Kyndelmisse i børnehøjde (Af Hanne Jul Jakobsen)

De senere år har folkekirken taget kyndelmissefejringen til sig, som et kærkomment lyspunkt i en mørk tid. Der er også mange kirker som holder kyndelmissegudstjeneste for børn. Det er oplagt fordi tematikken lys og mørke, står så enkelt og sanseligt klart. Jeg vil pege på en række salmer der kan bruges i den sammenhæng.

Renselse eller naturfænomen
Den 2. februar er det kyndelmisse, som jo betyder ”kandelaber messe” eller ”lysgudstjeneste”. I den katolske kirke kaldes dagen også for Marias renselsesfest, fordi den 2. februar er den 40. dag efter Jesu fødselsdag. Det er også stadig dagen, hvor man indvier de stearinlys, som bruges i kirken.

I en luthersk sammenhæng og til en børnegudstjeneste ved kyndelmisse, er det ikke så oplagt at have fokus på Marias renselse, men derimod på lyset som håb, som Kristusbillede og som nyskabelse. Folkeligt er Kyndelmisse en markering af at vi nu er nået halvvejs gennem vinteren og at vi vender os mod foråret og lyset. Vi kender det fra St. St. Blicher, hvor ”kyndemisse slår sin knude overmåde hvas og hård”. Kyndelmisse er den kolde, kolde vinterdag, men nu går det fremad mod lysere dage.

Kyndelmisse har altså både rødder i den kirkelige tradition og i vinteren og naturens gang på den nordlige halvkugle. Mit udgangspunkt i denne sammenhæng, er det sidste. Hvordan kan vi bruge vintererfaringerne og oplevelsen af mørket omkring os, som anknytningspunkt ved en børnegudstjenste til at forkynde Kristus som lyset, håb og nyskabelse? Det er der forskellige bud på i nogle nyere børnesalmer.

Morgen og skabelse
Der findes oplagt en del morgensalmer, både fra DDS og deciderede morgensalmer for børn, som tematiserer lysets frembrud, men ofte holder vi børnegudstjenester i skumringen og flere af dem vil blive for søgte. Måske kunne man bruge første vers af ”Nu rinder solen op” (Thomas Kingo/Lasse Lunderskov) som en begyndende lovprisning af Gud, som lysets Gud. Der findes fagter til den, som gør den velegnet til de mindste børn. Der er stor værdi i at introducere børnene til klassiske kernesalmer i enkelte udvalgte vers. Det vil give dem mulighed for at synge med på hele salmen, når de møder den senere som voksne.

Et andet bud på en morgensalme, der har karakter af lovprisning og som også ville kunne bruges sidst på dagen, er ”Du får solen til at skinne” (Arne Andreasen). Den giver os i meget få linjer billedet af Guds storhed. Gud er herre over universet, sol og stjerner, og Gud er også den der ser hver enkelt af os, og kan få vores hjerter til at se, som der står. Man ville kunne bruge salmen både som indledning, eller som en trosbekendelse.

Vælger man at tage udgangspunkt i morgenens erfaringer af skabelse og ny begyndelse, kunne man bygge gudstjenesten op over Johannesprologen (Joh 1ff) hvor vi bl.a. hører ordene:  ”I ham var liv, og livet var menneskers lys og lyset skinner i mørket og mørket greb det ikke”, som en magiterning af troen på, at Lyset er stærkere end mørket, livet stærkere end døden.

Kristus som lys
Man kan også vælge at bruge kyndelmisse, som en anledning til at forkynde Kristus som lyset. Det er oplagt at bruge Jesu udsagn fra Johannes 8: ”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.”.  Der er flere salmer der tematiserer det, at Jesus er verdens lys og at vi skal være lys i verden. En af dem er ”Se mig i øjet” (Iben Krogsdal/Janne Mark) som skriver:  ”Se mig i øjet./Måske kan du se/lyset derinde?/Min ven, kan du det?/Hvem mon har tændt det?/Jeg tror det er Gud./Ingen i verden/kan blæse det ud” Det er en lille enkel salme på to vers, der beskriver troen på, at uanset hvad der sker i os og i verden, så vil Gud aldrig blæse vores lys ud og slippe os.

