14. maj, 2020: Taize-sange, historien bag og inspiration til at bruge dem

Nu er Salmedatabasen for alvor klar til Taizé-sang og andagter landet over.
Vi har fået de formelle aftaler på plads med Taizé, og vi fået hjælp af en særdeles Taizé-kyndig præst.

Det byder at:

  1. Vi i dag har lagt 21 taizé-sange i Salmedatabasen, udvalgt af Inge Marie Kirketerp Hansen, en af landets mest passionerede og kyndige Taizé-præster. Se nederst, hvilke sange vi har medtaget.
  2. Samme Inge Marie Kirketerp Hansen har skrevet hele to artikler til inspiration og oplysning:

    – En artikel om historien bag Taizé, både sangene og stedet. Læs artiklen her.

    – En ’How to’ guide med erfaringer fra mange års arbejde med taizé-sang og -andagter. Med bønner, læsninger og praktiske anvisninger. Læs artiklen her.

Bemærk, at vi der kommer til at gælde lidt særlige vilkår for Taizé-salmerne:

Dels har vi valgt ikke at lave selvstændig node og lyd, da disse findes på Taizés egen hjemmeside. Taizé-sangene skal først og fremmest synges flerstemmigt, og ved de enkelte salmer vil der være link til node med midi-lyd til hver stemme.

Desuden kommenteres Taizé-sangene ikke enkeltvist af redaktionsgrupperne, da teksterne er ensartet enkle, oftest bibelske og desuden lever i en ganske særligt sammenhæng, hvor tekst og flerstemmig afsyngning går op i en ganske særlig enhed.

Taize-sange i Salmedatabasen

Dig tilbeder vi, Kristus

Tag hånd om mig, Gud

Bliv og våg og bed her med mig

Lovpris Gud, min sjæl

Sæt din lid til Gud, han er god

Midt i vor dunkle nat

I mørket går vi, i mørket

Sæt din lid til Gud og slip al fryg.

Min fred, min fred

I dine hænder, Fader, befaler jeg min ånd

Jesus, Guds søn

Kristus, din Hellige Ånd

Læg al din uro, læg al bekymring

Lovpris Gud Herrens navn

Gud, du er livets kilde

Kom til os, Gud Helligånd

Vent kun på Gud, hans dag er nær

Gloria, Gloria, in excelsis Deo!

O Gud, hør min bøn (DDS 419)

Syng lovsang, hele jorden (DDS 420)

Find sangene ved at søge på ‘Taizé’ som stikord eller forfatter.

Der flammer en ild over hav og jord (af Kirsten Nielsen)

Hvad skal vi synge til pinse?

Hvem kan forestille sig en pinsemorgen uden Grundtvigs dejlige salme “I al sin glans nu stråler solen”? Her smelter dansk sommer, Paradis og Helligånd sammen i et jubelkor uden lige. Og mon ikke også vi skal genopleve pinsedagens begivenhed sammen med apostlene, som sad i Jerusalem “og bied på Herrens time”. Det er salmer, som næsten synger sig selv, for vi kender dem så godt.

Netop derfor er det vigtigt, at vi ind imellem vælger også at synge en ikke så kendt salme, der får os til at standse op og undre os.

For en del år siden læste jeg Vibeke Gundelachs pinsesalme “Der flammer en ild over hav og jord”, som nu også findes i 100 salmer. Et salmebogstillæg (2016) og på Salmedatabasen her. Det blev en salme, som jeg er vendt tilbage til igen og igen:

                      Der flammer en ild over hav og jord,
                      det luer i forårsnætter
                      langs himlenes rand bag den spejlblanke fjord
                      og vågnende morgensletter.

                      Der strømmer et lys gennem sjæl og sind
                      i tindrende øjeblikke
                      som havenes dyb i den blånende vind
                      og kildernes klare drikke.  

                      Der jubler mod himle en lærkesang
                      hvor nætterne dør og viger,
                      som steg af vort hjerte dets inderste trang
                      ad morgenens himmelstiger.

                      Almægtige Kristus, din ild af ånd
                      skal tværs ind i hjerterne ramme
                      og sprænge vor selvsyges snærende bånd
                      i levende himmelflamme.

