Salmer til børn og unge

Konfirmandsalmebogen er klar til det nye konfirmandforløb

Vi har udvalgt 25 af de bedste salmer, både fra DDS og nyere, som man kan arbejde med i konfirmandforløbet.

Mange muligheder! Brug Konfirmandsalmebogen på mangfoldige måder:

1. Til fællessang: Alle salmer vises med tekst og melodilinje. Der findes klaver-akkompagnement på nettet (gratis) samt på CD og USB.

2. Til undervisningsbrug:
Alle salmer har kort indledning, ordforklaringer, bibelhenvisninger og 3-5 spørgsmål til indholdet som oplæg til samtale.

3. Som gave fra kirken: Konfirmanderne gør bogen til deres egen med noter, billeder og tegninger, og de får den med sig som et personligt minde.

Konfirmandsalmebogen

Righoldigt indhold: Fadervor og Troskendelsen på omslagets indersider, faktabokse om kirke, kristendom og salmer, ’Skriv selv’- elementer, skriftsteder til konfirmationen, kirkekrydser, plads til indklæbning af ekstra salmer.

Inspiration: Der findes et gratis undervisningsmateriale på nettet som også kan købes i A4- bogformat.

Få en gratis Konfirmandsalmebog: Som præst eller medansvarlig for konfirmandforløb kan du få tilsendt et gratis eksemplar af bogen.
Du kan også finde en læseprøve på hjemmesiden.

136 sider, 11 x 18 cm, farvetryk og softcover. Pris ved køb af klassesæt: 65 kr.

Læs mere og bestil på konfirmandsalmebogen.dk


Nyt fra ‘Forum for børnesalmer’

‘Forum for børnesalmer’ har sagt farvel til den medstiftende formand, Hanne Jul Jakobsen, der efter adskillige års godt og energisk arbejde overlader posten til Simon Emil Koefoed, sognepræst i Brabrand og Sønder Årslev kirker.

Den afgående formand, Hanne Jul Jakobsen

Simon Emil har skrevet en tak til Hanne, og han præsenterer samtidig det nye og udvidede ‘Forum for børnesalmer’. Læs mere her.

Nu med gudstjenesteforslag til skolestart

På siden ‘For børn‘ på Salmedatabasen, kan man også glæde sig over, at ferien er slut for ‘Forum for børnesalmer’, for de har netop lagt et forslag op til skolestartsgudstjenester for børn, skrevet af Lene Kjems. (Se det her)

Således nyhederne for denne gang, hvor vi endnu en gang vil forsøge os med det nye format for nyhedsbreve.
Lad os vide, hvis noget driller eller kan forbedres.

Med venlig hilsen

Morten Skovsted

7. august 2020: Farvel og velkommen

Ved begyndelsen af året bød vi nye medlemmer velkommen i Forum for børnesalmer. I samme forbindelse stoppede Hanne Jul Jakobsen som formand og medlem.

Tak til formanden
Hanne Jul Jakobsen var en af initiativtagerne til at få oprettet Forum for børnesalmer i 2016. Hun har således siddet med fra begyndelsen, alle årene som formand.
Der skal lyde en stor tak til Hanne for indsatsen med at grave de mange børnesalmer frem; synge, vurdere og udgive dem på salmedatabasen i nye rammer. I Forum for børnesalmer har Hanne været med til at sætte forkyndelsen for børn på dagsordenen; i arbejdet med salmerne dels at kvalificere, hvad en god børnesalme er, og dels at stille skarpt på og højne den teologi, vi præsenterer børnene for.
Gennem oplæg og kurser for præster og folkekirkens personale har der helt fra begyndelsen vist sig stor opbakning til projektet, og glæde over de mange gode salmer, der er kommet frem i lyset – ikke mindst hos børnene!
Hanne har også selv bidraget med børnesalmer til salmedatabasen, og vi kan kun håbe på at se mere fra hendes hånd!

Det nye forum
Præst Hans Boas, præst og lektor Lena Kjems, organist og kirkemusiker Martin Lysholm Hornstrup, kirke- og kulturmedarbejder Berit Hougaard og præst Simon Emil Koefoed (ny formand) fortsætter i forummet.

De nye medlemmer er:
– Susanne Kolby Rahbek, sogne- og korshærspræst i Silkeborg Kirke
– Anne Louise Krogh, musiker og projektleder for Himmelske Rytmer i Horsens Provsti
– Lotte Smith-Petersen, organist i Sdr. Omme og tidligere kantor for Vesterbros børne- og ungdomskor

Velkommen til de nye!

