De nyeste adventssalmer (af Morten Skovsted)

Jeg vil i denne klumme anbefale to af de nyere adventssalmer: Dem der først nu står overfor at skulle synges ind. Eller ikke at blive det – vi får se.

Den første af disse nyere adventssalmer er Holger Lissners ’I vinterens mørke’ med melodi af Mads Høck, organist i Grundtvigskirken. Det er en indholdsmættet, næsten tung adventssalme, hvis tyngde dog lettes af den smukke melodi, der i sig selv har et opadgående forløb fra start i mol til en på alle måder lysere og omkvæds-agtig slutning i dur.

Salmen er for mig at se et værdigt bud på en nutidssalme, der i adventstiden kan synges i stedet for eller ved siden af de indforståede og forudsætningskrævende ’Porte, luk jer op’- samt Zion- og ‘tidens fylde’ – salmer. Alle disse traditionelle salmer kan have deres værdi, men for de fleste dåbsgæster, konfirmander og såmænd også for undertegnede virker det mere nærværende at tale om længsler, håb og forløsning i en sprogdragt og et billedsprog, der er mere tidssvarende.

Det bærende billede i Lissners salme er, at tiden med Kristi komme gik om et hjørne. Det er et stærkt billede, som Lissner har lånt fra C.S. Lewis, og som også har en association til den tyske teolog Boenhoeffer (man kan læse mere om disse henvisninger i Lissners egen kommentar til salmen). Hele salmen er bygget op om dette billede som afsæt og det løfterige og gentagne ’Så hør dog, nu sker det: Guds søn kommer til os!’. Her er de gamle porte i Jerusalems tempel skiftet ud med et præsentisk løfte om Kristi komme lige her og nu. Og der henvises dermed til adskillige af adventstidens bibelske læsninger, herunder ikke mindst evangelielæsningerne, f.eks. 1. søn i advent (A): Jesus kommer til Jerusalem, og (B): Jesus kommer til Synagogen i Nazareth, 2. søndag i advent (A): Jesus kommer igen i de sidste tider, og (B): Brudgommen kommer til brudepigerne, 3. søn i advent (A): Jesus kommer Johannes for øre.

Opbygningen er de enkelte vers og salmens komposition i det hele tager er stram og gennemført. Hvert vers indledes med at anslag/tema. Det er de første seks linjer, og temaerne er i de fire vers:

  1. Det er mørkt, og hvorfra skal lyset komme.
  2. Verden og livet er forgængelighed, og vi magter ikke meget selv.
  3. Men der er noget nyt på vej: Nye begyndelser og en længsel der snart forløses.
  4. Der lyder en tone fra himlen (jfr. DDS 121, v. 2 og Lukas 2,14), og en kvinde føder et barn. Det er jul.

Fra det anslag fortsættes med budskabet om lyset, der går om et hjørne. Og på den anden side af hjørnet er alt nyt. Bemærk, at der finder en udvikling sted gennem de fire vers, også i denne 7. linje.

  1. Hvem siger at lyset går rundt om et hjørne (altså et spørgsmål)
  2. Vi er er forgængelige, MEN tiden går rundt om et hjørne
  3. Der er nye begyndelser, NÅR tiden går rundt om et hjørne
  4. Et barn er født, FOR tiden går rundt om et hjørne. Her ender vi i proklamationen.

Den anden salme, jeg vil pege på er Simon Grotrians ’Nu dufter vi af jul igen’, der ganske vist er en julesalme men også sagtens kan bruges i adventstiden.

Salmen udgør ikke en kontinuerlig fortælling, men julen og Guds nedstigen til jorden julenat udgør en rød tråd i salmen: Den allerførste linje nævner julen direkte men med et sprogligt twist: at det ikke dufter af jul, men at vi gør det. Julen er ikke noget udenfor os. Den er i os og mellem os, og vi er selv jul. I samme vers lyser den ganske særlige stjerne, enten over Betlehem eller over os… eller begge dele.

I vers to er der ’engletoner’, et udtryk, som vi også kender fra to Grundtvig-salmer: ’O, lad din Ånd nu med os være (DDS 446): ”For vuggen lyde engletoner / lad dem ej dø på gravens bred!” og julesalmen ’Til klart Guds ansigt vi skal se’ (DDS 384): ” Om julen synger troen bedst / med engletoner søde”.

