Skolestartsgudstjeneste

Spaghettigudstjeneste umiddelbart efter skolestart.

Gudstjenesten bygges tematisk op omkring salmen: Humlebien brumler ud til blomsterbal (månedens salme)

Et barn fortæller: Normalt er jeg stresset i sommerferien, fordi jeg skal på ferie i udlandet, men på grund af corona har vi bare været i sommerhus i år herhjemme og lavet ingenting. Det har været skønt!

Det er skønt at lave ingenting og at være sammen med sin familie, måske har man sovet længe, måske har man gået ture ved skov og strand og opdaget dyr, man ellers aldrig har skænket en tanke: Rovfugle, storke – og humlebier (på gammelt engelsk dumbledore, hvis man har lyst til at forfølge et Harry Potter spor).

Om humlebien lyder det som bekendt, at den flyver, selvom den ikke kan. Som videnskabelig teori holder det ikke, men tanken er god og opbyggelig: Måske skal man kaste sig ud i (skole) livet og så se, hvor det bærer hen. Man kan jo nemlig godt være lidt ængstelig for, op til skolestart, om man nu også kan finde ud af det. Måske er der et fag, man bare ikke synes man kan finde ud af, måske er der nye fag, der venter forude. Man kan nemt blive grebet af præstationsangst.

Bibelteksten kunne være Matt 15, 24-34 om at se til himlens fugle, som ikke bekymrer sig. Her som i salmen (”du der holder verden i din højre hånd”) er det klart skabelsesteologi og 1. trosartikel, der fokuseres på. Det kan godt blive lidt idealiseret, på samme måde som sommerferien kan males mere lyserød efterfølgende, der findes jo også børn, der ikke kommer på ferie, søskende der har konflikter fra morgenstunden og der findes flåter, selv i Guds ufattelig og rige skaberværk. Men hvis man tematiserer ængsteligheden ved skolestart (og ikke forventningens glæde) giver det mening og kan forsvares at blive i skabelsens vidunderlighed og det at Gud elsker os, ikke for hvad vi kan, men for hvad vi er. Og så kan man jo altid justere harmonien med lidt humor, som den dreng der sagde: Mor, alle har noget de er gode til, du er god til at skælde ud!

Salmen er ikke i den forstand en børnesalme, for så vidt der næppe er børn, der af sig selv bryder ud i sang  med et: Gud, hvor er din verden ufattelig og rig, ja, den er vidunderlig! Men i salmen bedes der også om et skabelsens klarsyn vel både for store og små: ”rør ved vore øjne, så vi får at se, at undere kan ske”.

Forslag til liturgi:

Præludium

Indgangsbøn

Humlebien v. 1 og 2

Genfortælling af Matt. 15 med den vinkel, at man ikke skal bekymre sig, for Gud har verden i sin hånd.

Humlebien v. 3

Fadervor og velsignelse

Humlebien v. 4

Udgangsbøn

Humlebien v. 5

Postludium

Lena Kjems
sognepræst i Vejlby, Aarhus
Lektor i liturgik, Pastoralseminariet København

21. juli 2020: 16 salmer af Jørgen Michaelsen

I den forgangne uge har vi lagt 16 salmer i Salmedatabasen fra udgivelsen ‘Lov og Evangelium’ (Edition Egtved, 1998), der bærer undertitlen ’16 salmer til de gammeltestamentlige læsninger i Trinitatis-tiden (Trinitatis søndag – 15. s.e. Trinitatis)’

Det er teksterne fra anden tekstrække, der er tale om, og salmerne er således særdeles relevante i tiden frem til d. 15. september.

Jørgen Michaelsen har 5 salmer med i Den Danske Salmebog, bl.a. ‘Som vintergrene’ og ‘At tro er at komme til det, der er større’. Han har en særdeles stor produktion bag sig, som blandt andet har resulteret i følgende udgivelser – foruden den allerede nævnte: ’64 bibelske viser’ (1989), ‘Nådens genklang’ (1998) samt ‘Viser og salmer’ (2003).

Michaelsens salmer befinder sig efter min mening sprogligt og teologisk mellem K.L. Aastrups karske, lutherske salmer og Johannes Johansens ligefremme folkelighed, idet Michaelsens salmer rummer træk af begge dele. Salmerne har som regel et bibelsk afsæt, og de fleste er befriende korte og enkle, så de også i 2020 er meget anvendelige i gudstjenesten.

Hvad de aktuelle 16 salmer angår, så kæder de ofte gudstjenestens læsninger sammen, idet GT-teksterne både forlænges men også ofte ‘modsiges’, som det gælder på søndag. Der kan man synge salmen ‘Det tog han på sin kappe’ mellem GT-læsningen med de Ti bud og Paulus’ betoning af retfærdiggørelsen ved Kristus. Se salmen her.

