27. april 2017: Medvind og velvilje

Det er en fest at lave Salmedatabase, når man møder så stor velvilje hele vejen rundt.

Vi er stadig i den utroligt privilegerede situation, at ikke en eneste salmedigter, komponist eller rettighedshaver har sagt nej til at være en del af Salmedatabasen.

Vi lever af mange menneskers ildhu og indsats, dels de mange redaktører, skribenter og medudviklere, men først og fremmest de salmedigtere og komponister, der stiller deres værker til rådighed.

Dertil kommer naturligvis de arvinger, hvis forfædre har bidraget til salmeskatten. For nogle måneder siden fik vi tilladelse til at optage Johannes Johansens salmer. I sidste måned fik vi tilladelse til at bruge Ole Sarvigs tekster, og i går kom tilladelsen til at bruge også tekster af K.L. Aastrup. Vi takker de respektive arvinger for deres imødekommenhed og vil naturligvis behandle værkerne med omsorg.

For tiden har vi desuden gang i konstruktive samtaler med Dansk Sang, med henblik på at kunne benytte også de salmer, som de har rettigheder til. Det ville give digital adgang til en række værker af bl.a. Lars Busk Sørensen og Willy Egmose samt et væld af salmer fra udgivelserne Salmer og Sange i Skole og Kirke I og II.

Og endelig, derude på jeres side at skærmen, kan vi konstatere, at der også dagligt kommer nye brugere til. Salmedatabasen er kommet godt i gang, men vi er langt fra færdige. Tak fordi I vil være med på vejen.

Venlig hilsen

Morten Skovsted
Salmedatabasen

 

Salmer til forårets konfirmationer (v/ Mads Djernes)

Denne klumme er oprindeligt publiceret i maj 2017, men temaet er tilbagevendende, så vi har valgt at publicere den hvert år i maj, idet vi dog også peger på de to salmeforslag til konfirmationen af Holger Lissner og Morten Skovsted, som du finder her.


“Hvad synger I til konfirmationen?”

Jeg hører eller ser ofte ovennævnte spørgsmål, som de fleste præster og kirkemusikere da også er nødt til at forholde sig til hvert år – for hvad synger man i fællesskab på den store konfirmationsdag? Og hvad synger man ikke? Nogle steder har man ressourcer til at lade et kor eller en solist synge et indslag undervejs – og da kan man lade dem fremføre det, som ligger i periferien af, hvad man vil kalde en fællessalme; de senere år er Kære linedanser ofte blevet fremført på denne måde.

Deciderede konfirmationssalmer findes der ikke så mange af. Af de syv, der findes i Den Danske Salmebog, vil jeg formode, at de seks kun sjældent synges; måske nogle steder som enkeltvers, mens konfirmanderne går til eller fra alteret under konfirmationen. Den sidste, Johannes Johansens Vi kommer til din kirke, Gud (DDS 478), er blevet båret frem som den eneste nye i konfirmationssalmeafsnittet i DDS, ikke mindst af melodien til Op, al den ting (selv om den også har fået sin egen melodi af Henrik Fibiger Nørfelt).