Simon Emil Koefoed
Brabrand d. 7. august 2020 

Skolestartsgudstjeneste

Spaghettigudstjeneste umiddelbart efter skolestart.

Gudstjenesten bygges tematisk op omkring salmen: Humlebien brumler ud til blomsterbal (månedens salme)

Et barn fortæller: Normalt er jeg stresset i sommerferien, fordi jeg skal på ferie i udlandet, men på grund af corona har vi bare været i sommerhus i år herhjemme og lavet ingenting. Det har været skønt!

Det er skønt at lave ingenting og at være sammen med sin familie, måske har man sovet længe, måske har man gået ture ved skov og strand og opdaget dyr, man ellers aldrig har skænket en tanke: Rovfugle, storke – og humlebier (på gammelt engelsk dumbledore, hvis man har lyst til at forfølge et Harry Potter spor).

Om humlebien lyder det som bekendt, at den flyver, selvom den ikke kan. Som videnskabelig teori holder det ikke, men tanken er god og opbyggelig: Måske skal man kaste sig ud i (skole) livet og så se, hvor det bærer hen. Man kan jo nemlig godt være lidt ængstelig for, op til skolestart, om man nu også kan finde ud af det. Måske er der et fag, man bare ikke synes man kan finde ud af, måske er der nye fag, der venter forude. Man kan nemt blive grebet af præstationsangst.

Bibelteksten kunne være Matt 15, 24-34 om at se til himlens fugle, som ikke bekymrer sig. Her som i salmen (”du der holder verden i din højre hånd”) er det klart skabelsesteologi og 1. trosartikel, der fokuseres på. Det kan godt blive lidt idealiseret, på samme måde som sommerferien kan males mere lyserød efterfølgende, der findes jo også børn, der ikke kommer på ferie, søskende der har konflikter fra morgenstunden og der findes flåter, selv i Guds ufattelig og rige skaberværk. Men hvis man tematiserer ængsteligheden ved skolestart (og ikke forventningens glæde) giver det mening og kan forsvares at blive i skabelsens vidunderlighed og det at Gud elsker os, ikke for hvad vi kan, men for hvad vi er. Og så kan man jo altid justere harmonien med lidt humor, som den dreng der sagde: Mor, alle har noget de er gode til, du er god til at skælde ud!

Salmen er ikke i den forstand en børnesalme, for så vidt der næppe er børn, der af sig selv bryder ud i sang  med et: Gud, hvor er din verden ufattelig og rig, ja, den er vidunderlig! Men i salmen bedes der også om et skabelsens klarsyn vel både for store og små: ”rør ved vore øjne, så vi får at se, at undere kan ske”.

Forslag til liturgi:

Præludium

Indgangsbøn

Humlebien v. 1 og 2

Genfortælling af Matt. 15 med den vinkel, at man ikke skal bekymre sig, for Gud har verden i sin hånd.

Humlebien v. 3

Fadervor og velsignelse

Humlebien v. 4

Udgangsbøn

Humlebien v. 5

Postludium

Lena Kjems
sognepræst i Vejlby, Aarhus
Lektor i liturgik, Pastoralseminariet København

21. juli 2020: 16 salmer af Jørgen Michaelsen

I den forgangne uge har vi lagt 16 salmer i Salmedatabasen fra udgivelsen ‘Lov og Evangelium’ (Edition Egtved, 1998), der bærer undertitlen ’16 salmer til de gammeltestamentlige læsninger i Trinitatis-tiden (Trinitatis søndag – 15. s.e. Trinitatis)’

Det er teksterne fra anden tekstrække, der er tale om, og salmerne er således særdeles relevante i tiden frem til d. 15. september.

Jørgen Michaelsen har 5 salmer med i Den Danske Salmebog, bl.a. ‘Som vintergrene’ og ‘At tro er at komme til det, der er større’. Han har en særdeles stor produktion bag sig, som blandt andet har resulteret i følgende udgivelser – foruden den allerede nævnte: ’64 bibelske viser’ (1989), ‘Nådens genklang’ (1998) samt ‘Viser og salmer’ (2003).

Michaelsens salmer befinder sig efter min mening sprogligt og teologisk mellem K.L. Aastrups karske, lutherske salmer og Johannes Johansens ligefremme folkelighed, idet Michaelsens salmer rummer træk af begge dele. Salmerne har som regel et bibelsk afsæt, og de fleste er befriende korte og enkle, så de også i 2020 er meget anvendelige i gudstjenesten.

