Salmehistorisk Netværk

I september 2019 blev der i Syng Nyt-regi stiftet et ‘Salmehistorisk Netværk’.

Netværket skal søge at løfte arven fra Salmehistorisk Selskab og Hymnologisk Selskab, der i marts 2019 nedlagde sig selv.

Salmehistorisk Netværk er en del af Syng Nyt men vil arbejde selvstændigt på at fremme det salmehistoriske arbejde. Dette vil ske ved samtale, møder og udgivelser, både digitalt og i papirform. Der vil inden længe findes en selvstændig hjemmeside til netværket og tilsvarende en facebookside.

I centrum for arbejdet vil være et tilbagevendende Hymnologisk sommermøde, hvoraf det første allerede er fastsat til lørdag d. 20. juni 2020 et sted i Aarhus.

Der er nedsat en lille styregruppe, bestående af Mads Djernes (formand) samt Peter Aalbek Noer og Morten Skovsted, som skal søge at samle enderne for de mange ‘medlemmer’.

‘Medlem’ er man – som det gælder for Syng Nyt – når man står på vores mailingliste, så man kan få besked om arrangementer og udgivelser og i øvrigt ad den vej kan få besked om og bidrage til samtalen og arbejdet i det hele taget. Det koster således intet at være medlem.

Billedet er fra mødet i spetember og viser de fremmødte på det stiftende møde (fra venstre: Niels Thomsen. Thomas Olesen, Ea Dal, Jens Lyster, Mads Djernes, Jørgen Kjægaard, Ove Paulsen og med ryggen til Peter Albek Noer. Bag kameraet stod Morten Skovsted.

Vi ser frem til arbejdet med salmehistorien i bredeste forstand og på adskillige platforme.

Enhver, der er interesseret i at stå på vores mailingliste, er velkommen til at sende en mail til formanden, Mads Djernes på madj@km.dk.

23. sept. 2019: Salmehistorisk Netværk er etableret

På et møde i går i Hjortshøj præstegård stiftede vi i Syng Nyt ‘Salmehistorisk Netværk’, der skal søge at løfte arven fra Salmehistorisk Selskab og Hymnologisk Selskab, der for nylig har nedlagt sig selv.
Salmehistorisk Netværk er en del af Syng Nyt men vil arbejde selvstændigt på at fremme det salmehistoriske arbejde. Dette vil ske ved samtale, møder og udgivelser, både digitalt og i papirform. Der vil inden længe findes en selvstændig hjemmeside til netværket og tilsvarende en facebookside.

Med tiden vil arbejdet afspejle sig i kommentarerne til de ældre salmer, dels med kommentarer som nu men også med tiden (forhåbentlig) med link til f.eks. ‘Mallings Salmehistorie’ o.l.

I centrum for arbejdet i Salmehistorisk Netværk vil være et tilbagevendende Hymnologisk sommermøde, hvoraf det første allerede er fastsat til lørdag d. 20. juni 2020 et sted i Aarhus.

Der er nedsat en lille styregruppe, bestående af Mads Djernes (formand) samt Peter Aalbek Noer og undertegnede, som skal søge at samle enderne for de mange ‘medlemmer’. ‘Medlem’ er man – som det gælder for Syng Nyt – når man står på vores mailingliste, så man kan få besked om arrangementer og udgivelser og i øvrigt ad den vej kan få besked om og bidrage til samtalen og arbejdet i det hele taget. Det koster således intet at være medlem.

Enhver, der er interesseret i at stå på vores mailingliste, er velkommen til at sende en mail til formanden, Mads Djernes på madj@km.dk

Morten Skovsted

23. aug. 2019: Salmeforslag til hele kirkeåret (x 2)

Siden medio august 2017 har vi tilstræbt os hver uge at byde på mindst to, gerne tre, bud på salmeforslag til de kommende søn- og helligdage. Holger Lissner har stået for en række. Skiftende præste- og organistpar har stået for en række. Og undertegnede har forsøgt tilsvarende at give et bud til hver søndag.

