Vi fejrer påske i kirken

Månedens salme er også vinderen af påskesalmekonkurrencen.
“Vi fejrer påske i kirken” er skrevet af Thomas Lennert. Den udmærker sig ved at være en vaskeægte ørehænger. Både tekst og melodi understreger den pointe at påske er livets fest!

Salmen indeholder seks vers, som i et enkelt og ligefremt sprog gennemgår påskes begivenheder. Det er oplagt at gøre noget ud af at indøve omkvædet, så selv de mindste kan være med.

Påskegudstjeneste

Målgruppen er minikonfirmander.

Kirkerummet skal fra begyndelsen ikke være mere oplyst end højst nødvendigt.

Denne passionsgudstjeneste eller passionspil i miniformat er bygget op omkring Thomas Lennerts salme: “Vi fejrer påske i kirken

Man begynder i våbenhuset, hvor præsten fortæller om Indtoget i Jerusalem palmesøndag med en fremhævelse af, hvor meget folk har glædet sig til at se Jesus. De har hørt så meget om ham og alt det gode han gør for mennesker (trøster de sørgende, helbreder de syge, spiser sammen med de udstødte osv.)

v1 synges

Døren fra våbenhuset ind i kirken er dækket til med religiøs merchandise. Det er umuligt at komme ind. Tempelrensningen genfortælles, mens præsten smider det væk, der ligger i vejen, f.eks. stearinlys og gaveæsker og røgelsespinde.

v2 synges

Så går man sammen op til alteret og her genfortæller præsten Skærtorsdagsmåltidet som det kærlighedsmåltid det er. Man kan overveje at lave en rigtig altergang, hvor man i en til lejligheden lavet nadverindledning får understreget, at Jesus ved, at disciplene vil svigte ham, og alligevel spiser han med dem.

v3 synges

Præsten går op på prædikestolen og fortæller dramatisk om folket, der får valget mellem Jesus eller Barabbas. Lad børnene råbe Barabbas, så højt de kan.

v4 synges

Så går man i flok den tunge langfredagsgang ned gennem kirken ud på kirkegården eller hvad der nu ligger udenfor. Evt. kan man lave et stort trækors, eller bare en tung bjælke, som børnene bærer på skulderen. Dette kors stikkes ned i jorden udenfor. Har man ikke kirkegård, så i et bed.

v.5 synges udenfor

Mens børnene er på kirkegården, skal der tændes lys og sættes påskeliljer frem i kirken, sådan at når de kommer ind i våbenhuset igen, står døren på vid gab og lyset kommer dem i møde. Præsten kan så fortælle om den tomme grav og prædike, men man kan også vælge at lade være og så lade det lyse blomsterfyldte rum med de åbne døre være et opstandelsestegn i sig selv.

  1. 6 synges

Der sluttes med fadervor og velsignelse.

/Lena Kjems

15. feb. 2020: Vinder af salmekonkurrence

Vi fejrer Påske i kirken

Vi fejrer påske i kirken.
Vi fejrer påske i verden.
Påske er livets fest!

Sådan lyder omkvædet på den nye børne-påskesalme, som vinder salmekonkurrencen udskrevet i et samarbejde mellem Folkekirkens Ungdomskor, Syng Nyt og Forrum for Børnesalmer. Konkurrencen har fokus på, at give børn mulighed for at synge påsken ind i sprog og toner der er deres.  Det er Thomas Lennert der har skrevet både tekst og melodi. Thomas Lennert er til daglig organist i Hornslet Kirke ved Aarhus, og har mange års erfaring med at skrive musik til børn.
-Thomas Lennerts salme udmærker sig ved, i en enkel og ligefrem tone, at give børnene en fornemmelse af de enkelte påskedages særkende. Salmen er desuden bundet sammen af et omkvæd der er let at synge med på og har et melodisk overskud, der slår fast at påsken er livets fest!, siger Hanne Jul Jakobsen der er formand for Forum for Børnesalmer og har været med til at bedømme de indkomne salmer.

Vi mangler gode påskesalmer til børn. Salmer der tager livtag med påskens drama og udfolder temaer som svigt, afmagt og død, opstandelse, liv og håb i børnehøjde. Der indkom i alt 26 salmer til konkurrencen, og udover Thomas Lennerts salme, har Forum for Børnesalmer valgt at udgive yderlige syv af de indkomne salmer.
– Vi er superglade for de mange bidrag og mener at vi med de otte nye børnesalmer, som nu bliver lanceret på www.salmedatabasen.dk kommer med nogle gode og meget forskellige bud på nye påskesalmer til børn. Der er salmer der udfolder alle påskedagene, men også både langfredagssalmer og salmer til påskedag, siger Hanne Jul Jakobsen

De otte nye påskesalmer er:
– Det englekor fra Betlehem (Dorte Scharling/Keld Telén)
– Jeg tror jeg så (Mads Juul Munch/Poul Raaby)
– Jesus går med bare fødder (Dorte Scharling/Keld Telén)
– Kristus er opstanden (Bente Graugaard Nielsen/Willy Egemose)
– Langfredag var så lang (Ketty Dahl/Bjarke Clausen)
– Rid ind i mit hjerte (Mette Dansøn/Morten Poulsen)
– Sorgens fugle (Niels Johansen/Birgitte Agerskov Buur)
– Vi fejrer påske i kirken (Thomas Lennert)

Vindersalmen honoreres med 3000 kr. og uropføres til Folkekirkens Ungdomskors (FUK) Megastævne lørdag d. 21. marts i Vor Frelsers Kirke i Horsens. Koncerten kl. 15.30 er åben for alle.

