv i Guds ufattelig og rige skaberværk. Men hvis man tematiserer ængsteligheden ved skolestart (og ikke forventningens glæde) giver det mening og kan forsvares at blive i skabelsens vidunderlighed og det at Gud elsker os, ikke for hvad vi kan, men for hvad vi er. Og så kan man jo altid justere harmonien med lidt humor, som den dreng der sagde: Mor, alle har noget de er gode til, du er god til at skælde ud!

Salmen er ikke i den forstand en børnesalme, for så vidt der næppe er børn, der af sig selv bryder ud i sang  med et: Gud, hvor er din verden ufattelig og rig, ja, den er vidunderlig! Men i salmen bedes der også om et skabelsens klarsyn vel både for store og små: ”rør ved vore øjne, så vi får at se, at undere kan ske”.

Forslag til liturgi:

Præludium

Indgangsbøn

Humlebien v. 1 og 2

Genfortælling af Matt. 15 med den vinkel, at man ikke skal bekymre sig, for Gud har verden i sin hånd.

Humlebien v. 3

Fadervor og velsignelse

Humlebien v. 4

Udgangsbøn

Humlebien v. 5

Postludium

Lena Kjems
sognepræst i Vejlby, Aarhus
Lektor i liturgik, Pastoralseminariet København

”Når vi gynger” – en salme om Guds Helligånd

De fleste børn elsker at bevæge sig. De skal have kroppen med. Selv var jeg som barn helt vild med at gynge. Det er jeg for så vidt stadig væk, selv om det er mange år siden nu. Den kildrende fornemmelse i maven, og luften der suser én om ørerne. Man får lyst til at råbe ”Huiiij!” eller bare synge, så det gjalder mellem huse og træer. Som ung arbejdede jeg års tid som pædagogmedhjælper i en børnehave, og her var det ofte min opgave at skubbe til gyngen, så børnene kom højt op og flyve, og så begyndte børnene at skråle af fuld hals, alt imens de gyngede.

Med så stor en glæde som gyngeriet kan befordre, kan jeg næsten ikke tro andet, end at der må være gynger i himlen. Guds engle kan da ikke nøjes med at spille på harpe og synge i kor. De må op og svinge sig i gyngerne. Der skulle jo efter sigende være stor glæde i himlen, så meget ved jeg da.

Simon Koefoed, der er sognepræst i Brabrand-Årslev har skrevet en herlig Helligåndssalme for børn ”Når vi gynger” som netop tager afsæt i den herlige oplevelse af at gynge og mærke glæden indeni:

Når vi gynger, er der en der gynger med,
gir et skub, så vi kan mærke sus i maven.
En der bare bliver ved og ved og ved
gynger med os over træerne i haven.
   Når vi gynger,
   er det Guds Helligånd
   der gir liv til dig og dig
   og til mig!

Man er jo næsten oppe og flyve, når man gynger og kan se længere, end man kan, når man går omkring, dernede på jorden. Og det er jo det, Guds Helligånd kan hjælpe os med, at komme op og flyve, så vi kommer nærmere himlen og nærmere Gud.

Vers 2 handler om dansen, hvor Gud holder rytmen og bringer os sammen – også med dem vi ikke kender. Og dansen bæres frem af Guds Helligånd, der giver liv til os alle. I det tredje vers lader Guds Helligånd os mærke trøsten, når vi er ulykkelige. For Guds nærvær i Helligånden betyder også at Gud kender os helt ind i hjertet og ved, hvordan vi har det, også når der er noget, som er svært for os. Det sidste vers handler selvfølgelig om sangen eller lovsangen, hvor Guds Helligånd er os så nær, som vores eget åndedræt. Guds Ånd hjælper de mange stemmer til at samle sig til ét fælles klangligt udtryk.

Det er et gennemgående tema i alle fire vers, at Guds Helligånd manifesterer sig, ved at komme mennesket helt nær: som et sus i maven, som en rytme i kroppen, som en følelse af trøst i hjertet og som det fælles åndedræt, der er helt nødvendigt, når vi skal synge sammen.

Salmen har en iørefaldende melodi, skrevet af organisten i Gellerup Kirke, Martin Hornstrup, med et omkvæd, som børnene nemt kan lære at synge med på. Denne salme skal ikke reserveres til pinsetiden, selv om den handler om Gud Helligånd. Den kan bruges til alle mulige slags børnegudstjenester, til korsang og i kirkens børneklub. Den er så fyldt med glæde og trøst, og så bringer den Guds nærværet helt ind i børnenes hverdagsliv, i leg og bevægelse og i en oplevelse af omsorg og fællesskab.

