”Som tørstige hjort” (af Dorte Dideriksen)

Her i Coronakrisen, hvor det ikke er muligt at deltage i gudstjenestefællesskabet, kan man igennem egen salmelæsning alligevel opleve samtidighed med menigheden i mødet med evangeliet. For i salmens direkte tiltale og det syn poesien fremkalder, ledes den enkelte ind i et fællesskab. Netop oplevelsen af samtidighed er ikke kun afgørende for, hvordan vi er kirke her og nu, men også efter at vi er kommet ud af den isolation, vi er underlagt for at begrænse smittefare.

Gudstjenestefællesskabet er båret af salmesang, hvilket gør det nærliggende at se på salmerne som gudstjenestens poetiske teologi. Det er gudstjenestens ord og handlinger, der gør salmerne konkrete, og som giver mange ord, begreber og vendinger, der ellers ville svæve i luften, en fast jordforbindelse. Alligevel kan man godt sidde hjemme i sin egen stue og synge eller læse en salme og på den måde opleve sig som kristen menighed.

Den Grundtvig, der sang ”Midt iblandt os er Guds Rige” eller ”Jeg ved et lille Himmerig”, havde noget helt præcist for øje, som nok er bundet til kulten og gudstjenesten, men samtidig også er et opgør. Den enkelte kan nemlig igennem de salmer, man har lært som kirkegænger eller er blevet præsenteret for andre steder, opleve samhørighed med det kirkelige fællesskab, også ved at sidde derhjemme.

Denne oplevelse af at tilhøre og samtidig være på afstand af et gudstjenestefællesskab, kan fremkalde en higen, sådan som det stærkt poetisk udtrykkes i salmen ”Som tørstige hjort monne skrige”. (DDS 410)

Salmen giver udtryk for den isoleredes situation med ordene i strofe 5: ”når andre til kirke mon gange, da sidder jeg her udi vrå”, mens den fare som ensomheden kan medføre beskrives i strofe 3: ”Jeg er udi hjertet så bange, de afgrunde ligger så nær”.

Det er ikke ufarligt at blive ramt af ensomhed, men salmen bevæger både gennem tiltale og syn den syngende frem til salmens centrale strofe 4:

Du er jo min salighed klippe,
på dig har jeg bygget mit hus…

Grundtvig har med denne salme, som er en gendigtning af Salme 42-43, anvendt klagesalmens struktur som leder frem til, hvordan den søgende finder sin grund og favn i Gud som en klippe. Han gør det også ved at bruge tiltalen og synet, hvorved der skabes samtidighed.

Billedet af den tørstige hjort føjer den ensomt søgende sammen med et naturbillede, hvor tørst naturligt hænger sammen med liv. På den måde bevæges synet væk fra den enkeltes egen tørst til et fælles grundvilkår. Billedet vækker oplevelsen af samtidighed, og det samme sker i strofe 6 med den direkte tale ”lad skride de nætter og dage, og bi på din Gud, som du må”, hvorved det første bud ”Du må ikke have andre guder” indskærpes.

Netop samtidighedsbegrebet synes med baggrund i Grundtvigs salmedigtning, at kunne åbne for en ny og vedkommende refleksion af, hvordan vi kan være kirke her og nu, hvor det sakramentale fællesskab er sat på vent, idet kirkefællesskabet for en tid er lukket.

I sidste strofe 7 digter Grundtvig om, hvordan den syngende, i længsel efter Gud, omsider er nået frem til sit mål:

Hans lys og hans sandhed skal føre
mig op til hans tempel i fred,
dér ordet mit hjerte skal røre,
og glemme jeg skal, hvad jeg led;
ja, selv skal jeg røre min tunge,
til salmer for Herren at sjunge,
til lov og til pris for min Gud.

For som Grundtvig netop udfolder i denne salme, så er længslen efter gudstjeneste og salmefællesskab ikke et isoleret fænomen. Det er ikke meget anderledes end den higen og tørst som ethvert menneske kan rammes af, når man af den ene eller anden grund ikke kan være der, hvor man gerne vil være.

Lige nu rammes mennesker i langt mere omfattende grad end ellers af oplevelsen af at være ensomt søgende. Salmen ”Som tørstige hjort monne skrige” har den sjælesørgeriske styrke, at den enkeltes længsel fastholdes som en fælles tørst, hvorved isolationen brydes.

Ti gode dåbssalmer

På Salmedatabasen har vi sat os for at pege på ti af de bedste dåbssalmer til jeres store dag. Der findes rigtigt mange andre, gode salmer, f.eks. årstidssalmer, morgensalmer, bedstemors yndlingssalme eller salmer, I selv husker fra konfirmationstiden. Men disse salmer er specifikke dåbssalmer, der kan supplere gudstjenestens øvrige salmer.
Salmerne vises i alfabetisk rækkefølge.



Fyldt af glæde over livets under
Denne salmer er en af de allermest brugte i Folkekirken, og den beskriver i et enkelt og billedrigt sprog, hvad dåben handler om: At vi kommer til dåben for at sige tak (vers 1), men også fordi vi kender til usikkerhed og frygt, når der er lagt et barn i vores hænder (vers 2).
Den smukke sætning ” dåbens lys er tændt, når livet slukkes” i vers 5 understreger, at dåben rækker ind i evigheden.

Læs mere om salmen i kommentarerne på Salmedatabasen, hvor du også finder salmen (her).


