27. februar 2018: 12 nye artikler OG Mariasalmer

I denne uge har vi lagt 12 nye artikler på artikelsiden:
Lisbeth Smedegaard Andersen: ’Maria i salmerne’ og ’Salmetanker’
Ingrid Ank: Er nye salmer grundtvigske?
Henning Toft Bro: Nye salmer – Guds gave til menigheden
Martin Hornstrup: Den gode børnesalme
Hans Anker Jørgensen: Hvornår blev jeg salmedigter?
Helga Kolby Kristiansen: Kampen for de nye salmer i Salmebogen
Inge Marstal: Babysalmesang
Leif Rasmussen: Forum for Rytme I Kirken (FRIK)
Bent Rosendal: Exit Satan – om oplysningstidens salmer
Erik Norman Svendsen: Den Danske Salmebog (2002)
Niels Thomsen: Vor Gud, han er så fast en borg – nydigtet og moddigtet

Læs mere på artikelsiden, hvor der nu ligger 42 artikler i alt.

Maria og mere Maria

Bemærk desuden, at der også er lagt en ny klumme op på forsiden om Maria, ikke mindst Lisbeth Smedegaard Andersens arbejde med Maria-skikkelsen, som bl.a. kom til udtryk med samlingen af Mariasalmer, ‘Mariasuiten’, for et par år siden. Denne samling er nu udsolgt, og derfor har vi lagt samlingens salmer i Salmedatabasen, som det fremgår af denne oversigt:

Mariasuiten i Salmedatabasen

Der er med andre ord nok at fordybe sig i, også den kommende tid.

Morten Skovsted

Maria i salmerne og Mariasuiten (v/ Morten Skovsted)

Salmebogen bugner ikke med Mariasalmer, og i de tre bebudelsessalmer, der er at vælge mellem (DDS 71-73), spiller Maria i de to en beskeden birolle, idet opmærksomheden hurtigt vendes mod Faderen, Sønnen og frelseshistorien. Det beskedne fokus på Maria i Salmebogen, selv på Maria bebudelsesdag, har sin naturlige årsag i reformationens opgør med Maria-dyrkelsen, men måske skulle man have beholdt lidt mere Maria?

Luther var optaget af Maria og Marias lovsang, Magnificat. Kingo skrev sin smukke ’Nu kom der bud fra englekor’ i 1689, hvor Marias kvindelighed og kropslighed fylder endnu mere, end i den af Grundtvig gendigtede udgave, som vi kender fra Salmebogen. Også Grundtvig tog Maria alvorligt, og selv om han flere gange på Mariæ bebudelsesdag følte trang til at understrege, at han jo ikke var papist, så kunne han alligevel kalde det ”i sandhed opbyggeligt at betragte den hjærtelig troende Marie […] som det virkelige forbillede på Troen, som vor aandelige Moder, naar vi kun ikke glemmer, det er et billede…”

Selvom Maria stadig er med i de gamle Maria-salmer, der efter reformationen blev omskrevet, både kirkeligt (En rose så jeg skyde og Maria hun var en jomfru ren) og folkeligt (En yndig og frydefuld sommertid), så har hun med tiden stort set mistet sin betydning. Hun er forsvundet fra altre, billedkunst, salmer, klostre og kirkeåret, hvor hun i dag kun har den tilstundende søndag tilbage.

Der er imidlertid mere at sige og synge om Maria. I hvert fald ifølge Lisbeth Smedegaard Andersen, som i mange år har været optaget af Maria, både i kunsten og i salmerne. I 2009 udgav hun den smukke bog ’ Guds moder og himlens veninde’ om Mariabilledets historie, og i sin store salmesamling ’I tid og evighed’ fra 2014 har hun benyttet lejligheden til at samle hele 10 salmer (hvoraf størstedelen er skrevet i 2014) i et afsnit med overskriften ’Marias liv’.

I 2015 har sognepræst emeritus Jens Bruun, der også har stor interesse og indsigt i middelalderlig kirkekunst samlet disse Mariasalmer i en lille udgivelse ’Mariasuiten’ med tilhørende illustrationer fra danske altertavler. I denne sidste udgivelse er tilføjet en langfredagssalme med titlen ’Stabat Mater (Langfredags mørke)’, og ’Mariasuiten’ udgør dermed en samlet fortælling, der understreger, at Marias rolle og betydning også rækker ud over bebudelsesdagen.
Samlingen indledes med bebudelsessalmen ’Maria snart er det forår’, hvor Lisbeth Smedegaard Andersen øser af sin kunsthistoriske indsigt og især i vers 1 henviser til en lang række traditionelle Mariasymboler og indlejrer dem i en dansk sammenhæng. Bebudelsen finder i kirkekunsten som regel sted i en lille, lukket have. Der er ofte lukkede krukker på billederne, som skal symbolisere jomfruelighed, og hvide liljer er på samme måde et uskyldssymbol. Man ser ofte fugle afbildet, der bygger rede, hvilket symboliserer den nye begyndelse. Alle disse motiver findes i nærværende salme, men på en sådan måde at de også minder om en dansk forårshave. Mens vers to og tre så at sige fastfryser det øjeblik, hvor Maria tøver og gør indsigelser, så har Maria i vers fire taget sit kald på sig, og foråret bliver ’brusende hvidt’. Nu er den mellemøstlige eller renæssanceprægede have endegyldigt blevet til en dansk forårshave med gult stakit og solsort. Nu er inkarnationen blevet virkelighed, også lige her hos os.
De resterende salmer i ’Mariasuiten’ omhandler bl.a. Marias lovsang, besøget hos Elisabeth, julenat, Jesus i templet og den apokalyptisk smukke ’Langfredags mørke ruger over jord’. Dertil  en påskesalme og et vers om Marias død, endnu et kendt motiv i den ikke-lutherske kirkekunst.