Ved et sangstævne for børn i Østerhåb Kirke i Torsted valgte projektlederen for et nyt tiltag i Horsens provsti kaldet ”Himmelske Rytmer” Anne Louise Krogh at lade børnene synge sangen ”Når vi gynger” med en ballon i hånden. For ballonen er et billede på Helligånden, siger Anne Louise Krogh som introduktion. Under versene svinger børnene ballonen rytmisk fra side til side. Og under omkvædet må børnene jonglere med deres ballon. Det er da en sød og sjov idé, som hermed er givet videre.

/ Hans Boas

Krig og Corona -Børnegudstjeneste om fællesskab eller udholdenhed

I år er det 75-året for Anden verdenskrigs afslutning. Det markerer vi – eller det skulle vi have markeret – rundt om i landet med alsang, foredrag og særlige arrangementer for børnene i skolerne. Men midt i det hele har corona-virussen ramt os, som for en stund har lukket alt ned. På den ene side er vi adskilte og fællesskabet er aflyst. På den anden side har fællesskabet og omsorgen for hinanden aldrig været tydeligere end nu, hvor vi for fællesskabets skyld holder os inden døre for at passe på hinanden.

Børnene mærker ligesom de voksne, at der er noget meget anderledes på færde for tiden, som på sin vis kan virke truende og utrygt. De er afskåret fra venner, skole og fritidsaktiviteter, og de kan derfor – på samme måde som voksne – have brug for at reflektere over situationen.

Når vi kommer på den anden side, skal vi derfor sætte ord på det hele; mørket, utrygheden, uvisheden, men også holde håbet op og fejre friheden og fællesskabet. Både det fællesskab vi for 75 år siden genvandt ved krigens afslutning, og de sorte mørklægningsgardiner blev revet ned og vi igen kunne færdes frit på gaderne, og det fysiske fællesskab vi i år over en periode har været afskåret fra på næsten samme måde.

Forslag I
Børnegudstjenesten kunne tage udgangspunkt i legeme-lemmer-tanken fra 1. Kor. 12,12-27, eller Johannesevangeliet 15 om vintræet og grenene. Vi er alle lemmer på det samme legeme. På godt og ondt. Ingen lemmer kan undværes, hverken når vi skal holde afstand eller når vi skal sørge for at holde os tæt. Der er brug for alle med-lemmer, hvis legemet skal være intakt og fungere ordentligt. Og samtidig er det samlende legeme også vores håb og vores tro, der hvor vi ellers måtte føle, at alt smuldrer fra hinanden. Vi må holde fast ved at Gud er den der samler os alle, og er med os alle, som han lovede os ved døbefonten.

Indledende kunne man synge Flammerne er mange (DDS 335) om at være mange forskellige grene, flammer og lemmer, samlet på én og samme krop: Kristus! Salmen slår fællesskabstanken an.

Hvis man vil synge utrygheden og uvisheden, kunne man synge Krogsdals Helt inde i mit stille bryst (salme om at være bange). Salmen er særligt stærk, hvis forældrene tør synge med, fordi den italesætter det lille barn inde i enhver af os – barn som voksen – som har brug for håb og fred, i en mærkelig verden. Og vi kan alle have det som om verden ender.

Hænderne kan vise os, at vi holder sammen og er forbundet, ved at holde i hånd. Jeg holder din hånd i min håndkunne være en åben trossalme og troshandling – at holde i hånden – næsten som en provokation, lige op i krigens og coronasmittens ansigt: du skal ikke forhindre os i at holde hinanden i hænderne (i overført og konkret forstand).

Og til slut kunne man trumfe glæden og (forældrene) kunne synge Syng hvert barn på vej og gade”. Syng, dans, gro og flyv på trods!

Forslag II
Man kunne også gå i en anden retning og tale om udholdenhed i en trængselstid. Her ville det være oplagt at tage fat i fortællingen om Moses og israelitterne, der vandrer igennem havet. De er trængte, da de står med foran det lukkede hav med den egyptiske hær lige i hælene. Den følelse kender vi alle: at vi hverken kan komme frem eller tilbage. Men som fortællingen skrider frem oplever Moses og israelitterne, at Gud skaber en vej gennem det utrygge og mørke hav. Hverken over, under eller ved siden af mørket: men igennem mørket.

