13. august 2018: Lynkursus i børnesalmer

Trænger I til ny salmeinspiration til jeres børnegudstjenester, er der masser at gå på opdagelse i her på siden? Men det kan være svært at vurdere en børnesalme uden at prøve at synge den. Derfor tilbyder vi, at hvis I kan samle en flok præster/organister, så sender vi gerne et medlem af Forum for Børnesalmer ud og lærer jer 10 børnesalmer på 1 1/2 time. Kontakt os på organist@gellerupkirke.dk for en aftale.

I Guds hus er der plads til at være

Salmen, ”I Guds hus er der plads til at være”, er oprindeligt skrevet som fast temasalme til et forløb i børnegudstjenesterne der tog udgangspunkt i forskellige følelser, som glæde, vrede, generthed, misundelse etc. Salmen udtrykker den grundlæggende tanke, at der er plads til alle vores følelser i kirkens rum. At fordi kirken er bygget af Guds kærlighed, så er den stor nok – på alle måder – til at rumme os som hele mennesker.
Der er fagter til salmen, som gør den velegnet at synge, også med helt små børn.