”Alle steder er samme under” (af Michael Nielsen)

Vi nærmer os den tid, hvor der holdes høstgudstjeneste landet over. Høstgudstjeneste er en særlig begivenhed, som mange finder dybt meningsfuld, men som andre synes smager rigeligt af nostalgi –  ja, som måske har overlevet sig selv i vores teknologiske tidsalder? De sidste vil måske mene, at høstgudstjenesten slet ikke kommer os alle ved – men bare spejler en verden af i går!

På den baggrund er det rimeligt at spørge, om der egentlig er noget, der forbinder stort og småt – noget der forbinder de grønne planter i krukker og kasser på by-altanen med planter og blomster fra de kæmpestore gartnerier under glas?  Er der noget, der forbinder afgrøderne på marken med de ting, vi høster i køkkenhaver og drivhuse – eller fra frugttræer og frugtbuske?

Det korte svar er ja! Og det lidt længere svar er, at alle de mange forskellige afgrøders eksistens skyldes, at der overhovedet findes noget, som vi kunne kalde for ”vækstens under!” Digteren Halfdan Rasmussen skriver sådan om det:

Thi alle steder er samme under
Og samme kraft, der gør sjælen stum…
I alt det mindste. I alt det største:
Den mindste enhed, den største kraft…

For mange mennesker betyder høstsalmerne meget – ja, det er måske i virkeligheden dem, der bærer denne særlige dag. De rummer billeder, der kalder på erindring og taknemlighed – og på den tryghed, der kommer af at hvile i, at vores liv er villet og opretholdt af Gud! Når salmerne betyder så meget, så hænger det sammen med enheden af tekst og melodi – og med ordenes karakter af billedtale, af billedsprog.

Poesien og billedtalen kan så at sige give os nye øjne at se med. Den kan åbne vores blik, så vi ser på en sandere og mere autentisk måde. K. E. Løgstrup skriver et sted sådan: ”Der er … indtryk og oplevelser, der simpelthen ikke lader sig udtrykke ubundet. Følsomheden i indtryk, styrken i oplevelsen er for stærk dertil… Filosofi kan – i bedste fald – gøre en forståelse klar. Digtningen kan gør den nærværende!”

Jeg har i samlingen ”Syngende stjerne” (Eksistensen 2019) givet mit bud på, hvordan en nutidig høstsalme måske kunne se ud. Askov-komponisten Kristian la Cour har komponeret melodi. [Salmen findes også på Salmedatabasen, her]
Ordene lyder  sådan:

Høstgule marker i solens skær,
under de vældige himle,
fjerne lyde kan høres her
vækstens under er kommet nær –
spejler den mindste nælde,
Skaberen i sin vælde?

Frøet i jorden som ingen ser,
lever sit liv i det skjulte,
trænger op gennem muld og ler,
står som bølgende marker her –
hvisker om fugl og føde,
nynner om markens grøde!

Dage med travlhed og varsom flid,
kalder på ledige hænder,
korte nætter med hviletid,
lange dage med megen slid –
pause i blålig skygge
bringer et strejf af lykke!

Farver der lyser i gult og rødt,
mellem de dybgrønne blade,
frugt der smager lidt bittersødt
æbler falder og bliver stødt
frodige, grønne haver
bugner med morgengaver!

Ænser vi kun vores egen agt,
stirrer på egne bedrifter?
Væksten under, den stille magt,
viser sig i naturens dragt,
ser vi hvad livet ville,
så bliver hjertet stille!

Regnbuens farver er tegnet på
Skaberens nåde og vilje,
syng af glæde højt i det blå,
sangens fylde skal himlen nå,
lovsyng med fugle og fjelde
Skaberen i sin vælde!

Af Michael Nielsen, teolog, sangskriver og salmedigter

Velkommen i kirken!