I vers tre synger vi om det nye år, som vi er på vej ind i, så også der sættes der ord på den virkelighed, vi sidder midt i: juletiden.

Salmen handler om Guds menneskevorden, men ikke bare som en enkeltstående begivenhed. Perspektivet bevæger sig salmen igennem i en vekselbevægelse fra det ydre til det indre og ud igen. På samme måde bevæger den sig frem og tilbage fra det jordiske til det himmelske. Med denne sitren mellem indre og ydre samt nede og oppe, understreges at Gud er kommet til jorden, ikke bare en gang men igen og igen. Også lige nu, idet Grotrian gør julebegivenheden til nutid (som også Grundtvig gør det i sine julesalmer): ”Nu komme Kristus” (vers 3).

Et andet tema i salmen er det sarte, udsatte og sårbare. I kirken samles livets børn, der skal trøstes og de bliver det af en frelser, der i al sin sårbarhed kommer til fods. End ikke et æsel kunne det blive til denne julenat. Og hjertet er ikke dybrødt men barnligt lyserødt, og det åbner sine låger. ”Så tag mit hjerte, så ringe som det er”. Overfor Kristus må vi åbne os i al vores sårbarhed, for han gjorde det samme.

Og Kristus kommer, og vi mærker ”klodens svaneskælv”. Smag på det sidste ord. Grotrian elsker at skabe nye ord ved at sammensætte kendte ord på nye og ofte skæve måder. Nogle gange er det sjovt, andre gange er det for langt ude, men igen og igen er det bare utrolig smukt. Svanen er hvid og ren og blød, men den er også kendt for sine vingers (farlige) kræfter. Og vores hylder; alt det vi har købt og ejer og begærer, det ryddes som ved en tempelrenselse, og da er det barnet, der kan fylde livet op på ny.

Det sidste vers er efter min mening ikke det stærkeste og jeg kunne næsten finde på at udelade det, men salmen er et kunstnerisk hele, og Grotrian vil bevidst lade salmen tone ud med et evighedsperspektiv. Der findes en bro af smør, og hvad det betyder, kan jeg ikke gennemskue, men måske handler det om en vej, vi ikke kan betræde ved egen kræft. Måske er det en henvisning til Grundtvigs gyngende bro (O kristelighed!), eller også er det en poetisk hentydning til julens fedme. Det kan have flere betydninger, og måske skal det slet ikke kunne forstås men kun anes, for det er jo vores vilkår: At englene ved Paradisets dør, dem ser vi kun i drømme. Indtil videre.

Når man læser og synger Grotrian skal man indse, at man ofte må tage sine vante forståelsesbriller af. Måske man har nogle andre man kan tage på, eller også kan man lade sig rive med af skønhed, skævhed, forunderlighed og svage anelser. Sådan er det jo også af og til med de gode gamle salmer.

Den sidste salme, jeg vil pege på, er helt ny; fra november 2018. Den er en af de nydigtede, gammeltestamentlige salmer, som Iben Krogsdal udgiver i begyndelsen af 2019. Hun har denne gang (lidt som hun gjorde med Luthers salmer i 2017) kastet sig over de 32 GT-salmer, der indgår i kirkeårets læsninger, og digtet nye salmer over dem alle. Der er i disse uger ved at blive komponeret lige så mange nye melodier til dem af en række af landets bedste salmekomponister.  Vi har netop lagt den første af de nye salmer i Salmedatabasen, nemlig ’Du kommer i et hjerteslag’. Det er en nydigtning af Salme 24, som er en af GT-læsningerne til 1. søndag i advent (A), men salmen kan bruges i hele adventstiden, da grundtemaet er Jesu komme.

Krogsdals salme har associationer til flere af adventstidens læsninger med både porte, indtog og sagtmodighed. Som Krogsdal har gjort i flere andre salmer (ikke mindst ’Opstandelsen er lige her’), insisterer hun på (i fin forlængelse af Grundtvig), at adventsbegivenheden og juleunderet ikke blot er fortidige men nutidige og derfor samtidige begivenheder. Jesus kommer lige her og nu, og ikke blot til byen, kirken og menigheden men helt ind i hjertet og pulsslaget, og vi aner, at noget nyt er ved at ske. Således rummer salmen både adventstidens forventning og længsel men også den spirende forløsning.

