Støttende sogne

På et afgørende tidspunkt, da vi havde fået en del støtte men alligevel havde et stykke i mål, sende vi en forespørgsel til landets menighedsråd om støtte til projektet.

Vi var overvældede over opbakningen og takker mange gange for de mange mindre bidrag, der til sammen har gjort dette projekt muligt.

Følgende 177 sogne har støttet Salmedatabasen

Abildgård, Frederikshavn

Alderslyst, Silkeborg

Alrø, Odder

Ansgarkirken, København

Asaa-Melholt, Brønderslev

Auning, Norddjurs

Bangsbostrand, Frederikshavn

Barrit, Hedensted

Beder, Aarhus

Bistrup, Hjørring

Bistrup, Rudersdal

Borup, Randers

Brabrand, Aarhus

Bramming, Esbjerg

Bredstrup, Fredericia

Brenderup, Middelfart

Bryrup, Silkeborg

Brønderslev

Christians, Aarhus

De Fem Sogne, Randers

Domkirkens, Roskilde

Døstrup, Tønder

Ebeltoft-Dråby-Handrup

Egtved, Vejle

Egå, Aarhus

Ejsing, Holstebro

Elev, Aarhus

Ellebæk, Viborg

Enghøj, Randers

Estvad-Rønbjerg, Skive

Fløng, Høje Taastrup

Frederiks, Viborg

Gadbjerg, Vejle

Galten, Skanderborg

Gammel Haderslev, Haderslev

Gellerup, Aarhus

Gimlinge, Slagelse

Giver, Vesthimmerland

Gjellerup, Herning

Glostrup

Granslev, Favrskov

Grevinge, Odsherred

Grindsted, Billund

Grøndals, København

Guldager, Esbjerg

Gunderup, Aalborg

Gødvad, Silkeborg

Gørløse, , Hillerød

Gøttrup, Jammersbugt

Gårslev, Vejle

Hadsund, Mariagerfjord

Hans Egedes, København

Harboøre, Lemvig

Hasle, Aarhus

Haslev, Faxe

Hasseris, Aalborg

Hedehusene, Høje-Taastrup

Hedensted

Heldum, Lemvig

Herlufsholm, Næstved

Herslev, Fredericia

Hirtshals, Hjørring

Hjallelse, Odense

Hjortshøj, Aarhus

Ho, Varde

Horne, Varde

Humlebæk

Hvidbjerg, Struer

Hyllested, Slagelse

Hylletoft, Faxe

Hyltebjerg, København

Højby, Odense

Højelse, Køge

Højst, Tønder

Hørning, Skanderborg

Isenvad, Ikast-Brande

Islev, Rødovre

Jelling, Vejle

Jersie, Solrød

Jetsmark, Pandrup

Karlslunde, Greve

Karup, Viborg

Kgs. Lyngby, Lyngby-Taarbæk

Kousted, Randers

Kristkirkens, Kolding

Kvong, Varde

Langenæs, Aarhus

Lem, Randers

Lindevang, Frederiksberg

Lyndby, Lejre

Lystup, Aarhus

Margrethe, København

Nibe, Aalborg

Nykøbing Mors

Nylarsker, Bornholm

Næsbyhovedbroby, Odense

Nødebo, Hillerød

Nørre Nebel, Varde

Nørre Tranders, Aalborg

Nørremarks, Vejle

Oksenvad, Haderslev

Pedersborg, Sorø

Præstø, Vordingborg

Rindum, Ringkøbing-Skjern

Risbjerg, Hvidovre

Rise, Aabenraa

Rungsted, Rungsted Kyst

Ry, Skanderborg

Ryde, Holstebro

Ryde, Lolland

Rær, Thisted

Rø, Bornholm

Rørvig, Nykøbing Sj.

Råsted, Randers

Sahl, Holstebro

Sall, Favrskov

Seest, Kolding

Simeon-Skt. Johannes, København.

