Tema: Dåb

Der mangler gode salmer til børn om dåb. Der findes jo gode salmevers fra Den Danske Salmebog, men vi i Forum for Børnesalmer har ikke fundet mange deciderede dåbssalmer.

Man kan naturligt tage udgangspunkt i dåbs- eller missionsbefalingen og synge et bibelvers (Matt. 28,19 og synge “Mig er givet al magt”, som har en rytmisk frisk og glad lidt klezmer-agtig melodi af Martin Hornstrup. Der indgår også 2 x 3 klap, så kroppen kommer med. Sangen indbyder til at blive sunget igen og igen – måske endda med nogle ganske enkle dansetrin i en kædedans.

Man kan også lægge vægt på, at det som sker i dåben, er begyndelsen på noget, som skal blive meget større som en vækst i tro og håb. Til det formål kan sangen om det”Lille-bitte frø” finde anvendelse.  Væksttanken er et vigtigt motiv at knytte til ved, når børnene skal forholde sig til dåben. På den måde bliver det underfulde, som sker ved dåben, konkretiseret for børnene. For ligesom det lille-bitte frø har en kraft i sig, der gør at det kan vokse op og blive til noget stort og smukt, når det bliver lagt i jorden, sådan kan også Guds Ord, som plantes i os ved dåben, på underfuld måde vokse i kraft og styrke. At Kristus er vort håb, som vi dåben bliver genfødt til, og at dette håb skal vokse i os er en central tanke i Grundtvigs dåbsteologi (DDS 580 v. 5).

I Fastelavnssang om Jesu dåb” findes to gode vers, som fint kan synges uafhængigt af de andre tre, der knytter til ved fastelavn. Vers 3 og 4 handler nemlig om Jesu dåb i Jordan og om den tryghed, som vi kan opleve, når vi lever med den tro, at Kristus vil være med os alle dage. Han, som selv er verdens lys, har jo tændt sit kærligheds lys i os ved dåben. Her kan man evt. knytte til ved dåbslyset (jf. DDS 448 v. 5)

Hvis man holder dåbsgudstjeneste ved pinsetid og gerne vil inddrage børnene, kunne det være sjovt at synge Randi Korsgårds sang “Med sprog i mange farver”, som kombinerer fortællingen om Babelstårnet og sprogforvirringen med pinseunderet, hvor mennesker opdager, at de har et fælles sprog til Gud i kraft af Helligånden, som jo minder os om vores dåb. Melodien til pinsesangen er ”Tangokat”, så det er nemt for mange straks at synge med, og omkvædet i alle tre vers lyder:

For Helligånden minder, finder, binder
os alle til vor Herre, som er i himmelen,
ja Helligånden binder, finder, minder
os om vor dåb og lykke, som Jesus han har bragt,
Halleluja og så – hurra!

I Hanne Jul Jakobsens børnesalme Gud er som et hus”, hvor de forskellige dele af et hus gennemgås som billeder på den tillid og tryghed mennesker finder i troen, kan vers 6 fint inddrages i en børnegudstjeneste med dåben som tema. Her knyttes tanken om dåb, genfødelse og håb sammen i ganske få linjer:

Gud som et bad,
du fik i din dåb
med korstegn og vand.
Et liv i håb.

I Børnesalmedatabasen findes to salmer af Johannes Johansen, der knytter til ved dåben. Hør, hvor kirkeklokken synger” er egentlig en gudstjenestesalme, der har kirkeklokken som hovedperson. Men i det centrale midtervers knyttes der til ved dåben, med inddragelse af Jesu dåb, hvor himlen stod åben, og en henvisning til spørgsmålet om, hvem der er den største i Himmeriget, hvor Jesus i Matt. 18,4 taler om betydningen om at ydmyge sig og blive som et lille barn.