I salmen ”Dryp fra himmelens rige” (Hanne Jul Jakobsen/Odd Halvor Moen), anråber vi lyset/Kristus for at kunne blive ved med at dele det med hinanden. Det lys Kristus giver, bliver her noget der sker imellem os:
”Jeg råber: Kom nu fest og lys!/Hvad sku jeg ellers sige?/Jesus blev født i mørkets gys/Det er dryp fra Himmelens rige”
(v. 4)

Det er den samme tanke, men for yngre børn, der findes i ”Gud med det lyse ansigt”, her synger vi om alt det som Gud med det lyse ansigt, skaber i verden og i os, og i sidste linje: ”Hvem tror du selv du ligner? Gud med det lyse ansigt”. Vi er skabt i Guds billede, Gud med det lyse ansigt, og vi har pligt til være lys for hinanden.

Vinter og mørke
Man vil kunne synge et enkelt eller to vers fra ”Du som har tændt” (Johannes Johansen/Erik Sommer). Du, som har tændt millioner af stjerner, tænd i vort mørke en tindrende tro. /Du er vort lys, og du vogter og værner/os, så vi sover i tryghed og ro. Det er svært at finde et vers der på smukkere vis udfolder Guds omsorg for os. Han er den der lyser i os og for os. Det er oplagt at lære børnene ordene fra salme 119: ” Dine ord er en lygte for min fod et lys på min sti”, som indgang til et tema der kan knytte an ved barnets erfaringer af mørke eller det ikke at kunne finde vej i mørket.

Vil man tage afsæt i vinterens kulde, kan man synge den lille natursalme ”Februar” (Hans Anker Jørgensen/Merthe Wendler). Den bruger billedet af de spirende vintergækker og erantis, der bryder gennem mørket og den kolde sne, som håbsbebudere. ”Som en himmel lagt i jorden/springer livet ud”.

Man kunne fint slutte gudstjenesten med at synge sidste vers af ”Altid frejdig når du går”: ”Aldrig ræd for mørkets magt/stjernerne vil lyse/med et fadervor i pagt/skal du aldrig gyse”. Den sender os afsted i troen på at vi ikke skal være bange for mørket, for Gud er med os.

Hanne Jul Jakobsen, Sognepræst og formand for Forum for Børnesalmer

Tillykke til Hans Anker Jørgensen (Af Kirsten Nielsen)

Lykønskning til salmedigteren Hans Anker Jørgensen i anledning af de 75 år

Kære Hans Anker Jørgensen!

Hjertelig til lykke med de 75 år d. 26. januar og TAK for de mange salmer, du har beriget os med!

I et interview med Kristeligt Dagblad (10.1.2020) fortæller du, at du skrev din første salme som 11 årig, men det var først i forbindelse med Danske Kirkedage i Haslev i 1971, at du for alvor gik i gang med at skrive salmer. Siden er det blevet til flere store udgivelser. Du har fået seks salmer med i 2002 salmebogen og otte i salmebogstillægget 100 salmer. Og dine salmer bliver sunget!

Som salmedigter favner du vidt. Du har skrevet salmer, hvor du leger med sproget og sprudler af livsglæde. Sådan må det være, når “Gud ånder i kornet” (nr. 867 i 100 salmer) og i alle musikinstrumenterne: kornet, horn, orgel, harmonika, sax og obo. Og så bliver der lige plads for at skifte et enkelt bogstav ud i sidste strofe, når du takker for “… sex og obo”.

Du er en mester i at bruge kendte sproglige vendinger på din egen måde. I dåbssalmen “Sov du lille, sov nu godt” (nr. 839) finder vi faste vendinger som, “Du er på den grønne gren”, og du kalder barnet for “lille knop, Guds øjesten”. Men disse udtryk får teologisk fylde, når den døbte bliver “en knop på livets træ”. Det virker så legende let, men du tager hele den paulinske dåbsteologi med, når barnet kommer gennem “dødens dybe vand” og frem til “livets land / druknet, død og stået op / som en del af Kristi krop”.