Jørgen Michaelsen fylder 95 (af Kirsten Nielsen)

Salmedigteren Jørgen Michaelsen fyldte 95 d. 13. februar. Hjertelig til lykke med dagen, Jørgen Michaelsen – og til lykke til alle os, der glæder os over at læse og synge Michaelsens salmer!

Jørgen Michaelsen har gennem årene udgivet en lang række salmer, bibelviser og bibelske digte. Bedst kendt er naturligvis de fem salmer, der kom med i Den Danske Salmebog i 2002. Disse salmer er holdt i en knap og klar stil og med hyppige henvisninger til de bibelske tekster. Budskabet er klart evangelisk-luthersk med vægt på, hvad Gud gennem Kristus har gjort for os.

I salmen “Velkommen de Jesus i Nazaret bød” (DDS 146) føres vi med få ord gennem hovedpunkterne i beretningen om Jesus i synagogen i Nazaret (Luk 4,16-30), hvor Jesus først bliver hyldet, men senere jaget ud af byen. Eller som det hedder hos Jørgen Michaelsen:

Og bifaldet bruste
men stilnede brat –
en flamme, der døde
i vantroens nat.

Da bød han dem sandhed,
som sennep den rev;
af huse de jog ham,
af by de ham drev.

Men det ville ikke være Jørgen Michaelsen, hvis han ikke i de sidste strofer applicerede den gamle tekst på os i dag. Vi trænger også tit det sande ord ud til kanten. Men hvor flammen “døde i vantroens nat” i Nazaret, skal ordet i dag tænde sin flamme blandt os!

Jørgen Michaelsen gendigter i salmen “Vort liv blev reddet” (DDS 339) en af de gammeltestamentlige salmer, Sl 124. Fra den gamle salme låner han billedet af at blive reddet som en fugl af en fælde. Salmisten bruger mange ord og billeder på at beskrive, hvad der ville være sket, hvis Herren ikke havde reddet Israel. Så ville fjenderne have slugt dem levende. Fjenderne ville være skyllet hen over Israel som en flod med brusende vand. Men Gud ske lov lod Herren ikke sit folk blive “til bytte mellem deres tænder”. Han reddede deres liv “som fuglen fra fuglefængerens fælde”. Salmisten forestiller sig, hvad der kunne være sket. Jørgen Michaelsen gør noget helt andet. Han begynder med en proklamation: Vi er blevet reddet. Og det er ikke fra politiske fjender, men fra Satan selv. Derfor er vore hjerter frie, “af korset genløst – / til Kristus bundet -“. Salmen er stramt struktureret, så befrielsen fra Satan er centrum i første strofe, mens bindingen til Kristus er det centrale i salmens anden strofe. På bare to strofer kan Michaelsen, kort og rammende, slå fast, hvad der er sket mellem salmistens tid og vores, og hvad det betyder for os: Kristus er kommet og har frelst os fra Satans magt!

I vintersalmen “Som vintergrene” (DDS 412) bruger Jørgen Michaelsen vintergrene som billede på at være indkroget i sig selv (jf. Luthers tale om synd som det at være indkroget i sig selv). Sådan er det at være “i faldets kår”, og derfor beder vi om “Guds forløsning”. Det er Kristus, der med sit ord løser os fra død til liv, så tro og lovsang “i hårde hjerter / af dåben gror”. Gennem nadveren giver Kristus os den himmelske glæde som livets grund. I sidste strofe vendes blikket ud mod hverdagen med en opfordring til at være vintræsgrene og dermed ikke længere være som de indkrogede vintergrene. Den lydmæssige lighed mellem vintergrene i første strofe og vintræsgrene i sidste strofe er med til at binde salmen sammen til en helhed. Og gennem kontrasten mellem afmagten i første strofe og bindingen til Kristus i sidste strofe bliver det tydeligt, at sand afmagt består i at være i Kristus. Med vintræsbilledet knytter Michaelsen til ved Jesu ord om selv at være det sande vintræ (Joh 15,1-8). Ligesom i DDS 339 er bundetheden til Kristus det afgørende. Men vintræsbilledet indebærer også, at vi skal bære frugt. Og på ægte evangelisk vis understreger Michaelsen, at det vil ske af Guds nåde – og dermed ikke ved egne fortjenester:

                       Som vintræsgrene
til Kristus bundet,
af Kristus brugt,
skal vi i hverdagens
nærkamp bære
Guds nådes frugt.