Merete Kuhlmann har endnu engang lavet et mesterværk af en melodi, der nok ikke er helt nem, men som man til gengæld får lyst til at synge igen og igen, når først man har lært den.

Med disse advents-salmer – og alle de andre – er der nok at synge på i kirkerne den næste måneds tid.

God advent og en velsignet jul ønskes I alle.

Morten Skovsted

29. november 2018: Status på et spændende år

Den 12. december 2017 åbnede vi for abonnementer på Salmedatabasen, og vi har således været i gang et lille års tid med en nogenlunde færdigudviklet Salmedatabase. Helt færdig bliver den ikke foreløbigt, for der er så meget mere vi gerne vil, men vi synes, at vi er kommet langt, og det er gået godt på rigtig mange måder:

  • Vi har over 250 abonnenter, både private og sogne.
  • Vi har over 2000 oprettede brugere, da sognene kan oprette mellem 3 og 20 individuelle brugere.
  • Vi har offentliggjort over 1600 salmer i Salmedatabasen og har flere på vej.
    Redaktionsgrupperne knokler for løbende at bedømme og kommentere de mange salmer.
  • Der er 150 børnesalmer lagt op, ledsaget af inspiration til børnegudstjenesterne.
  • Vi har lagt 250 salmevalg ud med 2-3 salmeforslag til hver uges søn- og helligdage.
  • Vi har publiceret over 50 artikler, og der suppleres til stadighed med nye artikler om salmer, salmedigtere, salme-temaer etc. Læs dem her.
  • Vi har over 3000 salmevisninger om ugen… så siden bruges flittigt.

Det har alt i alt været et godt år, og det skyldes dels de mange kunstnere, der laver salmer og stiller dem til rådighed, dels de mange ildsjæle der bedømmer, kommenterer, laver noder og indspiller lyd og videoer til salmerne, og ikke mindst alle jer, der har bakket op om projektet indtil nu som brugere og abonnenter.

Vi håber, at mange af jer vil være med, også i det nye år, hvor vi vil tilbyde:

  • Mulighed for at lave sangark direkte fra hjemmesiden.
  • Mulighed for at gemme sognets salmevalg fra år til år.

Vi vil MEGET gerne høre fra brugere, der har ros eller ris. Er der noget, I savner? Er der noget I har mere gavn af end andet, og som vi således burde vie særlig opmærksomhed?

Morten Skovsted, idémand og ansvarlig for Syng Nyt og Salmedatabasen.

Adventsgudstjeneste for børn

Gudstjenesteforslaget er udarbejdet af Karsten Høgild, sognepræst i Åbyhøj

Med juleræset, der starter næsten fra efterårsferien, er børn i den grad optaget af alle juleforberedelserne. Til gengæld bliver det jul i butikker og gader lang tid før d. 24. december, og hvad bliver der så overhovedet af advent?

Vi snyder os selv for noget stort, hvis vi springer over forberedelsestiden. Derfor har jeg forsøgt at sammensætte en børnegudstjeneste med temaet At vente. Formålet er at åbne børnenes øjne for, at når man glæder sig til noget, så glæder man sig dobbelt – både i forventning og når det rent faktisk indtræffer. Det kender børn af erfaring fra fødselsdage, ferier mv.

  • Klokkeringning
  • Velkomst
  • Vi tæller sammen de ni bedeslag
  • Vi kigger på dagens rekvisit – en adventskrans med de fire lys, der tæller frem til jul
  • Salme: “Vi hænger op en adventskrans
  • Intro til advent: vi træder ind over en tærskel/dørtrin og forbereder os på, at det snart er jul (advent betyder komme)
  • Idet børnene træder ind over et dørtrin eller går gennem en dørkarm fortæller de, hvad de glæder sig til til jul. Dette kan indstuderes på forhånd med udvalgte børn eller improviseres i situationen.
  • Salme: “Nu tænder vi lyset
  • Fortælleprædiken om det svære i at vente, det er næsten ikke til at holde ud. Derfor har vi brug for at se, at vi hver dag i december kommer lidt tættere på jul. Vi kan se det på kalenderlyset, julekalenderen – og om søndagen på adventskransen.

Det kan faktisk være betydningsfyldt at vente på noget godt, noget man glæder sig til: Fødselsdag, ferie, juleaften. Så bliver glæden dobbelt – man glæder sig på forhånd og man glæder sig, når det så sker. Alle juleforberedelserne er med til at få os i julestemning.