Da jeg blev konfirmeret, sang vi til hver undervisningsgang fjerde vers af DDS 752, Gå da frit enhver til sit, og jeg har på fornemmelsen, at den stadig er en af de evergreens, som konfirmanderne tilmed lærer nærmest udenad – på linje med fadervor og trosbekendelsen. Da der forrige år var udskrevet en konkurrence om at skrive en konfirmationssalme på en kendt melodi, vandt Bente Graugaard Nielsen med sin Gud, du kender alle mine veje (skrevet over Sl 139), som kan synges på Du, som gir os liv og gør os glade (DDS 369), men som også har fået sin egen melodi (af Lars Sardemann). Den handler om, hvordan Gud altid er ved det enkelte menneskes – og altså også konfirmandens – side. Den blev optaget i ‘100 salmer’ (nr. 850). Det samme gjorde Iben Krogsdals Hvem er Gud? (nr. 851), som med en række svar på titlens spørgsmål udfolder, hvem Gud er – med en række erfaringsnære billeder. Det er salmer, som henvender sig direkte til konfirmanden i et nutidigt og enkelt sprog – og som kan tåle at blive sunget adskillige gange gennem undervisningsforløbet. I den ene af de kirker, hvor jeg underviser konfirmander, har Iben Krogsdals Du skal elske din næste som dig selv (100 salmer nr. 889) desuden vist sig at være populær hos konfirmanderne. Men der er helt sikkert flere af jer, der har opdaget, at også salmer, der ikke er skrevet særligt med konfirmander for øje, finder en klangbund hos dem – tænk bare på Hil dig, frelser og forsoner, som jeg har hørt konfirmander synge med på af fuld hals, til trods for dens vanskeligt forståelige tekst.

Det er sikkert ikke tilfældigt, at Graugaard Nielsen valgte at skrive til melodien Du, som gir os liv og gør os glade, lige som Johansen skrev på Op, al den ting (DDS 15). De kommer fra hver sin ende af salmehistorien, men er hyppigt på nummertavlerne, når skovene vrimler af liv og bøgehækkens blade åbnes i begyndelsen af maj. Som det ofte er tilfældet ved de store livsbegivenheder (dåb, konfirmation, vielse og begravelse), så er der tradition for at synge nogle af de mest sungne salmer – eller også er det fordi de salmer, der synges ved disse lejligheder, bliver kendt af en meget bred befolkningsgruppe.

Jeg lader konfirmanderne (og deres forældre) vælge ud fra en liste af salmer – som begynder i faget vil jeg finde det relevant så vidt muligt at lade folkets stemme tale (med let ført hånd), for at lejlighedsmenigheden netop dén dag vil kunne spejle sig i det, de skal synge. På denne måde kan konfirmanderne også få et medejerskab til selve konfirmationsgudstjenesten – og familiemedlemmerne kan ‘opdage’ andre salmer end dem, de måtte kende i forvejen. Alt dette kan selvfølgelig nøje tilrettelægges af den enkelte præst – helt fra begyndelsen af konfirmandundervisningsforløbet – så man sikrer sig, at konfirmanderne får et godt kendskab til en række salmer, som de så får oplevelsen at vælge ud fra til den store dag.

Når jeg finder de salmer, der skal med på listen, tager jeg tre hensyn: 1) der skal findes salmer, som er kendt af de ældre generationer (eksempelvis Se, nu stiger solen (DDS 754); I østen stiger solen op (DDS 749); Den signede dag (DDS 402)), 2) de mest kendte af de nyere salmer skal være repræsenterede (eksempelvis Spænd over os dit himmelsejl (DDS 29); Uberørt af byens travlhed (DDS 331); Du, som har tændt millioner af stjerner (DDS 787)) og endelig 3) skal de salmer, som konfirmanderne har sunget i undervisningen (det kan være mange, eksempelvis de ovennævnte fra ‘100 salmer’ samt DDS 478 og 752) naturligvis være med. Med andre ord skal både konfirmander og gæster føle sig repræsenteret i salmevalget – og dermed skal både traditionen og det, som taler ind i konfirmandens hverdag, synges ved konfirmationsgudstjenesten og gerne klinge med resten af dagen – og i tiden derefter.

Mads Djernes

3. april 2017: Påskesalmer og pressemeddelelse

I dag er der lagt en vifte af salmeforslag til den kommende påsketid op på forsiden under ‘Månedens salmer’ med direkte link til syv salmer og henvisning til yderligere to, der er at finde i ‘100 salmer’.
Vi vil forsøge fremover at have kommende højtider og årstider in mente, så der løbende vil være noget at finde, også til konfirmationen, pinse, høst og allehelgen.

