Lad salmen gå igen! (v/ Mads Djernes)

Bag overskriften ligger der en anbefaling, der har rod i såvel praktiske erfaringer som pædagogiske overvejelser. Den kræver på forhånd, at man kan blive enige kolleger imellem samt at man er villig til at reservere en plads på salmenummertavlen – men i øvrigt har det for mig at se kun fordele for såvel ansatte som menighed.

Det drejer sig naturligvis om det fænomen, som man nogle steder kalder ’månedens salme’, men som lige så godt kunne hedde ’kirkeårstidens salme’ eller ’periodens salme’. Gennem det festlige halvår gives der naturlige inddelinger, mens der gennem trinitatistiden må arbejdes for at lave inddelinger på omtrent en håndfuld søndage. Advents-, helligtrekongers-, faste- og påsketiden er af passende varighed for at vælge en salme, der gentages ved hver af periodens søn- og helligdage. Og hvorfor så vælge at arbejde med en sådan gennemgående salmer, der skiftes ud med jævne mellemrum? Jo, det kan der give flere grunde til.

Kirkeårstidsmarkør

For det første kan salmen være med til at markere, at der overhovedet er noget, der hedder et kirkeår. Mange kirkegængere kender navnene på kirkeårstiderne, men er sig måske ikke bevidst, hvad der karakteriserer dem – og hvornår vi befinder os i dem. Årstidernes farver kendes typisk fra en eventuel messehagel, men ellers er der ikke meget, der symboliserer, at vi befinder os i den ene kirkeårstid frem for den anden.

Forskellig belysning

For det andet kan salmen i sig selv faktisk blive udvidet ved at blive sunget gennem en kirkeårstid. Mange salmers indhold har en tematisk bredde, der gør, at de kan belyses forskelligt af de omgivende tekstlæsninger, prædikener og salmer. Derfor vil de, ved at placeres på forskellige helligdage, får forskelligt lys på sig – og nye linjer vil fremhæves. Som følge heraf vil deres anvendelsesmulighed naturligvis blive demonstreret tydeligt.

Lettere indlæring

For det tredje – og her er vi henne i det pædagogiske – vil det naturligvis lette indlæringen af nyere salmer. Salmen vil ikke bare være på tavlen en enkelt gang, den vil faktisk blive gentaget op mod en håndfuld gange – og menigheden vil langsomt lære at synge med på den og gives muligheden for at opfatte mere af teksten. På denne måde får den pågældende salme en nærmest liturgisk karakter; den bliver altså til noget, som menigheden kan nikke genkendende til.

Repertoiret udvides

For det fjerde vil en salme, der synges i en periode, have mulighed for at indgå i et ’kernerepertoire’ – altså indgå i den række af salmer, som menigheden er særligt fortrolige med. For det er jo også salmer, som kirkegængerne vil kunne møde år efter år, og som med brugen vil blive mere og mere kendt. En væsentlig del af salmesangen er efter min erfaring også at være et genkendeligt fristed for såvel den enkelte kirkegænger som den samlede menighed: her er noget, som jeg kan være med til – og som vi alle i højeste grad er fælles om.

Eksempler

Typisk er det relativt korte salmer, der kan finde anvendelse mellem formessens to læsninger eller som udgangssalme. Blandt de ældre salmer, der kan anvendes påsketiden igennem, kan nævnes Krist stod op af døde og Som forårssolen morgenrød. Men hvorfor ikke anvende de nyeste salmer her? Mulighederne er naturligvis mange, men jeg vil her pege på Et kors af påskeliljer står, Påskemorgens solopgang, Uskyldig dømt og Påskeklokken kimer lydt.

I en tid, hvor man ofte drøfter, hvilke salmer, man egentlig kan regne for alment kendte, vil denne brug af bestemte salmer være et vigtigt redskab. At synge en salme gennem en kirkeårstid vil som nævn for såvel menighedens opfattelse af gudstjenesten samt en hjælp til at udvide salmerepertoiret. Beslut jer for at overveje dette og bruge tid på det kollegerne imellem!