                      Der flammer en ild som er helt af dig
                      i isnende vinternætter:
                      dit kors er den levende ånd på vej
                      fra Gudssolens morgensletter.

                      Der strømmer i flammende soles bånd
                      din evigheds øjeblikke
                      fra havenes dyb, hvor dit lys af ånd
                      blev levende vand at drikke.

Gundelachs salme er oprindelig udgivet i salmesamlingen, Som havets lys. Vestjydske salmer IV, 1990, nr. 20. Titlen afspejler, at hun i den sidste del af sit liv boede i Houvig nær Ringkøbing, tæt på klitter og Vesterhav. Hendes pinsesalme er præget af nærheden til naturen. Den begynder en tidlig morgen, hvor lyset flammer som ild over hav og jord. Salmens første tre strofer er fulde af glæde over morgenen og lyset, der strømmer helt ind gennem “sjæl og sind”. Gennem forskellige naturbilleder forbinder hun jord og himmel, som når vores morgensang sammenlignes med lærkesangen, der bevæger sig fra hjertet op ad “morgenens himmelstiger”.

Mens første del af salmen kunne tolkes som udtryk for ren naturglæde, viser de sidste tre strofer, at den flammende ild ikke kun er solens lys en tidlig morgen, for i salmens anden del gentages motiverne fra første del, men nu med en merbetydning, fordi de knyttes til Kristus.

Strofe 4 begynder med ordene: “Almægtige Kristus, din ild af ånd”. Adjektivet almægtig kan overraske i denne sammenhæng, for almagten knyttes som oftest sammen med Gud Fader. Men Gundelach tænker formentlig på Jesu afskedsord til disciplene lige inden himmelfarten: “Mig er givet al magt i himlen og på jorden…” (Matt 28,18). Ordene ild og ånd vækker mindelser om apostlenes oplevelse den første pinsedag, hvor de modtog Helligånden i form af tunger af ild. Men hos Gundelach er det Kristi “ild af ånd”, der skal “sprænge vor selvsyges snærende bånd”. Ild bruges i Bibelen ofte som et middel til at rense ud. Her skal der også ske en form for renselse, så vi kan befries for vores egoisme.

I strofe 5 føres ildmotivet videre. Her forstår jeg ilden som et billede på den lidenskabelige kærlighed, for straks efter nævner Gundelach korset, som er det ultimative tegn på Kristi kærlighed. Nok betyder korset død; men i hendes perspektiv er det desuden “den levende ånd på vej /  fra Gudssolens morgensletter.” På den måde knytter Gundelach påskens og pinsens begivenheder sammen: Pinsen med åndens komme har sin forudsætning i Jesu korsdød og hans opstandelse ved solopgang påskemorgen.

I salmens sidste strofe vender vi tilbage til sollyset i form af “flammens soles bånd”. Sollyset omgiver “din evigheds øjeblikke”. Kristi tid er både evighed og øjeblik, udstrækning og intensitet. Og så kvalificeres lyset endnu engang, når det i næste linje kaldes “dit lys af ånd” (jf. Jesu beskrivelse af sig selv som “verdens lys” i Joh 8,12). Evigheden kommer fra havets dyb, og hvor havdybet ofte i bibelsk sammenhæng forbindes med det kaotiske, så bliver havet for Gundelach stedet, hvor “dit lys af ånd / blev levende vand at drikke”. Fra havet fører Gundelach tanken videre til det vand, som Jesus selv kan give, og som han taler om i beretningen om den samaritanske kvindes møde med ham ved Jakobs brønd (Joh 4,10).

Det er karakteristisk for Gundelach, at hun i sin salme skaber sammenhænge på kryds og tværs. Temaer gentages og varieres ned gennem salmen. Naturen og de bibelske beretninger kommer i dialog med hinanden. Og bibelske forestillinger, som dogmatikere ofte holder adskilt, knytter Gundelach sammen. Her kaldes Kristus for almægtig, sådan som Gud Fader oftest betegnes, og Kristus forbindes med Helligåndssymbolet, den flammende ild, så pinsen får mening på baggrund af påsken.