Nu er vi begge kirkeår igennem, således at hver søndag er nogenlunde dækket ind med spændende forslag til både gamle og nye salmer til de enkelte tekster og gudstjenestedage.

I de følgende år vil vi løbende gå salmeforslagene igennem, så der kan linkes til de salmer, der manglede for to år siden men som siden er lagt ind. Vi vil også sikre komplette salmevalg, der hvor der måtte være huller i kirkeåret.

Fra 1. søndag i advent tager vi hul på endnu en (fjerde) spændende række af salmeforslag med mere klassiske salmer i fokus. Følg med her på kanelen.

Morten Skovsted

Den sidste rest af sommerlys (af Holger Lissner)

Det er ikke, fordi jeg ikke ser den, naturens farvepragt og årstidernes skiften. Jeg bor midt i det vestfynske skønne landskab med udsigt til Kattegat og Lillebælt, har skoven og marken lige uden for mit hus, og min kone får mig jævnligt med ud at gå tur. Det stornyder jeg. Men mærkelig nok præger det ikke mine salmer ret meget. Så når jeg skal skrive en efterårsklumme, får jeg problemer, i hvert fald med at give eksempler fra min egen digtning.

Men så er det godt, vi har Lisbeth Smedegaard. Hun sanser naturen og formår elegant at få naturbillederne føjet sammen med ord fra Bibelen, så selv jeg kan se det for mig. Lige nu står ildtornen lige uden for vores spisekrog og lyser op, og når vi kommer lidt længere hen, kommer solsortene og mæsker sig i de bær, der gør så meget reklame for sig selv.

Det samme gælder tjørnebuskene, som hun ofte nævne i sine salmer. De står med knaldrøde bær, og dem bruger Lisbeth Smedegaard i en epistelsalme, hun skrev sidste år til 22. s.e.trin, 1. tekstrække, hvor epistlen er Fil. 1, 6-11, hvor Paulus udtrykker sin tillid til, at ”han som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi dag. ” Og han beder om, at menighedens kærlighed stadig må vokse og blive rig på indsigt og dømmekraft, ”så I kan skønne, hvad der er væsentligt… fyldt af retfærdigheds frugt, som skyldes Jesus Kristus.”

Så er banen kridtet op til at sammenligne tjørnenes hyben med den åndelige vækst, som vi også gerne skulle lægge krop til.

  1. Den sidste rest af sommerlys
    nu vokser mørket støt
    men tjørnebuskens lygter står
    og lyser trodsigrødt
  2. hver gemmer på en stenet frugt
    og peger tappert frem
    mod livet der skal genopstå
    bag vintrens rekviem
  3. en dråbe ild som sol og vind
    en sommerdag har skabt
    der lyser allerklarest nu
    hvor alting synes tabt –
  4. som det der blev begyndt i os
    en venligsindet dag
    og ligger som en varme gemt
    i hvert et hjerteslag
  5. en tro et håb en kærlighed
    der ikke svinder hen
    så vi i sorg og modgangstid
    kan lyse klart ved den.

Lisbeth Smedegaard Andersen 2019

Jeg får helt lyst til at skrive en salme om ildtornene, men dem har hun allerede brugt i en anden salme.

Det, der er så fint, er, at hun gør det samme, som Jesus gjorde, når han fortalte lignelser. Hun vælger et naturbillede og bruger det som billede på Guds gerning i os. Så kan vi se det for os, og det står meget klarere, end om hun havde holdt en abstrakt prædiken om vækst og udholdenhed. Bærrene lyser ”trodsigrødt”, for der er altid lidt trods i troen og håbet. De taler mod kulden og håbløsheden. Og hybenen må risikere at dø for at bære liv og frugt næste år. Ligesom Kristus, der også døde og genopstod bag ”vintrens rekviem”.