Sions, København

Skarrild, Herning

Skelager, Aarhus

Skibet, Vejle

Skive

Skjoldhøj, Aarhus

Skt. Johannes, Aarhus

Skt. Mariæ, Helsingør

Skt. Thomas, Frederiksberg

Skælskør, Slagelse

Skåde, Aarhus

Sneum, Esbjerg

Snostrup, Frederikssund

Sognekode 9187

Solrød

Sommersted, Haderslev

Sorø

Sparkær, Viborg

Spentrup, Randers

Stengård, Gladsaxe

Stilling, Skanderborg

Store Brøndum, Rebild

Strø, Hillerød

Svogerslev, Roskilde

Sønder Bjert, Kolding

Sønderbro, Horsens

Thisted

Thorstrup, Varde

Tornbjerg, Odense

Tånum, Randers

Tårbæk, Lyngby-Taarbæk

Ulfborg

Uvelse, Hillerød

Vadum, Aalborg

Vanløse, København

Vedsted, Jammerbugt

Vejen

Vejgaard, Aalborg

Vejlby, Fredericia

Veksø, Egedal

Vester Nebel, Kolding

Vig, Odsherred

Vigerslev, København

Vipperød, Holbæk

Vokslev, Aalborg

Vor Frelsers, Esbjerg

Vor Frelsers, København

Vor Frue, Roskilde

Vordingborg

Ølby, Struer

Ølgod, Varde

Ørting, Odder

Ørum, Norddjurs

Østbirk, Horsens

Øster Skerninge, Svendborg

Aabenraa

Åby, Aarhus

Aars, Vesthimmerland

Åsted, Frederikshavn

Status og fremtiden

Egentlige nyheder bliver løbende lagt på forsiden under rubrikken ‘Nyheder’, mens du her kan læse både en aktuel status og om de lidt længere linjer.

Nederst på siden kan man læse en ældre status fra januar 2017, idet denne kun i stikord er opdateret i det følgende. Det er som nævnt muligt at følge udviklingen af siden ved at læse nyheder på forsiden, i arkivet eller ved at modtage vores nyhedsbrev.

Status – oktober 2017

Vi er i løbet af sommeren blevet færdige med salmevalgs-siden, som meget hurtigt er blevet en af de mest besøgte sider på hjemmesiden. Det tegner til at kunne blive den primære indgang til salmerne, hvilket stemmer ganske godt med den oprindelige arbejdstitel på hele salmedatabase-projektet: salmevalg.dk.

Vi arbejder for tiden for at blive færdige med børnesalme-delen, som kommer til at adskille sig fra voksensalme-delen på flere områder. Forum for børnesalmer, som er en arbejdsgruppe under Syng Nyt, har brugt over et år på at udvælge de 142 salmer, som skal danne udgangspunkt for denne del af salmedatabasen. De vil blive lagt ind, så man kan søge efter alder, tema m.m. Der vil være tekst, node og lyd til alle samt video med fagter, hvor det er relevant.

Vi er også i gang med at færdiggøre betalingsmodulet, så det er klar, når vi pr. 1. januar 2018 indfører abonnement på Salmedatabasen. Man vil fortsat have adgang til artikler, salmevalg og søgninger, men for at se tekster og få adgang til melodistoffet, skal man være abonnent.

Vi har i øvrigt for nylig rundet de 800 salmer, så vi har nu Danmarks største salmesamling! Og vi er først lige kommet i gang…

Status – januar 2017

Det kan synes lidt magert, at der på forsiden (d.d.) annonceres med ‘104 salmer og 147 melodier’, med der foregår en hel masse bag kulisserne: De store rammer er gjort klar, således hjemmeside, database, struktur og arbejdsflow.

Salmerne bliver løbende lagt ind i databasen som ‘kladder’. Salmedigtere og komponister selv bidrager ofte til denne proces, idet de dermed har mulighed for selv at sørge for de rette versioner samt udfærdigelse af kommentarer til deres værker.

Når en salmetekst er lagt op, sørger en af de tre hovedredaktører for at gøre salmen klar til bedømmelse. Teksten gås igennem, og der knyttes stikord, skriftsteder samt en eller flere melodier til teksten. Når salmen er klar til bedømmelse med tekst, node og kommentarer, markeres den ‘klar til bedømmelse’, og den bliver dermed synlig på listen, som de mange medlemmer af redaktionsgrupperne ser, når de logger på. Dernæst kan bedømmelses- og kommenteringsfasen begynde.

I skrivende stund (d. 16. januar 2017) ligger yderligere 98 salmetekster samt 121 melodier til bedømmelse. Der er afleveret 3912 bedømmelser og rigtigt mange kommentarer til salmerne.