‘Mariasuiten’ er udsolgt i 2 oplag, men vi lagde i 2018 salmerne i Salmedatabasen, og du kan se en samlet oversigt over salmerne herunder med links til tekst og node. Du kan også læse den fine artikel om Maria på artikelsiden af netop Lisbeth Smedegaard Andersen.
Der er således nok at kaste sig over for at finde inspiration, så måske vi i år skulle vove at synge endnu flere, også nye Mariasalmer på Marias dag.

Morten Skovsted

Mariasuiten i Salmedatabasen

 

Et lille-bitte-bitte-frø

Mens vi venter på forår, påske og opstandelse, kan vi tale med børnene om fastetidens venten og mørke. En håndgribelig og forunderlig måde at gøre det på, er ved, sammen med børnene, at undres over Guds skaberkraft i det lille frø der bliver lagt i jorden. Det bliver lagt i jorden som et dødt korn, og spire frem og bliver levende som en blomst. Det er værd at vente på! Syng Geir Hegerstrøms vidunderlige lille perle “Lille-bitte frø” der handler om at det største er i det mindste. Der er mange gentagelser og fagter, så de helt små kan være med.

Hvordan bliver man oprettet som bruger?

Hvad enten man skal oprette en privat bruger eller en sogneprofil, begynder man på denne underside.

Man udfylder de respektive felter, accepterer ‘Vilkår og betingelser’, og derefter indledes en 14-dages prøveperiode.

Hvis man vil tegne abonnement i eller efter prøveperioden, sker det under ‘Min side’, hvor man kan klikke på ‘Abonnement’ og vælge, om man vil betale med kort eller faktura/bankoverførsel.

Hvis man har oprettet en sognebruger, har man mulighed for at oprette en række selvstændige brugere, der således knyttes til sognets abonnement. Vær opmærksom på, at det er den mailadresse, der er brugt ved oprettelse af sognebrugeren, der har ansvaret herfor.
Små sogne kan oprette 3 brugere, mellemsogne 5 brugere og store sogne 10. Man kan oprette brugere til f.eks. præst1, præst2, organist, kirkesanger etc. Hvis vedkommende allerede er bruger, får de besked om, at deres bruger nu er tilknyttet et givent sogn. Hvis de ikke er brugere, får de en mail om, at de nu er oprettede som brugere.
Det er klogt at sørge for, at de oprettede brugere får besked om, hvad det er de er oprettede til, og hvad det alt sammen kan bruges til.

BEMÆRK, at en række sogne har gratis adgang til Salmedatabasen i 2018.

Det gælder de 177 sogne, der i 2015 støttede etableringen af Salmedatabasen. Disse sogne har gratis adgang i 2018. Se en liste over sognene her.
Seks stiftsråd har desuden støttet etableringen af børnesalmesiden, hvorfor sogne fra disse stifter i 2018 har gratis adgang til børnesalmedelen. Denne mulighed gælder sogne fra Aalborg, Aarhus, Viborg, Haderslev, Roskilde og Helsingør stifter.
Hvis man ønsker et sådan fri-abonnement, skal man – efter oprettelse af sognet – sende en mail til mail@syngnyt.dk og bede om at få den gratis adgang aktiveret.

Er der yderligere spørgsmål, bedes disse rettet til support@salmedatabasen.dk

 

10. februar 2018: Kommentarfeltet udvider sig

Den seneste tid er salmernes tekstkommentarfelt blevet tilføjet henvisninger til litteratur, der kommenterer salmerne. Det drejer sig om mange forskellige udgivelser – lige fra nogle i mere anekdotisk form til videnskabelige afhandlinger. På den måde kan den interesserede hurtigt orientere sig i, hvor man kan finde yderligere oplysninger om salmen.

