24. januar 2018: Så er der salmevælgere til resten af 2018

På Salmedatabasen kan man finde 2-3 forskellige bud på salmer til hver enkelt søn- og helligdag. Salmeforslagene lægges op fortløbende, og der er forslag fra Holger Lissner hver uge, fra Morten Skovsted de fleste uger og hver uge også et bud fra skiftende salmevælgerpar, bestående af en præst og en organist.
I 2018 er planen nu lagt med følgende gæstesalmevælgere:

  • Januar: Ole Bjerglund Thomsen og Peter Arendt, Haslev
  • Februar: Lone Vesterdal og Camilla Svanberg, Vamdrup
  • Marts: Christiane Gammeltoft-Hansen og Lars Sardemann, Lindevangskirken
  • April: Karen Togsverd og Charlotte Schiøtz, Skæring kirke
  • Maj: Eva Jerg og Hans Esbjerg, Christianskirken i Fredericia
  • Juni: Thomas Felter og Lars-Peder Nyrup Bøgh, Vesterbølle kirke
  • Juli: Peter Nejsum og Bente Toftegaard, Brønshøj kirke
  • August: Kirsten Münster og Thomas Berg-Juul, Haderslev domkirke
  • September: Tine Illum og Sørens Andresen, Sdr. Bjert
  • Oktober: Ulla Salicath og John Frandsen, Stavnsholtskirken, Farum
  • November: Signe Inge von Oettingen og Birgitte Ebert, Ribe domkirke
  • December: Rasmus Nøjgaard og Martin Petersen, Sankt Jakobs kirke, København

Følg med på http://www.salmedatabasen.dk/salmeforslag og få masser af inspiration til salmebrug i kirke eller hjem.

Morten Skovsted

Børn og velsignelse

Kirkerum er forskellige, og har både forskellige muligheder og begrænsninger, men det vil i de fleste kirker være muligt at samle børn og voksne omkring  velsignelsen. Det kan være I kan stå i en rundkreds omkring flyglet, eller et andet sted. Det kan også være I har mulighed for at holde hinanden i hænderne.

Præsten løfter armene og lyser velsignelsen, og børnene løfter ligeledes armene og slår korsets tegn sammen med præsten. Bag efter synges “Må Gud velsigne dig”.  Det er en fin lille salme, som er nem at lære og som har en meditativ tone, der egner sig godt til at slutte på. Man kan nøjes med at synge dette ene vers, eller man kan synge de sidste to vers også, som en udfoldelse af at velsignelsen betyder at vi er i Guds varetægt og får del i hans fred.

 

Gud som den der er både nær og fjern

Bente Graugaard Esmarch har begået en lille salme formet som en bøn: “Kære Gud, jeg syn´s det er så svært” . Den sætter ord på barnets første abstrakte tanker om Gud, som den der både er nær og fjern.
Hvordan kan Gud høre vores bønner, når vi ikke kan se ham? Det ville være meget lettere, hvis han var lige ved siden af, så vi kunne se ham og røre ved ham. Vers 2-3 filosoferer over om Gud måske er ligesom solen, der både er bag ved skyerne og den som skinner overalt. Den som er både fjern i universet, og usynligt nær som solens stråler hos os i skolen og når vi er derhjemme.
Salmen kan fungere som en udfoldelse af Salme 8 i Det gamle Testamente, “Hvad er da et menneske, at du husker på det?”. Den kan også bruges i forbindelse med et tema om bøn.

De smukke vintersalmer (af Morten Skovsted)

Det er mørkt, og foråret synes langt forude. Men vi ved, at det kommer, og mens vi venter, er der heldigvis en række smukke salmer, som kan oplyse vores gudstjenester og vores liv.

I Den Danske Salmebog fylder vinteren forbløffende lidt, i hvert fald den del af vinteren der ligger efter nytår. Vi har et væld af skønne advents- og julesalmer og såmænd også en håndfuld til nytår, som i DDS rundes af med Ole Sarvigs ‘Som året går‘ (DDS 720). Men så er der pludselig et gevaldigt spring i tid frem til DDS 721, ‘Frydeligt med jubelkor‘. Så indtil vårens komme meldes af fuglesang, må vi ty til de nyere salmer (eller Højskolesangbogen, hvor vi kan synge om sneen, hvis den kommer: ‘Det er hvidt herude’, ‘sneflokke kommer vrimlende’ eller ‘Der er ingenting i verden så stille som sne’ eller om ‘Liden sol’ når vi kommer til februar).

Hvis vi vender os mod de nye salmer, fylder årstiderne en del, og jeg vil pege på to af disse salmer, som det for mig er en glæde at kunne vende tilbage til år efter år.