Når en salme således har modtaget et tilstrækkeligt antal bedømmelser (mindst 15), vil en hovedredaktør for anden gang se salmen igennem, dels for at sikre at alt er i orden, herunder også rettighedsspørgsmål, og dels ved at sammenskrive de mange kommentarer fra redaktionsgrupperne. Når alt dette er på plads, og forudsat at salmen er bedømt tilstrækkeligt god til at blive medtaget, vil salmen blive publiceret og derefter tilgængelig på hjemmesiden.

Fremtiden

Nu er Salmedatabasen flyvefærdig, og det er tanken, at 2017 og 2018 vil blive brugt til at uploade, bedømme og offentliggøre mange hundreder salmer.
Vi agter at tage det meste af Salmebogen med foruden salmer af f.eks. Johannes Johansen, Ole Sarvig og K.L. Aastrup, som ikke blev optaget i DDS.

Dertil kommer de bedste af de nyere salmer. Det gælder de efterhånden ikke helt unge ‘nyere salmedigtere’ som Holger Lissner, Lisbeth Smedegaard Andersen, Lars Busk Sørensen og Hans Anker Jørgensen, men også endnu nyere salmedigtere som Simon Grotrian, Iben Krogsdal, Arne Andreasen, Bendikte Præstholm m.fl.

Det vil i en periode, frem til januar 2018 være gratis at bruge Salmedatabasen, og vi vil til den tid sætte pris på enhver tilbagemelding, der kan forbedre oplevelsen.

Når fondsmidlerne ikke længere slår til, vil der blive pålagt en brugerbetaling. Dels fordi udgifterne er betragtelige, både til hosting, til afregning af KODA og andre rettigheder, men også for at sikre midler til videre udvikling af Salmedatabasen og ikke mindst, fordi det er vores håb, at der med tiden også kan blive et overskud til kunstnerne.

I 2017 vil Salmedatabasen byde på:

  • Hundredvis af salmer med tekst, node og for manges vedkommende også lydfil.
  • Mangfoldige måder at søge på i de mange salmer.
  • Kommentarer, både fra salmedigtere, komponister og de mange redaktionsgruppemedlemmer.
  • Artikler om salmer, salmedigtere, salmetemaer, teologi i salmerne, salmebrug og meget andet.
  • Forslag til salmevalg for hver søn- og helligdag.
  • Mulighed for at den enkelte bruger kan gemme favoritsalmer, og også kan ‘like’ de enkelte salmer og melodier.

På længere sigt har vi en række planer og ønsker:

  • Mulighed for at den enkelte bruger kan knytte kommentarer til salmer, både til egen brug men også gerne til gavn for de øvrige brugere.
  • Mulighed for at salmedigtere og komponister kan finde hinanden og knytte tekster og melodier sammen; en slags “salmedatingcentral”.
  • En særlig kategori til børnesalmer
  • mange spændende nyudgivelser af salmer og melodier.
  • Mulighed for at fremstille sangark direkte fra hjemmesiden

Og meget mere.

Følg med her på siden.

Historien bag

Nederst på denne side kan man læse den oprindelige projektbeskrivelse, der blev fremsendt til fonde og menighedsråd i løbet af 2014.

På undersiden ‘Status og fremtiden’ her til venstre kan du følge med i den aktuelle status, og de planer der er for fremtiden.

Til den oprindelige projektbeskrivelse skal her blot knyttes et par kommentarer, der redegør for historien frem til arbejdet kunne påbegyndes for alvor i foråret 2015. Dertil en række bemærkninger om de afvigelser og tilføjelser, der har fundet sted fra den oprindelige projektformulering indtil ibrugtagningen af den betaudgave, der fra foråret 2016 tillod kunstnere at uploade salmer og melodier, samt de store redaktionsgrupper at bedømme begge dele.

I foråret 2015 fik vi tilsagn om økonomisk støtte fra de fonde og menighedsråd, der er nævnt under punket ‘Økonomi’ og ‘Støttende sogne’. Fra da og og og i resten af 2015 udarbejde Morten Skovsted sammen med programmøren den grundliggende informationsarkitektur og databasestruktur med inddragelse af en række aktører, der blev indkaldt til brainstorm-møder, både i Hjortshøj og i København.

I slutningen af 2015 og begyndelsen af 2016 blev kredsen udviddet betydeligt med nedsættelse af styregruppen i Syng Nyt og de to store redaktionsgrupper, samt en række andre fagfolk, der skal hjælpe med at udvikle Salmedatabasen.