Hvad de aktuelle 16 salmer angår, så kæder de ofte gudstjenestens læsninger sammen, idet GT-teksterne både forlænges men også ofte ‘modsiges’, som det gælder på søndag. Der kan man synge salmen ‘Det tog han på sin kappe’ mellem GT-læsningen med de Ti bud og Paulus’ betoning af retfærdiggørelsen ved Kristus. Se salmen her.

Jeg vil fremover inddrage Michaelsens salmer i mine salmevalg og medtage salmer, ikke mindst fra den store samling, ‘Nådens genklang’ – en titel der også ifølge Michaelsen selv siger meget om hans salmeværk.

Vi har i denne omgang lagt følgende 16 salmer ind, og lydfiler vil være på plads i løbet af den næste uge:

I det skjulte • Trinitatis søndag
Bange for livet? • 1. s. e. Trin.
Ensom med ordet • 2. s. e. Trin.
Guds Ånd! • 3. s. e. Trin.
Vær glemsom! • 4. s. e. Trin.
Giv mig de ord • 5. s. e. Trin.
Det tog han på sin kappe • 6. s. e. Trin.
Tag trøstigt tiden til dig • 7. s. e. Trin.
Han kaldte ikke til krig • 8. s. e. Trin.
Vi lever ikke lovløst • 9. s. e. Trin.
Men ordet er i en Almægtigs hånd • 10. s. e. Trin.
Liv at leve • 11. s. e. Trin.
Igen i lyset • 12. s. e. Trin.
Ofret bragtes af den ene • 13. s. e. Trin.
Tiden nu og alle tider • 14. s. e. Trin.
En uretfærdig Gud • 15. s. e. Trin.

Morten Skovsted

16 salmer af Jørgen Michaelsen, skrevet over gudstjenestens GT-læsninger

I den forgangne uge har vi lagt 16 salmer i Salmedatabasen fra udgivelsen ‘Lov og Evangelium’ (Edition Egtved, 1998), der bærer undertitlen ’16 salmer til de gammeltestamentlige læsninger i Trinitatis-tiden (Trinitatis søndag – 15. s.e. Trinitatis)’

Det er teksterne fra anden tekstrække, der er tale om, og salmerne er således særdeles relevante i tiden frem til d. 15. september.

Jørgen Michaelsen har 5 salmer med i Den Danske Salmebog, bl.a. ‘Som vintergrene’ og ‘At tro er at komme til det, der er større’. Han har en særdeles stor produktion bag sig, som blandt andet har resulteret i følgende udgivelser – foruden den allerede nævnte: ’64 bibelske viser’ (1989), ‘Nådens genklang’ (1998) samt ‘Viser og salmer’ (2003).

Michaelsens salmer befinder sig efter min mening sprogligt og teologisk mellem K.L. Aastrups karske, lutherske salmer og Johannes Johansens ligefremme folkelighed, idet Michaelses salmer rummer træk af begge dele. Salmerne har som regel et bibelsk afsæt, og de fleste er befriende korte og enkle, så de også i 2020 er meget anvendelige i gudstjenesten.

Hvad de aktuelle 16 salmer angår, så kæder de ofte gudstjenestens læsninger sammen, idet GT-teksterne både forlænges men også ofte ‘modsiges’, som det gælder på søndag. Der kan man synge salmen ‘Det tog han på sin kappe’ mellem GT-læsningen med de Ti bud og Paulus’ betoning af retfærdiggørelsen ved Kristus. Se salmen her.

Jeg vil fremover inddrage Michaelsens salmer i mine salmevalg og medtage salmer, ikke mindst fra den store samling, ‘Nådens genklang’ – en titel der også ifølge Michaelsen selv siger meget om hans salmeværk.

Vi har i denne omgang lagt følgende 16 salmer ind, og lydfiler vil være på plads i løbet af den næste uge:

I det skjulte • Trinitatis søndag
Bange for livet? • 1. s. e. Trin.
Ensom med ordet • 2. s. e. Trin.
Guds Ånd! • 3. s. e. Trin.
Vær glemsom! • 4. s. e. Trin.
Giv mig de ord • 5. s. e. Trin.
Det tog han på sin kappe • 6. s. e. Trin.
Tag trøstigt tiden til dig • 7. s. e. Trin.
Han kaldte ikke til krig • 8. s. e. Trin.
Vi lever ikke lovløst • 9. s. e. Trin.
Men ordet er i en Almægtigs hånd • 10. s. e. Trin.
Liv at leve • 11. s. e. Trin.
Igen i lyset • 12. s. e. Trin.
Ofret bragtes af den ene • 13. s. e. Trin.
Tiden nu og alle tider • 14. s. e. Trin.
En uretfærdig Gud • 15. s. e. Trin.