Der ligger væsentlige teologiske spørgsmål bagved, når du skriver “Hvad er det at møde den opstandne mester i live igen” (DDS 249). Her møder vi Judas i “Helvedes kval”, og netop dér kommer “den mester vi kender, / til Helvede går han for venner og fjender.” Er der en dobbelt udgang eller ej? Det afgørende er, at Kristus er dér, hvor vi har allermest brug for ham.

Bedst kendt af dine seks salmer i Salmebogen er vel “Du satte dig selve i de nederstes sted”(DDS 260), hvor du skildrer Kristus som den, der er solidarisk med de nederste. Men straks efter første strofe skifter du fra omtale i tredje person til første person. Det handler om os og om Kristi kamp for os og med os, så vi “lever i dig på den yderste dag”.

Som en af de første salmedigtere skrev du om, hvordan vi mishandler den jord, vi har fået betroet. Med billedet af jorden som “et drivhus i en frostnat” (nr. 866) får du slået fast, hvor sårbar en verden vi lever i, for derefter ikke at lægge fingrene imellem i beskrivelsen af, hvordan vi misbruger den og det liv, vi har fået givet.

Din sociale indignation får igen og igen sprog, som når det i salmen “Gudbenådet, højt begavet” (nr. 870) hedder:

Og når sten og hårde stoffer

bydes børn, der ber om brød,

byder du, som selv er offer,

op til kamp mod løgn og død.

 

Kampen er nødvendig, men vi er ikke alene i den kamp. – Og midt i alvoren kommer så den finurlige henvisning til tegneserien om “Steen og Stoffer”, den gammelkloge Steen og det mindst lige så kloge tigerdyr!

Forundring over skaberværket er endnu et element i dine salmer. I salmen “Usynlige, som ingen kan beskrive” (nr. 873) ser du ud i universet og må konstatere, at vores planet kun er en lille prik i mælkevejsgalaksen, som igen blot er én blandt millioner af galakser. Og forundret må du spørge:

Hvem husker da på mig?

Hvad er vi da for dig

vi jordpersoner?”

Ligesom salmisten i Sl 8 går du videre til at undre dig over, at Gud endog har gjort os “til skaberværkets krone”. Men du kan pege videre end den gammeltestamentlige digter: “En kvindes søn fik sæde på din trone”. Undren og taknemmelighed!

Det er denne søn af en kvinde, du digter om i salmen “Der var engang en kongesøn”. Du har taget salmen med i såvel Du siger det med blomster (2013) som Du skal se dit land fra Vejrhøj, før du dør (2015). I sidstnævnte står den i et afsnit, som du har givet overskriften: “Du satte dig selv i de nederstes sted. Ti af de bedste”. Som overskriften angiver, handler også denne salme om at være solidarisk med de nederste. Og det er en salme, som på fineste vis samler alt det, der betyder noget for dig. Salmen begynder som et eventyr med en himmelsk kongesøn, der lever lykkeligt i en vidunderskøn bolig. Men på et tidspunkt vælger han at forlade sit hjem for at blive ikke blot menneske, men medmenneske:

Den dag han så en lillebror,

en søster og Guds grønne jord

forført, forpint, forgivet,

da bød han lykkeland farvel

og gik i krig mod Fanden selv

og gav sit liv for livet.

Vi følger derpå Jesus på hans vandring rundt i landet, hvor han ville hele det hele. Jesus holder sit indtog i Jerusalem, hvor alle jubler, men “De fatter ikke dybden i / det tjernersind, den sympati, / der er hans liv og lære.” Du skildrer i den følgende strofe kort og knapt Jesu angst i Getsemane, tilfangetagelsen og torturen. De sidste venner falder fra, og Jesus dør “forladt på Golgata / til ingen verdens nytte!” Ja, sådan måtte det se ud; men sådan er det ikke. Jesus dør “til hele verdens glæde!” og er nu overalt, selv her. Kongesønnen blev tjener, og det er hans tjenersind, der giver håb. Derfor kan du slutte salmen med denne strofe:

Så når jeg ber min sidste bøn,

den ensomme og svære,

da ber jeg himlens kongesøn:

Tag hånd om mine kære!