Overordet set er vi ret stolte af i skrivende stund (juni 2016) at kunne se tilbage på en projektbeskrivelse, der ikke bare er blevet opfyldt men udviddet betragteligt. Således er det en rigdom uden lige, at der nu sidder knap 60 personer, der nu og i årene fremover skal arbejde aktivt og engageret, både på egen hånd og sammen, med den danske salmeskat. Allerede nu har vi haft spændende og givende diskussioner, og de vil fortsætte fremover. Det vil afspejle sig i de righoldige kommentarer, der vil blive publiceret sammen med tekster og melodier samt i artikler og biografier, der også vil kunne findes på Salmedatabasen.

Har man spørgsmål til Salmedatabasen, eller er der emner, der ikke er tilstrækkeligt belyst her, så lad os det vide.
Vil du læse mere, så kig på undersiden ‘Status og fremtiden’.

Morten Skovsted, juni 2016

 

Den oprindelige projektbeskrivelse

Udarbejdelsen af en database over danske salmer

Dette projekt vil føre den danske salmeskat ind i fremtiden. Ikke ved at erstatte salmebogen, men ved allerede nu at arbejde på at gøre både gamle og nye salmer tilgængelige elektronisk. Musik, film og TV-serier er blevet nemt tilgængelige via forskellige kommercielle streamingtjenester. Vi mener, at tiden er inde til at udnytte de teknologiske muligheder også i forhold til salmerne.

Baggrund

Den danske salmeskat er helt unik. Både i kraft af dens poetiske og teologiske kvaliteter, og fordi salmerne er blevet en del af den danske kulturarv og derfor har værdi både i og uden for kirken.

I Folkekirken spiller salmerne både historisk og aktuelt en særdeles vigtig rolle. Ifølge Martin Luther var menighedens salmesang på nationalsproget et af reformationens vigtigste kendetegn og landvindinger. Siden har de store, danske salmedigtere arbejdet videre med salmearven, og der skrives stadig nye salmer.
Arbejdet med salmerne, herunder salmevalget til de løbende søn- og helligdage er en vigtig del af præstens arbejde. De salmer, der synges ved højmesser, andre gudstjenester og de kirkelige handlinger som vielser og begravelser, er således stadig en absolut bærende del af kirkens liv og udtryk.

Dette projekt vil gøre den danske salmeskat yderligere tilgængelig – både de gamle kernesalmer og de nye salmer.

De fleste præster vælger søndag efter søndag salmer fra den Danske Salmebog (DDS), og blandt disse mange salmer vælges et mindre antal salmer igen og igen. Både fordi det er dem, præster og menighed kender og holder af, men også fordi der udenfor DDS er rigtig mange især nye salmer, som brugerne ganske enkelt ikke kender til.

Salmedatabasen

Vi ønsker at fremstille en database, som gøres tilgængelig på www.salmevalg.dk eller en lignende adresse. På en enkel hjemmeside får man i ganske få søgefelter opstillet forskellige søgekriterier, hvorefter man får vist den eller de salmer, der passer til disse kriterier.

Man kan søge efter salmer til de enkelte søn- og helligdage, årstider, begivenheder eller efter bestemte salmedigtere. Man kan søge efter på forhånd definerede stikord (f.eks. tilgivelse, skabelse, næstekærlighed, tro) eller direkte i de mange tekster.

En grundlæggende antagelse bag dette projekt er, at det kræver en uforholdsmæssigt stor indsats at finde, erhverve og distribuere nye salmer. For at bruge en ny salme skal man kende til dens eksistens, man skal kunne finde den i en given udgivelse, og man skal kunne distribuere den (til både organist, kirkesanger og menighed). Alt dette er i dag særdeles tidskrævende og vanskeligt.

På danske præsters salmevalg kan man se, at der er stor velvilje overfor nye salmer, men at de stort set udelukkende vælges blandt de salmer, der er at finde i DDS.

Dette projekt vil gøre det nemt at finde og hente nye salmer, og det vil desuden gøre det lettere at orientere sig blandt salmerne i DDS.

I forhold til de ældre salmer vil databasen øge overblikket over de temaer, der dækkes af salmerne i Salmebogen.

Tekst og node med ét klik

I salmedatabasen kan man ikke alene søge og finde salmer, men man kan også hente tekst og node, hvis man ønsker det.