Vor Herre tar de små i favn

Sov sødt barnlille (DDS 674)

Nu titte til hinanden (DDS 750)

Sov, du lille, sov nu godt (100 salmer 839)

Velsign mit barn, du kære Gud

Med favnen fuld af kærlighed (100 salmer 844)

18. marts 2020: Ny hjemmeside

Efter mange måneders arbejde og en lang testperiode er vi nu klar med den nye hjemmeside, der blev aktivieret sent i går aftes. Som det fremgår af den lille introduktionsvideo her, er der ikke umiddelbart mange ændringer at spore, idet opbygningen af siden er stort set den samme.
Dog vil man opleve, at siden er blevet en hel del hurtigere at søge på, og at søgningerne er blevet forbedret på en række måder. Det kan I selv konstatere ved almindelig brug derude foran skærmene.
Men først og fremmest er siden nu bygget op på ny, så de mange knopskydninger, udvidelser og modifikationer, som databasen har gennemgået gennem de sidste fire år, er blevet bygget mere hensigtsmæssigt op. Og dertil er siden nu bygget på et nyere sprog, som gør det bedre og lettere at udvikle siden fremover.
Vi håber, at I bliver glade for den nye hjemmeside, og vi er samtidigt helt afhængige af og derfor taknemmelige for enhver kommentar om fejl, muligheder for forbedringer o.l.
Send endelig en mail til support@salmedatabasen.dk

Vi har også d.d. lagt en række instruktionsvideoer op, som måske kan lette overgangen eller bare hjælpe en videre i brugen af Salmedatabasen.
Find videoerne her.

God fornøjelse

Morten Skovsted

Hjælpevideoer

Vi har nu – sammen med lanceringen af den nye hjemmeside – lagt en række hjælpevideoer op, som kan hjælpe dig med at oprette en bruger, aktivere dit abonnement, oprette indviduelle brugere på et sogneabonnement og meget mere.
Se videoerne her, hvor Morten Skovsted vil forsøge at gøre jer brugere rustede til at bruge Salmedatabasen:

Hvad er Salmedatabasen?

Ny hjemmeside

Sådan kommer du igang – oprettelse af ny bruger

Sådan aktiverer du dit abonnement

Sådan opretter du individuelle brugere på dit sogneabonnement

Sådan finder du salmer på Salmedatabasen

Sådan ser resultatet af en salmesøgning ud

Sådan finder du salmer til en given søn- og helligdag

Vi håber, at I således alle kan komme godt i gang med at bruge Salmedatabasen og finde hjælp til de spørgsmål, der måtte opstå.

Hvis der er noget, du er i tvivl om, eller har du forslag til forbedringer, så tøv ikke med at sende os en mail på mail@salmedatabasen.dk

Guds nåde er en vintergæk (af Bo Bergholt Grymer)

”Guds nåde er en vintergæk” er en af Simon Grotrians utallige smukke salmer. Salmen er et godt eksempel på Grotrians stramme og kortfattede, men samtidig billedrige og stemningsmættede stil. Fire vers udgør hele salmen, hvilket kan synes af lidt her i Grundtvigs fædreland. Men ser man nærmere på versene, opdager man, at de sproglige billeder står knivskarpt og med en betydningstæthed, som der kunne skrives mangfoldige prædikener over. Hvert af de fire vers indledes med en beskrivelse af henholdsvis ”Guds nåde”, ”Guds rige”, ”Guds øje” og ”Guds kærlighed”. Alle med overraskende billeder fra det helt nære og trygge til det store og mægtige, som kalder på undren og åbner nye perspektiver. Det mest konkrete billede er det første, ”Guds nåde er en vintergæk”. Ja, billedet er faktisk så konkret, at man straks tænker metaforisk. Ifølge den Store Danske Encyklopædi er en metafor en ”overføring af ord eller udtryk fra deres normale anvendelse til en sammenhæng, der fremkalder ny, billedlig betydning.” Den overraskende sammenstilling af Guds nåde og vintergækken fremkalder uvilkårligt nye billedlige betydninger, idet man ganske naturligt begynder at tænke over, hvad vintergækken mon egentlig repræsenterer. En oplagt intertekstuel reference, som kan spille med i disse overvejelser er ”En rose så jeg skyde”. Ligesom Grotrian beskriver Guds nåde som en blomst, der vokser op i vinterens kulde, skyder rosen i den kendte julesalme også op af den frosne jord midt i den kolde og mørke vinter. Rosen i julesalmen er som bekendt et billede på Kristus selv, og sådan kan den indledende verselinje i Grotrians salme også læses. Men den kan også forstås på en anden og mere konkret måde. Simon Grotrian sagde selv om fortolkere af hans salmer, at de ofte ikke kunne se skoven for bare træer, og at der derfor ofte gik ”fortolker-Holger” i den. For det kunne jo også være, at betydningen af ordene er meget mere ligefrem. At Guds nåde faktisk er en helt konkret vintergæk, som skyder op af den frosthårde jord med sin hvidgrønne krone. Så handler det ikke om, hvad den overraskende sammenstilling egentlig betyder, hvad vintergækken egentlig er et billede på. Det overraskende i sammenstillingen ligger derimod i at skulle se vintergækken i sin have eller i vejgrøften med helt nye øjne. Nemlig som en nådeshandling fra Gud. Som et konkret udtryk for Guds nåde, der oplader sindet og varsler lysere tider på en kold og mørk vinterdag. Merbetydningen ligger med andre ord ikke bag, men i vintergækken selv. I alt det, den rummer med dens ligefremme nærvær og ukuelige livskraft. Vintergækken er bare en vintergæk og netop derfor et enkelt og stærkt udtryk for den nåde, som hele skaberværket er. At kunne se dette, er at kunne se verden med troens øjne. Og at synge eller læse Grotrians salmer kan betragtes som en livslang øvelse i at se med dette blik. En øvelse i oprigtigt og helhjertet at kunne synge ”Guds nåde er en vintergæk” uden at behøve at tænke på andet end en enkelt vintergæk. Næste verselinje, som lyder ”den er din fostergave”, kan ligeledes forstås konkret. Blomsten på en vintergæk kan, som professor emeritus Kirsten Nielsen har gjort opmærksom på, vække associationer til en fosterhinde.[1] Og vintergækken er som hele skaberværket en ganske konkret gave, som er givet os fra undfangelsens øjeblik og som fortsat skænkes os for intet.                            