Her i begyndelsen af en ny sæson af børnegudstjenester, kunne det være oplagt introducere kirkerummet. Måske kunne man gå på opdagelse i rummet, og lade kirken fortælle sine historier. Hvad har murstenene været vidne til op igennem historien? Hvad har døbefonten på hjertet? Alterlysene? Kirkeskibet? Etc. Der er stof nok til mange gudstjenester!
Der findes en række salmer, som egner sig i den forbindelse – og som også ville kunne bruges som fast indledningssalme for hele sæsonen. Her vil jeg pege på tre forskellige:
”Hør kirkeklokken ringer” er blevet lidt af et hit mange steder. Det er Holger Lissner der har skrevet den og med et enkelt greb, bruger han kirkeklokken som indgangsvinkel til gudstjenesten. Melodien er fængende og ret nem at lære. Salmen egner sig godt som ekkosalme, og første vers kan fint stå alene, hvis man har med meget små børn at gøre.
En anden mulighed er ”I Guds hus er der plads til at være”. Den har den indholdsmæssige styrke, at den siger noget meget enkelt og centralt, om kirken som det sted der udtrykker Guds altfavnende kærlighed. Desuden er der gode fagter til, som gør den nem at være med på, også for de mindste.
”Børnekirkesangen” er også en mulighed. Enkel og ligetil – og god til at få børnene med og til at føle sig set og velkomne lige fra begyndelsen af gudstjenesten.
For større børn kan man bygge gudstjenesten op over Sigurd Barrets ”Kirken er et hus for os alle”. Her udlægger hver enkelt vers, de enkelte led i gudstjenesten.

Jagten på det fembenede lam (af Peter Albek Noer)

Skal denne klumme handle om fåreavl? Nej! Men jeg vil alligevel gerne fortælle dig om et af vore fembenede lam. Fembenede lam er meget sjældne. Og udtrykket ”fembenet lam” kan bruges om noget, der er meget sjældent.

Særlige fuglekendere – ornitologer – kan gribes af jagten på sjældne fugle. Og dags dato, hvor jeg sidder og skriver, slog jeg lige op på ”Dansk ornitologisk forenings” hjemmeside. Overskriften var: ”Supersjælden fugl fra syd. I dag valfarter store dele af fugledanmark til det nordvestligste Jylland efter fundet af Danmarks kun anden gærdeværling.” Kan man som fuglefotograf få et godt billede af sådan en sjælden fugl er man høj i lang tid.

En dag blev jeg kontaktet af en antikvarboghandler, som havde et sådant ”fembenet lam”. Han sagde at han havde en Thomissøn Salmebog fra 1569. Jeg tænkte: ”Det kan ikke være sandt!” – men billeder pr. e-mail afslørede, at det måske nok var sandt. Sælgeren vidste også, hvad han ville havde for denne sjældenhed. Om natten sov jeg meget let. Jeg stod op meget tidligt og besluttede, at jeg blev nødt til at være fremme, når den handlende lukkede op i butikken for at se på den sjældne salmebog. Som tænkt så gjort. Jeg var fremme ved åbningstid – og så på salmebogen. Det var den rigtige og den var i god stand – og var gået i arv i en familie siden 1881. Sådan en sjældenhed kommer uhyre sjældent til salg, så jeg købte den! Og selv om jeg betalte rigtig mange penge for den, vendte jeg meget glad hjem. For at kunne ”indfange” sådan en bog vil jeg gerne spare på mange andre områder i lang tid.

Udtrykket ”fembenet lam” bruges dog ikke primært for at understrege at noget er sjældent. Oprindeligt brugte man udtrykket, når flere faktorer spillede sammen og skabte noget særligt vellykket. Og sådan er det faktisk med Thomissøns salmebog fra 1569. Den er særdeles vellykket og er i sin virkningshistorie en af Danmarks allervæsentligste bøger. Den er Danmarks og Norges første autoriserede salmebog, og salmer er de væsentligste formidlere af det kristne budskab!

Salmebogen har 450 års jubilæum i år! Hans Thomissøn daterede fortalen 10. aug. 1569 og kong Frederik II autoriserede salmebogen 5. nov. 1569 – og hvad der var lige så vigtigt: Kongen skrev et følgebrev til biskopperne om, at salmebogen skulle bruges overalt i riget, og at biskopperne derfor skulle befale provsterne at kirkeværgerne skulle købe et eksemplar af denne salmebog til kirkens brug. Den skulle altid forefindes i alle kirker, og der måtte kun bruges denne salmebog.

Salmebogen var i sig selv også et meget vellykket projekt. Hans Thomissøns research efter tekster og melodier var fantastisk, hvilket han havde fået stor hjælp til af sin far Thomas Knudsen, der var en af de allerførste lutherske præster. Hans Thomissøn gennemredigerede alt omhyggeligt, og han trak udgivelsen flere år, for at udgivelsen skulle blive så perfekt som muligt. Salmebogen er med nodesats, for at ikke blot teksten, men også melodien skulle være ens i det store kongerige. Endvidere er det bogtryksmæssige af en fantastisk kvalitet og meget smukt.

Derfor må det konkluderes, at 450 års jubilaren, Danmarks første autoriserede salmebog, i sandhed er et fembenet lam, idet flere faktorer har spillet sammen og skabt noget særdeles vellykket.