I dag har vi også udsendt en pressemeddelelse, der markerer en mere officiel release på Salmedatabasen. Læs den herunder

PRESSEMEDDELELSE
3. april 2017

Salmernes svar på Netflix

Salmerne betyder meget i Folkekirken, og de er en vigtig del af den danske kulturarv. Det er derfor med stor glæde, at salmenetværket Syng Nyt nu kan lancere Salmedatabasen: en stor og voksende samling af både gamle og nye salmer på nettet.

Salmerne kan således findes digitalt på ét sted, og samlingen vil løbende
blive opdateret.

”Med Salmedatabasen går salmerne den digitale fremtid i møde”
– Bertel Haarder, tidl. kirke- og kulturminister

Foruden de mange kendte salmer fra Den Danske Salmebog kommer Salme-databasen til at rumme yderligere bidrag fra salmedigtere som Johannes Johansen, Ole Sarvig og K.L. Aastrup men også endnu nyere salmer fra salmedigtere som Lisbeth Smedegaard Andersen, Holger Lissner, Hans
Anker Jørgensen, Simon Grotrian og Iben Krogsdal. Salmerne har melodier
af komponister som Erik Sommer, Erling Lindgren, Bent Fabricius-Bjerre,
Willy Egmose, Christian Præstholm m.fl.

Allerede nu er over 200 salmer tilgængelige, og vi er endda kun lige begyndt!

Der vil blive tilføjet 50 salmer hver måned over de næste to år, og inden
længe vil Salmedatabasen være Danmarks absolut største samling af salmer.

Man kan søge på salmerne efter søn- og helligdag, tema, stikord, årstid, salmedigter, anvendelse, skriftsteder, fritekst og meget mere.

Salmerne vises med tekst, node-pdf og kommentarer, og de nyere melodier kan høres i en akustisk klaverindspilning.

En stor redaktionsgruppe, bestående af over 45 præster, organister, litterater og andre salmekyndige vil løbende bedømme og kommentere salmerne for at sikre, at kun de bedste salmetekster og -melodier medtages i Salmedatabasen.

”Salmedatabasen har en imponerende bred, faglig og folkelig forankring”
Bertel Haarder, tidl. kirke- og kulturminister

På hjemmesiden kan man desuden finde artikler om salmer, salmedigtere
og komponister, og fra august vil der være salmevalgsforslag til hver
søndag, udarbejdet af bl.a. Holger Lissner.

Det er gratis at bruge Salmedatabasen i opstartsfasen frem til september
2017, hvorefter der indføres et beskedent abonnement til betaling af drift
og videre udvikling.

Salmedatabasen er realiseret med økonomisk støtte fra Købmand Herman Sallings Fond, fem stiftsråd (Aarhus, Aalborg, Haderslev, Roskilde og Helsingør) samt hele 177 menighedsråd, der alle har bidraget med mindre beløb. En stor tak bringes hermed til dem alle.

På www.salmedatabasen.dk kan man læse meget mere om projektet.
For yderligere information, interview o.l. kan man kontakte
Morten Skovsted, sognepræst og ansvarlig for Syng Nyt
og Salmedatabasen på tlf. 42 72 78 76 eller mail@syngnyt.dk

Nye salmer til påsken 2017

Vi nærmer os årets største højtid, og et væld af fantastiske salmer står i kø for at blive sunget. Det er således ikke svært at vælge salmer i denne tid men svært at vælge dem fra. Udover alle de gode, gamle og indsungne salmer vil jeg i det følgende pege på en række nyere salmer, som kan supplere de gamle og sætte flere nye ord på påskens mange begivenheder og betydningslag.