Og råb hen over mørkets hav

til mig på randen af min grav

med al din kraft og varme:

Kom kun, min ven, jeg går med dig,

nu skal du hvile trygt med mig

i kærlighedens arme.

Kære Hans Anker!

Tak, at du ikke alene har givet os ord til hverdagen med dens jublende glæde, dens ansvar og kampe, men også til den sidste bøn!

Kirsten

Ny fastelavnssalme!

Alle der har holdt en fastelavnsgudstjeneste ved, at det er ikke nogen nem opgave. Det er simpelthen svært at få evangeliet til at tale ind i børnenes forventninger om hvad fastelavn er. For det er en fest. De har glædet sig til at skulle klæde sig ud og til at slå katten af tønden, og så kommer de hen i kirken og hører om at det slet ikke er så godt at klæde sig ud og være en anden. Nej, vi skal være os selv. Vi skal tage maskerne af. Gud ser os som vi er og elsker os…Eller hvordan vi nu forsøger at formulere evangeliet ind i fastelavnsfesten. Der er langt fra teksten om helbredelsen af den blinde mand og til tøndeslagning. Martin Hornstrup og Willy Egemose har forsøgt at få enderne til at nå sammen i en ny salme, så gudstjenesten bliver begyndelsen på fastelavnsfesten. Den hedder “Fantasi” og det passer godt til salmen, for både melodi og tekst er legende let, når det f.eks. hedder: “Kom nu med! / Vi skal ud og slå en tønde ned/
slå et ekstra slag for kærlighed /her kan alle være med – det er fastelavn!”

6. januar 2020: Den store status

Januar er tid til at se sig tilbage og tid til at se frem. Morten Skovsted gør begge dele i denne store nytårsstatus, hvor en række af det forgangne års salmebegivenheder gennemgås. Der kigges nærmere på nogle af de mange statistikker og tal bag Salmedatabasen, og vi løfter sløret for nogle af planerne for salmearbejdet i 2020.
Du kan læse om det altsammen i januars salmeklumme her.

Nytårshilsen: Salmearbejdet 2019/2020 (af Morten Skovsted)

2019 var et spændende år for så vel Syng Nyt som Salmedatabasen, og undertegnede vil i det følgende søge at give et overblik over de mange aktiviteter.

Ude i landet
Syng Nyt deltog først på sommeren i Kirkedagene i Herning, hvor vi havde et telt på ’Mulighedernes marked’ med bogbutik og intet mindre end 16 forskellige salmeforedrag over de tre dage. Vi deltog også med en stand på Menighedsrådenes Landsmøde i Nyborg Strand. Med disse to store arrangementer i kalenderen valgte vi at springe over årets ’Syng Nyt salmedag’, som vi plejer at afholde i begyndelsen af oktober.

Forlaget
På forlagssiden havde vi en enkelt nyudgivelse (Iben Krogsdals ’Fra Dybet’), og tre bøger udkom i nye oplag (’100 kommentarer til salmebogstillægget 100 salmer’ samt ’Konfirmandsalmebogen’ og undervisningsvejledningen hertil). I disse år satser vi mere og mere på det digitale, da papirudgivelser er bekostelige og ikke kommer så vidt ud som de digitale udgivelser.

Salmehistorisk Netværk
I september måned stod Syng Nyt (paradoksalt nok) bag stiftelsen af ’Salmehistorisk Netværk’, efter at vi havde fået overleveret stafetten fra ’Hymnologisk Selskab’, der havde nedlagt sig selv i marts 2019. Vi har lavet en lille styregruppe, der er i gang med at arrangere et fast tilbagevendende ’Hymnologisk sommermøde’ i juni måned. I 2020 kommer det til at finde sted lørdag d. 20. juni i Aarhus. Hvis du ønsker nyhedsbrev fra ’Salmehistorisk Netværk’, så send en mail til styregruppens formand, Mads Djernes på formand@salmehistorisk.dk.