Mads Djernes

Påskens salmer (v/ Morten Skovsted)

Denne klumme er oprindelig skrevet i 2018, men den er alligevel relevant, også i dette Corona-år, for man kan læse eller synge salmerne for sig selv derhjemme. Det er ikke lige så godt som at synge dem sammen i kirken, men det kan alligevel være smukt og udbytterigt.

Vi nærmer os årets største højtid, og et væld af fantastiske salmer står i kø for at blive sunget. Det er således ikke svært at vælge salmer i denne tid men svært at vælge dem fra. Udover alle de gode, gamle og indsungne salmer vil jeg i det følgende pege på en række nyere salmer, som kan supplere de gamle og sætte flere nye ord på påskens mange begivenheder og betydningslag.

Man kan naturligvis også besøge siden med Salmeforslag. Se dem her.

Palmesøndag

Til denne dag vil jeg pege på DDS 57 ’Herre, fordi du’ af Helge Severinsen. Salmen er smuk, også fordi skriftforlægget er smukt. Det drejer sig om den gamle Filiperhymne, Fil 2,5-11, der er epistel-læsning til denne dag i år. For mit vedkommende vælger jeg også salmen på grund af den smukke melodi af Börge Ring.
Salmen er oprindeligt af Olov Hartman og findes i adskillige oversættelser. Bemærk, at salmen er fyldigt behandlet i Holger Lissners artikel om hele fem, forskellige oversættelser af Hartmans oprindelige Kristussalme.
Læs artiklen her

Til evangelielæsningen og dagens tema i det hele taget passer DDS 172 ’Se, vi går op til Jerusalem‘. Salmen er af Helge Severinsen, og den aktualiserer på ligefrem vis dagens indhold ved at lade os følge ham til Jerusalem, så dagens begivenhed også finder sted her og nu. For nogen kan den udtalte offertanke (den objektive forsoningslære), ikke mindst i vers 3, måske være en sten i skoen.

Afslutningsvis kan man, som en slags ledetråd til langfredag, synge Lisbeth Smedegaard Andersens salme ’Hvilken morgen, grønne grene’ med sangbar melodi af Erling Lindgreen. Det er en salme, der på smuk og ildevarslende vis knytter palmesøndag til langfredag. Palmesøndag priste de ham i Jerusalem med et ’Hosianna’. Langfredag råbte de ’Korsfæst ham’. Palmesøndag er en festdag, men allerede i vers 1 er der både forår, grønne (palme)grene OG “en rovfugl på en hegnspæl / langs en vej til Golgata”. I sidste vers hænger en rovfugl i luften og peger på både langfredags gru men måske også videre, ud af byen måske på vejen til Emmaus og dermed ud i verden?

Skærtorsdag

Påskemåltidet skærtorsdag var noget særligt, også før nadverens indstiftelse. Måltidet var for jøderne en påmindelse om udfrielsen fra Egypten, og stadig den dag i dag indledes det jødiske påskemåltid med, at det yngste barn spørger familiens overhoved, som regel faderen:  ”Hvorfor er denne aften noget særligt?” Derefter genfortæller faderen begivenhederne fra fortiden og knytter dem til måltidets dele. Niels Johansens salme ’På vej mod Guds land’ knytter an ved den tradition, men fører den elegant videre ved at minde om, at der også skal fortælles om den nat, hvor Jesus blev forrådt, og om den dag – dagen i dag – hvor brødet brydes ved nadverens bord.

I forbindelse med denne dag, og nadvermåltidet også resten af året, kan man med god mening synge Holger Bierings ’To tusind år blev skjult i mørket’ med smukt flydende melodi af Willy Egmose. Salmens motiv er dels nadverens fællesskab med Gud men også dette, at kalken gik fra hånd til hånd som et ubrudt bånd og dermed i troen forbinder os også med hinanden, både de nulevende, de fortidige og de kommende slægter.