Og dette er så det nye format for nyhedsbrevet

Vi har i de forgangne år benyttet os af ‘Mailchimp’ til at udsende vores nyhedsbreve, men efterhånnden som vi har rundet 3000 modtagere, er det blevet en lidt kostbar affære. Derfor har vi nu lavet vores eget modul til udsendelse af nyhedsbreve, og dette er det første forsøg.

Bær over med os, hvis noget driller, og giv os gerne besked, så vi kan få det rettet eller forbedret.

I ønskes en god sommer derude i det ganske land

Venlig hilsen

Morten Skovsted

Salmehistorisk Netværk: En historisk interesseret lillebror (af Mads Djernes, netværkets formand)

Syng Nyt er ikke blevet til Syng Gammelt, men har fået en historisk interesseret lillebror. Men hvorfor er sådan en lille nørd kommet til verden?

Kingo løb ind i store vanskeligheder, efter han havde fået til opgave at redigere enevældens salmebog. Brorson var temmelig polemisk i sin tidlige salmedigtning, og den sene gemte han i skrivebordsskuffen. Grundtvigs salmetekster var bestemt ikke lige populære i sin samtids kirkelige kredse, og det varede i nogle tilfælde mange år, inden hans salmer fik de melodier, de slog igennem på.

Efter man i hast fik oversat Luthers salmer til dansk, så de kunne være med til at gøre processen frem mod reformationen i Danmark lettere, er det ikke altid gået lige hurtigt med at få indsunget samtidens salmeproduktion. Alle salmer har været nye engang. De har måske vakt de fås interesse, men tiden har af den ene eller anden grund ikke været moden til, at de har fået nogen udbredt folkelig popularitet.

Når man i dag beskæftiger sig med de salmer, hvor både tekst og melodi er helt nyskrevne eller kun har få år på bagen, er det værd at huske, at det ikke er noget nyt, hvis nogle er begejstrede og andre skeptiske. Som med al kunst – og her vil jeg regne salmen i den mest positive betydning af ordet brugskunst – kan det i første omgang blive afvist og derefter accepteret hen ad vejen, eller det kan blive modtaget med åbne arme og kort efter miste sin popularitet. Det er historiens, traditionens og brugens sigtning, der bestemmer, hvad der bliver båret videre.

For salmetraditionens vedkommende er vores primære traditionsbærer naturligvis Den Danske Salmebog, som sidste år fejrede sin første 450 år, men der findes naturligvis også en lang række sekundære udgivelser og forhold, der bevirker salmernes videre liv – tænk blot på vækkelsernes sangtraditioner i det 19. århundrede, der bevarede en række salmer, der var gået af mode i etablerede kirkelige kredse.

Og så er der situationen i dag, hvor der bliver skrevet et væld af salmer – og en stor del af dem er efterhånden at finde på nærværende hjemmeside. Sigtet med denne klumme er imidlertid at gøre opmærksom på, at Salmehistorisk Netværk blev stiftet i sensommeren 2019 – og skal være med til at sørge for, at vi husker på alle de salmer, der var nye engang. Som en selvstændig del af Syng Nyt vil netværket forsøge at løfte arven fra Salmehistorisk Selskab og Hymnologisk Selskab, der for et års tid siden nedlagde sig selv.

Netværket vil derfor være for alle, der interesserer sig for det salmehistoriske – såvel for det tekstlige som for det musikalske. Lørdag den 14. november vil det første årsmøde blive afholdt i Aarhus, hvor 100-året for Laubs ’Musik og Kirke’ bliver fejret sammen med foredrag så forskellige emner som ’Den alsiske Brorson’ og salmesangens tempo gennem det tyvende århundrede. Med jævne mellemrum vil der frem over udkomme nyhedsbreve, som orienterer om, hvad der foregår på det hymnologiske område. Der arbejdes i øjeblikket på såvel en hjemme- som en facebookside, der også skal være med til at fremme den salmehistoriske sag.

Der er nedsat en styregruppe for Salmehistorisk Netværk, som består af sognepræsterne Peter Albek Noer og Morten Skovsted, ph.d. i teologi og postdoc Uffe Holmsgaard Eriksen samt undertegnede, der er sognepræst og forhenværende organist. Vi vil i fællesskab arbejde på at skabe de bedste forhold for, at interessen for hymnologien holdes ved lige blandt præster, kirkemusikere og andre interesserede. Og allerbedst vil det være, hvis interesserede og engagerede medlemmer kan bidrage – med deltagelse i arrangementer og opmærksomhed på salmehistoriske detaljer, der er værd at kaste lys på.