Det nordiske salmesamarbejde
En del af det engangement, vi overtager fra det nedlagte ‘Hymnologisk Selskab’, har at gøre med det nordiske salmenetværk ’Nordhymn’ og det nordiske tidsskrift ’Hymnologi’, og vi er i denne tid ved at fastlægge vores tilknytning hertil. Der har gennem årene været mange fine kontakter mellem de nordiske hymnologer, og undertegnede har i de forgange år mødt hymnologer fra de andre nordiske lande adskillige gange, både de svenske hymnologer på forårets salmemøde i Lund og igen i juni i Oslo, hvor de norske hymnologer var samlet med ‘Grundtvig’ som tema.

Salmedatabasen

Salmedatabasen er stille og roligt ved at finde sin endelige form, og i det følgende skal det handle om status på Salmedatabasens 2019 og et kig på de fremtidige planer.

Nye salmer: Der ligger d.d. 1887 salmer på salmedatabasen, og nye salmer kommer stadig til, både nyskrevne salmer og ældre salmer af bl.a. Jørgen Michaelsen og K.L. Aastrup samt Johannes Johansen. Vi er i gang med at få lavet noder og lyd til de nyere salmer, der mangler sådanne, herunder en del af salmerne fra ’Kirkesangbogen’ samt nye epistelsalmer af Lisbeth Smedegaard Andersen og en helt ny salmedigter, som vi glæder os til snart at præsentere. Når disse er lagt ud, vil vi formodentlig runde de 2000 salmer, men så vil optaget af nye salmer også reduceres markant.

Børnesalmerne: Ud af de mange salmer er de 230 børnesalmer, der kan findes på den særlige underside, der administreres af ’Forum for børnesalmer’. I efteråret blev der som noget nyt lagt 60 enkeltvers ind fra klassiske salmer fra Den Danske Salmebog. Mange af disse har fagter og forklaringer tilknyttet.
På børnesalmesiden er der hver måned nye klummer og nye forlag til børnegudstjenester.

Artiklerne: Der ligger nu 67 salmerelevante artikler på den særlige artikelunderside, hvor Kirsten Nielsen er redaktør. I slutningen af året blev der lagt ti nye artikler ind, som man kan læse mere om her: http://syngnyt.dk/onewebmedia/Ti%20nye%20artikler.pdf

Nedenfor kan man læse om de vidtrækkende planer, vi har for salmeartiklerne i 2021.

Salmevalg: Der findes til hver søndag 2-4 salmeforslag, 378 i alt.
Holger Lissner har lavet et komplet salmevalg til de to tekstrækker, hvor vægten hovedsageligt ligger på nye salmer. Desuden har 24 præst/organistpar fra forskellige sogne rundt i landet afleveret salmevalg for en måned af gangen. Undertegnede har til en række søndage lagt salmevalg ud, der forsøger at kombinere gamle og nye salmer, mens Michael Aaskov Hemmingsen fra 1. søndag i advent 2019 indledte et to-årigt projekt, der skal afføde endnu en komplet salmevalgsrække, denne gang med fokus på de klassiske (kerne)salmer.

 

Tal og statistik på Salmedatabasen

Hjemmesiden www.salmedatabasen.dk havde i 2019 382.935 sidevisninger, fordelt på 97.929 sessioner fra 57.347 besøgende, hvor mange må formodes at have besøgt siden gentagne gange. Foruden forsiden og ’Min side’, var de mest populære sider ’Salmesøgning’, ’Salmeforslag’ og ’Børnersalmer’ i nævnte rækkefølge.

Salmedatabasen har 3311 oprettede brugere, hvilket dækker enhver, der siden 2016 har oprettet sig som bruger, herunder de mange der ikke længere er aktive brugere. Brugerne er både privatbrugere og sognebrugere, idet hvert sogn kan oprette fra 3-20 individuelle brugere under deres sogneabonnement.