Kan glæden udeblive? Børn vil måske spørge mere jordnært: bliver det nogen sinde godt igen, når der er krig og coronavirus? Udholdenhed er et tema i trængselstider. Vi er ikke gode til at holde smerte ud, og undervejs kan vi have brug for at blive styrket i troen på, at Gud følger med os i det hele – som en lyssøjle eller som en hånd, vi kan holde fast i.

Man kunne synge (foruden de ovennævnte)At holde en sten i hånden”. For når vejen er lang og øde, og vi ikke ved af dagen i morgen, er det godt at vide, at Gud følger med os. Ikke reder os, men er der sammen med os!

Man kunne også synge et enkelt vers af Altid frejdig (DDS 784) “Aldrig rad for mørkets magtsom både har historik ift. anden verdenskrig, men også italesætter troen og bønnen (fadervor), som Jesus har givet os, og som vi må holde fast ved, selvom mørket står omkring os som høje mure.

Må din vej gå dig i møde” måske særligt vers 1 og 4 i forhold til den lange vandring og udholdenheden.

Simon Emil Koefoed

Vi fejrer påske i kirken

Månedens salme er også vinderen af påskesalmekonkurrencen.
“Vi fejrer påske i kirken” er skrevet af Thomas Lennert. Den udmærker sig ved at være en vaskeægte ørehænger. Både tekst og melodi understreger den pointe at påske er livets fest!

Salmen indeholder seks vers, som i et enkelt og ligefremt sprog gennemgår påskes begivenheder. Det er oplagt at gøre noget ud af at indøve omkvædet, så selv de mindste kan være med.

Påskegudstjeneste

Målgruppen er minikonfirmander.

Kirkerummet skal fra begyndelsen ikke være mere oplyst end højst nødvendigt.

Denne passionsgudstjeneste eller passionspil i miniformat er bygget op omkring Thomas Lennerts salme: “Vi fejrer påske i kirken

Man begynder i våbenhuset, hvor præsten fortæller om Indtoget i Jerusalem palmesøndag med en fremhævelse af, hvor meget folk har glædet sig til at se Jesus. De har hørt så meget om ham og alt det gode han gør for mennesker (trøster de sørgende, helbreder de syge, spiser sammen med de udstødte osv.)

v1 synges

Døren fra våbenhuset ind i kirken er dækket til med religiøs merchandise. Det er umuligt at komme ind. Tempelrensningen genfortælles, mens præsten smider det væk, der ligger i vejen, f.eks. stearinlys og gaveæsker og røgelsespinde.

v2 synges

Så går man sammen op til alteret og her genfortæller præsten Skærtorsdagsmåltidet som det kærlighedsmåltid det er. Man kan overveje at lave en rigtig altergang, hvor man i en til lejligheden lavet nadverindledning får understreget, at Jesus ved, at disciplene vil svigte ham, og alligevel spiser han med dem.

v3 synges

Præsten går op på prædikestolen og fortæller dramatisk om folket, der får valget mellem Jesus eller Barabbas. Lad børnene råbe Barabbas, så højt de kan.

v4 synges

Så går man i flok den tunge langfredagsgang ned gennem kirken ud på kirkegården eller hvad der nu ligger udenfor. Evt. kan man lave et stort trækors, eller bare en tung bjælke, som børnene bærer på skulderen. Dette kors stikkes ned i jorden udenfor. Har man ikke kirkegård, så i et bed.

v.5 synges udenfor

Mens børnene er på kirkegården, skal der tændes lys og sættes påskeliljer frem i kirken, sådan at når de kommer ind i våbenhuset igen, står døren på vid gab og lyset kommer dem i møde. Præsten kan så fortælle om den tomme grav og prædike, men man kan også vælge at lade være og så lade det lyse blomsterfyldte rum med de åbne døre være et opstandelsestegn i sig selv.

  1. 6 synges

Der sluttes med fadervor og velsignelse.

/Lena Kjems

15. feb. 2020: Vinder af salmekonkurrence

Vi fejrer Påske i kirken

Vi fejrer påske i kirken.
Vi fejrer påske i verden.
Påske er livets fest!

