6. maj 2018: Masser af medieomtale

Der har i den forgangne uge været en del omtale af både salmesagen og Salmedatabasen i medierne, som vi her vil dele med jer. Salmedatabasen er blandt andet blevet præsenteret som ‘salmernes svar på Netflix’.

  • Mandag handlede ‘De højere magter’ på P1 om kirkemusik, og undertegnede var i studiet sammen med organist Asger Troelsen. Hør indslaget her (57 min).
  • Onsdag morgen var der et indslag om Salmedatabasen på P1 Morgen. Hør indslaget her (5 min).
  • Torsdag aften var ‘nyheden’ om Salmedatabasen så nået til Aftenshowet på DR, hvor Philip Faber sad ved flygelet og gav eksempler på gamle og nye salmer. Se indslaget her (6 min).

Kristi himmelfart

Vi i Forum for Børnesalmer, har ikke fundet meget brugbart til Kristi Himmelfart, men to salmer skal dog nævnes, fordi de beskriver himlen som det fjerne, der hvælver sig over os, men som samtidig også kan opfattes som det, der er os ganske nær. Og de har begge tekst af Iben Krogsdal:

“Kære Gud i himlen” er en salmebøn, som bruger billeder som sol, glæde og lys som udtryk for Guds nærvær. Kristi nærvær hentes ind i vers 2 med et ret utraditionelt billede, som nok vil appellere til børnene. Her hedder formuleres der en bøn for alle dem, vi frygter og som gør os stumme: ”Læg den lille varme Jesus ind i deres hjerterum”. Det sidste vers taler metaforisk om himlen som det kæmpestore solskin, der skal stråle ind i alle.

En endnu mere oplagt salme til Kristi himmelfart er Krogsdals ”Noget om himlen” . Mystisk skal ikke forstås som noget skræmmende og farefuldt, men mystisk er himlen, fordi den altid er med os – uanset hvor vi er. Den er over os både ved dag og ved nat; den er der som en ring af kærlighed, der omfavner os – så uanset hvor vi går hen, så går vi lige midt i Gud. Sådan er himlen så at sige blevet hentet ned på jorden.

”Jesu nære venner” af Bente Graugaard Nielsen er endnu ikke i børnesalmedatabasen, men findes i børnesalmebogen ”Gud ske tak og lov” nr. 112. I al sin enkelhed genfortæller den i fire små vers historien om Kristi Himmelfart, hvor apostlene får englenes budskab ”Som han nu blev borte, kommer han igen”. Derfor går de galde hjem med den besked: ”Gå nu ud i verden – jeg vil selv gå med.” Denne lille salme med melodi af Arne Elkrog kan for øvrigt synges som ekkosalme.
/Hans Boas

Pinse, fest og forår!

Fest og forår! Pinsen er en dejlig tid. Forår, fuglesang og grønne bøgegrene. Pinse er fyldt med det forunderlige, som kan være svært at sætte ord på, men som vi ikke kan leve uden: Kærlighed, nærvær og fest. Pinse er jo også kirkens fødselsdag – starten på det hele. Næsten 3000 mennesker blev døbt den første pinsedag.
I Lystrup har vi i mange år holdt 5-års dåbsjubilæum 2. pinsedag, og så vi har fortalt om vind og ånd, skabelse og nyskabelse, Babelstårnet, dåben, helligåndsduen, pinseunder og kirkens fødselsdag. Det kan godt gå an til den målgruppe. Og der findes nogle rigtig fine pinsesalmer til børn, hvis man har lyst til at gøre pinsen til tema for sin børnegudstjeneste.

”Tag en bøgegren i hånden” med tekst af Kirsten Johanne Vase er en herlig pinsesang, der knytter forår, fest og Helligånd sammen. Det korte omkvæd taler enkelt og festligt om pinsen som kirkens fødselsdag:

Tag en bøgegren i hånden,
tænd et lys og hejs et flag,
vi vil fejre Helligånden,
det er pinse her i dag!

Man kunne starte med at lære børnene omkvædet udenad og så give dem bøgegrene og flag i hænderne og gå en processionsrunde i kirken, mens de synger sammen. Lysene har vi jo tændt på alteret, måske de kunne minde os om pinsens ild og apostlenes mod til at forkynde evangeliet om Guds kærlighed. På den måde vil salmen kunne bruges også til de yngste kirkegængere.

En salme, der på tilsvarende vis kombinerer forår, pinse og kirkens fødselsdag er Johannes Johansens ”At pinsen den er lysegrøn” , men denne salme egner sig bedre til de større børn i skolealderen. I sin salme bruger Johansen vækstbilledet af frøet i jorden, der først må dø, inden det kan vokse op og bære frugt; Ordet opstår fra de døde til pinse, når Guds Ånd skaber på ny.

”Med sprog i mange farver” er en herlig pinsesang på melodien ”Tangokat”, som de fleste umiddelbart kan synge med på. Sangen forbinder Babelsmyten med pinseunderet. Pointen er, at selv om Gud har splittet verden med mange forskellige sprog ved den babylonske sprogforvirring, så kan Helligånden samle hjerterne i et fælles sprog til Gud, som minder os om vores dåb. Man kunne jo henvise til Fadervor og få pinse, dåb og bøn til at hænge sammen.

Helligånd og nyskabelse hører sammen. Det samler Holger Lissner i de sidste to vers af sin katekismus-salme ”Vi tror på dig”. De sidste to vers handler om Helligånden, som ånder liv i os. Her tales der også om, at Helligånden hjælpe os med at bede: ”Du hvisker bønnen i os, i mig, lægger os lovsang i munden.” Og så følger omkvædet, som består af to linjer, der gentages, og som man fint kunne starte med at lære børnene: ”Dig må vi takke hver eneste dag, du er vor trøst og vor glæde.”

Men der findes også en anden katekismus-vise, som kunne bruges til gudstjenester om pinsen, henvendt til de lidt større børn. ”Vi tror på dig, Fader” af Jørgen Gleerup ville være et fint alternativ til den hyppigt brugte ”Måne og sol”. I det tredje og sidste vers, skriver Gleerup om Ånden, at den giver kræfter og mod og sender mennesker ud med Ordet. Det er et af de få steder, hvor sendelses-motivet og Helligånden knyttes sammen. Her lyder omkvædet i alle tre vers: ”Du gode Gud, på hvem vi tror, vi takker dig for livets ord.”

Endnu en treenighedssalme, som kunne bruges ved pinsegudstjenesten og ved mange andre børnegudstjenester, er ”Herre min Gud” af Arne Andreasen. En meget enkel salme, hvor hvert af de tre vers indledes med de samme to linjer: ”Herre min Gud tak at du lar glæder regne over jorden”. Her er det Faderen, der er morgenlyset i første vers, Sønnen, der er kærligheden i vers 2, og Helligånden i sidste vers, der beskrives som himlens ånde over os. Også denne salme kunne være et alternativ til ”Måne og sol”.

Den sidste udmærkede treenighedssalme, som skal nævnes, er Per Harlings ”Vi tror på Skaberen, Gud”. I hvert af de tre vers synger man ”Vi tænder et lys i Guds navn” og det ville da være oplagt at lade tre børn tænde hver sit lys – et for hvert vers – enten ved døbefonten eller på alterbordet.
/Hans Boas