Palmesøndag

Til denne dag vil jeg pege på DDS 57 ’Herre, fordi du’ af Helge Severinsen. Salmen er smuk, også fordi skriftforlægget er smukt. Det drejer sig om den gamle Filiperhymne, Fil 2,5-11, der er epistel-læsning til denne dag i år. For mit vedkommende vælger jeg også salmen på grund af den smukke melodi af Börge Ring.
Salmen er oprindeligt af Olov Hartman og findes i adskillige oversættelser. Bemærk, at salmen er fyldigt behandlet i Holger Lissners artikel om hele fem, forskellige oversættelser af Hartmans oprindelige Kristussalme.
Læs artiklen her

Til evangelielæsningen og dagens tema i det hele taget passer DDS 172 ’Se, vi går op til Jerusalem‘. Salmen er af Helge Severinsen, og den aktualiserer på ligefrem vis dagens indhold ved at lade os følge ham til Jerusalem, så dagens begivenhed også finder sted her og nu. For nogen kan den udtalte offertanke (den objektive forsoningslære), ikke mindst i vers 3, måske være en sten i skoen.

Afslutningsvis kan man, som en slags ledetråd til langfredag, synge Lisbeth Smedegaard Andersens salme ’Hvilken morgen, grønne grene’ med sangbar melodi af Erling Lindgreen. Det er en salme, der på smuk og ildevarslende vis knytter palmesøndag til langfredag. Palmesøndag priste de ham i Jerusalem med et ’Hosianna’. Langfredag råbte de ’Korsfæst ham’. Palmesøndag er en festdag, men allerede i vers 1 er der både forår, grønne (palme)grene OG “en rovfugl på en hegnspæl / langs en vej til Golgata”. I sidste vers hænger en rovfugl i luften og peger på både langfredags gru men måske også videre, ud af byen måske på vejen til Emmaus og dermed ud i verden?

Skærtorsdag

Påskemåltidet skærtorsdag var noget særligt, også før nadverens indstiftelse. Måltidet var for jøderne en påmindelse om udfrielsen fra Egypten, og stadig den dag i dag indledes det jødiske påskemåltid med, at det yngste barn spørger familiens overhoved, som regel faderen:  ”Hvorfor er denne aften noget særligt?” Derefter genfortæller faderen begivenhederne fra fortiden og knytter dem til måltidets dele. Niels Johansens salme ’På vej mod Guds land’ knytter an ved den tradition, men fører den elegant videre ved at minde om, at der også skal fortælles om den nat, hvor Jesus blev forrådt, og om den dag – dagen i dag – hvor brødet brydes ved nadverens bord.
Salmen er endnu ikke offentliggjort i Salmedatabasen men findes som nummer 64 i ‘Lysets Utålmodighed’ og som nummer 883 i salmebogstillægget ’100 salmer’.

I forbindelse med denne dag, og nadvermåltidet også resten af året, kan man med god mening synge Holger Bierings ’To tusind år blev skjult i mørket’ med smukt flydende melodi af Willy Egmose. Salmens motiv er dels nadverens fællesskab med Gud men også dette, at kalken gik fra hånd til hånd som et ubrudt bånd og dermed i troen forbinder os også med hinanden, både de nulevende, de fortidige og de kommende slægter.
Salmen er endnu ikke offentliggjort i Salmedatabasen men findes som nummer 846 i salmebogstillægget ’100 salmer’.

Langfredag

Langfredagsgudstjenesten er forskellig fra sted til sted: Nogle steder foretrækker man en liturgisk gudstjeneste – det vil sige en gudstjeneste uden prædiken og som regel også uden nadver – for at markere dagens særlige præg. Andre steder foretrækker præsten at prædike, fordi der er også – og ikke mindst – denne dag er meget at sige.

En uomgængelig salme for mig at se, er Hans Anker Jørgensens ’Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig‘, som er Salmebogens nummer 197. Jeg foretrækker så afgjort Merete Wendlers smukke melodi. Salmen er skrevet over Jesu korsord, der er en genklang af Salme 22 fra Det Gamle Testamente. Salmens røde tråd er solidariteten og fællesskabet mellem Jesus og verdens lidende, herunder mig selv, når det er mit liv, der gør ondt og får mig til at råbe ”Hvorfor?”. Salmen kulminerer i sidste vers med den erkendelse, at der i selve dette at have en at råbe sin nød og klage til er håb og nærvær.