Sådan lyder omkvædet på den nye børne-påskesalme, som vinder salmekonkurrencen udskrevet i et samarbejde mellem Folkekirkens Ungdomskor, Syng Nyt og Forrum for Børnesalmer. Konkurrencen har fokus på, at give børn mulighed for at synge påsken ind i sprog og toner der er deres.  Det er Thomas Lennert der har skrevet både tekst og melodi. Thomas Lennert er til daglig organist i Hornslet Kirke ved Aarhus, og har mange års erfaring med at skrive musik til børn.
-Thomas Lennerts salme udmærker sig ved, i en enkel og ligefrem tone, at give børnene en fornemmelse af de enkelte påskedages særkende. Salmen er desuden bundet sammen af et omkvæd der er let at synge med på og har et melodisk overskud, der slår fast at påsken er livets fest!, siger Hanne Jul Jakobsen der er formand for Forum for Børnesalmer og har været med til at bedømme de indkomne salmer.

Vi mangler gode påskesalmer til børn. Salmer der tager livtag med påskens drama og udfolder temaer som svigt, afmagt og død, opstandelse, liv og håb i børnehøjde. Der indkom i alt 26 salmer til konkurrencen, og udover Thomas Lennerts salme, har Forum for Børnesalmer valgt at udgive yderlige syv af de indkomne salmer.
– Vi er superglade for de mange bidrag og mener at vi med de otte nye børnesalmer, som nu bliver lanceret på www.salmedatabasen.dk kommer med nogle gode og meget forskellige bud på nye påskesalmer til børn. Der er salmer der udfolder alle påskedagene, men også både langfredagssalmer og salmer til påskedag, siger Hanne Jul Jakobsen

De otte nye påskesalmer er:
– Det englekor fra Betlehem (Dorte Scharling/Keld Telén)
– Jeg tror jeg så (Mads Juul Munch/Poul Raaby)
– Jesus går med bare fødder (Dorte Scharling/Keld Telén)
– Kristus er opstanden (Bente Graugaard Nielsen/Willy Egemose)
– Langfredag var så lang (Ketty Dahl/Bjarke Clausen)
– Rid ind i mit hjerte (Mette Dansøn/Morten Poulsen)
– Sorgens fugle (Niels Johansen/Birgitte Agerskov Buur)
– Vi fejrer påske i kirken (Thomas Lennert)

Vindersalmen honoreres med 3000 kr. og uropføres til Folkekirkens Ungdomskors (FUK) Megastævne lørdag d. 21. marts i Vor Frelsers Kirke i Horsens. Koncerten kl. 15.30 er åben for alle.

Ny fastelavnssalme!

Alle der har holdt en fastelavnsgudstjeneste ved, at det er ikke nogen nem opgave. Det er simpelthen svært at få evangeliet til at tale ind i børnenes forventninger om hvad fastelavn er. For det er en fest. De har glædet sig til at skulle klæde sig ud og til at slå katten af tønden, og så kommer de hen i kirken og hører om at det slet ikke er så godt at klæde sig ud og være en anden. Nej, vi skal være os selv. Vi skal tage maskerne af. Gud ser os som vi er og elsker os…Eller hvordan vi nu forsøger at formulere evangeliet ind i fastelavnsfesten. Der er langt fra teksten om helbredelsen af den blinde mand og til tøndeslagning. Martin Hornstrup og Willy Egemose har forsøgt at få enderne til at nå sammen i en ny salme, så gudstjenesten bliver begyndelsen på fastelavnsfesten. Den hedder “Fantasi” og det passer godt til salmen, for både melodi og tekst er legende let, når det f.eks. hedder: “Kom nu med! / Vi skal ud og slå en tønde ned/
slå et ekstra slag for kærlighed /her kan alle være med – det er fastelavn!”

Gud bor i et lys, som ingen kan nå

Tekst: Margareta Melin 1968
Melodi: Lars Åke Lundberg 1970

Den 2. februar er det kyndelmisse, som jo betyder ”kandelaber messe” eller ”lysgudstjeneste”. I den katolske kirke kaldes dagen også for Marias renselsesfest, fordi den 2. februar er den 40. dag efter Jesu fødselsdag. Det er også stadig dagen, hvor man indvier de stearinlys, som bruges i kirken.

