ABC-salme

Krogsdal og Mozart (!) indgår i “ABC-salme” et nyt samarbejde. Med udgangspunkt i Mozarts melodi, som vi bedst kender som melodien til alfabetet, har Krogsdal opbrudt og gendigtet sangen som en salme om, hvem Gud er og hvad Gud gør.

Gud er lys. Gud går ingen steder hen. Gud er sammen med os lige nu. Gud er varmen. Det er alle velkendte gudsbilleder, vi finder i forskellige bibelske fortællinger og kan knytte an ved i en gudstjeneste. Og det er som om, gudsbillederne understøttes af melodien. Den kendte melodi og bogstavrække bidrager til nemt og enkelt at forstå gudsbillederne. Det er hverken for simpelt eller svært – det er enkelt og for børn: ”A B C D E G F Gud er lys, så vi kan se”.

Det er sådan, lige indtil man når til femte strofe. Alfabetet er egentlig slut, og derfor er gudsbillederne måske også opbrugt? Men nej. Gud overrasker og nye, vilde ting kan altid ske. Gud kan vende det hele på hovedet – ligesom salmen gør i sig selv, når den fortsætter med en ny og overraskende holde-tungen-lige-i-munden-kombination af bogstaverne. Og dette gudsbillede ligger måske op til endnu flere bibelske fortællinger, end dem, vi allerede havde tænkt sammen med de første fire strofer.

Simon Emil Koefoed

To nye pinsesalmer for børn

Jeg har tidligere på dette sted skrevet om pinsesalmer for børn (Se ”Pinse, fest og forår” fra maj 2018).
Her nævner jeg Kirsten Johanne Vases ”Tag en bøgegren i hånden” der er oplagt til de små og som kan bruges som en lille processions sang samt Randi Korsgaard ”Med sprog i mange farver”, der går på den sjove melodi til ”Tangokat”. Desuden er der henvisninger til nogle af de treenighedssalmer, som også fint kan bruges i pinsetiden.

Men nu er der kommet et par nye pinsesalmer med blandt børnesalmerne på Salmedatabasen.
Den første, som jeg vil nævne, er den smukke ”Hør morgenens sang” af Lisbeth Smedegaard Andersen og Erling Lindgren. Den starter som en rigtig forårs- eller forsommersang med fuglesang i skoven. Og fuglesangen glider over i menneskers sang, der trodser mørkets magt: ”Se lyset skinner i mørket / i Kristus, Guds levende Ord”. Med ordene om at Kristus-lyset er en flamme af kærlighed, der hjælper mennesker til at finde vej (vers 2) og som forsikrer os om, at ingen bliver glemt af Gud (vers 3) får pinsebudskabet om ildtungerne betydning af Guds nærvær. Med sin Ånd og sin flamme af kærlighed er Kristus os nær i Ordet.

Den anden nye pinsesalme, som skal nævnes, er Martin Hornstrups ”Tænd en flamme på mit hoved” . Salmen er bygget op på samme måde som den engelske ”On the First Day of Christmas” eller den gamle børnesang ”Langt ud i skoven lå et lille bjerg”. Gennem de otte vers gentages det, man har sunget om i de foregående vers. Salmen knytter til ved det ”dydskatalog”, som Paulus sætter op i Galaterbrevet 5,22-23. Alle de gode fænomener som kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed og mildhed er i virkeligheden udtryk for at Guds riget sætter sig igennem, og Ånden bærer frugt i menneskers liv med hinanden. Og det, som Ånden skaber i os sker i kraft af den ild, som Gud vil tænde i os – eller over os ligesom ildtungerne over apostlenes hoveder Pinsedag. Derfor er salmen formet som en bøn om, at Gud vil gøre os til himmellys i verden.

Hans Boas