Jeg vil fremover inddrage Michaelsens salmer i mine salmevalg og medtage salmer, ikke mindst fra den store samling, ‘Nådens genklang’ – en titel der også ifølge Michaelsen selv siger meget om hans salmeværk.

Vi har i denne omgang lagt følgende 16 salmer ind, og lydfiler vil være på plads i løbet af den næste uge:

I det skjulte • Trinitatis søndag
Bange for livet? • 1. s. e. Trin.
Ensom med ordet • 2. s. e. Trin.
Guds Ånd! • 3. s. e. Trin.
Vær glemsom! • 4. s. e. Trin.
Giv mig de ord • 5. s. e. Trin.
Det tog han på sin kappe • 6. s. e. Trin.
Tag trøstigt tiden til dig • 7. s. e. Trin.
Han kaldte ikke til krig • 8. s. e. Trin.
Vi lever ikke lovløst • 9. s. e. Trin.
Men ordet er i en Almægtigs hånd • 10. s. e. Trin.
Liv at leve • 11. s. e. Trin.
Igen i lyset • 12. s. e. Trin.
Ofret bragtes af den ene • 13. s. e. Trin.
Tiden nu og alle tider • 14. s. e. Trin.
En uretfærdig Gud • 15. s. e. Trin.

Morten Skovsted

16 salmer af Jørgen Michaelsen, skrevet over gudstjenestens GT-læsninger

I den forgangne uge har vi lagt 16 salmer i Salmedatabasen fra udgivelsen ‘Lov og Evangelium’ (Edition Egtved, 1998), der bærer undertitlen ’16 salmer til de gammeltestamentlige læsninger i Trinitatis-tiden (Trinitatis søndag – 15. s.e. Trinitatis)’

Det er teksterne fra anden tekstrække, der er tale om, og salmerne er således særdeles relevante i tiden frem til d. 15. september.

Jørgen Michaelsen har 5 salmer med i Den Danske Salmebog, bl.a. ‘Som vintergrene’ og ‘At tro er at komme til det, der er større’. Han har en særdeles stor produktion bag sig, som blandt andet har resulteret i følgende udgivelser – foruden den allerede nævnte: ’64 bibelske viser’ (1989), ‘Nådens genklang’ (1998) samt ‘Viser og salmer’ (2003).

Michaelsens salmer befinder sig efter min mening sprogligt og teologisk mellem K.L. Aastrups karske, lutherske salmer og Johannes Johansens ligefremme folkelighed, idet Michaelses salmer rummer træk af begge dele. Salmerne har som regel et bibelsk afsæt, og de fleste er befriende korte og enkle, så de også i 2020 er meget anvendelige i gudstjenesten.

Hvad de aktuelle 16 salmer angår, så kæder de ofte gudstjenestens læsninger sammen, idet GT-teksterne både forlænges men også ofte ‘modsiges’, som det gælder på søndag. Der kan man synge salmen ‘Det tog han på sin kappe’ mellem GT-læsningen med de Ti bud og Paulus’ betoning af retfærdiggørelsen ved Kristus. Se salmen her.

Jeg vil fremover inddrage Michaelsens salmer i mine salmevalg og medtage salmer, ikke mindst fra den store samling, ‘Nådens genklang’ – en titel der også ifølge Michaelsen selv siger meget om hans salmeværk.

Vi har i denne omgang lagt følgende 16 salmer ind, og lydfiler vil være på plads i løbet af den næste uge:

I det skjulte • Trinitatis søndag
Bange for livet? • 1. s. e. Trin.
Ensom med ordet • 2. s. e. Trin.
Guds Ånd! • 3. s. e. Trin.
Vær glemsom! • 4. s. e. Trin.
Giv mig de ord • 5. s. e. Trin.
Det tog han på sin kappe • 6. s. e. Trin.
Tag trøstigt tiden til dig • 7. s. e. Trin.
Han kaldte ikke til krig • 8. s. e. Trin.
Vi lever ikke lovløst • 9. s. e. Trin.
Men ordet er i en Almægtigs hånd • 10. s. e. Trin.
Liv at leve • 11. s. e. Trin.
Igen i lyset • 12. s. e. Trin.
Ofret bragtes af den ene • 13. s. e. Trin.
Tiden nu og alle tider • 14. s. e. Trin.
En uretfærdig Gud • 15. s. e. Trin.

Og dette er så det nye format for nyhedsbrevet

Vi har i de forgangne år benyttet os af ‘Mailchimp’ til at udsende vores nyhedsbreve, men efterhånnden som vi har rundet 3000 modtagere, er det blevet en lidt kostbar affære. Derfor har vi nu lavet vores eget modul til udsendelse af nyhedsbreve, og dette er det første forsøg.