Kyndelmisse er i dansk tradition blevet en markering af, at vi nu er nået halvvejs igennem vinteren og er på vej mod foråret. Derfor er kyndelmisse fra gammel tid den kolde vinterdag, hvor ”kyndelmisse slår sin knude overmåde hvas og hård” (fra ”Det er hvidt herude” af St. St. Blicher)

Til en børnegudstjeneste omkring kyndelmisse er det oplagt at fejre, at lyset er kommet for at bringe håb i mørket, snarere end at fejre Marias renselse, som nok kan være svær at forklare for børnene. Månedens salme ”Gud bor i et lys, som ingen kan nå” LINK af Margareta Melin kan fint bruges til sådan en gudstjeneste for børn. Salmen blev kendt ved udgivelsen af ”Salmer og kirkeviser” i 1984, men er nok ikke så udbredt, som den fortjener. Det er en fin salme på to vers, hvor det første vers består af en omtale af Gud, der bor i lyset (1. Johs. 1,5), og som er helt ufattelig for mennesker, men som selv er trådt frem som et menneske i vores verden, da han lader sig føde som barnet i Betlehem, for at vi skal lære ham at kende. Det andet vers er formet som et Gloria, hvor den syngende henvender sig til Gud med ordene: Ære være dig, o Gud, som er stor. Den store Gud bliver den lille, da han bliver et menneskebarn og menneskenes bror. Den avancerede forestilling om inkarnationen (Johs. 1,14), er nok for svær for de yngste. Men de større børn kan godt forbinde lysets tiltagende magt med efterklangen af englesangen julenat om Guds Søn. Lars Åke Lundbergs melodi er bygget op om to gentagede sekvenser og er derfor hurtig at lære.

Et par andre salmer der ville egne sig til kyndelmissegudstjeneste for børn er første vers af ”Her kommer Jesus dine små”  (oplys enhver i sjæl og sind) samt første vers af ”Du som har tændt millioner af stjerner” med ordene ”Du er vort lys, og du vogter og værner os, så vi sover i tryghed og ro”, ligesom det tredje vers af ”Lysets engel går med glans” ville egne sig fint til denne gudstjeneste.  Der findes på Salmedatabasen en video med nogle enkle fagter til denne sang, som både illustrerer engel, jord, himmelglans, strålekåbe og omfavnelse. Det er tilgængeligt og konkret, og børnene kan være med. Jeg synes det ville være oplagt at slutte gudstjenesten af med det næstsidste vers af ”Morgenstund af guld i mund”  med det fine udtryk ”Gud give os at skinne så, som himmellys, skønt af de små”.

Helligtrekonger gudstjeneste for børn

En god helligtrekonger gudstjeneste for børn kunne passende starte med ”I østen stiger solen op”, så er vi da kommet godt i gang med en rigtig morgensalme, der jo i høj grad er en helligtrekonger salme, fordi Ingemann i sin morgensalme til onsdag har østens stjerne som det gennemgående tema. Det var dér, Gud grundlagde Paradiset. Solen står op i øst. Betlehemsstjernen udgik fra øst, og vismændene fra Østerland fulgte Østens stjerne. Både Paradiset, solopgangen og Betlehemsstjernen forbindes med Jesus.

Der er flere muligheder for på en enkel måde at dramatisere Helligtrekonger fortællingen samtidig med at man inddrager nogle af børnesalmerne. Det mest oplagte ville måske være at bruge Grundtvig, som i 1810 skrev en meget lang genfortælling på vers om De vise mænd fra Østerland. Den er kendt i sin forkortede form som ”Dejlig er den himmel blå” (DDS 136), men den findes med et andet udvalg af syv vers i ”Min første salmebog” (Det kongelige Vajsenhus 2004) med titlen ”Langt herfra i Østerland”, som ville egne sig rigtig fint til et Helligtrekonger spil.

Den mest omfattende genfortællende børnesalme på Salmedatabasen er Bruno Rasmussens ”Der står en mand i Østerland”, som bruger Thorbjørn Egners melodi ”Vi lister os af sted på tå” fra ”Folk og røvere i Kardemommeby”, som de fleste voksne umiddelbart vil kunne synge med på. Om børnene kan være med, er et andet spørgsmål, for der er rigtig mange ord. Men hvis børnene kan lære navnene, som de tre konger har ifølge traditionen – nemlig Kaspar, Melchior og Balthasar – så kan de da i hvert fald være med på den sidste linje i hvert vers. Men man kunne jo også genfortælle historien, bruge nogle billeder og så synge Bruno Rasmussens sjove bibelhistoriske vise et vers ad gangen undervejs i fortællingen. Der er ikke meget forkyndelse af Jesus som Guds åbenbarede kærlighed og Himlens lys i sangen, blot får vi at vide at ”alt og alle ånder fred / og har et skær af evighed” i det sidste vers.