Hvad er tro? Det spørgsmål besvarer Jørgen Michaelsen i salmen “At tro er at komme” (DDS 582). Salmen består af seks strofer, der hver især peger på et væsentligt træk ved troen: Tro er at komme til det større, nemlig til det Guds rige, som Kristus har åbnet “for os, som er små”. Tro er at komme til ham, som har sejret på korset og ikke afviser en eneste af os. Tro er at tage imod dåbens gave. Tro er mod til at “kaste / sig ind på den frelse, / som frit os har søgt.” At tro er at stille sig ind under ordet og “føle sig tiltalt / og tåle dets sandhed / og gribe dets trøst”. Og endelig har troen som konsekvens, at vi skal skænke vores næste “Guds nåde i dagen, / hvor riget er nær.” Tro er her ikke skildret som en følelse eller som en række trosartikler, vi skal kunne tilslutte os. Tro er at tage imod, hvad Gud giver os i Kristus og dele det med hinanden.

I de fleste salmer (gamle som nye) er mørket billede på det onde. Men i salmen “Nu sænkes overalt Guds skabermørke” (DDS 788) er mørket tænkt som en beskyttende kappe. Mørket er Guds måde at værne os på, mens lyset er borte. Natten er “sendt os som en nåde”. Nu kan vi koble af fra de mange opgaver, dagen var fyldt med, og i søvnen kan vi få nye kræfter. Og så rejser Michaelsen det spørgsmål, om mørket er ondt og skræmmer os? For hvis mørket er mere end det grænseskel, Gud ønskede ved skabelsen, så skyldes det “faldet i / den skabte verden, / vi bærer angstens / grunde i os selv.” Det er ikke Gud, der gør mørket til noget truende, men vi lever efter Syndefaldet og bærer dermed selv på skyld fra dagen, der gik. Derfor må vi til slut bede Gud om tilgivelse:

Hver gang en dag af
livet går til ende,
og fra det dybe
natten bryder ud,
vi beder dig: tag
os i dine hænder,
tilgiv os, du vor
Fader og vor Gud!

Salmen bygger videre på den gammeltestamentlige forståelse af Gud som skaberen og mennesket som det faldne menneske. Vi møder ikke den stærke modsætning mellem lys og mørke, som kendes fra Johannesevangeliet, hvor Kristus er verdens lys, og den, der følger ham, ikke skal vandre i mørket (Joh 8,12; se også 1 Joh 1,5-7). I denne salme bliver Michaelsen i det gammeltestamentlige univers. Han henvender sig ikke til Kristus som forløseren, men til Gud som far. Billedet af Guds hænder er ligeledes et velkendt billede i Det Gamle Testamente (jf. f.eks. Sl 31,6: “I dine hænder betror jeg min ånd”). Man kan derfor tolke salmen alene ud fra Det Gamle Testamente, men de sidste to ord, “vor Far”, kan pege videre til Jesu bøn, “Fader Vor”, hvor vi både beder om Guds omsorg og om tilgivelse for vore synder.

De fem salmer i salmebogen udgør en meget lille del af Jørgen Michaelsens imponerende indsats som salmedigter; men de er et klart udtryk for Michaelsens evangelisk-lutherske teologi. Salmerne henvender sig til os, der lever efter Syndefaldet, men også efter Guds nådige indgriben i Kristus. Når Michaelsen inddrager bibelsk stof i sine salmer, kræver den knappe stil, at vi som læsere kender de bibelske tekster, hvis vi vil have det fulde udbytte. Og så er de prægede af, at Michaelsen ikke blot er teolog, men også præst. Ordet skal lyde både til dom og til trøst. Salmerne er skrevet til menigheden, og den tager Michaelsen alvorligt. Vi skal selv tænke med. Det betyder også, at hvad der i første omgang kan se enkelt ud, vinder ved genlæsning og ved nøjere inddragelse af de bibelsteder, Michaelsen inddrager.

Men ud over at være teolog og præst er Jørgen Michaelsen lyriker. Han mestrer den stramme stil og de prægnante udtryk som “Guds skabermørke” eller formuleringer som “Da bød han dem sandhed / som sennep den rev”, og i strofen om at stille sig ind under ordet: “og finde sig tiltalt / og tåle dets sandhed / og gribe dets trøst”. Der er ingen overflødige ord, men et fast fokus på det centrale. Når Michaelsen f.eks. bruger naturbilleder er det for at belyse en evangelisk pointe, ikke for at skabe en særlig stemning. Salmernes opbygning er med til at understrege det centrale i budskabet, sådan som det er tilfældet i DDS 339, “Vort liv blev reddet” og i DDS 412, “Som vintergrene”. De anvendte billeder er som oftest hentet fra Bibelen. Michaelsen bruger i disse salmer ikke nutidige billeder eller moderne udtryk. Valg af moderne ord og udtryk kan skabe en nærhed for den, der ikke er kendt med det bibelske sprog, men det betyder samtidig, at en salme risikerer at blive bundet til sin egen tid. Jørgen Michaelsens salmer er holdt i et enkelt og klassisk sprog, som gør, at de kan læses og synges igen og igen. Og det bliver de!