Simons Grotrians salmer betragtes ofte som svære at forstå, fordi de virker indviklede og komplicerede. Men det forholder sig oftest omvendt. Nemlig at grunden til, de kan være svære at forstå, er, at de er så enkle og ligefremme og beskriver verden med et blik, som vi har aflagt os for længe siden. Jeg præsenterede engang en anden af Grotrians salmer for en 3. klasse og spurgte dem om, hvad det mon kunne betyde, når han skrev, at ”Guds himmel er en redningsvest”. Mange hænder røg i vejret og den første, jeg udpegede, udbrød: ”Det er da klart, den er fyldt med luft!” Guds himmel er en redningsvest fyldt med oppebærende luft. Så enkelt og meningsfuldt. I hvert fald for et barn.

I det første vers ser vi, at salmen er en fastesalme: ”med fastetidens bøn / blir Jorden atter grøn”, som varslet af den trodsige vintergæk. Vinteren kan både være årstiden og en indre sindsstemning: ”og er du ved at dø af skræk.” En lammende tilstand, hvor angsten oversvømmer en, og man ligesom salmisten må råbe: ”Frels mig, Gud, for vandet når mig til halsen, jeg er sunket i bundløst dynd og kan ikke få fodfæste. Jeg er kommet ud på det dybe vand, strømmen skyller sammen over mig.” Nødråbet i Salme 69 afsluttes dog med en lovprisning og tak til Gud for at blive bønhørt. På samme måde afslutter Grotrian første vers med erfaringen af Guds nærvær midt i hjertets vintermørke. For netop hér er Han nær med nådens vintergæk, så man midt i ensomheden ”besejres… af mod” i erfaringen af troens tosomhed.

Det andet vers omhandler Guds rige, der indledningsvis beskrives som en ”ammesø der spejler himlens fugle”. Man kan fornemme bjergprædikenen klinge med i de første to vers’ beskrivelser af havens vintergæk og himlens fugle. Men hvad er en ”ammesø”, som Guds rige sammenlignes med? Her støder vi på endnu en af Grotrians sproglige nyskabelser, som – meget bevidst – skaber en række associationer uden at lægge sig fast på én bestemt betydning. Billedet rummer tanken om overflod, ligesom en amme, der har mælk nok til et andet barn end sit eget. Og mon ikke Simon Grotrian her med et glimt i øjet spiller på ordet ”ammesøer”, som er søer, der tager sig af grise fra andre søer, som ikke har overskuddet til at tage sig af alle sine egne grise. Efter dette skæve grotrianske billede kommer et nyt: ”Guds rige er en englekø / om denne skøre kugle.” Vores verden er netop skør i begge betydninger, utrolig og forunderlig samt meget skrøbelig, som vi til fulde erfarer i disse år. I første vers hørte vi om, hvordan man selv i ensomheden kan erfare et fællesskab i troen. Nu hører vi også om et andet fællesskab ud over troens vertikale, nemlig om det horisontale fællesskab. Dér hvor vi uanset klasse og baggrund, ”i hytte og i borg” som det grundtvigsk formuleres, deler livsvilkår med hinanden. Dér hvor vi alle i større eller mindre grad kender til nattesorgen: ”og flere end du selv / har grædt i dette skælv.” For hver eneste af os, der er gået i stå i vintermørket, gælder håbene, der kan massere fastfrosne hjerter og kroppe tilbage til livet og livsglæden igen.

