25. juni 2020: Få ugens salme i indbakken

Fra mandag morgen, d. 29. juni, og hver mandag fremover vil der blive udsendt et særligt nyhedsbrev med ‘Ugens salme’. Som modtager af vores almindelige nyhedsbrev skulle du også gerne modtage det i din indbakke.

Hvis du ikke modtager mailen, eller hvis du modtager den og ikke ønsker at modtage flere, kan du altid gå ind på ‘Min side’ på Salmedatabasens forside og ændre dine indstillinger under ‘Rediger min profil’.

I den ugentlige mail vil der blive peget på en ny eller gammel salme, der kan bruges den følgende søndag, til en højtid, til årstiden eller til kirkeåret. Eller som bare er god at læse, synge eller lære af.

Få ‘Ugens salme’ på din egen eller sognets hjemmeside

Ugens salme vil have sin faste plads til højre på forsiden af Salmedatabasen, og derfra vil man kunne hente en lille kodestump, hvormed man kan indsætte ‘Ugens salme’ på sin egen eller sognets hjemmeside, sådan at ugens salme fornyes hver mandag morgen.

Vi har forsøgsvis indsat koden på denne side, så man kan se, hvordan det kan se ud, og vi håber at mange af jer vil benytte jer af muligheden. Giv os meget gerne give besked, hvis noget volder problemer.

Bemærk at den salme, der linkes til fra ‘Ugens salme’, er frit tilgængelig, også for dem der ikke har abonnement på Salmedatabasen, så man er velkommen til at dele linket med andre.

Hvis du ikke får vores nyhedsbrev nu, så kan du tilmelde dig fra samme sted på forsiden under ‘Ugens salme’. Det er du også velkommen til, selvom du ikke er abonnent på Salmedatabasen.dk