Påskemorgen

Ikke mindst denne dag vil det for mange være svært at finde plads til nyere salmer, men da der som bekendt skal vælges hele seks eller syv salmer til en gudstjeneste, så bør det også være muligt at understrege evangeliets aktualitet i et nutidssprog. To nyere påskesalmer har fundet udbredelse , ikke mindst gennem salmebogstillægget ‘100 salmer’, hvor de begge er medtaget.

Holger Lissner har i 1993 skrevet påskesalmen, ’Det er påske, alting springer ud’, og den højskolesangkyndige vil hurtigt opdage slægtskabet med Benny Andersens ’Det er forår, og alting skæres ned’. Forbindelsen i ordvalg og metrum er ikke tilfældigt, for Lissner skrev oprindeligt salmen til netop denne sangs melodi. Lissner kunne imidlertid ikke få Povl Dissings stemme ud af sin påskesalme, og i 1995 skrev han en ny og ganske vellykket melodi til sin salme.

Salmen tager afsæt i forår, spirekraft og takkesang og bevæger sig over vores meget menneskelige tvivl på påskeunderets realitet (som Lissner bevidst vil give plads i salmen) frem til, at påsken dog giver os mod, så ”håbets puls kan banke i vort kød”.

En anden, efterhånden udbredt påskesalme, blev skrevet af Iben Krogsdal til en påskegudstjeneste i DR kirken i 2011. Den hedder ’Opstandelsen er lige her’, og budskabet ligger allerede i titlen: At den opstandelseskraft, der oprejste Jesus påskemorgen, stadig er at finde iblandt os. Opstandelsen er der, hvor en har mistet, der hvor en rejser sig efter sygdom og livslede, der hvor livet kommer igen og viser os, at livet altid vinder. Og endelig i sidste vers, der ”hvor vi kan give alt det liv tilbage / som nogen tog fra os på onde dage.”
Det er opstandelsens under, at der som påskemorgen kan vokse liv ud af død. Salmen kan også bruges 2. påskedag for at pege fra påskemorgen videre frem mod (og ind i) vor tid.

Salmen synges som regel på Jesper Gottliebs melodi, men visse steder foretrækker man Helene Blums mere solistiske melodi fra den oprindelige opførelse i DR kirken. Hør og se den her i Blums eget kor-arrangement med et langt, smukt crescendo, hvor menighedens fulde kor først sætter ind i de sidste to vers.

Anden påskedag

Anden påskedag har i år, ifølge første tekstrække, som prædikentekst den centrale beretning om disciplenes vandring til Emmaus (Lk 24, 13-35), hvor de møder den opstandne Jesus. Det vil derfor være noget nær uomgængeligt at synge Hans Anker Jørgensens ’Hvad er det at møde den opstandne mester i live igen?
Salmen er et langt svar på dette indledende spørgsmål, idet der ikke kun gives eet svar på spørgsmålet, for Herren har vist sig og viser sig på mange måder: For kvinderne ved graven (vers 2), for disciplene på Emmausvejen (vers 3), for Maria (vers 4), for Simon Peter (vers 5), for Saulus (vers 6), for Judas (i det formidable vers 7) og for disciplene pinsedag. På baggrund af alt dette kan Jesus (i vers 9) stå foran os alle og give os sin evige fred, så vi kan bryde ud i lovsang.
Salmen er intet mindre end et mesterværk og kom da også med i DDS i tolvte time og som den nyeste, skrevet som i år 2000.

Med denne buket af salmer, som kan bindes sammen med mange andre vidunderlige salmer, gamle som nye, er der ingen undskyldning for ikke synge af hjertet gennem den tilstundende påske.

Glædelig påske

Morten Skovsted