Bær over med os, hvis noget driller, og giv os gerne besked, så vi kan få det rettet eller forbedret.

I ønskes en god sommer derude i det ganske land

Venlig hilsen

Morten Skovsted

Salmehistorisk Netværk: En historisk interesseret lillebror (af Mads Djernes, netværkets formand)

Syng Nyt er ikke blevet til Syng Gammelt, men har fået en historisk interesseret lillebror. Men hvorfor er sådan en lille nørd kommet til verden?

Kingo løb ind i store vanskeligheder, efter han havde fået til opgave at redigere enevældens salmebog. Brorson var temmelig polemisk i sin tidlige salmedigtning, og den sene gemte han i skrivebordsskuffen. Grundtvigs salmetekster var bestemt ikke lige populære i sin samtids kirkelige kredse, og det varede i nogle tilfælde mange år, inden hans salmer fik de melodier, de slog igennem på.

Efter man i hast fik oversat Luthers salmer til dansk, så de kunne være med til at gøre processen frem mod reformationen i Danmark lettere, er det ikke altid gået lige hurtigt med at få indsunget samtidens salmeproduktion. Alle salmer har været nye engang. De har måske vakt de fås interesse, men tiden har af den ene eller anden grund ikke været moden til, at de har fået nogen udbredt folkelig popularitet.

Når man i dag beskæftiger sig med de salmer, hvor både tekst og melodi er helt nyskrevne eller kun har få år på bagen, er det værd at huske, at det ikke er noget nyt, hvis nogle er begejstrede og andre skeptiske. Som med al kunst – og her vil jeg regne salmen i den mest positive betydning af ordet brugskunst – kan det i første omgang blive afvist og derefter accepteret hen ad vejen, eller det kan blive modtaget med åbne arme og kort efter miste sin popularitet. Det er historiens, traditionens og brugens sigtning, der bestemmer, hvad der bliver båret videre.

For salmetraditionens vedkommende er vores primære traditionsbærer naturligvis Den Danske Salmebog, som sidste år fejrede sin første 450 år, men der findes naturligvis også en lang række sekundære udgivelser og forhold, der bevirker salmernes videre liv – tænk blot på vækkelsernes sangtraditioner i det 19. århundrede, der bevarede en række salmer, der var gået af mode i etablerede kirkelige kredse.

Og så er der situationen i dag, hvor der bliver skrevet et væld af salmer – og en stor del af dem er efterhånden at finde på nærværende hjemmeside. Sigtet med denne klumme er imidlertid at gøre opmærksom på, at Salmehistorisk Netværk blev stiftet i sensommeren 2019 – og skal være med til at sørge for, at vi husker på alle de salmer, der var nye engang. Som en selvstændig del af Syng Nyt vil netværket forsøge at løfte arven fra Salmehistorisk Selskab og Hymnologisk Selskab, der for et års tid siden nedlagde sig selv.

Netværket vil derfor være for alle, der interesserer sig for det salmehistoriske – såvel for det tekstlige som for det musikalske. Lørdag den 14. november vil det første årsmøde blive afholdt i Aarhus, hvor 100-året for Laubs ’Musik og Kirke’ bliver fejret sammen med foredrag så forskellige emner som ’Den alsiske Brorson’ og salmesangens tempo gennem det tyvende århundrede. Med jævne mellemrum vil der frem over udkomme nyhedsbreve, som orienterer om, hvad der foregår på det hymnologiske område. Der arbejdes i øjeblikket på såvel en hjemme- som en facebookside, der også skal være med til at fremme den salmehistoriske sag.

Der er nedsat en styregruppe for Salmehistorisk Netværk, som består af sognepræsterne Peter Albek Noer og Morten Skovsted, ph.d. i teologi og postdoc Uffe Holmsgaard Eriksen samt undertegnede, der er sognepræst og forhenværende organist. Vi vil i fællesskab arbejde på at skabe de bedste forhold for, at interessen for hymnologien holdes ved lige blandt præster, kirkemusikere og andre interesserede. Og allerbedst vil det være, hvis interesserede og engagerede medlemmer kan bidrage – med deltagelse i arrangementer og opmærksomhed på salmehistoriske detaljer, der er værd at kaste lys på.

Alle kan blive medlem af netværket ved at skrive en mail til formand@salmehistorisk.dk – så kommer man på mailinglisten, får nyhedsbrevene og kan orientere sig om netværkets arbejde og arrangementer. Og altså, det første er 14. november – sær kryds i kalenderen, kom på mailinglisten og dan netværk med andre hymnologisk interesserede!