  • I de tilfælde, hvor salmedigter og/eller komponist har givet tilladelse dertil, kan man få vist såvel tekst som node. Dette vil gøre sig gældende for flertallet af de nyere salmer og for stort set alle de gamle, da rettighederne efter en vis årrække gives fri.
  • Hvis vi ikke har mulighed for at offentliggøre salmen og/eller noden, vil brugeren blive henvist til salmen med titel, forfatter, komponist og stikord, samt eventuelt det første vers, i det omfang det kan lade sig gøre ophavsmæssigt. Dernæst vil man få en henvisning til, hvor salmen kan findes og erhverves.

Det er en bærende tanke i projektet, at besøgende på siden opretter sig som brugere. I første omgang er det gratis at bruge databasen, men når den er fuldt udbygget vil der være tale om et mindre abonnement, beregnet efter sognets størrelse, så man på den måde kan hente et ubegrænset antal salmer.

Er man blot almindelig besøgende på hjemmesiden kan man stadig søge i databasen, blot uden at få vist hele teksten og noden.

Dette sker, dels for at imødekomme ophavsretslige begrænsninger af juridisk karakter, men også for at kunne sikre kunsterne et honorar for deres værker. Der er desværre tradition for, at salmedigtere og salmekomponister ikke får honorar for deres salmer, heller ikke når disse anvendes i kirkerne.

Det finder vi i Syng Nyt beklageligt, og vi ønsker at dele indtægterne ligeligt med kunstnerne, så den ene halvdel af overskuddet går til vedligeholdelse og udbygning af databasen, mens den anden halvdel går direkte til kunsterne.

Lyd

Det vil øge databasens anvendelighed betragteligt, at melodierne også er gjort tilgængelige i enkle klaverindspilninger på nettet. På www.salmebogen.dk har man sådanne lydfiler til salmerne fra Den Danske Salmebog, og det er et meget fint værktøj, som vi også ønsker at tilbyde for de nye salmers vedkommende.

På den måde er brugeren i stand til at tilegne sig salmen fuldstændigt med tekst, node og indspilning. Der vil være tale om et historisk ambitiøst projekt, der vil øge salmeskattens tilgængelighed og anvendelse betragteligt.

Mange andre muligheder

Ud over de nævnte funktioner vil der være mulighed for at udbygge hjemmesiden med adskillige andre tilbud og funktioner:

  • Man kan lave ’Ugens salmeforslag’
  • Man kan vise, hvilke salmer der er downloadet mest i den aktuelle uge og/eller generelt.
  • Man kan lave en skabelon til sangark, som man kan sætte op til den enkelte kirke, så man fra databasen kan vælge én eller flere salmer og sætte dem direkte ind i et sangark, som man kan printe ud til den kommende gudstjeneste. Andre steder vil det være mere fordelagtigt at anvende salmerne i PowerPoint.
  • Man kan knytte kommentarer fra brugerne til de enkelte salmer med forslag til brug eller andet.

Projektets realisering

På baggrund af denne projektbeskrivelse vil der fra oktober 2014 og frem blive søgt en række fonde i forsøget på at rejse den nødvendige finansiering.

Projektet har derefter forskellige elementer, der skal realiseres, før det er funktionsdygtigt, og dertil den løbende vedligeholdelse og ajourføring.

  • Opbygning af en enkel hjemmeside på salmevalg.dk
  • Opbygning af en underliggende database, udført i My SQL
  • Indeksering, bearbejdning og upload af de flere tusinde salmer
  • Ibrugtagning og PR
  • Vedligeholdelse og udbygning

Det er målet, at projektet vil være færdigudviklet og klar til brug i januar 2017, ikke helt upassende ved indgangen til reformationsjubilæet.

Hjemmeside og database vil være opbygget og klar til indtastning i løbet af efteråret 2015. Indtastning af data og test af hjemmeside og database vil finde sted i 2016 med inddragelse af mange forskellige brugere, fokusgrupper og så videre.

I forhold til opbygning og videre udvikling af projektet er vi allerede i færd med at sammensætte et redaktionsudvalg, der skal anbefale salmer til de enkelt søn- og helligdage, og som i det videre forløb skal forholde sig til nyudgivne salmer og evt. uudgivne ditto, således at der løbende sikres en høj litterær og teologisk kvalitet af salmerne i databasen.