De sproglige nyskabelser fortsætter i vers tre, som indledes: ”Guds øje er en tordensol.” Selvom næste verselinje bedyrer, at tordensolen skinner for at gavne, så ligger der også noget potentielt truende i billedet. Man kommer uvægerligt til at tænke på religionshistorikeren Rudolf Ottos begreb om det numinøse, hvor guddomsmagtens nærvær beskrives som et på én gang fascinerende og ærefrygtindgydende mysterium. At blive oplyst af Guds blik er også at blive gennemlyst og gennemskuet, og hvem kan holde til dette lys! En anden reference kunne være H.C. Andersens eventyr ”Boghveden”, som Simon Grotrian satte stor pris på. Heri beskrives det, hvordan man i lynet kan se ind i Guds himmel, men at det syn er farligt og kan gøre selv mennesker blinde. Den stolte og overmodige boghvede på marken vil dog ikke bøje sit hoved og lukke sig sammen som de andre blomster og træer. Den vil derimod se direkte ind i Guds himmel, når lynet kommer. Og da det endelig sker, og det var ”som hele verden stod i ildslue”, blev boghveden naturligvis brændt kulsort. Når Grotrian skriver, at tordensolens tvetydige lys skinner for at gavne, tænker han ganske givet på, at Gud ønsker at retlede os mod det gode menneskeliv med både lovens og evangeliets virkemidler. Guds retfærdige lovbud er en slags færdselsregler for vores liv med hinanden, som står og blinker med advarselsskilte, når vi bliver for hovmodige eller glemmer at tænke på næstens ve og vel. Dette lys står heldigvis ikke alene, da vi også har nådens lys, som første vers omhandler. Men nådens lys er netop ikke kommet for at ophæve loven, men for at stadfæste den. Evangeliet giver loven ret, når den igen og igen påpeger vores overtrædelser af livets gudgivne færdselsregler. Ellers var evangeliets budskab om tilgivelse netop overflødigt! At lovens Gud også er evangeliets vidner de næste verselinjer om: ”Guds øje er en samlepol / for døbefontens navne.” Navnene nævnt i dåben glemmes aldrig, men står samlede hos Gud, for hans blik, hvor de igen engang endeligt skal forsamles. De næste verselinjer lyder som en genklang af Grundtvigs påskesalme ”Tag det sorte kors fra graven”: ”med smertens briller ser / du englene, der ler / så tænd dit morgensmil / og glem den skarpe pil / der mangler noget mere.” Hos Grundtvig lyder det i vers tre: ”Se Marie Magdalene! / Hænder nys hun vred i gru / sukked, til at røre stene: / Hvor, ak, hvor er Herren nu? / Se, af øjets tåreflod / morgensolen mildt opstod. / I den grav, hvor han har hvilet, / hun har fundet englesmilet.” Morgensmilet er påskemorgens englelatter, der vidner om ”noget mere” end dødens skarpe pil. Men morgensmilet er stadig et smil på trods, med smertens briller igennem tårer her øst for paradis.

Salmens sidste vers omhandler Guds kærlighed. En kærlighed, der ”er skænket dig på begge hemisfærer.” Hemisfærer betyder ”halvkugle” og kan både betegne jordens to halvdele og de to halvdele af menneskets hjerne. Hermed understreges gudskærlighedens altomfattende karakter. Den er universel, er skænket til hele jordens befolkning, og den er skænket til mennesket i både sproglig og visuel form. Den universelle karakter af Guds kærlighed betones også i næste verselinje med ordene: ”den ryddede en alfarvej.” En alfarvej er et gammelt ord for en hovedvej, der måtte benyttes af alle i modsætning til konge- og hærveje, som var for de privilegerede få. At finde og følge denne hovedvej må vi lære af Jesusbarnet, som åbenbarede en altfavnende kærlighed, der gennembryder vores menneskelige grænsedragninger. Jesus er kærlighedens læremester, der viser os en guddommelig kærlighed, som bliver ved også ”dér, hvor foden gled.” En kærlighed som også kalder på vores efterfølgelse. På at vi tager stafetten op og bærer den videre til en fremmed ven. At have Jesus som læremester er nemlig at lære at gå ind i en kærlighedsøkonomi, hvor der øses af et uindhenteligt overskud. Guds kærlighed er ikke en afgrænset størrelse, som vi må nøjes med at beholde for os selv eller videregive i afmålte doser. Vi skal, som Luther skriver, derimod være ”små kristuser” for hinanden, som øser af det overskud, vi i troens forening med Jesus Kristus har fået del i. For først hér – i modtagelsen og videregivelsen – fuldbyrdes gudskærligheden. Den sidste verselinje i hvert af de fire vers, som alle rimer på hinanden, vidner netop om troens mange dimensioner. Fra fællesskabet med Gud, åbenbaret i Kristus (”ene er vi flere”) over troens levendegørende håb (”lad håbene massere”), som peger ud over denne verdens sorg og forgængelighed (”der mangler noget mere”) til troens kald på efterfølgelse i overdragelsen af kærlighedsstafetten (”lad hænderne passere”).


[1]  Nielsen, Kirsten (2007), Der flammer en ild. Gudsbilleder i nyere danske salmer, Aros Forlag, 277.

Den store status: salmearbejdet 2019/2020

Kære salmefolk

2019 var et spændende år for så vel Syng Nyt som Salmedatabasen, og undertegnede vil i det følgende søge at give et overblik over de mange aktiviteter.


Ude i landet
Syng Nyt deltog først på sommeren i Kirkedagene i Herning, hvor vi havde et telt på ’Mulighedernes marked’ med bogbutik og intet mindre end 16 forskellige salmeforedrag over de tre dage. Vi deltog også med en stand på Menighedsrådenes Landsmøde i Nyborg Strand. Med disse to store arrangementer i kalenderen valgte vi at springe over årets ’Syng Nyt salmedag’, som vi plejer at afholde i begyndelsen af oktober.



Fra et af de mange foredrag i Syng Nyt-teltet på Danske kirkedage, maj/juni 2019


Forlaget
På forlagssiden havde vi en enkelt nyudgivelse (Iben Krogsdals ’Fra Dybet’), og tre bøger udkom i nye oplag (’100 kommentarer til salmebogstillægget 100 salmer’ samt ’Konfirmandsalmebogen’ og undervisningsvejledningen hertil). I disse år satser vi mere og mere på det digitale, da papirudgivelser er bekostelige og ikke kommer så vidt ud som de digitale udgivelser.
 