Men der er også håb i, at det, som Gud har begyndt i os, en dag skal bære frugt, så også vi kan lyse i sorg og modgangstid. Det må også være håbet her i efteråret, hvor så meget falder og går til.

Erling Lindgren har skrevet en dejlig melodi, som passer fint i tonen til ordene. Og den ligger allerede og kan høres på Salmedatabasen (se salmen her)

[Salmen kan også opleves i DR kirken på DR K, søndag d. 6. oktober kl. 14, hvor Morten Skovsted har Lisbeth Smedegaard Andersen som den primære salmedigter og har anvendt netop denne salme på som udgangssalme. Red.]

Holger Lissner

27. juni 2019: Nye artikler lagt op

Vores artikelside vokser stadig, og Kirsten Nielsen, der er redaktør på både vores forsideklummer og undersiden med artikler, har skrevet en klumme, der opfordrer til, at man går på opdagelse i de mange salmeartikler.
Læs Kirsten Nielsens klumme her.

Dertil har vi i dag har lagt fire nye artikler op, som man passende kan kaste sig over:

1. Tillæg til ‘Den Danske Salmebog’ 1994-2019
Af Peter Balslev-Clausen
Peter Balslev-Clausen, der selv var sekretær for redaktionsgruppen, giver i anledning af 25-året for udgivelsen af ’Tillæg til Den Danske Salmebog’ fra 1994 en fyldig og spændende redegørelse for redaktionsarbejdet.
Læs artiklen her.

2. Portalernes billedverden
Af Lone Vesterdal
Lone Vesterdal beskæftiger sig i sin nye artikel med temaet porte og døre i Bibel, salmer og sjælesorg. Hun viser, hvordan porten spiller en afgørende rolle i Det Gamle Testamente som port til himlen eller til helligdommen, mens det i Det Nye Testamente er Jesus selv, der er porten. Artiklen er illustreret med billeder fra billedkunsten
Læs artiklen her:

3. Salmer og samtidighed
Af Dorte Dideriksen
Dorte Dideriksen viser i sin artikel, hvordan Søren Kierkegaards begreb ”samtidighed” kan bruges som nøgle til tolkningen af flere af Iben Krogsdals salmer. Kierkegaards krav om samtidighed med evangeliet viser sig i hans måde at inddrage læserne på, bl.a. ved at appellere til syn og hørelse.
Læs artiklen her.

4. Som billedmager
Af Niels Johansen, 2019
Forfatter og salmedigter Niels Johansen fortæller i sin artikel ”Som billedmager – om mine salmer”, at han skriver, fordi han ikke kan lade være, og fordi han som præst havde brug for nye salmer. Det skulle være salmer med to brændpunkter: den bibelske tekst og vores hverdag. Niels Johansen bringer en række eksempler på sine salmer, bl.a. fra udgivelserne ”Hvem kaldte på Erantis?”, ”Lysets utålmodighed” og ”Lutherrosen”.
Læs artiklen her.

Morten Skovsted
 

Høstgudstjeneste og børnesalmer i september

Så er det blevet september – og nu er begynder efteråret! September er en herlig måned at gå tur i. Forhåbentlig er det noget, som børnene også har erfaringer med. Det er en måned, der er karakteriseret ved skønhed i farver, lys og mildhed – og så er det en måned med rige gaver.

September er også måneden, hvor mange vælger at holde høstgudstjeneste for børnefamilierne. Det er oplagt, selv om byboernes børn måske nok oplever, at de er på afstand af det arbejde, der skal gøres, for at høsten af grøntsager, frugter og korn kan komme godt i hus.

To høstsalmer:

Det skabte foldes ud i al sin glans i efterårets gyldne blomsterkrans. Sådan skriver Ester Bock i sin efterårssalme ”Septemberluften er så klar og stille” . Denne salme, som findes i databasen med børnesalmer, står også i FRIK’s første sangbog, ”Salmer og sange i skole og kirke” fra 2000.