Alle kan blive medlem af netværket ved at skrive en mail til formand@salmehistorisk.dk – så kommer man på mailinglisten, får nyhedsbrevene og kan orientere sig om netværkets arbejde og arrangementer. Og altså, det første er 14. november – sær kryds i kalenderen, kom på mailinglisten og dan netværk med andre hymnologisk interesserede!

25. juni 2020: Få ugens salme i indbakken

Fra mandag morgen, d. 29. juni, og hver mandag fremover vil der blive udsendt et særligt nyhedsbrev med ‘Ugens salme’. Som modtager af vores almindelige nyhedsbrev skulle du også gerne modtage det i din indbakke.

Hvis du ikke modtager mailen, eller hvis du modtager den og ikke ønsker at modtage flere, kan du altid gå ind på ‘Min side’ på Salmedatabasens forside og ændre dine indstillinger under ‘Rediger min profil’.

I den ugentlige mail vil der blive peget på en ny eller gammel salme, der kan bruges den følgende søndag, til en højtid, til årstiden eller til kirkeåret. Eller som bare er god at læse, synge eller lære af.

Få ‘Ugens salme’ på din egen eller sognets hjemmeside

Ugens salme vil have sin faste plads til højre på forsiden af Salmedatabasen, og derfra vil man kunne hente en lille kodestump, hvormed man kan indsætte ‘Ugens salme’ på sin egen eller sognets hjemmeside, sådan at ugens salme fornyes hver mandag morgen.

Vi har forsøgsvis indsat koden på denne side, så man kan se, hvordan det kan se ud, og vi håber at mange af jer vil benytte jer af muligheden. Giv os meget gerne give besked, hvis noget volder problemer.

Bemærk at den salme, der linkes til fra ‘Ugens salme’, er frit tilgængelig, også for dem der ikke har abonnement på Salmedatabasen, så man er velkommen til at dele linket med andre.

Hvis du ikke får vores nyhedsbrev nu, så kan du tilmelde dig fra samme sted på forsiden under ‘Ugens salme’. Det er du også velkommen til, selvom du ikke er abonnent på Salmedatabasen.dk

3. juni. 2020: Nu med 44 salmer fra Kirkesangbogen

Kirkesangbogen udkom i 2017 med en blanding af sange og salmer, og vi har nu udvalgt de 44 bedste salmer og lagt dem i Salmedatabasen med node og lyd. Salmerne vil – lige som de mange andre salmer – med tiden blive bedømt og kommenteret af den store redaktionsgruppe, men de er tilgængelige allerede nu.

Du kan se her, hvilke salmer der er tale om:

Begik du livet: https://www.salmedatabasen.dk/salme/begik-du-livet/id2351
Begyndelsen er ordet: https://www.salmedatabasen.dk/salme/begyndelsen-er-ordet/id2584
Da al angst blev til ro: https://www.salmedatabasen.dk/salme/da-al-angst-blev-til-uro/id2266
De første forårstegn: https://www.salmedatabasen.dk/salme/de-foerste-foraarstegn-i-norden/id2561
De lange nætters mørke: https://www.salmedatabasen.dk/salme/de-lange-naetters-moerke/id2254
Det var ved det tilfælde: https://www.salmedatabasen.dk/salme/det-var-ved-et-tilfaelde/2250
Du, de forfulgtes gud: https://www.salmedatabasen.dk/salme/du-de-forfulgtes-gud/id2357
Du Gud, som selv var krop: https://www.salmedatabasen.dk/salme/du-gud-som-selv-var-krop-hernede/id2362
Glæde ved at dele livet: https://www.salmedatabasen.dk/salme/glaeden-ved-at-dele-livet/id2248
Gud, giv os sindsro: https://www.salmedatabasen.dk/salme/gud-giv-os-sindsro/1715
Gud, når jeg ikke kan kalde dig gud: https://www.salmedatabasen.dk/salme/gud-naar-jeg-ikke-kan-kalde-dig-gud/id2355
Helligånden sværmer: https://www.salmedatabasen.dk/salme/helligaanden-svaermer/id2258
Himlens hvide stilhed: https://www.salmedatabasen.dk/salme/himlens-hvide-stilhed/id2255
Hold håbet op: https://www.salmedatabasen.dk/salme/hold-haabet-op/id2251
Hvile for jeres sjæle: https://www.salmedatabasen.dk/salme/hvile-for-jeres-sjaele/id2562
Hvor himlens rum er vidt og lyst: https://www.salmedatabasen.dk/salme/hvor-himlens-rum-er-vidt-og-lyst/id2563
I nat er der ro: https://www.salmedatabasen.dk/salme/i-nat-er-der-ro-til-at-lede/id2361
Jeg er så bange, natten gror: https://www.salmedatabasen.dk/salme/jeg-er-saa-bange-natten-gror/1818
Jeg fik en dag så lys og klar: https://www.salmedatabasen.dk/salme/jeg-fik-en-dag-saa-lys-og-klar/id2360
Jeg gemte alle ordene i hjertet: https://www.salmedatabasen.dk/salme/jeg-gemte-alle-ordene-i-hjertet/id2564
Jeg kommer i min dybe nød: https://www.salmedatabasen.dk/salme/jeg-kommer-i-min-dybe-noed/1601
Jeg lægger mig så trygt til ro: https://www.salmedatabasen.dk/salme/jeg-laegger-mig-saa-trygt-til-ro/id2260
Jeg løfter mine øje: https://www.salmedatabasen.dk/salme/jeg-loefter-mine-oejne-over-jordens-kant/id2365
Jeg ser at du er træt: https://www.salmedatabasen.dk/salme/jeg-ser-at-du-er-traet/id2265
Jeg ved at en og en er to: https://www.salmedatabasen.dk/salme/jeg-ved-at-en-og-en-er-to/id2262
Kirken den er et salmebrus: https://www.salmedatabasen.dk/salme/kirken-den-er-et-salmebrus/1101
Lad lagfredagsblikket se: https://www.salmedatabasen.dk/salme/lad-langfredagsblikket-se/id2033
Sommertider kan jeg tvivle (lys og lindring): https://www.salmedatabasen.dk/salme/lys-og-lindring/id2349
Mellem morbærtræets grene: https://www.salmedatabasen.dk/salme/mellem-morbaertraeets-grene/id2263
Menneske, min næste bror: https://www.salmedatabasen.dk/salme/menneske-min-naeste-bror/id2352
Nu løfter Gud sit ansigt over jorden: https://www.salmedatabasen.dk/salme/nu-loefter-gud-sig-ansigt-over-jorden/id2364
Nu sænker Gud sit ansigt: https://www.salmedatabasen.dk/salme/nu-saenker-gud-sit-ansigt-over-jorden/id1498
Nu strømmer lyset: https://www.salmedatabasen.dk/salme/nu-stroemmer-lyset-ind-i-vore-hjerter/id2363
Når dagen synker ned i knæ: https://www.salmedatabasen.dk/salme/naar-dagen-synker-ned-i-knae/id2249
Når morgensolen lyser her: https://www.salmedatabasen.dk/salme/naar-morgensolen-lyser-her/id2259
Salig er den: https://www.salmedatabasen.dk/salme/salig-er-den/id2350
Som baglæns afspilning af sne: https://www.salmedatabasen.dk/salme/som-baglaens-afspilning-af-sne/id2354
Stille blomster: https://www.salmedatabasen.dk/salme/stille-blomster/id2261
Så fuld af tomhed: https://www.salmedatabasen.dk/salme/saa-fuld-af-tomhed-kan-verden-blive/id2257
Til overmål hr livets herre kaldt: https://www.salmedatabasen.dk/salme/til-overmaal-har-livets-herre-kaldt/id2264
Utroligheds frø: https://www.salmedatabasen.dk/salme/utroligheds-froe/id2256
Vaklende hjerte: https://www.salmedatabasen.dk/salme/vaklende-hjerte/id2356
Velsign mit barn, du kære gud: https://www.salmedatabasen.dk/salme/velsign-mit-barn-du-kaere-gud/id1235
Vise mænd kom den lange vej: https://www.salmedatabasen.dk/salme/vise-maend-kom-den-lange-vej/id2585
 


Komponistgruppe tilknyttet Salmedatabasen

Vi har den store fornøjelse hermed at kunne præsentere den komponistgruppe, vi nu har tilknyttet Salmedatabasen og Syng Nyt.
Komponistgruppens primære opgave bliver et sætte musik til de mange tekster, vi har i Salmedatabasen, som enten ikke har nogen melodi, eller som fortjener en anden eller bedre melodi. For tiden er der 170 sådanne tekster af gamle kendinge som Ole Sarvig, Johannes Johansen, Simon Grotrian og Iben Krogsdal, men også af nye salmedigtere, som I vil blive præsenteret for sidenhen.

På Salmedatabasen hylder vi idéen om frit melodivalg, og vi tillader derfor op til tre forskellige melodier til de enkelte salmer.