Salmehistorisk Netværk
I september måned stod Syng Nyt (paradoksalt nok) bag stiftelsen af ’Salmehistorisk Netværk’, efter at vi havde fået overleveret stafetten fra ’Hymnologisk Selskab’, der havde nedlagt sig selv i marts 2019. Vi har lavet en lille styregruppe, der er i gang med at arrangere et fast tilbagevendende ’Hymnologisk sommermøde’ i juni måned. I 2020 kommer det til at finde sted lørdag d. 20. juni i Aarhus. Hvis du ønsker nyhedsbrev fra ’Salmehistorisk Netværk’, så send en mail til styregruppens formand, Mads Djernes på formand@salmehistorisk.dk.


Fra stiftelsen af ‘Salmehistorisk Netværk i Hjortshøj præstegård, september 2019


Det nordiske salmesamarbejde
En del af det engangement, vi overtager fra det nedlagte ‘Hymnologisk Selskab’, har at gøre med det nordiske salmenetværk ’Nordhymn’ og det nordiske tidsskrift ’Hymnologi’, og vi er i denne tid ved at fastlægge vores tilknytning hertil. Der har gennem årene været mange fine kontakter mellem de nordiske hymnologer, og undertegnede har i de forgange år mødt hymnologer fra de andre nordiske lande adskillige gange, både de svenske hymnologer på forårets salmemøde i Lund og igen i juni i Oslo, hvor de norske hymnologer var samlet med ‘Grundtvig’ som tema.
 



Salmedatabasen

Salmedatabasen er stille og roligt ved at finde sin endelige form, og i det følgende skal det handle om status på Salmedatabasens 2019 og et kig på de fremtidige planer.

Nye salmer: Der ligger d.d. 1887 salmer på salmedatabasen, og nye salmer kommer stadig til, både nyskrevne salmer og ældre salmer af bl.a. Jørgen Michaelsen og K.L. Aastrup samt Johannes Johansen. Vi er i gang med at få lavet noder og lyd til de nyere salmer, der mangler sådanne, herunder en del af salmerne fra ’Kirkesangbogen’ samt nye epistelsalmer af Lisbeth Smedegaard Andersen og en helt ny salmedigter, som vi glæder os til snart at præsentere. Når disse er lagt ud, vil vi formodentlig runde de 2000 salmer, men så vil optaget af nye salmer også reduceres markant.
 

Børnesalmerne: Ud af de mange salmer er de 230 børnesalmer, der kan findes på den særlige underside, der administreres af ’Forum for børnesalmer’. I efteråret blev der som noget nyt lagt 60 enkeltvers ind fra klassiske salmer fra Den Danske Salmebog. Mange af disse har fagter og forklaringer tilknyttet.
På børnesalmesiden er der hver måned nye klummer og nye forlag til børnegudstjenester.




Et eksempel på et af de salmevers fra DDS der er medtaget på børnesalmesiden. Vers 2 fra salmen er også medtaget. 
 

Artiklerne: Der ligger nu 67 salmerelevante artikler på den særlige artikelunderside, hvor Kirsten Nielsen er redaktør. I slutningen af året blev der lagt ti nye artikler ind, som man kan læse mere om her: http://syngnyt.dk/onewebmedia/Ti%20nye%20artikler.pdf

Nedenfor kan man læse om de vidtrækkende planer, vi har for salmeartiklerne i 2021.
 

Salmevalg: Der findes til hver søndag 2-4 salmeforslag, 378 i alt.
Holger Lissner har lavet et komplet salmevalg til de to tekstrækker, hvor vægten hovedsageligt ligger på nye salmer. Desuden har 24 præst/organistpar fra forskellige sogne rundt i landet afleveret salmevalg for en måned af gangen. Undertegnede har til en række søndage lagt salmevalg ud, der forsøger at kombinere gamle og nye salmer, mens Michael Aaskov Hemmingsen fra 1. søndag i advent 2019 indledte et to-årigt projekt, der skal afføde endnu en komplet salmevalgsrække, denne gang med fokus på de klassiske (kerne)salmer.
 


Tal og statistik på Salmedatabasen

Hjemmesiden www.salmedatabasen.dk havde i 2019 382.935 sidevisninger, fordelt på 97.929 sessioner fra 57.347 besøgende, hvor mange må formodes at have besøgt siden gentagne gange. Foruden forsiden og ’Min side’, var de mest populære sider ’Salmesøgning’, ’Salmeforslag’ og ’Børnersalmer’ i nævnte rækkefølge.

Salmedatabasen har 3311 oprettede brugere, hvilket dækker enhver, der siden 2016 har oprettet sig som bruger, herunder de mange der ikke længere er aktive brugere. Brugerne er både privatbrugere og sognebrugere, idet hvert sogn kan oprette fra 3-20 individuelle brugere under deres sogneabonnement.