Det er ud fra Kristusskikkelsen, vi skal forstå salmen. Vibeke Gundelach skaber en poetisk helhed  ved hjælp af de gennemgående billeder, der gør salmen lys som morgenen, lidenskabelig som ilden og forfriskende som vandet.

”Når vi gynger” – en salme om Guds Helligånd

De fleste børn elsker at bevæge sig. De skal have kroppen med. Selv var jeg som barn helt vild med at gynge. Det er jeg for så vidt stadig væk, selv om det er mange år siden nu. Den kildrende fornemmelse i maven, og luften der suser én om ørerne. Man får lyst til at råbe ”Huiiij!” eller bare synge, så det gjalder mellem huse og træer. Som ung arbejdede jeg års tid som pædagogmedhjælper i en børnehave, og her var det ofte min opgave at skubbe til gyngen, så børnene kom højt op og flyve, og så begyndte børnene at skråle af fuld hals, alt imens de gyngede.

Med så stor en glæde som gyngeriet kan befordre, kan jeg næsten ikke tro andet, end at der må være gynger i himlen. Guds engle kan da ikke nøjes med at spille på harpe og synge i kor. De må op og svinge sig i gyngerne. Der skulle jo efter sigende være stor glæde i himlen, så meget ved jeg da.

Simon Koefoed, der er sognepræst i Brabrand-Årslev har skrevet en herlig Helligåndssalme for børn ”Når vi gynger” som netop tager afsæt i den herlige oplevelse af at gynge og mærke glæden indeni:

Når vi gynger, er der en der gynger med,
gir et skub, så vi kan mærke sus i maven.
En der bare bliver ved og ved og ved
gynger med os over træerne i haven.
   Når vi gynger,
   er det Guds Helligånd
   der gir liv til dig og dig
   og til mig!

Man er jo næsten oppe og flyve, når man gynger og kan se længere, end man kan, når man går omkring, dernede på jorden. Og det er jo det, Guds Helligånd kan hjælpe os med, at komme op og flyve, så vi kommer nærmere himlen og nærmere Gud.

Vers 2 handler om dansen, hvor Gud holder rytmen og bringer os sammen – også med dem vi ikke kender. Og dansen bæres frem af Guds Helligånd, der giver liv til os alle. I det tredje vers lader Guds Helligånd os mærke trøsten, når vi er ulykkelige. For Guds nærvær i Helligånden betyder også at Gud kender os helt ind i hjertet og ved, hvordan vi har det, også når der er noget, som er svært for os. Det sidste vers handler selvfølgelig om sangen eller lovsangen, hvor Guds Helligånd er os så nær, som vores eget åndedræt. Guds Ånd hjælper de mange stemmer til at samle sig til ét fælles klangligt udtryk.

Det er et gennemgående tema i alle fire vers, at Guds Helligånd manifesterer sig, ved at komme mennesket helt nær: som et sus i maven, som en rytme i kroppen, som en følelse af trøst i hjertet og som det fælles åndedræt, der er helt nødvendigt, når vi skal synge sammen.

Salmen har en iørefaldende melodi, skrevet af organisten i Gellerup Kirke, Martin Hornstrup, med et omkvæd, som børnene nemt kan lære at synge med på. Denne salme skal ikke reserveres til pinsetiden, selv om den handler om Gud Helligånd. Den kan bruges til alle mulige slags børnegudstjenester, til korsang og i kirkens børneklub. Den er så fyldt med glæde og trøst, og så bringer den Guds nærværet helt ind i børnenes hverdagsliv, i leg og bevægelse og i en oplevelse af omsorg og fællesskab.

Ved et sangstævne for børn i Østerhåb Kirke i Torsted valgte projektlederen for et nyt tiltag i Horsens provsti kaldet ”Himmelske Rytmer” Anne Louise Krogh at lade børnene synge sangen ”Når vi gynger” med en ballon i hånden. For ballonen er et billede på Helligånden, siger Anne Louise Krogh som introduktion. Under versene svinger børnene ballonen rytmisk fra side til side. Og under omkvædet må børnene jonglere med deres ballon. Det er da en sød og sjov idé, som hermed er givet videre.