Ester Bocks formuleringer i vers 3 lægger op til, at der også holdes nadver, fordi det daglige brød minder os om den Gud, der giver os alle gode gaver: Vi høster nu agurker og tomater og skærer dem i skiver som oblater, vi lægger dem på brødets grove kerner, så de til vinter os mod sygdom værner. Man kunne måske godt have ønsket en ligefrem ordstilling her.

Udtrykket ”Du Store Gartner som har vandet kloden” (vers 4), er et fint billede, som børnene med deres konkret operationelle tænkning vil kunne knytte til ved: Gud er som en gartner, der sørger for, at der er mad nok til os alle. Han må have en kæmpe vandkande, når han kan vande hele jorden fra sin høje himmel. Så er det op til os, at sørge for, at jordens ressourcer bliver fordelt, sådan at der nok til alle. Her bruger Ester Bock Jesu ord om ”et godt, presset, rystet, topfuldt mål, som gives os i favnen” (Luk. 6,38). Og den, der har fået meget givet, kan man med god grund også forvente – eller kræve – så meget desto mere af.

Johs. Johansen har også skrevet en høstsalme til børn, ”Nu går vi glad, hvor kirkegang” (1974 og 1994), en salme som er ret udbredt, og som også findes i Johannes Johansens ”Min egen salmebog” (nr. 261). Den synges på melodien til ”I østen stiger solen op”. ”Nu går vi glad” har i mange år været meget anvendt ved høstgudstjenester for børn, men det er ligesom om, man bliver lidt træt, efter at have sunget hans lange opremsning af frugter og grøntsager (som man så håber på, at børnene har taget med hjemmefra til brug for den efterfølgende høstauktion). Men Johannes Johansen en fin teologisk pointe i sin salme, hvor han knytter sædekornslignelsen sammen med høst og nadvermotiv i de centrale vers 4 og 5: Vi lægger kun et lille frø i jordens store skød, så blir det væk, så må det dø, før det blir dagligt brød. Og sådan blev vor Herres død til liv, da han opstod. Hans legeme er livets brød, og vinen er hans blod. Salmen er ret lang (13 vers) og kan med fordel forkortes. Man kunne f.eks. udelade vers 3-4 og vers 8-10.

To fortællinger:

En oplagt historie til genfortælling ved høstgudstjenester for børn er Ingrid Schrøder Hansens ”Gratis!”, (Bibelhistorier til hverdagsbrug, Aros 1986 og i flere undervisningsmaterialer til minikonfirmander). ”Gratis!” knytter til ved høsttiden og skaberværket og slutter af med en tak til den store Hr. Grati, hvem alt tilhører, og som derfor giver os alt af nåde. Det er en enkel fortælling, som nemt kan læres udenad – og en levende genfortælling gør budskabet mere vedkommende for børnene.

En anden dejlig fortælling til høstgudstjenesten er Johannes Jørgensens lignelse om ”Hvedekornet”, hvor Jesu lignelse om hvedekornet (Joh. 12,24) fortælles set fra hvedekornets perspektiv: ”Ak, hvorfor”, klagede hvedekornet. ”Hvorfor blev jeg til når det hele skal ende så skrækkeligt? Det var bedre, om jeg aldrig havde kendt solens lys og var blevet skånet for denne elendighed. Da talte en stemme til det stakkels forladte væsen, og stemmen syntes at komme ud af jordens indre. ”Frygt ikke”, sagde den, ”du skal ikke gå til grunde. Giv trygt og villigt slip på dig selv – og jeg lover dig et bedre liv. Dø, fordi det er min vilje, og du skal leve.” Historien slutter naturligvis med, at hvedekornet opstår en dejlig forårsmorgen som en grøn spire, der løfter sit hoved over den våde jord på marken. /Hans Boas