Blandt de 1887 salmer har der i 2019 været 168.030 salmevisninger, og de ti mest viste salmer, i nævnte rækkefølge, har været:

  1. Du skal elske din næste som dig selv. Iben Krogsdal, mel. Willy Egmose
  2. Fra vest står blæsten ind. Lisbeth Smedegaard Andersen, mel. Erik Sommer
  3. Når æbletræets hvide gren. Lisbeth Smedegaard Andersen, mel. Rene A Jensen / E Lindgren
  4. Hvad er det du min kære. Hans Anker Jørgensen, mel. H Holm / E Taube
  5. Den lange lyse sommerdag. Lars Busk Sørensen, mel. Holger Lissner
  6. Du tar mig som jeg er. Sten Kaalø, mel. H P Soelmark
  7. Når du vil. Holger Lissner, mel. Gottlieb/ Præstholm/Watne
  8. Det var så forunderlig klart… Lisbeth Smedegaard Andersen, mel. Axel Mortensen
  9. Med favnen fuld… Christiane Gammeltoft-Hansen, mel. Mads Granum
  10. Solen begynder at gløde. Lars Busk Sørensen, mel. Willy Egmose


Men en ting er antal visninger… De mange salmer bedømmes og kommentere også løbende af de to redaktionsgrupper, og det har gennem de sidste tre år resulteret i denne foreløbige top 20 over ’bedst bedømte salmer’ (hvor det er decimaler, der adskiller de mange salmer):

  1. Se, nu stiger solen af havets skød.    Jakob Knudsen / Oluf Ring
  2. Hil dig Frelser og Forsoner.    Grundtvig/ C C Hoffman
  3. Blomstre som en rosengård.   Grundtvig/ J P E Hartmann
  4. Det kimer nu til julefest.     Grundtvig/ C C N Balle
  5. Du gav mig, o Herre, en lod af din jord.    Sundell og K.L. Aastrup/ K Jeppesen
  6. I al sin glans nu stråler solen.    Grundtvig / Henrik Rung
  7. Den signede dag med fryd vi ser.   Grundtvig / C E F Weyse
  8. Vi rækker vore hænder frem.    Peter Balslev-Clausen / Trond Kverno
  9. Påskeblomst! hvad vil du her.    Grundtvig / Carl Nielsen
  10. Krist stod op af døde.    Grundtvig / Berggreen – Klug – Rung
  11. Fyldt af glæde over livets under.    Svein Ellingsen / Hovland – Møller
  12. I østen stiger solen op.    B.S. Ingemann / C E F Weyse
  13. Kom, Gud Helligånd, kom brat.    Grundtvig / C Barnekow – Laub
  14. Julen har bragt velsignet bud.    B.S. Ingemann / Weyse
  15. At sige verden ret farvel.    Grundtvig / Berggreen e.a.
  16. Hvad er det at møde den opstandne mester. H A Jørgensen / B Christensen
  17. Alt hvad som fuglevinger fik.    Grundtvig / Laub
  18. Sorrig og glæde.    Thomas Kingo / Laub – Visemelodi
  19. Du fødtes på jord.   Lisbeth Smedegaard Andersen / Erik Haumann
  20. Op al den ting…   H A Brorson / Friedrich Silcher – Tjekkisk

De to redaktionsgrupper har siden maj 2016 bedømt mange salmer. Det er en løbende proces, hvor der bedømmes 10 salmer i løbet af 14 dage, så grupperne er langt fra færdige.

I de forgangne år har de mange redaktører dog afleveret 17.572 bedømmelser og tusindvis af kommentarer, som kan læses på de enkelte salmevisninger ved de 807 salmer, der foreløbigt er bedømt og kommenteret.

Se, hvem bedømmer salmerne her: https://www.salmedatabasen.dk/om-os/redaktionsgrupperne/id103)

De ovennævnte 67 artikler downloades flittigt, i 2019 med følgende top ti:

  1. Kirsten Nielsen: Johannes Johansens salmer (over 2000 downloads!)
  2. Lisbeth Smedegaard: Lysmessen
  3. Iben Krogsdal: Om sine Luther-salmer
  4. Lone Vesterdal: Salmerne som portaler
  5. Kirsten Nielsen: Om Iben Krogsdals salmer
  6. Martin Hornstrup: Den gode børnesalme
  7. Liste over salmeudgivelser
  8. Kirsten Nielsen: Kirkesangbogen og bibelske intertekster
  9. Peter Balslev-Clausen: Tillæg til Den Danske Salmebog
  10. Holger Lissner: För at du inte – overvejelser om oversættelser

En af de nyeste artikler, forfatter af artikel-sidens redaktør, Kirsten Nielsen


Og så er der fremtiden…

Ovennævnte har givet et lille indblik i, hvad der foregår på Salmedatabasen, men vi har stadig idéer om udvidelser af Salmedatabasen:
 

Ny hjemmeside: Den nye hjemmeside har været længe undervejs, men vi tester stadig løs for at gøre overgangen så glidende som muligt. Alle grundlæggende funktioner skal gerne være de samme, men siden vil opleves som hurtigere at søge på, og der vil være forskellige avancerede funktioner, som ikke findes på den nuværende hjemmeside. Den nye hjemmeside er dog især blevet lavet, fordi den bagvedliggende teknik er mere tidssvarende og bedre at udvikle på fremover.