En anden mere oplagt mulighed for at opføre et lille Helligtrekonger spil med tilhørende fællessang er Lisbeth Smedegaard Andersens ”Hjertelyd i mørket”, der har fået melodi af Birgitte Buur. Det lille spil deles op i fire: Fødslen i stalden (vers 1), Hyrderne på marken (vers 2), Kongerne fra Østen (vers 3) og alle os, som vandrer gennem stjernenatten sammen med de hellige tre konger og finder døren til Guds rige åben (vers 4). Herefter kunne man tænde et Helligtrekonger lys, som kunne stå og brænde under resten af gudstjenesten.

Der findes længere gendigtninger af julefortællingen, hvor man kunne overveje at bruge de sidste vers og have fokus på Helligtrekonger: ”I nat blev Jesusbarnet født” har en pædagogisk funktion, fordi den (ligesom i ”Et barn er født i Betlehem”) har et gennemgående ”Halleluja”. Dertil lyder omkvædet i sidste linje ”Ære være Gud i det høje!” Så får børnene lært de lidt svære, men vigtige ord. Det er den himmelske lovsang, som bliver flyttet ind i vores virkelighed, når alle folkeslag i sidste vers kan synge med på englesangen, ligesom Grundtvig digter: ”Guds engle dér os lære brat / at synge som de sang i nat: / Halleluja, halleluja!” De sidste tre vers af ”I nat blev Jesusbarnet født” kunne godt danne ramme om et mini Helligtrekonger spil, eller man kan vælge at bruge alle syv vers.

Men Sigurd Barretts sjove julesang ”Sikke dog et glædeligt budskab” LINK kunne også fint bruges til et Helligtrekonger spil. Salmens titel bliver et herligt omkvæd både i 2. og 4. linje. Det kan børnene hurtigt lære at synge med på. Og så sluttes der af med ”Halleluja!” De sidste tre vers kunne fint udgøre rammen om et helligtrekonger spil.

Jeg ville slutte gudstjenesten af med at bruge det næstsidste vers af Grundtvigs ”Dejlig er den himmel blå” (DDS 136) nemlig ”Stjernen ledte vise mænd / til vor Herre Kristus hen”. Dette vers sammenkæder Betlehemsstjernen og barnet og Guds ord. Vores ledestjerne er Guds ord, som fører os til frelseren. Man kunne passende bruge den stjerne, man har sat på en pind til sit Helligtrekonger spil – eller evt. pege på stjernen i toppen af juletræet (hvis det står der endnu) og fortælle børnene, at ligesom stjernen strålede for de vise mænd, stråler ordet om Guds kærlighed for alle mennesker. Grundtvigs vers kan fint synge to eller tre gange.
/Hans Boas

Josef og Maria

For de lidt større børn – måske et børnekor eller konfirmander – kan man præsentere søskendeparret Præstholms ”Josef og Maria” som ny julesalme.

Salmen er i bevægelse både i tekst og melodi. Vi begynder i det nære, hvor Maria og Josef står bøjet over krybben. De blinker over lykken, det lille barn, som med tiden skal vokse sig stor og større og vokse sig ind i hele verden. Dernæst bevæger vi os ud på marken, hvor hyrderne får besked fra englene om at bevæge sig ind mod stalden. Og til sidst bevæger vi os helt frem til i dag, hvor englen kalder på os, ligesom på hyrderne, og siger, at glæden og lyset ikke kun var engang – det er også lige her og nu!

Salmen zoomer ind på julebegivenheden og zoomer ud på os, for hvem begivenheden stadigvæk har noget at fortælle. Måske prædiken kunne bygges op om denne pointe før eller efter salmen.

Melodien bevæger sig sammen med teksten. Der er vers og omkvæd – omkvædet, som hjælper på vej til at lære salmen at kende. Verset står i C-dur og moduleres til E-dur i omkvædet, som i sig selv er en overraskende bevægelse. Men måske kan det være med til at understøtte pointen om det nære og det, der var engang, som pludselig vokser ind og ud og over grænser og helt frem til i dag.
/Simon Emil Kofoed