Blandt de 1887 salmer har der i 2019 været 168.030 salmevisninger, og de ti mest viste salmer, i nævnte rækkefølge, har været:

  1. Du skal elske din næste som dig selv. Iben Krogsdal, mel. Willy Egmose
  2. Fra vest står blæsten ind. Lisbeth Smedegaard Andersen, mel. Erik Sommer
  3. Når æbletræets hvide gren. Lisbeth Smedegaard Andersen, mel. Rene A Jensen / E Lindgren
  4. Hvad er det du min kære. Hans Anker Jørgensen, mel. H Holm / E Taube
  5. Den lange lyse sommerdag. Lars Busk Sørensen, mel. Holger Lissner
  6. Du tar mig som jeg er. Sten Kaalø, mel. H P Soelmark
  7. Når du vil. Holger Lissner, mel. Gottlieb/ Præstholm/Watne
  8. Det var så forunderlig klart… Lisbeth Smedegaard Andersen, mel. Axel Mortensen
  9. Med favnen fuld… Christiane Gammeltoft-Hansen, mel. Mads Granum
  10. Solen begynder at gløde. Lars Busk Sørensen, mel. Willy Egmose

Men en ting er antal visninger… De mange salmer bedømmes og kommentere også løbende af de to redaktionsgrupper, og det har gennem de sidste tre år resulteret i denne foreløbige top 20 over ’bedst bedømte salmer’ (hvor det er decimaler, der adskiller de mange salmer):

  1. Se, nu stiger solen af havets skød.    Jakob Knudsen / Oluf Ring
  2. Hil dig Frelser og Forsoner.    Grundtvig/ C C Hoffman
  3. Blomstre som en rosengård.   Grundtvig/ J P E Hartmann
  4. Det kimer nu til julefest.     Grundtvig/ C C N Balle
  5. Du gav mig, o Herre, en lod af din jord.    Sundell og K.L. Aastrup/ K Jeppesen
  6. I al sin glans nu stråler solen.    Grundtvig / Henrik Rung
  7. Den signede dag med fryd vi ser.   Grundtvig / C E F Weyse
  8. Vi rækker vore hænder frem.    Peter Balslev-Clausen / Trond Kverno
  9. Påskeblomst! hvad vil du her.    Grundtvig / Carl Nielsen
  10. Krist stod op af døde.    Grundtvig / Berggreen – Klug – Rung
  11. Fyldt af glæde over livets under.    Svein Ellingsen / Hovland – Møller
  12. I østen stiger solen op.    B.S. Ingemann / C E F Weyse
  13. Kom, Gud Helligånd, kom brat.    Grundtvig / C Barnekow – Laub
  14. Julen har bragt velsignet bud.    B.S. Ingemann / Weyse
  15. At sige verden ret farvel.    Grundtvig / Berggreen e.a.
  16. Hvad er det at møde den opstandne mester. H A Jørgensen / B Christensen
  17. Alt hvad som fuglevinger fik.    Grundtvig / Laub
  18. Sorrig og glæde.    Thomas Kingo / Laub – Visemelodi
  19. Du fødtes på jord.   Lisbeth Smedegaard Andersen / Erik Haumann
  20. Op al den ting…   H A Brorson / Friedrich Silcher – Tjekkisk

De to redaktionsgrupper har siden maj 2016 bedømt mange salmer. Det er en løbende proces, hvor der bedømmes 10 salmer i løbet af 14 dage, så grupperne er langt fra færdige.

I de forgangne år har de mange redaktører dog afleveret 17.572 bedømmelser og tusindvis af kommentarer, som kan læses på de enkelte salmevisninger ved de 807 salmer, der foreløbigt er bedømt og kommenteret.