En af de smukkeste (og blandt de bedst bedømte salmer i Salmedatabasen) er Lisbeth Smedegaard Andersens ‘Det var så forunderlig klart i nat‘.

Denne vinter- og adventssalme er oprindeligt udgivet i ‘Tredjedagens lyse rum’ (2001), og Lisbeth Smedegaard Andersen skriver selv om salmen: ”Da salmen blev skrevet, var der ikke mange årstidssalmer i salmebogen, og ganske særligt syntes jeg, at der manglede nogle vintersalmer. Vinteren er som bekendt lang i Danmark. Samtidig ville jeg gerne skrive en lidt fortællende salme, der kunne spænde fra skabelse til fuldendelse og derved også være en salme om Guds historie med mennesker helt fra den første skabelse, hvor morgenstjernerne sang, hen over det nye, der skete først med bebudelsen og Jesu fødsel og derefter med påsken. Ideen med at lægge det lille ”omkvæd” fra Jobs bog ind midt i verset fik jeg fra Grundtvig, der havde brugt det i en påskeprædiken, og jeg synes, det skaber fremdrift i salmen”.

Citatet fra Jobs bog (Job 38,7) er en del af den tale, Gud holder for Job, hvor Gud beskriver skaberværkets storhed og skønhed og polemisk spørger: ”Hvor var du, da jeg skabte alt dette?”. Morgenstjernerne nævnes i Guds tale som jublende vidner til skabelsen, og den rolle får de også i salmen: de lovsynger, at Gud altid er så meget større end os, og at han igen og igen, i vinteren og i skabelsens historie formår at drage lys og nye undere frem fra mørket og sågar fra intet.

Det lille citat om morgenstjernerne bliver indledning til en slags omkvæd, der ikke er enslydende gennem de forskellige vers, men alligevel har karakter af et gentaget omkvæd, understøttet af et skift fra dur til mol. Morgenstjernernes sang bliver således den røde tråd gennem salmen, og de markerer ofte et stemningsskift midt i verset: i vers 1 fra det dystre billede af vinteren, der rugede i sorte træer til dagen, der begynder og børn, der leger. I vers 2 fra havets dyb og den store nat til vandenes brusen, der forstummer. I vers 3 fra bebudelse til lovsang og fødsel. Og så videre.

Salmen som helhed danner en ring fra den mørke nat, som netop er overstået, over skabelse, bebudelse, julenat, påske og pinse, til det, at Han også nu lever i os med ord og med ånd lige indtil tidernes ende. Dermed er det i sandhed lykkedes Lisbeth Smedegaard Andersen at skabe den spændvidde, hun tilstræbte.

Salmen er et eksempel på, hvordan mange nyere salmer implicit og stilfærdigt bygger videre på det overleverede, både Bibelen og de gamle salmer: I fjerde vers’ sidste linjer får vi med formuleringen ”og hjertet skal slå i mit bryst af fryd som småbitte fødder, der sparker” en fin beskrivelse af den åndelige undfangelse, som Kingo taler om i DDS 71,5, og i vers 5 er der i linje tre en henvisning til Filipperbrevshymnen (Fil 2,5ff).

Lisbeth Smedegaard Andersen er en af de mest betydelige, nyere salmedigtere, der med et stærkt sanseligt og smukt billedsprog gør verden større med iagttagelser, indsigter, spørgen og undren, mens hun øser af en fortrolig omgang med det bibelske stof samt metaforer og symboler fra kunsthistorien. Der er i Smedegaard Andersens salmer en særligt funderende og mystisk grundstemning, som ses tydeligt i salmer som ‘Bagest i haven’, men også i en salme som ‘Slentrer i regnklare parker’.

Dertil formår salmerne også at knytte erfaring og forundring til åbenbaring og evangelium. I tre andre (forårs)salmer af Smedegaard Andersen: ‘Maria, snart er det forår’ (som også er en bebudelsessalme), ‘Det sused af vinger i luften i nat’, samt ‘Når æbletræets hvide gren’, er der et anslag med udgangspunkt i naturen, og fra dette anslag løftes blikket, så menneskeliv og kristendom flettes sammen, som også Grundtvig gjorde det så mesterligt.

En anden smuk vintersalme henviser pudsigt nok også til Job 38, nemlig Inge Hertz Aarestrups ’Når vinterstorme hærger´, som oprindeligt er udgivet i ‘Lysets Utålmodighed’ (2011) og skrevet til 4. søndag efter helligtrekonger, hvor den gammeltestamentlige tekst er Job 38,1-11, som også er omtalt ovenfor. Salmen kan bruges i hele den lange vintertid, til begravelser og i konfirmandundervisningen, hvor salmen kan danne udgangspunkt for samtaler om forholdet mellem lys og mørke i livet.