Blandt de idéer vi har på tapetet (og meld gerne tilbage med ønsker eller meninger derom):

  • Salmevalg der kan gemmes på sognets brugerside, sådan at man i de følgende år kan se og knytte kommentarer til, hvad man sang i de forgangne år. Dette vil også give mulighed for at man kan vise f.eks. på sognets hjemmeside, hvilke salmer der skal synges på søndag. De relevante salmer bliver så automatisk gjort frit tilgængelige i den pågældende uge, og så alle sognebørn se dem og øve lidt hjemmefra.
  • Sangark. Det har længe været et ønske, at man skal kunne lave sangark direkte fra hjemmesiden, og selvom det er teknisk udfordrende, så tror vi stadig på det.
  • Ugens salme. Det kunne være spændende at fordybe sig i en salme hver uge, som kan bruges i søndagens gudstjeneste. Der kan være tale om såvel klassiske som nye salmer.




Den nye hjemmeside kommer til at ligne den gamle, men den bliver hurtigere og rummer nye muligheder.
 

Nye melodier: Det har længe været et ønske at tilknytte et lille korps af dygtige komponister til Salmedatabasen, som kan lave melodier til nye salmer eller til de gamle salmer, der ikke har passende /gode melodier. Dette forventes iværksat i 2020.
 

Node og lyd til salmerne fra Den Danske Salmebog: Som det er nu, henvises man til Koralbogen og dendanskesalmebogonline.dk, når man søger på noder og lyd til DDS-salmer. Det er en udmærket løsning, for det man søger, findes på disse eksisterende platforme. Men endnu bedre ville være, hvis man ikke skulle klikke videre eller finde nodebogen frem. Derfor barsler vi med noder og lyd til f.eks. de 100 mest brugte melodier fra Koralbogen / DDS. Det kræver dog en del overvejelser om sats, harmonisering o.l.
 

Børnesalmerne – nu med konkurrence: ’Forum for børnesalmer’ arbejder fortsat på at gøre de bedste børnesalmer tilgængelige og således også på at få lavet nye salmer, til de højtider og emner, der måtte mangle gode børnesalmer. Derfor har gruppen udskrevet en konkurrence i forsøget på at få skrevet nye, gode påskesalmer til børnegudstjenesterne. Du kan læse mere her: https://www.salmedatabasen.dk/boernesalmer-nyheder/11-oktober-2019-salmekonkurrence/id1218
 

Biografier: Vi kan konstatere, at vores kunstnerbiografier er meget læste, blandt andet fordi vores biografier på både de gamle og de nye kunstnere er et finde i den øverste del af top-ti-listen, hvis man googler f.eks. Kingo eller Holger Lissner. Vi har netop indgået en aftale med Ove Paulsen, der fremover vil være redaktør på denne side, der således vil blive opprioriteret. Mere herom i et kommende nyhedsbrev.



Kunstner-biografierne som de kommer til at tage sig ud på den nye hjemmeside
 

Artiklerne: Som nævnt har vi 67 artikler på Salmedatabasens artikel-side, og der er flere på vej. Det gør det vanskeligt at overskue artiklerne, og de er heller ikke søgbare, som det er nu. Derfor kan man ’kun’ hente pdf-artiklerne og ikke søge på ’Brorson’, ’salmemelodi’ eller ’børnesalmer’.
Da vi dertil står overfor at udvide med både de bedste artikler fra de gamle ’Hymnologiske Meddelelser’ samt på et tidspunkt måske endda en digitalisering af ’Mallings Salmehistorie’, er det et af vores store ønsker i 2020/2021 at få lavet en egentlig database med artikel-stoffet.
 

Artikelbog: Desuden planlægger vi en bog med en række af de bedste af artiklerne. Idéen er at søge fondsmidler, så vi kan uddele bogen gratis i tråd med vores grundlæggende mission: At gøre salmer tilgængelige og at kvalificere salmebrugen samt bibringe viden om salmerne, deres brug og historie.
 

Nyhedsbrev: Med to-tre ugers mellemrum sender vi Nyhedsbrev ud til både Syng Nyt-netværket og til Salmedatabasens brugere, i alt knap 3000 modtagere. Vi har besluttet at slå de to nyhedsbreve sammen, da modtagergruppen har en stor grad af sammenfald. Forum for børnesalmer sender deres nyheder ud ad samme kanal, mens der for nylig er blevet udsendt et første nyhedsbrev ud til ’Salmehistorisk Netværk’, som i hvert fald i første omgang kommer til at leve sit eget liv for de særligt salmehistorisk interesserede.
 

Syng Nyt salmedagen: Den efterhånden traditionsrige salmedag i oktober blev som nævnt i 2019 erstattet af ’Danske Kirkedage’ i Herning, men vi er tilbage igen i 2020 med en salmedag, formodentlig d. 3. oktober, der har særlig vægt på fællessangen i Alsangsåret 2020 og måske med lidt kig på den kommende Højskolesangbog, der udkommer i november 2020.
 



’Syng Nyt’ og/eller ’Salmesagen’?

Som det sidste for denne gang: Vi overvejer at skifte navn, eller rettere: At tilføje et overordnet navn for vores virke.

Siden 2011 har vi heddet Syng Nyt, og Syng Nyt vil fortsat eksistere som det netværk, der fokuserer på gode, nye salmer, men vi har brug for en overordnet ’paraply’, der kan samle det efterhånden vidt forgrenede salmearbejde, der er en del af ’Syng Nyt’.

Jeg berørte ovenfor det paradoksale i, at et netværk der så dagens lys for at udbrede de nyere salmer, nu også arbejder med det salmehistoriske. For mig at se er der ikke tale om et egentligt modsætningsforhold, da de gamle og de nye salmer er uomgængeligt forbundne, og da enhver salme er ny, i det øjeblik den synges i en given sammenhæng. Men sprogligt er det forvirrende, og vi har derfor erhvervet domænet www.salmesagen.dk, som vi agter at gøre til vores overordnede platform/hjemmeside.