Den anden salme af Johannes Johansen, der på samme måde inddrager dåben i det centrale midtervers, er aftensangen Når den store sol er slukket” hvor barnet netop i aftenmørket bliver mindet om sin egen dåb, hvor himlen åbner sig over den, som bliver i døbt. Verset er formet som en bøn, der også inddrager syndernes forladelse og henviser til Jesus som verdens lys:

Over os er himlen åben,
vi blev dine børn i dåben.
Tilgiv når vi svigter dig.
Vær du lyset på vor vej.

Mere enkelt kan det næsten ikke siges. Mere elementært kan det ikke udtrykkes. Og det er da helt oplagt, at vi med en salmeaftenbøn bliver mindet om vores egen dåb, og det lys, som Gud har tændt for os i dåben.

Hans Boas

Velkommen nye morgen

 

I Den Danske Salmebog nr. 17 finder vi Johannes Johansens gendigtning af Frans af Assisis solsang. Denne salme finder nok sjældent anvendelse i sin fulde længde, selv om den på sin vis egner sig godt til børn. Det taknemlige ’Halleluja!” bliver jo sunget fire gange i hvert vers.
Men Asbjørn Hansen har med udgangspunkt i Frans’ solsang digtet sin egen ”Velkommen nye morgen”, der er anderledes kort og sammentrængt i sit udtryk. Salmen knytter til ved den samme beskrivelse af naturen som en række af familiemedlemmer: broder sol, søster solsort og broder myre. Hver især bringer de bud om Guds gode skabervilje.
I sidste vers udvides tankegangen med søster glæde og broder bøn, hvilket svarer til den lovprisning af treenigheden, som afslutter Frans’ solsang i Johs. Johansens gendigtning.
Nu er det altså ikke alene den nye dag med solen, fuglen og myren, vi siger velkommen til. Nej, nu handler det også om at tage imod den glæde, som Gud giver, og som må folde sig ud i sang og bøn.
Når vi nu har fået beskrevet glæden ved skaberværket og glæden over at troen finder udtryk i taknemlighed, er der skabt et rum, som hele Guds familie kan være i – det rum, hvor Guds ord lyder til os:

Velkommen søster glæde!
Nu synger vi din sang.
Velkommen broder bøn,
bær os i dit vingefang.
Velkommen til os alle,
til børn og far og mor.
Kom, lad os sammen lytte
til livets gode ord.

Denne salme vil naturligvis egne sig fint som indledning til børnegudstjenesten. Man kunne evt. give børnene forskellige billeder af det som, der synges om: En sol over kirkens tag, en solsort, en myre, en glad søster, en brors foldede hænder og et billede af en stor familie med mange børn og forældre.

Hans Boas

Opstandelsen er lige her (v/ Iben Krogsdal)

Hvad er opstandelsen? Ofte, når vi taler om opstandelse, taler vi om Jesu opstandelse fra de døde for to tusind år siden. Vi ser måske for os, hvordan opstandelsen fandt sted den påskemorgen i haven i, hvor kvinderne gik ud for at salve den døde Jesus men fandt graven tom, og hvor Jesus kort efter viste sig lyslevende for nogle af sine nærmeste. Men i hvilken skikkelse Jesus vendte tilbage til de levendes verden er noget, der jævnligt giver anledning til teologisk uenighed og nye fortolkninger af opstandelsen. For VAR det Jesus i kød og blod – Jesus i præcis den menneskekrop, der var blevet korsfæstet – der var opstået fra de døde? Eller viste Jesus sig i en helt ny og ikke umiddelbart genkendelig, men mere åndelig, form for krop? Eller er fortællingen snarere en billedtale – en fiktionens manifestation af det godes sejr over det onde?

Når vi taler om opstandelsen som den skelsættende begivenhed en påskemorgen i omkring år 30 i Jerusalem, taler vi om opstandelsen som en hændelse i en fjern fortid. Men en begivenhed, der ikke desto mindre fik betydning for de kommende slægter og dermed også os, som lever i dag. Det, der skete dengang, tolkes som et løfte til alle mennesker om evigt liv, fordi Jesu opstandelse var en opstandelse for os, fuldstændig og på forhånd. Opstandelsen fandt sted dengang, én gang for alle, som den helt unikke historiske frelsesbegivenhed, vi vender tilbage til og henter håb om vores egen opstandelse fra.

