Udsigt fra troens gren

lonev Udsigt fra troens gren
– salmer som nøgternt og opbyggeligt følgeskab i sorg
af Lone Vesterdal
Sognepræst Lone Vesterdal, der har en MA i sjælesorg, viser i sin artikel, hvordan salmer med deres kombination af billedsprog og dogmatik kan åbne en udsigt, som vi ikke kan åbne af os selv.
Vesterdal inddrager ikke blot eksempler fra salmer (Hostrup, Grundtvig, Lissner), men også fra billedkunsten (Giovanni Bellini, Ellen Hofman-Bang, Alberto Giacometti).
Med eksempler fra nutidige forfatteres beskrivelse af tabsoplevelser (Esben Kjær, Naja Marie Aidt, Josefine Klougart) viser hun behovet for et sprog, der er realistisk og samtidig har plads for håb.
Artiklen rundes af med et vue over de seneste 100 års sjælesorg med dens fortrin og mangler. På den baggrund fremhæver Lone Vesterdal behovet for en sjælesorgslære, hvor der er plads for både billedkunsten og salmernes sproglige billeder som sjælesørgerisk indgang til håb i dag.
Download artiklen her:
Udsigten fra troens gren

17. august 2017: Salmedatabasen er gratis af bruge resten af 2017

Det var oprindeligt tanken, at der fra 1. september 2017 skulle betales abonnement for at få fuld adgang til alle Salmedatabasens muligheder.

Vi har nu besluttet, at forlænge den gratis testperiode frem til 1. januar 2018. Salmer er der sådan set nok af, men vi vil gerne have mere tid til at gennemteste de mange funktioner sammen med jer. Blandt andet ønsker vi at forfine og forbedre søgemuligheder for brugerne, og vi modtager meget gerne forslag, ris og ros fra jer, der allerede nu bruger Salmedatabasen.

Desuden har vi netop lanceret salmevalgs-delen, som vi også gerne vil give vores brugere lejlighed til at lære at kende, og endelig vil vi i løbet af efteråret lancere en ny underside med børnesalmer. En arbejdsgruppe har gennem mange måneder arbejdet for at finde frem til de bedste børnesalmer, og de har bedt en række salmedigtere om at bidrage med endnu flere.

Vi håber at I fortsat vil få glæde af Salmedatabasen.

Morten Skovsted, Syng Nyt

8. august 2017: Så er der salmeforslag til hver søndag

Vi er nu blevet klar til at lancere vores nye feature: Salmevalg, som du finder i menuen herover eller ved at klikke her.

I august måned er det sognepræst Martin Rønkilde og organist Hedvig Dobias, begge fra Kolding, der har stået for salmevalg til 8., 9, 10 og 11. søndag efter trinitatis.
I september er det Julie Birgitte Damlund og Rasmus Anthonisen, Taksigelseskirken & Lundehus Kirke, der står for salmevalget.

Holger Lissner har også lavet salmeforslag til begge tekstrækker, som vil blive offentliggjort på Syng Nyts hjemmeside i løbet af efteråret 2017. Fra dette har vi valgt et par salmer til hver søndag, men et komplet salmevalg til hver søndag er der endnu ikke fra Lissners hånd. Vi arbejder på sagen.

Endelig vil Syng Nyts bagmand, sognepræst Morten Skovsted, løbende stå for endnu en række salmevalgsforslag til begge tekstrækker.

Allerede nu kan du finde salmevalg til de næste par søndage, og vi lægger hele tiden nye salmevalg op.

Vi håber, at denne facilitet kan blive en hjælp og inspiration for mange.

Så er det høsttid (af Morten Skovsted)

Høsten er efterhånden spredt ud over både juli, august og september, så vi kan over en længere periode glæde os over at synge de elskede gamle høstsalmer. Men vi kan også indføre en ny eller to.

Høstsalmerne er repræsenteret i Salmebogen med mægtige salmer som ‘Du gav mig, o Herre, en lod af din jord’ (DDS 728), Nu falmer skoven trindt om land’ (DDS 729) og ‘Vi pløjed og vi så’de’ (DDS 730), og derfor kunne man nemt forledes til at tro, at det var vanskeligt – om ikke umuligt – at skrive nye høstsalmer. Lige så stærke de gode, gamle høstsalmer er, lige så tydeligt er det imidlertid, at de er skrevet i en tid, der ikke er vores: De gamle høstsalmer er skrevet i en homogen, før-teknologisk landbokultur, som de færreste af os kan kende endsige lever i nu. Der er løbende blevet skrevet moderne landbrugs- og høstsalmer, f.eks. den morsomme ‘Jeg ejer både mark og eng’ af Jens Smærup Sørensen, der står i Højskolesangbogen (nr. 129) og senest udskrev ‘Landbrugets Kulturfond’ i 2015 en konkurrence om at skrive en ny landbrugssang.