Under ’Salmesagen’ kan man så i fremtiden finde:

  • Syng Nyt der arbejder for udbredelsen af de nye salmer
  • Salmehistorisk Netværk der arbejder med det historiske stof
  • Forum for Børnesalmer, der arbejder med børnesalmer
  • Forlaget Syng Nyt der udgiver bøger
  • Salmedatabasen der rummer de mange salmer og artikler om salmestoffet.


Vi hører gerne fra dig

Det er spændende at arbejde på den fortsatte udbygning af det gode og vigtige salmearbejde. Vi nyder godt af vores store netværk, bestående af mange forskellige faggrupper og med mange kompetencer til rådighed. Men vi er også altid meget nysgerrige på at høre, hvad I, vores brugere, læsere og salmebrugere er optaget af. Så send endelig en mail, hvis der er noget, du mangler på Salmedatabasen, bøger vi burde udgive eller sager, der burde optage os.

Med tusinde tak for jeres støtte til salmearbejdet i det forgangne år og alle mulige ønsker om et godt og spændende 2020, ønskes I hermed ’GODT NYTÅR’
Venlig hilsen

Morten Skovsted

Tillykke til hele tre salmedigtere

Kære salmefolk

Vi indleder dette lykønsknings-nyhedsbrev med at berette, at ‘Forum for børnesalmer’ har fundet en vinder af deres børnepåskesalmekonkurrence. De skriver i en netop udsendt pressemeddelelse:

Vi fejrer Påske i kirken

Vi fejrer påske i kirken.
Vi fejrer påske i verden.
Påske er livets fest!

Sådan lyder omkvædet på den nye børne-påskesalme, som vinder salmekonkurrencen udskrevet i et samarbejde mellem Folkekirkens Ungdomskor, Syng Nyt og Forrum for Børnesalmer. Konkurrencen har fokus på, at give børn mulighed for at synge påsken ind i sprog og toner der er deres.  Det er Thomas Lennert der har skrevet både tekst og melodi. Thomas Lennert er til daglig organist i Hornslet Kirke ved Aarhus, og har mange års erfaring med at skrive musik til børn.

-Thomas Lennerts salme udmærker sig ved, i en enkel og ligefrem tone, at give børnene en fornemmelse af de enkelte påskedages særkende. Salmen er desuden bundet sammen af et omkvæd der er let at synge med på og har et melodisk overskud, der slår fast at påsken er livets fest!, siger Hanne Jul Jakobsen der er formand for Forum for Børnesalmer og har været med til at bedømme de indkomne salmer.

Vi mangler gode påskesalmer til børn. Salmer der tager livtag med påskens drama og udfolder temaer som svigt, afmagt og død, opstandelse, liv og håb i børnehøjde. Der indkom i alt 26 salmer til konkurrencen, og udover Thomas Lennerts salme, har Forum for Børnesalmer valgt at udgive yderlige syv af de indkomne salmer.
– Vi er superglade for de mange bidrag og mener at vi med de otte nye børnesalmer, som nu bliver lanceret på www.salmedatabasen.dk kommer med nogle gode og meget forskellige bud på nye påskesalmer til børn. Der er salmer der udfolder alle påskedagene, men også både langfredagssalmer og salmer til påskedag, siger Hanne Jul Jakobsen

De otte nye påskesalmer er frit tilgængelige på Salmedatabasens side med børnesalmer
– Det englekor fra Betlehem (Dorte Scharling/Keld Telén)
– Jeg tror jeg så (Mads Juul Munch/Poul Raaby)
– Jesus går med bare fødder (Dorte Scharling/Keld Telén)
– Kristus er opstanden (Bente Graugaard Nielsen/Willy Egemose)
– Langfredag var så lang (Ketty Dahl/Bjarke Clausen)
– Rid ind i mit hjerte (Mette Dansøn/Morten Poulsen)
– Sorgens fugle (Niels Johansen/Birgitte Agerskov Buur)
– Vi fejrer påske i kirken (Thomas Lennert)

Vindersalmen honoreres med 3000 kr. og uropføres til Folkekirkens Ungdomskors (FUK) Megastævne lørdag d. 21. marts i Vor Frelsers Kirke i Horsens. Koncerten kl. 15.30 er åben for alle. 

Runde fødselsdage

2020 er året for en række runde fødselsdage blandt de etablerede, nyere salmedigtere, hvoraf begge de to nedenstående har adskillige salmer med i Den Danske Salmebog.

Hans Anker Jørgensen fyldte 75 år d. 26. januar, og Kirsten Nielsen skrev i den forbindelse en klumme til Hans Anker Jørgensen, som man kan læse her.

D. 13. februar var det Jørgen Michaelsen, der fyldte 95 år, og også i den forbindelse skrev Kirsten Nielsen en fødselsdagshilsen, som kan læses her.  

Ny hjemmeside d. 12. marts

Afslutningsvis skal det blot siges, at den nye hjemmeside, som vi har arbejdet på ganske længe, nu er klar til at blive lanceret d. 12. marts. Vi vil i den forbindelse udsende endnu et nyhedsbrev med en uddybende forklaring, instruktionsvideoer og meget andet.

Venlig hilsen

Morten Skovsted