Tre standardudgivelser på området er ikke medtaget, eftersom de kommenterer alle salmer i den autoriserede salmebog samt for først- og sidstnævntes vedkommende indeholder biografier over salmedigterne samt en fyldig salme(bogs)historie. Det drejer sig for det første om Anders Mallings Dansk Salmehistorie i syv bind, der blev udgivet mellem 1962 og 1978, og som blandt andet redegør for den enkelte salmes redaktionshistorie. Dernæst er det Helge Dahns Salmehåndbogen, der blev udgivet i 1968 og revideret i 1984, som relativt kort kommenterer hver salme. Disse udgivelser relaterer sig naturligvis til Den Danske Salmebog 1953. Endelig udgav Jørgen Kjærgaard umiddelbart efter autorisationen af Den Danske Salmebog 2003 Salmehåndbog I-II, som kort redegør for den enkelte salmes historik, derefter bringer en ordforklaring og til sidst i overskuelig form kommenterer salmens indhold.

Rækken af henvisninger vil med tiden naturligvis blive længere, men allerede nu er der henvist til en række udgivelser, der kommenterer forfatternes eget udvalg af salmer fra DDS03. Det drejer sig om bøger af Erik Norman Svendsen, Johannes Møllehave og Mogens Hansen. Endvidere er gennem de senere år udgivet større og mindre værker om salmedigterne Kingo og Brorson, som inddrager deres salmer og sætter dem ind i en større kontekst. Erik A. Nielsen har beskæftiget sig med begge og Steffen Arndal har beskæftiget sig med sidstnævnte på et akademisk niveau, mens andre har skrevet mindre og mere lettilgængelige bøger. En række forfattere har beskæftiget sig med Grundtvig og hans salmer, deriblandt Svend Bjerg og Søren Holst, der har udarbejdet en parallel kommentar over hans gendigtninge af Davidssalmerne og deres bibelske forlæg. En række forfattere, litterater og teologer udgav for nogle år siden små bøger på Tårnborgs forlag, der – illustreret af en række kunstnere – tog udgangspunkt i en række af dansk salmehistories vægtigste salmer. Endelig er der naturligvis også henvist til den litteratur, der har sat sig for at kommentere de sidste halve århundredes salmer; især denne forventes naturligvis forøget i de kommende år.

Snart vil en række melodikommentarer også blive tilføjet; de er ikke så mange som tekstkommentarerne, men fortjener også at blive trukket frem, ikke mindst fordi der også i disse år sker en udvikling i de melodier, der skrives til salmeteksterne.

Mads Djernes

Fastelavn og den blinde tigger

Flere steder holder man fastelavnssøndag familiegudstjeneste på højmessens plads. Børnene kommer udklædte og glæder sig nok mest til efterfølgende at skulle slå katten af tønden! Det er en teologisk og pædagogisk udfordring at tilrettelægge en familiegudstjeneste til fastelavn, som både tager søndagens tekst alvorligt og imødekommer børnenes (og de voksnes) forventninger om en italesættelse af den folkelige udgave af fastelavn med udklædning og tøndeslagning. Kirsten Johanne Vase har forsøgt at temasætte både den blinde tigger og fastelavnsfestens traditioner i “Fastelavnssalme“.  Den er nem at bruge, fordi den er skrevet på ABC-melodien som vi alle sammen umiddelbart kan synge med på.

Salmer med fagter

Nu er denne side ved at tage form, og vi har lagt flere salmer op med fagter. Se feks..”I Guds hus” der er en salme der egner sig fx i begyndelsen af en gudstjeneste. Den handler om at Guds hus er så stort og skævt at der er plads til os, uanset hvilket humør vi er i.
En anden af de salmer der er blevet lagt fagter ud til, er “Må Gud velsigne dig” den er egnet som sidste salme. Umiddelbart i forlængelse af Velsignelsen.

1. februar 2018: Forum for Børnesalmer

De fleste præster og organister, vil have oplevet at det er en udfordring med salmer til de børnegudstjenester, hvor der er mange børn i førskolealderen.
Menighedens salmesang er en bærende del af en luthersk gudstjeneste, og det skal også gerne komme til udtryk i en børnegudstjeneste. Men det er ikke så enkelt. Det er svært at finde gode salmer til en børnegudstjeneste.

Vi har den beskedne ambition med denne side, at bidrage til at kvalificere de salmer vi synger med børn. Vi har forsøgt at være grundige i vores researche af hvad der findes. Når vi har bedømt om en salme skulle med, har vi set på bl.a.  teologi, sprog og melodi. Vi har set på, om der er nogle billeder eller en poesi i salmerne, som taler ind i et barnehjerte, som overrasker, giver noget, udfolder tro og liv, tager afsæt i barnets erfaringer og horisont. Teologien skal være enkel, men det skal også gerne være sådan, at den kristendom vi synger med børn kan holde til et helt liv.

Her i løbet af februar vil der blive lagt i alt ca. 150 salmer ud. Det vil være kendt stof for nogle, men nyt for andre. I løbet af foråret vil de blive suppleret af en bunke helt nyskrevne salmer! Vi hører gerne fra jer, også hvis I har ideer til salmer, I synes der mangler – eller gerne vil bidrage med!

Bedste hilsner
Forum for Børnesalmer
Hans Boas, Ingrid Bartholin, Lena Kjems, Martin L. Hornstrup, Berit Hougaard Pedersen og Hanne Jul Jakobsen