I komponistgruppen sidder følgende komponister:

Bo Gunge
Brigitte Agerskov Buur
Christian Præstholm
Erik Sommer
Erling Lindgren
Jakob Lorentzen
Janne Mark
Jesper Gottlieb
John Frandsen
Jonas H Petersen
Katrine Muff Enevoldsen
Lars Sardemann
Mads Granum
Matti Borg
Merethe Kuhlmann
Niels Nørgaard
Søren Birch
Thomas Reil
Torsten Borbye Nielsen
Willy Egmose
Østen Mikal Ore

En del af disse vi inden længe også indtræde i den musikgruppe, der bedømmer og kommenterer melodistoffet og som er med til at fastlægge rammerne for den musikalske kurs på Salmedatabasen og dermed – i al beskedenhed – for en del af Folkekirkens salmelyd. 

14. maj, 2020: Taize-sange, historien bag og inspiration til at bruge dem

Nu er Salmedatabasen for alvor klar til Taizé-sang og andagter landet over.
Vi har fået de formelle aftaler på plads med Taizé, og vi fået hjælp af en særdeles Taizé-kyndig præst.

Det byder at:

  1. Vi i dag har lagt 21 taizé-sange i Salmedatabasen, udvalgt af Inge Marie Kirketerp Hansen, en af landets mest passionerede og kyndige Taizé-præster. Se nederst, hvilke sange vi har medtaget.
  2. Samme Inge Marie Kirketerp Hansen har skrevet hele to artikler til inspiration og oplysning:

    – En artikel om historien bag Taizé, både sangene og stedet. Læs artiklen her.

    – En ’How to’ guide med erfaringer fra mange års arbejde med taizé-sang og -andagter. Med bønner, læsninger og praktiske anvisninger. Læs artiklen her.

Bemærk, at vi der kommer til at gælde lidt særlige vilkår for Taizé-salmerne:

Dels har vi valgt ikke at lave selvstændig node og lyd, da disse findes på Taizés egen hjemmeside. Taizé-sangene skal først og fremmest synges flerstemmigt, og ved de enkelte salmer vil der være link til node med midi-lyd til hver stemme.

Desuden kommenteres Taizé-sangene ikke enkeltvist af redaktionsgrupperne, da teksterne er ensartet enkle, oftest bibelske og desuden lever i en ganske særligt sammenhæng, hvor tekst og flerstemmig afsyngning går op i en ganske særlig enhed.

Taize-sange i Salmedatabasen

Dig tilbeder vi, Kristus

Tag hånd om mig, Gud

Bliv og våg og bed her med mig

Lovpris Gud, min sjæl

Sæt din lid til Gud, han er god

Midt i vor dunkle nat

I mørket går vi, i mørket

Sæt din lid til Gud og slip al fryg.

Min fred, min fred

I dine hænder, Fader, befaler jeg min ånd

Jesus, Guds søn

Kristus, din Hellige Ånd

Læg al din uro, læg al bekymring

Lovpris Gud Herrens navn

Gud, du er livets kilde

Kom til os, Gud Helligånd

Vent kun på Gud, hans dag er nær

Gloria, Gloria, in excelsis Deo!

O Gud, hør min bøn (DDS 419)

Syng lovsang, hele jorden (DDS 420)

Find sangene ved at søge på ‘Taizé’ som stikord eller forfatter.

Der flammer en ild over hav og jord (af Kirsten Nielsen)

Hvad skal vi synge til pinse?

Hvem kan forestille sig en pinsemorgen uden Grundtvigs dejlige salme “I al sin glans nu stråler solen”? Her smelter dansk sommer, Paradis og Helligånd sammen i et jubelkor uden lige. Og mon ikke også vi skal genopleve pinsedagens begivenhed sammen med apostlene, som sad i Jerusalem “og bied på Herrens time”. Det er salmer, som næsten synger sig selv, for vi kender dem så godt.

Netop derfor er det vigtigt, at vi ind imellem vælger også at synge en ikke så kendt salme, der får os til at standse op og undre os.

For en del år siden læste jeg Vibeke Gundelachs pinsesalme “Der flammer en ild over hav og jord”, som nu også findes i 100 salmer. Et salmebogstillæg (2016) og på Salmedatabasen her. Det blev en salme, som jeg er vendt tilbage til igen og igen:

                      Der flammer en ild over hav og jord,
                      det luer i forårsnætter
                      langs himlenes rand bag den spejlblanke fjord
                      og vågnende morgensletter.

                      Der strømmer et lys gennem sjæl og sind
                      i tindrende øjeblikke
                      som havenes dyb i den blånende vind
                      og kildernes klare drikke.  

                      Der jubler mod himle en lærkesang
                      hvor nætterne dør og viger,
                      som steg af vort hjerte dets inderste trang
                      ad morgenens himmelstiger.