Langfredag

Langfredagsgudstjenesten er forskellig fra sted til sted: Nogle steder foretrækker man en liturgisk gudstjeneste – det vil sige en gudstjeneste uden prædiken og som regel også uden nadver – for at markere dagens særlige præg. Andre steder foretrækker præsten at prædike, fordi der er også – og ikke mindst – denne dag er meget at sige.

En uomgængelig salme for mig at se, er Hans Anker Jørgensens ’Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig‘, som er Salmebogens nummer 197. Jeg foretrækker så afgjort Merete Wendlers smukke melodi. Salmen er skrevet over Jesu korsord, der er en genklang af Salme 22 fra Det Gamle Testamente. Salmens røde tråd er solidariteten og fællesskabet mellem Jesus og verdens lidende, herunder mig selv, når det er mit liv, der gør ondt og får mig til at råbe ”Hvorfor?”. Salmen kulminerer i sidste vers med den erkendelse, at der i selve dette at have en at råbe sin nød og klage til er håb og nærvær.

Påskemorgen

Ikke mindst denne dag vil det for mange være svært at finde plads til nyere salmer, men da der som bekendt skal vælges hele seks eller syv salmer til en gudstjeneste, så bør det også være muligt at understrege evangeliets aktualitet i et nutidssprog. To nyere påskesalmer har fundet udbredelse , ikke mindst gennem salmebogstillægget ‘100 salmer’, hvor de begge er medtaget.

Holger Lissner har i 1993 skrevet påskesalmen, ’Det er påske, alting springer ud’, og den højskolesangkyndige vil hurtigt opdage slægtskabet med Benny Andersens ’Det er forår, og alting skæres ned’. Forbindelsen i ordvalg og metrum er ikke tilfældigt, for Lissner skrev oprindeligt salmen til netop denne sangs melodi. Lissner kunne imidlertid ikke få Povl Dissings stemme ud af sin påskesalme, og i 1995 skrev han en ny og ganske vellykket melodi til sin salme.

Salmen tager afsæt i forår, spirekraft og takkesang og bevæger sig over vores meget menneskelige tvivl på påskeunderets realitet (som Lissner bevidst vil give plads i salmen) frem til, at påsken dog giver os mod, så ”håbets puls kan banke i vort kød”.

En anden, efterhånden udbredt påskesalme, blev skrevet af Iben Krogsdal til en påskegudstjeneste i DR kirken i 2011. Den hedder ’Opstandelsen er lige her’, og budskabet ligger allerede i titlen: At den opstandelseskraft, der oprejste Jesus påskemorgen, stadig er at finde iblandt os. Opstandelsen er der, hvor en har mistet, der hvor en rejser sig efter sygdom og livslede, der hvor livet kommer igen og viser os, at livet altid vinder. Og endelig i sidste vers, der ”hvor vi kan give alt det liv tilbage / som nogen tog fra os på onde dage.”
Det er opstandelsens under, at der som påskemorgen kan vokse liv ud af død. Salmen kan også bruges 2. påskedag for at pege fra påskemorgen videre frem mod (og ind i) vor tid.

Salmen synges som regel på Jesper Gottliebs melodi, men visse steder foretrækker man Helene Blums mere solistiske melodi fra den oprindelige opførelse i DR kirken. Hør og se den her i Blums eget kor-arrangement med et langt, smukt crescendo, hvor menighedens fulde kor først sætter ind i de sidste to vers.