Men opstandelsen er gådefuld og kan derfor også sagtens tænkes og erfares på andre måder end gennem den teologi, der især taler om, hvordan Jesu opstandelse dengang kaster sit stærke lys over os i dag som et løfte om livets ultimative sejr over døden engang i fremtiden.

I påskesalmen ”Opstandelsen er lige her” er det ikke opstandelsen dengang i Jerusalem, der bliver genfortalt. Salmen handler heller ikke i første omgang om den opstandelse, vi i kraft af Jesu opstandelse forhåbentlig selv skal undergå engang. Den handler om opstandelsen, som den sker for os, med os, i os, og midt imellem os, lige her og nu. Den opstandelse, vi alle kan opleve i vores egne prøvede og medtagne liv, endda med samme utrolige og livsforvandlende kraft som dengang, Jesus allerførste gang viste sig i gravhaven og alt blev nyt.

Jeg er nogle gange med en vis undren blevet spurgt: Hvorfor står der ikke noget om Jesus i salmen ”Opstandelsen er lige her?” Kan salmen godt være en kristen salme, når navnet Jesus og opstandelsesmorgenen i haven end ikke nævnes?

Det håber og tror jeg, den kan. Når den særlige morgen dengang ikke nævnes, er der fordi den i salmen er vores egen morgen. Og når Jesus ikke nævnes ved navn i salmen, så er det fordi, han allerede er tilstede i salmens strofer. Det er Jesus, vi taler til, når vi synger: Du står, du går, du ser, du sker, du er… Det er ham, der møder os, og opstår i os og med os, når vi erfarer, at noget mørkt og dræbende bliver overvundet i vores eget liv. Nogle gange kan det være voldsomt og enestående, og vi må pludselig knæle (vers 7); andre gange kan det ske i de helt små, livsvigtige hverdagsøjeblikke, hvor vi pludselig ser op og møder et blik, der virkelig ser os (vers 3).

Hvert vers i salmen er et opstandelsesbillede, som er inspireret af ét eller flere menneskers konkrete erfaring af opstandelse: Mellem linjerne i hvert vers findes der helt bogstaveligt et virkeligt menneske, som har oplevet at være kommet fra et dybt mørke – tabets, dødens, fiaskoens, depressionens, ensomhedens eller håbløshedens mørke – ud i lyset, gennem den ubegribelige indgriben, vi kalder opstandelse.

Jeg håber selv, at de mange små opstandelser, vi oplever i dette liv, er en slags forpremierer på den store opstandelse, der skal komme engang. Og det er derfor, det sidste vers i salmen ikke bare handler om tilgivelser i dette liv, men også forsigtigt med det lille ord ’når’ peger frem mod det, som skal ske i tidens fylde. For når den umulige og ubegribelige dag oprinder, hvor vi kan give alt det liv tilbage, som nogen tog fra os på onde dage – alt hvad vi mistede under himlen – når den dag kommer, så er opstandelsen for evigt. Glædelig påske!

Opstandelsen er lige her
Du står
ved siden af det menneske der planter
et frø på vintergraven uden vanter

Opstandelsen er lige her
Du er
den store ånde bagved vores planer
der blæser liv i mere end vi aner

Opstandelsen er lige her
Du går
med mennesker der smiler lidt generte
til en der pludslig kigger op og ser det

Opstandelsen er lige her
Du går
med sagte skridt hos dem der bærer andre
og alt til trods blir ved og ved at vandre

Opstandelsen er lige her
Du ser
vi ligger angstgrå i de værste stunder
du lægger dine stærke arme under

Opstandelsen er lige her
Du sker
når mennesker der vakler tæt med sorgen
igen kan se og smile: sikken morgen!

Opstandelsen er lige her
Du er
din himmel når den blæser gennem sjæle
som mærker dig og endelig kan knæle

Opstandelsen er lige her
Du er
når vi kan give alt det liv tilbage
som nogen tog fra os på onde dage