Den første jul, da Jesus skulle fødes, måtte de også vente. Mennesker havde faktisk ventet i hundredevis af år på, at Gud ville komme og bo hos dem. Maria måtte vente i ni måneder, mens hun var gravid. Måske var det svært for dem at vente. Måske begyndte de bare at glæde sig endnu mere, mens de ventede. De kunne dele alle forventningerne med hinanden.

Men så til sidst var tiden inde. Det blev jul for første gang – og snart bliver det jul for os.

Vi hænger en kugle på træet

Vi nærmer os advent og jul og snart vælter det ind med skole- og institutionsbørn til div. gudstjenester og juleaktiviteter. Vi vil gerne anbefale Iben Krogsdal og Jesper Gottliebs julesalme “Vi hænger en kugle på træet” som har potentiale til at blive et rigtigt julehit!

Salmen er bygget op som en juletræs-pynte-salme, hvor man i hvert vers hænger en ting på træet (kugle, klokke, hjerte, lys og stjerne) og giver hvert symbol en næstekærlig (diakonal) tolkning. Symbolet er således ikke kun pynt – og heller ikke kun symbolik der peger tilbage til den første julenat, men en påmindelse om, at vi skal være noget for andre nu og her.

Det er oplagt at kombinere det at man synger salmen med at hænge de tilhørende stykker pynt på et træ (eller en grangren). Man kan bryde salmen op og tage et vers ad gangen og betone betydningen (og give de ikke-læsende børn en chance for at høre ordene inden de skal synges) eller man kan pynte imens salmen synges i sin fulde længde.

 

Hvordan optages og bedømmes salmerne?

Der er flere veje ind i Salmedatabasen:

  1. Man kan indsende materiale til bedømmelse med henblik på optagelse (se mere under ‘kontakt’), hvorefter det i første omgang forelægges et mindre udvalg bestående af prof. em. Kirsten Nielsen, organist og sognepræst Mads Djernes samt sognepræst og ansvarlig for Syng Nyt Morten Skovsted. Hvis materialet af disse anses for egnet, lægges det i Salmedatabasen og sendes siden videre til bedømmelse og kommentering i de to redaktionsgrupper. Man vil modtage svar fra materialeudvalget indenfor en måned.
  2. De anerkendte salmedigtere kan selv få adgang til at uploade deres salmer.
  3. De ansvarlige for Salmedatabasen kan også selv udvælge og uploade salmer.

Når salmerne er lagt ind og er udstyret med node og lyd, sikrer vi os, at der er styr på formalia, hvorefter salmerne offentliggøres midlertidigt. Sidenhen lægges de til bedømmelse og kommentering i de to redaktionsudvalg (et, der kigger på tekster, og et andet der kigger på melodier). Udvalgene bedømmer ti salmer af gangen hver 14. dag. Salmerne får karakter, og der skrives kommentarer til salmerne, med det formål at gøre tilegnelse, brug og baggrundsviden lettere og større.

De to udvalg bedømmer de mange salmer ud fra en række kriterier:

  • Sproglig og poetisk tyngde i teksten (rytme, metrum, originale og velfungerende billeder, fravær af omvendt ordstillinger, nødrim og slidte rimpar)
  • Teologisk/forkyndelsesmæssigt indhold i teksten (er der tale om en salme, og kan den forenes med luthersk-evangelisk kristendom?)
  • En musikalsk kvalitet, især men ikke kun i melodien. Befinder melodien sig et rigtigt sted mellem det banale og det avancerede og grænsesprængende? Er den til at synge og god at synge uden at være kedelig og flad?
  • Anvendelighed og originalitet i både tekst og melodi (Har salmen en nødvendighed ved siden af det eksisterende? Bibringer den noget nyt?)

Salmerne bedømmes med et tal fra 1 til 10, og de skal have mindst 15 bedømmelser, før de endeligt offentliggøres.  Som regel har de noget flere. Salmer, der får under 5 i gennemsnit medtages ikke (medmindre de står i DDS. Da medtages de med en kommentar om den dårlige bedømmelse). Hvis salmen får over 8 i gennemsnit, da får den betegnelsen ‘Anbefales af redaktionsgruppen.  Dette gælder for både tekster og melodier.

Når man søger på salmer, og får vist en liste med salmer, vises de altid med de bedst bedømte øverst.