Redaktionsgruppen

Til redaktionsgruppen har vi foreløbigt tilsagn fra følgende:

  • Marianne Christiansen, biskop over Haderslev stift
  • Kirsten Nielsen, dr. theol, tidl. professor på teologisk fakultet, Aarhus. Har skrevet bogen Der flammer en ild om gudsbilleder i nye salmer
  • Holger Lissner, sognepræst emeritus og salmedigter
  • Søren Kinch Hansen, organist og korleder, bl.a. for Vokalensemblet Gaia, tidligere DRs vokalensemble, Jyske Operas korfl.
  • Jørgen Kjærgaard, lektor, stiftskonsulent og adjungeret professor i hymnologi
  • Martin Hornstrup, organist i Gellerupkirken, Aarhus
  • Mads Djernes, organist og underviser på pastoralseminariet i hymnologi og kirkemusik
  • Morten Skovsted, sognepræst i Hjortshøj-Egå og ansvarlig for Syng Nyt-netværket

Gruppen vil blive udvidet betragteligt, da det er tanken, at den store redaktionsgruppe nemt og via hjemmesiden skal kunne bedømme salmerne, både hvad angår tekst og musik.

Ansvarlige for projektet i øvrigt

Bag projektet står Syng Nyt, et landsdækkende netværk, der siden 2011 har arbejdet for udbredelse af nye salmer. Netværket har over 450 medlemmer bestående af organister, præster, professionelle musikfolk, salmedigtere, komponister m.v.

Man kan se mere på www.syngnyt.dk og på Syng Nyts facebookside.

Syng Nyt har som et af sine erklærede formål at udarbejde redskaber, der kan lette udbredelsen af nye salmer. Nærværende projekt er et forsøg på at opfylde dette formål.

I spidsen for Syng Nyt står sognepræst Morten Skovsted, der vil fungere som projektleder på arbejdet med salmedatabasen. Morten har været optaget af nye salmer i en lang årrække, dels i sit virke som sognepræst siden 1996, men også som redaktør på en række salmeudgivelser. Morten har stor erfaring fra flere kirkelige forlag, idet han har siddet i redaktionsgruppen på adskillige, teologiske forlag, således både Anis, Aros og Alfa i forskellige perioder 1992-2015. Morten er desuden fast salmeskribent og anmelder af salmer, sange og ny kirkemusik i Kristeligt Dagblad.

Morten har stor erfaring med udarbejdelse af såvel kirkelige som kommercielle og officielle hjemmesider og databaser. Morten stod bag webfirmaet Net Construct, der fra 1996-2001 lavede websites for bl.a. Aarhus Stift, adskillige sogne, Pilgrim smykker, Egmonts selskaber i Asien, TargIT, Aarhus Symfoniorkester, diverse EU-projekter m.m.

Med den baggrund og det netværk, Morten Skovsted har, både i det kirkelige bagland, blandt salmedigtere og – komponister samt blandt it-kyndige, kan projektet realiseres til en særdeles attraktiv pris sammenlignet med kommercielle web-bureauers prisniveau.

Syng Nyt v/ Morten Skovsted, juli 2014

Folkene bag siden

En lang række kompetente mennesker står bag Salmedatabasen. Det gælder programmering, opbygning af siden, upload og indeksering af salmer, nodeskrivning, indspilning, bedømmelse og kommentering af salmerne og meget mere.
I menuen til venstre kan du se, hvem der sidder i redaktionsgrupperne, i baggrundsgruppen og i ‘Forum for børnesalmer’.


Herunder nævnes desuden en række af de personer, der har bidraget og fortsat bidrager væsentligt til udvikling og drift af Salmedatabasen.

De mange kunstnere, salmedigtere så vel som komponister
‘Sine qua non’ – Salmedatabasen har fra begyndelsen og til stadighed alene mødt velvilje og tillid fra de mange kunstnere, der har stillet deres værker til rådighed.
Uden dem havde der ikke været salmer at lægge i Salmedatabasen.

Mads Djernes, sognepræst og organist
Bedømmer af såvel tekster som melodier, medlem af baggrundsgruppen og ikke mindst en af de to ansvarlige for redaktion/sammenfatning af de mange kommentarer fra medlemmerne af redaktionsgrupperne. Mads er desuden formand for ‘Salmehistorisk Netværk’.

Kirsten Nielsen, prof. em
Medlem af baggrundsgruppen, redaktør af artikel-siden og desuden fra 2019 redaktør af klummen ‘Månedens salmer’ på forsiden.