/ Hans Boas

Konfirmationsgudstjenesten – går det an med nye salmer? (Ole Bjerglund Thomsen)

I år er samtlige konfirmationer blevet udskudt, og det giver os lidt tid til at gentænke salmevalget. I mødet med ældre kolleger fik jeg i begyndelsen af min præstetid fornemmelsen af, at der herskede det dogme à la: ”Det er fint at synge nyt med konfirmanderne. Men ved selve konfirmationen bør man synge kernesalmer”. Det er mit klare indtryk, at dette dogme er på retur – og det glæder mig. Selv foretrækker jeg at lade mindst halvdelen af salmerne være nye. Inden jeg bliver mistænkt for at kaste vrag på traditionen, skal jeg skynde mig at sige, at jeg fastholder to til tre velkendte salmer i en konfirmationsgudstjeneste.

Lad mig give et par begrundelser for at synge nyt.

1. Det er konfirmandernes dag, og konfirmanderne foretrækker langt overvejende nye salmer. Forud for konfirmationen plejer jeg at lave en salmemarathon, hvor organisten deltager, og hvor konfirmanderne synger og kan give point til hver af de salmer, de har sunget i løbet af året. Kun ”I østen stiger solen op” har en chance for at få point, så den kan matche de nye salmer. For at bringe ligevægt i nyt og gammelt, bliver præsten nødt til at have vetoret til at stemme et par klassikere ind i vinderfeltet.

2. De nye salmer taler i høj grad til konfirmationsmenigheden. Hvert år får vi masser af respons, som f.eks. lyder: ”Hvor var det rart at synge noget, som jeg forstod”. ”Sådan noget fik vi ikke lov at synge, da vi blev konfirmeret”. Eller den pudsige, som vi andre fristes til at smile ad: ”Jeg kunne godt lide den med linedanseren og næstekærligheden. Det var som om, de gav mening”. Men vi skal være varsomme med vores smil. Bemærkningen afslører jo netop, at mennesker, der kun begivenhedsvist kommer i kirken, kan have svært ved at afkode meningen i salmer, der har et svært gennemtrængeligt sprog og billedunivers. Det må vi tage alvorligt.

3. De fleste nyere salmer har nyere melodier, som kulturelt set er mindre fremmedgørende end gamle melodier. Dertil kommer, at en vekslen i tonesproget og gerne også vekslen mellem orgel- og klaverledsagelse skaber variation og dynamik i gudstjenesten.

4. Hvis vi tror på de nyere salmer, skal vi også give dem en chance for at blive sunget ind. Ved konfirmationerne har vi tusindvis af mennesker gennem kirken. Det er en enestående mulighed.

Ved selve konfirmationen gælder det om at anlægge en både naturligt insisterende og vejledende tilgang. Nogle tror, det er svært at synge noget, man ikke kender. Den vildfarelse må gelinde afmonteres. Jeg gør som følger: Når kirken er stopfyldt et kvarter før gudstjenestestart, tænder jeg min mikrofon og forklarer, at konfirmanderne har forberedt sig til dagen, dels ved at vælge salmer, de kan lide – heraf en del nyt –  og dels ved at øve på dem. For at alle kan synge med på det, konfirmanderne gerne vil synge, må hele kirken nu forberede sig og bruge 7 minutter på at øve to af de nye salmer. Derefter tager organist og kor over. Menigheden bliver sporet ind på det, der skal ske, og er helt ombord.

I forhold til det konkrete salmevalg kan der ske det, at der ud af konfirmandernes valg nærmest samler sig en kanon af nye salmer. Hos os hitter f.eks. ”Du skal elske din næste som dig selv”, ”Gå i mørket med lyset” og ”Se, hvilket menneske”. Og selvom præst og organist måske synes, at vi godt kan holde en pause fra ”Tak, Gud, for denne lyse morgen” og ”Linedanseren”, så opstår der massive krav og protester, hvis de ikke kommer med.

Uanset salmevalget, så er svaret: ”Ja, det går an med nye salmer”. Og det går ikke bare an, det er også en succes: Det bringer glæde, fest og engagement ind i konfirmationsgudstjenesten og får flere til at synge med på både nyt og gammelt.

God fornøjelse med salmevalget – og med konfirmationerne, når den tid kommer!