Se, hvem bedømmer salmerne her: https://www.salmedatabasen.dk/om-os/redaktionsgrupperne/id103)

De ovennævnte 67 artikler downloades flittigt, i 2019 med følgende top ti:

  1. Kirsten Nielsen: Johannes Johansens salmer (over 2000 downloads!)
  2. Lisbeth Smedegaard: Lysmessen
  3. Iben Krogsdal: Om sine Luther-salmer
  4. Lone Vesterdal: Salmerne som portaler
  5. Kirsten Nielsen: Om Iben Krogsdals salmer
  6. Martin Hornstrup: Den gode børnesalme
  7. Liste over salmeudgivelser
  8. Kirsten Nielsen: Kirkesangbogen og bibelske intertekster
  9. Peter Balslev-Clausen: Tillæg til Den Danske Salmebog
  10. Holger Lissner: För at du inte – overvejelser om oversættelser

 

Og så er der fremtiden…

Ovennævnte har givet et lille indblik i, hvad der foregår på Salmedatabasen, men vi har stadig idéer om udvidelser af Salmedatabasen:

Ny hjemmeside: Den nye hjemmeside har været længe undervejs, men vi tester stadig løs for at gøre overgangen så glidende som muligt. Alle grundlæggende funktioner skal gerne være de samme, men siden vil opleves som hurtigere at søge på, og der vil være forskellige avancerede funktioner, som ikke findes på den nuværende hjemmeside. Den nye hjemmeside er dog især blevet lavet, fordi den bagvedliggende teknik er mere tidssvarende og bedre at udvikle på fremover.

Blandt de idéer vi har på tapetet (og meld gerne tilbage med ønsker eller meninger derom):
– Salmevalg der kan gemmes på sognets brugerside, sådan at man i de følgende år kan se og knytte kommentarer til, hvad man sang i de forgangne år. Dette vil også give mulighed for at man kan vise f.eks. på sognets hjemmeside, hvilke salmer der skal synges på søndag. De relevante salmer bliver så automatisk gjort frit tilgængelige i den pågældende uge, og så alle sognebørn se dem og øve lidt hjemmefra.
– Sangark. Det har længe været et ønske, at man skal kunne lave sangark direkte fra hjemmesiden, og selvom det er teknisk udfordrende, så tror vi stadig på det.
– Ugens salme. Det kunne være spændende at fordybe sig i en salme hver uge, som kan bruges i søndagens gudstjeneste. Der kan være tale om såvel klassiske som nye salmer.

Nye melodier: Det har længe været et ønske at tilknytte et lille korps af dygtige komponister til Salmedatabasen, som kan lave melodier til nye salmer eller til de gamle salmer, der ikke har passende /gode melodier. Dette forventes iværksat i 2020.

Node og lyd til salmerne fra Den Danske Salmebog: Som det er nu, henvises man til Koralbogen og dendanskesalmebogonline.dk, når man søger på noder og lyd til DDS-salmer. Det er en udmærket løsning, for det man søger, findes på disse eksisterende platforme. Men endnu bedre ville være, hvis man ikke skulle klikke videre eller finde nodebogen frem. Derfor barsler vi med noder og lyd til f.eks. de 100 mest brugte melodier fra Koralbogen / DDS. Det kræver dog en del overvejelser om sats, harmonisering o.l.

Børnesalmerne – nu med konkurrence: ’Forum for børnesalmer’ arbejder fortsat på at gøre de bedste børnesalmer tilgængelige og således også på at få lavet nye salmer, til de højtider og emner, der måtte mangle gode børnesalmer. Derfor har gruppen udskrevet en konkurrence i forsøget på at få skrevet nye, gode påskesalmer til børnegudstjenesterne. Du kan læse mere her: https://www.salmedatabasen.dk/boernesalmer-nyheder/11-oktober-2019-salmekonkurrence/id1218

Biografier: Vi kan konstatere, at vores kunstnerbiografier er meget læste, blandt andet fordi vores biografier på både de gamle og de nye kunstnere er et finde i den øverste del af top-ti-listen, hvis man googler f.eks. Kingo eller Holger Lissner. Vi leder efter en person, der kan blive overordnet biografi-ansvarlig i det nye år, så vi kan opprioritere denne del.