Anden påskedag

Anden påskedag har i år, ifølge første tekstrække, som prædikentekst den centrale beretning om disciplenes vandring til Emmaus (Lk 24, 13-35), hvor de møder den opstandne Jesus. Det vil derfor være noget nær uomgængeligt at synge Hans Anker Jørgensens ’Hvad er det at møde den opstandne mester i live igen?
Salmen er et langt svar på dette indledende spørgsmål, idet der ikke kun gives eet svar på spørgsmålet, for Herren har vist sig og viser sig på mange måder: For kvinderne ved graven (vers 2), for disciplene på Emmausvejen (vers 3), for Maria (vers 4), for Simon Peter (vers 5), for Saulus (vers 6), for Judas (i det formidable vers 7) og for disciplene pinsedag. På baggrund af alt dette kan Jesus (i vers 9) stå foran os alle og give os sin evige fred, så vi kan bryde ud i lovsang.
Salmen er intet mindre end et mesterværk og kom da også med i DDS i tolvte time og som den nyeste, skrevet som i år 2000.

Med denne buket af salmer, som kan bindes sammen med mange andre vidunderlige salmer, gamle som nye, er der ingen undskyldning for ikke synge af hjertet gennem den tilstundende påske.

Glædelig påske

Morten Skovsted

Opstandelse i børnehøjde

Der er flere bud på opstandelsessalmer for børn. Bente Graugaard Nielsen har skrevet “Forårssolen”, der egner sig til børn i skolealderen. Den knytter an ved årstiden, de spirende blomsterløg og påskeliljer. Blomster og den påskegule påskelilje er ledemotivet i denne salme, som udtryk for opstandelsens overskud. I sidste vers bliver Kristi opstandelse påskemorgen, fulgt af en opfordring til at plukke glædens blomster som en tak til livets Gud. Det er en elegant måde at  formidle opstandelsens spirekraft og gave.
“Jesus er opstået” kan de mindste være med til at synge. Der er et meget enkelt omkvæd, som alle kan være med på. Indholdet er enkelt og udtrykker opstandelsens glæde på en ligefrem måde. Det er Johannes Johansen der har skrevet tekst, og Lars Åke Lundberg, der har komponeret den meget iørefaldende melodi.

5. marts 2018: Den gode børnesalme

Martin Hornstrup redegør i artiklen “Den gode børnesalme” for kriterierne for en god børnesalme, og for hvordan børn både er forskellige og har meget til fælles. Artiklen indeholder eksempler på børnesalmer, som har vist sig at fungere godt. Nogle af salmerne er ekkosange eller har et fast omkvæd, som gør dem hurtige at lære. Andre fungerer godt, fordi de appellerer til de taktile sanser, og andre fordi de er så erfaringsnære. Martin Hornstrup opregner derpå nogle af de mange faldgruber, som man skal være opmærksom på, når man skriver til børn, samt peger på nogle temaer, hvor der stadig er brug for nye børnesalmer, f.eks. salmer til brug i krisesituationer.

Ide til påskegudstjeneste med børnehaven

Det er glædeligt, hvis børnehaven kommer over i kirken til påskegudstjeneste eller påskevandring, men det er ingen nem opgave at skulle formidle hele påskens drama til børn i børnehavealderen! Det er et langt narrativt forløb at skulle igennem både palmesøndag, skærtorsdag, langfredag og påskedag. Samtidig giver det heller ikke mening, i den sammenhæng kun at have fokus på en af påskens dage. Opgaven er altså at vi skal igennem det hele, og derfor har vi brug for greb der kan forenkle fortællingen, så børnene ikke drukner i detaljer og forklaringer.  “Påskesangleg” er en ide til hvordan man kan lave påsken som sangleg alá “Tornerose var et vakkert barn”.  Præsten eller en anden forsanger synger første linje og børnene stemmer i som ekko. På den måde kan børnene synge sig igennem fortællingen. Man kan opdele sangen og fortælle undervejs, eller man kan bruge den som en repetition.  Den kan bruges til at give børnene en fornemmelse for helhed og sammenhæng i påskens fortællinger, og så kan man lave enkelte mere udfoldede nedslag fx nadvermåltidet og fortællingen kvinderne ved graven.