Inge Hertz Aarestrup skriver selv følgende om salmen: ”Vi oplever alle tab og sorg. Ingen går fri. Lidelse og død er menneskets grundvilkår. Helt fra tidernes begyndelse har mennesket råbt mod himlen: Hvorfor? Hvad har jeg gjort? Hvor kom det onde fra, når Gud er god? Jobs bog rejser spørgsmålene. Men svaret på lidelsen får vi ikke. I stedet flyttes fokus: Se op! Se Guds storværk! Hans væsen er så helligt, så mægtigt at du ikke kan rumme det. Hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn at du tager dig af det? Jesu fødsel er Guds svar til os. Han går selv ind i vort menneskeliv med al den glæde, sorg og rådvildhed det rummer. Midt i mulmet tændes en gnist af håb. Elskede menneskebarn. Jeg er hos dig i mørket. Jeg bærer dig i livet og i døden”.

Inge Hertz Aarestrup kobler erfaringsnært vinterens mørke med det mørke, der kan møde os i livet. Vi ser for os en voldsom vinterstorm, der kan vælte mægtige træer med rod, og vi mærker, som vi gør, når vi mister vore kære, at vi i denne situation intet kan stille op. Her er vi afmægtige og overladt til kræfter, der er større end os. Fra denne afmægtige position kan vi som Job og så mange andre, der har oplevet at miste, råbe vores ”hvorfor?” til himlen.

I vers 2 lyder det, at Gud nok hører vores bønner, men at han ikke giver svar. Også dette kan ligne en barsk, menneskelig erfaring, men tavsheden er kun tilsyneladende – for i den sidste del af samme vers stiller Gud et spørgsmål: ”Fortæl mig, hvor du var, da jord og himmel skabtes?” og med denne reference til Job 38, som udfoldes smukt i vers 3, kan Gud alligevel sætte tingene på plads for det afmægtige menneske. Gud er nemlig den mægtige skaber, og Han er også den, der kan rejse vore døde af gravens mørke (vers 4), og derfor kan de sidste fire linjer i vers 4 knytte an ved den vinterstorm, som blev introduceret allerede i salmens første linje, og Gud kan trøsterigt forsikre, at Han står i orkanen og lyser for min fod, ikke mindst når alt synes håbløst.

Sådan lyser Gud for vores fod, både i denne vinter og altid.

Godt nytår!

Morten Skovsted

 

2. januar 2018: Ny klumme og nye melodi-indspilninger

Vi har travlt i disse dage. I forbindelse med indførelse af abonnement er der naturligvis mange spørgsmål, og vi vil gerne besvare dem med det samme. I dag er der også lagt en ny salmeklumme op om et par smukke vintersalmer, og vi er i fuld gang med at lægge hele 64 nye lydindspilninger ind, som organist Charlotte Schiøtz har arbejdet med de sidste uger ved Hindsberg-flygelet. Andre steder arbejdes der med at færdiggøre noder.
Børnesalmerne er vi også i fuld gang med: Vi er ved at have indhentet alle de nødvendige rettigheder, og vi regner stadig med at salmerne lægges ud i løbet af januar, så vi kan præsentere en rigtig stor bunke børnesalmer i februar måned.
Har I spørgsmål til noget eller ris, ros og ikke mindst forslag til forbedringer, så hører vi gerne fra jer.
Morten Skovsted, Salmedatabasen

Hvad er forskellen på en privat brugere og et sogneabonnement?

Der er forskellige måder at bruge Salmedatabasen på, ikke mindst afhængigt af, om man bruger Salmedatabasen som privat bruger eller som del af et sogn.
Private brugere
En stor del af brugerne er private brugere, der er salmeinteresserede og gerne vil lytte til salmer, læse salmer eller om salmer og på måde fordybe sig i salmestoffet.
Vi har også kirkesangere og andre halvprofessionelle, der benytter Salmedatabasen som private brugere, og det er der ingen problemer i.  Blot skal man være opmærksom på, at det ikke er tilladt at dele eller mangfoldiggøre tekster og noder, f.eks. til brug ved gudstjenester, medmindre man er oprettet som sogn og har aftale med CopyDan.

Sogneabonnement
Hvis man opretter sig som sogn, får man mulighed for at bruge salmerne i gudstjenesten (under ovennævnte forudsætning), ligesom man kan oprette selvstændige brugere, f.eks. præst, organist, kirkesanger m.v. I nogle sogne har man også valgt at oprette og uddele brugeradgang til frivillige, sognebørn o.l.
Små sogne kan oprette 3 selvstændige brugere, mellemstore sogne op til 5 og store sogne op til 10.
Vi arbejder på at skabe mulighed for indbyrdes kommunikation mellem oprettede sognebrugere, så man f.eks. kan henvise til salmer, melodier o.l. indenfor et sogn.