10. april 2018: Video om børnesalmerne på Youtube

Vi har nu lagt over 130 børnesalmer i Salmedatabasen som sognebrugerne kan få glæde af til børnegudstjenester o.l.
Det er ‘Forum for børnesalmer’, der har arbejdet med børnesalmerne det sidste 1½ år, hvor de har fundet en stor bunke gode børnesalmer, ‘bestilt’ hvad de savnede og til sidst lagt de bedste af dem i Salmedatabasen.
Nu har de lavet en lille introduktionsvideo, hvor du kan blive klogere på baggrunden og se og hør mere om, hvordan man kan søge og finde børnesalmer i Salmedatabasen. Se videoen fra Youtube her

Og en ting mere… fra vores netop udsendte nyhedsbrev:

Plads til forbedring…
… er der altid. Også på Salmedatabasen.

I løbet af de næste uger tager vi fat på næste runde med forbedringer og udbygninger af Salmedatabasen.

På skrivebordet ligger planer om:

  1. Printfunktion direkte på den enkelte salmevisning
  2. Mulighed for at gemme sognets salmevalg fra uge til uge og dermed til eftertidens salmevalg i sognet
  3. Mulighed for at lave salmeark til den enkelte kirke direkte på hjemmesiden
  4. Mulighed for at brugerne også kan skrive kommentarer til salmerne
  5. Noder og indspilning af de f.eks. 100 mest brugte salmer fra DDS, så man ikke skal forbi Koralbog o.l.

Vi vil meget gerne høre fra jer, vores brugere, om I har yderligere forslag til forbedringer. Send en mail til mail@syngnyt.dk

Morten Skovsted
Salmedatabasen

 

5. april 2018: Introduktionsvideo

Vi har fået produceret en video, der fortæller lidt om vores overvejelser i forhold til børnesalmer, og med en guide til hvordan du bedst søger dig frem til den salme du skal bruge. Desuden en vejledning til de forskellige redskaber til arbejdet med børn og salmer, der er på siden. Du kan se den her: “Introduktionsvideo til Forum for Børnesalmer”
Del den meget gerne med nogen du tænker, kunne være interesseret!

 

En salmebøn

Iben Krogsdal har skrevet en salmebøn til børn: “Kære Gud i himlen”. Det er en enkel salme på tre vers, som er velegnet både som et fast led i børnegudstjenesten eller som aftensalme i børneværelset. Første vers er en bøn for “alle dem jeg elsker”, med håb om at Gud må lægge sin glæde rundt om dem og fylde dem med lys, og deres hjem med sol. Andet vers er sjældent set i en børnesalme. Det er en bøn for “alle dem jeg frygter”. Det er en udfoldelse af buddet om fjendekærlighed, og en italesættelse af det der sker når vi bliver bange, nemlig at vi mangler ord og bliver stumme. Verset slutter med den meget billedrige og inkarnatioriske bøn om at Gud må lægge “den lille varme Jesus ind i deres hjerterum”. Det tredje vers er en bøn for “alle os i verden”. Her bliver natur og eksistens forbundet, når vi beder Gud om at stråle sit kæmpestore solskin ind i alle – også mig.

Store bededag

Der er flere salmemuligheder når man skal bygge en børnegudstjeneste op over temaet “Bøn”. Her vil vi blot pege på et par af dem:
Vil I arbejde med fadervor, findes der en enkel salme der hedder “Fadervor” med gentagelse af linjen “Helliget blive dit navn”, og her kan de mindste også kan være med.
I kan også bygge en enkelt liturgi op over de foldede hænder, og det som nogen kalder for femfingerbønnen. I mellem hver “fingerbøn” kan I synge “Kære Gud, tag min hånd” som er en lille meditativ salme, med en bøn om at Gud må passe på os. Ideen med fingerbønnen er at give børn en indføring i hvem man kan bede for, og en erfaring af at bøn er noget livsnært.
Man siger fx “Tommelfingeren er den finger som er tættest hjertet. Vi skal bede for dem der er tættest på os” Det kan være søskende, forældre, venner etc.
Så synger I “Kære Gud tag min hånd”
Derefter: “Den næste finger er vores pegefinger. Nu skal vi bede for dem der viser os vej og hjælper os”. Det kan være lærere i skolen eller voksne i børnehaven. Det kan være forældre eller andre voksne
Så synger I “Kære Gud tag min hånd”
og så fremdeles.
Langefingeren er den længste finger. Vi kan bede for de højeste. Dem der leder vores land. Fx statsministeren, dronningen og borgmesteren
Ringefingeren er den svageste finger. Vi kan bede for dem der er syge.
Lillefingeren er den mindste finger. Vi kan bede for alle børn.