Mens de færreste i vor tid høster, og mange børn ikke har det fjerneste kendskab til, hvor korn og brød kommer fra, så er det fortsat en fast tradition i de fleste kirker (i hvert fald uden for de store byer) at holde høstgudstjenester. Også derfor indeholder ‘100 salmer’ hele to høstsalmer. Den første, ‘Fra vest slår blæsten ind‘, er skrevet af Lisbeth Smedegaard Andersen i 2013 i forbindelse med en høstfest i Rakkeby i Vendsyssel. Den er første gang udgivet i ‘Syng Nyt-hæftet’ (2014), siden i ‘I tid og evighed’ (2014), derefter medtaget i ‘100 salmer’ (2014) og nu også optaget i Salmedatabasen.

Salmen omfatter både Vestjyllands læhegn, byg og hvede samt byens kælderskakter, hvor det våde, visne løv gemmer sig og rådner bort. Spørgsmålet er så, om dette forsøg på at favne bredt virker, eller om identifikationen for storbymennesket eller kirkegængere i landets frodige, grønne og østdanske egne er hægtet af, når der indledes med omtalen af lave, vestjyske fyrrehegn? Det samme principielle spørgsmål kan stilles til f.eks. vielsessalmen, ‘Med favnen fuld af kærlighed’ (nummer 844 i ‘100 salmer’. Den er under bedømmelse i Salmedatabasen og kan derfor snart ses her). I den salme er det i vers 6 ret tydeligt, at den er skrevet med tankerne på Lindevangskirken, hvor lindetræerne ganske rigtigt møder én uden for kirken. Spørgsmålet om identifikation er vigtigt i salmerne, både gamle og nye, da man altid vil tilstræbe, at menigheden kan være et oprigtigt, syngende ‘vi’.

I nærværende salme kan man dog sige, at der kompenseres for den mulige eksklusion ved, at der i det følgende flere gange tales inkluderende og inddragende (se nedenfor).

Høstsalmen har den kendte takketone, når ‘vores lovsang’ fylder himmelrummet, men den har også en underliggende tone af vemod og afsked, som det kendes fra andre høstsalmer, ikke mindst ‘Nu falmer skoven trindt om land’. Denne dysterhed findes allerede i første vers, hvor de lave hegn danser skyggedans med mørkets magter, men også i feriedage der er brugt, sommer der brænder ned, og græs der visner. Eftertænksomheden og vemodet er tilsigtet fra Lisbeth Smedegaard Andersens side, og hun påpeger selv, hvordan Erik Sommers melodi understreger denne stemning.

Et andet væsentligt element i salmen er den måde, hvorpå salmen inddrager alle mennesker – både dem, der har meget at takke for, dem, ”som året bragte mere sorg end glæde” samt dem, for hvem fremtiden er en ”ligning med en hel del ubekendte”. Alle disse mennesker – og os med dem – ses dermed som små dele af et stort skaberværk, hvor forgængelighed og usikkerhed er et fælles eksistensvilkår. Til os alle lyder det ”Frygt ikke”, som igen og igen er engles ord til mennesker i Det Nye Testamente, og som gør, at vi kan lade vores vinterhjerter leve i Guds hænder.

Salmedigteren skriver selv om salmen: ”Da Danmark var et landbrugsland, var det naturligt at holde høstgudstjeneste og takke for høsten, men jeg tror, at når høstgudstjenester stadig er en naturlig del af vores kirkeår og tradition, så skyldes det, at vi har brug for engang imellem særligt at lægge vægten på taknemmeligheden over menneskelivet som helhed. Derfor er salmen en efterårs- og høstsalme, hvor jeg prøver at udvide perspektivet lidt fra høsten til taknemmeligheden over, at Gud ikke alene giver sol og væde, men også er hos os, når vi sørger og frygter for fremtiden”.

Morten Skovsted