Artiklerne: Som nævnt har vi 67 artikler på Salmedatabasens artikel-side, og der er flere på vej. Det gør det vanskeligt at overskue artiklerne, og de er heller ikke søgbare, som det er nu. Derfor kan man ’kun’ hente pdf-artiklerne og ikke søge på ’Brorson’, ’salmemelodi’ eller ’børnesalmer’.
Da vi dertil står overfor at udvide med både de bedste artikler fra de gamle ’Hymnologiske Meddelelser’ samt på et tidspunkt måske endda en digitalisering af ’Mallings Salmehistorie’, er det et af vores store ønsker i 2020/2021 at få lavet en egentlig database med artikel-stoffet.

Artikelbog: Desuden planlægger vi en bog med en række af de bedste af artiklerne. Idéen er at søge fondsmidler, så vi kan uddele bogen gratis i tråd med vores grundlæggende mission: At gøre salmer tilgængelige og at kvalificere salmebrugen samt bibringe viden om salmerne, deres brug og historie.

Nyhedsbrev: Med to-tre ugers mellemrum sender vi Nyhedsbrev ud til både Syng Nyt-netværket og til Salmedatabasens brugere, i alt knap 3000 modtagere. Vi har besluttet at slå de to nyhedsbreve sammen, da modtagergruppen har en stor grad af sammenfald. Forum for børnesalmer sender deres nyheder ud ad samme kanal, mens der i en af de nærmeste dage blive udsendt et første nyhedsbrev ud til ’Salmehistorisk Netværk’, som i hvert fald i første omgang kommer til at leve sit eget liv for de særligt salmehistorisk interesserede.

Syng Nyt salmedagen: Den efterhånden traditionsrige salmedag i oktober blev som nævnt i 2019 erstattet af ’Danske Kirkedage’ i Herning, men vi er tilbage igen i 2020 med en salmedag, formodentlig d. 3. oktober, der har særlig vægt på fællessangen i Alsangsåret 2020 og måske med lidt kig på den kommende Højskolesangbog, der udkommer i november 2020.


’Syng Nyt’ og/eller ’Salmesagen’?

Som det sidste for denne gang: Vi overvejer at skifte navn, eller rettere: At tilføje et overordnet navn for vores virke.

Siden 2011 har vi heddet Syng Nyt, og Syng Nyt vil fortsat eksistere som det netværk, der fokuserer på gode, nye salmer, men vi har brug for en overordnet ’paraply’, der kan samle det efterhånden vidt forgrenede salmearbejde, der er en del af ’Syng Nyt’.

Jeg berørte ovenfor det paradoksale i, at et netværk der så dagens lys for at udbrede de nyere salmer, nu også arbejder med det salmehistoriske. For mig at se er der ikke tale om et egentligt modsætningsforhold, da de gamle og de nye salmer er uomgængeligt forbundne, og da enhver salme er ny, i det øjeblik den synges i en given sammenhæng. Men sprogligt er det forvirrende, og vi har derfor erhvervet domænet www.salmesagen.dk, som vi agter at gøre til vores overordnede platform/hjemmeside.

Under ’Salmesagen’ kan man så i fremtiden finde:

  • Syng Nyt der arbejder for udbredelsen af de nye salmer
  • Salmehistorisk Netværk der arbejder med det historiske stof
  • Forum for Børnesalmer, der arbejder med børnesalmer
  • Forlaget Syng Nyt der udgiver bøger
  • Salmedatabasen der rummer de mange salmer og artikler om salmestoffet.

 

Vi hører gerne fra dig

Det er spændende at arbejde på den fortsatte udbygning af det gode og vigtige salmearbejde. Vi nyder godt af vores store netværk, bestående af mange forskellige faggrupper og med mange kompetencer til rådighed. Men vi er også altid meget nysgerrige på at høre, hvad I, vores brugere, læsere og salmebrugere er optaget af. Så send endelig en mail, hvis der er noget, du mangler på Salmedatabasen, bøger vi burde udgive eller sager, der burde optage os.

Med tusinde tak for jeres støtte til salmearbejdet i det forgangne år og alle mulige ønsker om et godt og spændende 2020, ønskes I hermed ’GODT NYTÅR’


Morten Skovsted