                      Almægtige Kristus, din ild af ånd
                      skal tværs ind i hjerterne ramme
                      og sprænge vor selvsyges snærende bånd
                      i levende himmelflamme.

                      Der flammer en ild som er helt af dig
                      i isnende vinternætter:
                      dit kors er den levende ånd på vej
                      fra Gudssolens morgensletter.

                      Der strømmer i flammende soles bånd
                      din evigheds øjeblikke
                      fra havenes dyb, hvor dit lys af ånd
                      blev levende vand at drikke.

Gundelachs salme er oprindelig udgivet i salmesamlingen, Som havets lys. Vestjydske salmer IV, 1990, nr. 20. Titlen afspejler, at hun i den sidste del af sit liv boede i Houvig nær Ringkøbing, tæt på klitter og Vesterhav. Hendes pinsesalme er præget af nærheden til naturen. Den begynder en tidlig morgen, hvor lyset flammer som ild over hav og jord. Salmens første tre strofer er fulde af glæde over morgenen og lyset, der strømmer helt ind gennem “sjæl og sind”. Gennem forskellige naturbilleder forbinder hun jord og himmel, som når vores morgensang sammenlignes med lærkesangen, der bevæger sig fra hjertet op ad “morgenens himmelstiger”.

Mens første del af salmen kunne tolkes som udtryk for ren naturglæde, viser de sidste tre strofer, at den flammende ild ikke kun er solens lys en tidlig morgen, for i salmens anden del gentages motiverne fra første del, men nu med en merbetydning, fordi de knyttes til Kristus.

Strofe 4 begynder med ordene: “Almægtige Kristus, din ild af ånd”. Adjektivet almægtig kan overraske i denne sammenhæng, for almagten knyttes som oftest sammen med Gud Fader. Men Gundelach tænker formentlig på Jesu afskedsord til disciplene lige inden himmelfarten: “Mig er givet al magt i himlen og på jorden…” (Matt 28,18). Ordene ild og ånd vækker mindelser om apostlenes oplevelse den første pinsedag, hvor de modtog Helligånden i form af tunger af ild. Men hos Gundelach er det Kristi “ild af ånd”, der skal “sprænge vor selvsyges snærende bånd”. Ild bruges i Bibelen ofte som et middel til at rense ud. Her skal der også ske en form for renselse, så vi kan befries for vores egoisme.

I strofe 5 føres ildmotivet videre. Her forstår jeg ilden som et billede på den lidenskabelige kærlighed, for straks efter nævner Gundelach korset, som er det ultimative tegn på Kristi kærlighed. Nok betyder korset død; men i hendes perspektiv er det desuden “den levende ånd på vej /  fra Gudssolens morgensletter.” På den måde knytter Gundelach påskens og pinsens begivenheder sammen: Pinsen med åndens komme har sin forudsætning i Jesu korsdød og hans opstandelse ved solopgang påskemorgen.

I salmens sidste strofe vender vi tilbage til sollyset i form af “flammens soles bånd”. Sollyset omgiver “din evigheds øjeblikke”. Kristi tid er både evighed og øjeblik, udstrækning og intensitet. Og så kvalificeres lyset endnu engang, når det i næste linje kaldes “dit lys af ånd” (jf. Jesu beskrivelse af sig selv som “verdens lys” i Joh 8,12). Evigheden kommer fra havets dyb, og hvor havdybet ofte i bibelsk sammenhæng forbindes med det kaotiske, så bliver havet for Gundelach stedet, hvor “dit lys af ånd / blev levende vand at drikke”. Fra havet fører Gundelach tanken videre til det vand, som Jesus selv kan give, og som han taler om i beretningen om den samaritanske kvindes møde med ham ved Jakobs brønd (Joh 4,10).

Det er karakteristisk for Gundelach, at hun i sin salme skaber sammenhænge på kryds og tværs. Temaer gentages og varieres ned gennem salmen. Naturen og de bibelske beretninger kommer i dialog med hinanden. Og bibelske forestillinger, som dogmatikere ofte holder adskilt, knytter Gundelach sammen. Her kaldes Kristus for almægtig, sådan som Gud Fader oftest betegnes, og Kristus forbindes med Helligåndssymbolet, den flammende ild, så pinsen får mening på baggrund af påsken.

Det er ud fra Kristusskikkelsen, vi skal forstå salmen. Vibeke Gundelach skaber en poetisk helhed  ved hjælp af de gennemgående billeder, der gør salmen lys som morgenen, lidenskabelig som ilden og forfriskende som vandet.