Salmehistorisk Netværk: En historisk interesseret lillebror (af Mads Djernes, netværkets formand)

Syng Nyt er ikke blevet til Syng Gammelt, men har fået en historisk interesseret lillebror. Men hvorfor er sådan en lille nørd kommet til verden?

Kingo løb ind i store vanskeligheder, efter han havde fået til opgave at redigere enevældens salmebog. Brorson var temmelig polemisk i sin tidlige salmedigtning, og den sene gemte han i skrivebordsskuffen. Grundtvigs salmetekster var bestemt ikke lige populære i sin samtids kirkelige kredse, og det varede i nogle tilfælde mange år, inden hans salmer fik de melodier, de slog igennem på.

Efter man i hast fik oversat Luthers salmer til dansk, så de kunne være med til at gøre processen frem mod reformationen i Danmark lettere, er det ikke altid gået lige hurtigt med at få indsunget samtidens salmeproduktion. Alle salmer har været nye engang. De har måske vakt de fås interesse, men tiden har af den ene eller anden grund ikke været moden til, at de har fået nogen udbredt folkelig popularitet.

Når man i dag beskæftiger sig med de salmer, hvor både tekst og melodi er helt nyskrevne eller kun har få år på bagen, er det værd at huske, at det ikke er noget nyt, hvis nogle er begejstrede og andre skeptiske. Som med al kunst – og her vil jeg regne salmen i den mest positive betydning af ordet brugskunst – kan det i første omgang blive afvist og derefter accepteret hen ad vejen, eller det kan blive modtaget med åbne arme og kort efter miste sin popularitet. Det er historiens, traditionens og brugens sigtning, der bestemmer, hvad der bliver båret videre.

For salmetraditionens vedkommende er vores primære traditionsbærer naturligvis Den Danske Salmebog, som sidste år fejrede sin første 450 år, men der findes naturligvis også en lang række sekundære udgivelser og forhold, der bevirker salmernes videre liv – tænk blot på vækkelsernes sangtraditioner i det 19. århundrede, der bevarede en række salmer, der var gået af mode i etablerede kirkelige kredse.

Og så er der situationen i dag, hvor der bliver skrevet et væld af salmer – og en stor del af dem er efterhånden at finde på nærværende hjemmeside. Sigtet med denne klumme er imidlertid at gøre opmærksom på, at Salmehistorisk Netværk blev stiftet i sensommeren 2019 – og skal være med til at sørge for, at vi husker på alle de salmer, der var nye engang. Som en selvstændig del af Syng Nyt vil netværket forsøge at løfte arven fra Salmehistorisk Selskab og Hymnologisk Selskab, der for et års tid siden nedlagde sig selv.

Netværket vil derfor være for alle, der interesserer sig for det salmehistoriske – såvel for det tekstlige som for det musikalske. Lørdag den 14. november vil det første årsmøde blive afholdt i Aarhus, hvor 100-året for Laubs ’Musik og Kirke’ bliver fejret sammen med foredrag så forskellige emner som ’Den alsiske Brorson’ og salmesangens tempo gennem det tyvende århundrede. Med jævne mellemrum vil der frem over udkomme nyhedsbreve, som orienterer om, hvad der foregår på det hymnologiske område. Der arbejdes i øjeblikket på såvel en hjemme- som en facebookside, der også skal være med til at fremme den salmehistoriske sag.

Der er nedsat en styregruppe for Salmehistorisk Netværk, som består af sognepræsterne Peter Albek Noer og Morten Skovsted, ph.d. i teologi og postdoc Uffe Holmsgaard Eriksen samt undertegnede, der er sognepræst og forhenværende organist. Vi vil i fællesskab arbejde på at skabe de bedste forhold for, at interessen for hymnologien holdes ved lige blandt præster, kirkemusikere og andre interesserede. Og allerbedst vil det være, hvis interesserede og engagerede medlemmer kan bidrage – med deltagelse i arrangementer og opmærksomhed på salmehistoriske detaljer, der er værd at kaste lys på.

Alle kan blive medlem af netværket ved at skrive en mail til formand@salmehistorisk.dk – så kommer man på mailinglisten, får nyhedsbrevene og kan orientere sig om netværkets arbejde og arrangementer. Og altså, det første er 14. november – sær kryds i kalenderen, kom på mailinglisten og dan netværk med andre hymnologisk interesserede!