Jesper Gottlieb, komponist og producer
Vores primære nodetegner og således manden bag langt de fleste node på Salmedatabasen.

Holger Lissner, salmedigter
Har været med i udviklingen af siden fra den spæde begyndelse og har fra 2017-2019 udarbejdet komplet salmevalg til begge tekstrækker. Forventes færdigt i august 2019.

Charlotte Schiøtz, organist
Primær ansvarlig for indspilning af de ledsagende lydfiler til salmerne i Salmedatabasen.

Hanne Jul Jakobsen, sognepræst
Medlem af baggrundsgruppen og fra den spæde begyndelse formand for ‘Forum for børnesalmer’, som er ansvarlig for opbygning og udbygning af siden med børnesalmer på Salmedatabasen.

Martin Hornstrup, organist og komponist
Medlem af baggrundsgruppen og ‘Forum for børnesalmer’. I forbindelse med sidstnævnte har Martin stået for samtlige noder og indspilninger til børnesalmerne på Salmedatabasen. Har desuden indspillet et antal melodier til voksensalmerne fra 2018.

Jakob Christian Aarslev, Cand. mag
Medvirkende til færdiggørelse af salmer fra DDS samt andet redaktionelt arbejde.

Werner Knudsen, datalog, komponist og forfatter
Medvirkende til nodesætning og indspilning af melodier fra 2018.

Thomas Reil, komponist, musiker og producer
Medvirkende til nodesætning og indspilning af melodier fra 2018.

Fonde, stiftsråde og menighedsråd
Det er nævnt andetsteds, men tåler gentagelse: Tak til de fonde, stiftsråd og menighedsråd, der gjorde det hele muligt. Se hvem det drejer sig om her og her.

Morten Skovsted, sognepræst
Idémanden bag det hele og stadig den, der forsøger at holde styr på alle trådene.


Herunder kan du se, hvem der gemmer sig bag de initialer, der findes i salmekommentarerne.

[AB] Anna Christiane Bojsen-Møller
[AG] Anders Gaden
[AHK] – Anna Helleberg Kluge
[AK] Anders Kobbersmed
[ATB] – Anders Tranholm-Bjerg
[BA] Bent Andreasen
[BF] – Betina Friis
[BNR] – Betina Noer Rasmussen
[CA] Carsten Andreassen
[CUMA] – Carl Ulrik Munk-Andersen
[CS] – Charlotte Schiøtz
[DC] Diana Clausen
[DD] Dorte Dideriksen
[EA] – Edith Aller
[EHL] – Eva Holmegaard Larsen
[EM] – Eva Meile
[HB] Hans Boas
[HD] – Hans Dal
[HJJ] – Hanne Jul Jakobsen
[HMH] – Hanne Marie Houkjær
[IA] – Ingrid Ank
[IMKH] – Inge Marie Kirketerp Hansen
[JD] – Julie Damlund
[KS] Karen Johanne Stubkjær
[KN] – Kirsten Nielsen
[LGD] – Laura Gylden-Damgaard
[LK] – Lena Kjems
[LV] – Lone Vesterdal
[LTA] – Lotte Thyrring Andersen
[MD] – Mads Djernes
[MH] Marie Munk Hyldgaard
[MLH] – Martin Lysholm Hornstrup
[MB] Merete Møllmann Bøye
[MBR] – Martin Bendixen Rønkilde
[MS] – Morten Skovsted
[MT] Mette Marie Trankjær
[OBT] – Ole Bjerglund Thomsen
[OP] – Ove Paulsen
[PAN] Peter Albek Noer
[PD] Peter Danielsen
[PN] – Peter Nejsum
[PT] – Peter Thyssen
[PW] – Peter Weincke
[TF] – Thomas Felter
[TMR] – Tenna Mose Rhiger
[TÅI] – Tine Årup Illum
[VH] – Vibeke Houmøller

 

30. marts 2016: Der foregår en masse bag kulissen

Der arbejdes i disse uger fortsat på at få publiceret de første salmer på Salmedatabasen. 100 af salmerne fra DDS er gjort klar til bedømmelse, og en lille håndfuld af de etablerede salmedigtere er begyndt at uploade deres salmer. Vi mangler det sidste stykke, før redaktionsgrupperne kan foretage deres bedømmelser. Vi regner med, at de første salmer bliver offentliggjort midt i maj.